Der hvor regnbuen ender..

.. det er her!

regnbuer

Ja, tænk engang, da vi kørte hjemad mod Brædstrup i eftermiddags efter vores udflugt til Horsens, sagde Ebbe pludselig: se regnbuen! Han ser alting, han havde set 2 politibiler, som jeg ikke så! Og regnbuen havde jeg også svært ved at få øje på, da den var ude til venstre, og der var meget trafik.

Men pludselig var den foran os, og den var HEL – altså man kunne se hvor den begyndte og hvor den endte, og den var meget skarp og tydelig. Da vi drejede af, lige før vi var hjemme, var der pludselig dobbelt, og det havde Ebbe aldrig set før, så vi var nødt til at dreje ind i rabatten og holde stille, så vi kunne nyde det!

Og sandelig holdt de sig begge 2, indtil vi var hjemme, og jeg havde taget billede henover naboens hus. Et øjeblik efter var den væk.

Vores udflugt gjaldt et vigtigt ærinde, som Ebbe har ventet på hele weekenden! Han havde nemlig sparet penge sammen, som skulle spenderes! Pengene sidder ellers ikke løst på ham, men nu havde han bestemt, at de 350 kr, han havde sparet op, skulle bruges under ferien her. Han troede nok, det skulle være noget LEGO, og så var det så heldigt, at BILKA havde tilbud på flere interessante LEGO-pakker, også nogle, han havde råd til.

Søren spurgte, om han måtte komme med! Ja, selvfølgelig, det var jo dejligt. Han havde et ærinde i en boghandel inde midt i Horsens, og så gik vi først i en legetøjsbutik og kiggede – meeen vi kunne godt se, at de var dyrere end BILKA!

Så blev det som aftalt BILKA, hvor Ebbe fik et flot tilbud af sin morfar: der var 2 pakker á 239,- som han var interesseret i, og morfar ville spæde til, så han kunne få dem begge 2! HURRA!

lego x 2

Vi kunne næsten ikke komme hurtigt nok hjem, og Ebbe kunne godt vente med at spille på computeren, som han ellers må om eftermiddagen. Han skulle straks i gang med at bygge.

lego start

 

 

Han er meget dygtig og omhyggelig.

 

 

 

 

 

 

lego 2

lego 3

Færdig! (og se – hvem passer på ham?)

 

noro

 

Jeg havde også et lille ærinde inde i Horsens, hvor jeg ville købe et supplerende nøgle NORO strømpegarn i Strikkekunsten. Det blev nu til 1 nøgle mere i en anden farve, idet jeg faldt for et lille tørklæde, som Lene Kaagh har strikket “ud af hovedet”. Det fik jeg lov at kopiere og sætte opskriften her på bloggen, så hun lavede et par notater til mig, som jeg kan arbejde med. Det bliver spændende, og det er nogle sjove farver, som jeg ikke før har strikket i. Mere om det senere!

Da Søren havde hvilet sig, spurgte han, hvornår Ebbe skulle hjem? Det har vi ikke aftalt, men han er jo heller ikke til besvær, sagde jeg.

Nej, tværtimod! sagde Morfar – han nyder at have den lille snusfornuftige, glade dreng på besøg!

Fin fernisering – ikke så mange mennesker!

udst 12

Det var en fin og hyggelig fernisering af patchworkudstillingen på Nørrevang i går – men det frygtelige vejr holdt folk hjemme, for der var desværre ikke så mange, der kom forbi.

udst 8

Der var ellers nok at se på af stort og småt – fine ting i de smukke lyse lokaler, og fra nær og fjern, her fra Vancouver Ann’s tæppe, som er en gave til mig, og som alle beundrer.

udst 7

Og lokale fine, store og små tæpper.

udst 6

udst 9

Et tæppe med broderede stykker, syet af caraibiske kvinder.

udst 10

I en hyggekrog med tæpper både til den ene..

udst 11

..og den anden side.

Det ser godt ud, og vi håber, beboerne og besøgende vil nyde det de næste 2 måneder.

Overraskelsen udløst!

3 søskendetæpper

Så blev jeg færdig med de 3 børnetæpper, og de er afleveret til de 3 søskende, der er flyttet rigtigt ind i nabohuset for 1 uge siden! Er de ikke søde?

Dette “tøsetæppe” var selvfølgelig til Maria på 7 år

marias tæppe

Mads på 5 år fik kattedyrene

mads tæppe

Og Emma på 3 år fik mor-barn-tæppet med vilde dyr.

emmas tæppe

Jeg har syet tæpper som konfirmationsgaver til de andre nabobørn, som er voksne nu, men der er for længe til, at disse 3 skal konfirmeres, så de måtte hellere få glæde af dem nu. Hvem ved, om jeg kan sy tæpper til den tid?

Jeg elsker at sy børnetæpper – og at glæde børn!

HANNE's kommer!

Det blev aftalt i går, at HANNE’s kommer til Aktivitetscenteret Søndergården onsdag 21. okt. kl 13.00, medbringende det meste (!) af sin butik til glæde for Patchworkholdet og vores syveninder. Der vil både være stof i stykker og ruller, masser af mønstre og sykits.

Hvis nogle af os har ønsker om noget bestemt, HANNE skal have med, tager Karen og jeg imod besked.

HUSK: HANNE’s priser er i særklasse!

Slut med bare tæer!

morgen

Sikke en morgen!

rim

Men det er slut med bare tæer, for sådan så taget på bagboens hus ud!

Vi har nu faktisk ikke varme på endnu i huset, men det har været koldt i nat, for jeg havde sengetæppet trukket hen over min sommerdyne!

Skøn æblehøst og rå æblekage

aebler 

Vi var på en dejlig tur til Nordfyn for at plukke æbler, assisteret af næstældste barnebarn, Christian på 12 år, som kan nå højere end mig! Søren sad på en medbragt klapstol og dirigerede!, dvs han bestemte, hvilke sorter, vi plukkede, og var også lidt inde mellem rækkerne af træer for at plukke “Ingrid Marie”.

Der var bare så mange æbler, og der var desværre mange nedfaldne, som går til spilde, for det kan ikke betale sig at samle dem og lave æblemost, som man gjorde engang.

Det kan absolut anbefales at tage en tur ud ad vejen mellem Middelfart og Bogense og finde stedet, lige her .

Her vores høst af “spis-straks-æbler” så saftige, at det løber fra mundvigene, af spis-snart-æbler og gemme-æbler. Vi plukkede 36 kg, og så er de 12 kg, som Christian havde med hjem til sin mor, ikke med på billedet.

Så nu kan jeg lave rå æblekage til Sørens onsdags-bridgeklub, som han har bedt om.

Her er opskriften, som de fleste er vilde med, og som jeg har fået for mange år siden af Tinne, som vi spillede kort med.

Rå Æblekage

Kagecreme:  2½ dl kogende mælk hældes i den sammenrørte blanding af 1 helt æg, 2 spsk. mel, 2 spsk. sukker + evt. vanille, koges op og afkøles.

Rasp ristes på tør pande sammen med sukker, pas på og rør godt, må ikke brænde på. Afkøles og blandes med knuste makroner.

Æbler skylles og rives groft med skal (minus kernehus) direkte ned i skålen

revet æble

Et lag makron/ristet rasp og et lag creme lægges over

rasp

Dette gentages, så der er 2 lag æbler, 2 lag rasp og 2 lag creme.

aeblekage

Flødeskum af 2½ dl piskefløde bredes godt ud, så det “forsegler” æblekagen, for at æblerne ikke skal blive mørke. Der pyntes med ribsgelé. Dækkes med film og sættes i køleskabet. Den skal helst laves forholdsvis kort tid før brug. Men hvis der bliver noget tilovers, kan den godt opbevares koldt til næste dag, tildækket.

Det er en lækkerbidsken! Velbekomme!

Wellness og monsterkvinder!

wellnessNej, hvor var det skægt! Jeg havde jo vundet et gavekort på en wellness-aften for 6 personer og havde inviteret nabokonerne m/døtre.

Anne-Lis kom ½ time før og lavede demonstrationsbord ved hjælp af mit strygebrædt, hun havde medbragt baljer og håndklæder og alverdens Aloe Vera produkter lige fra fodbad til kosmetik, til indvortes og udvortes brug!

Og vi skulle selvfølgelig prøve en hel masse af det. Så vi startede med et “shot” af aloeverajuice, 3 forskellige slags, der smagte mere eller mindre godt – ja, vi var nu ikke enige om, hvor slemt, det var! Og Anne-Lis fortalte om alle de dårligdomme, som det gør godt for! Og så er det jo rent naturprodukt, så det kan vel ikke være så galt!

fødder

 

Baljerne blev fyldt med varmt vand og fødderne blev gnedet  med skrubbecreme og derefter blødt op, for endelig at blive smurt ind i lækker creme og pakket ind i plasticposer.

 

 

 

 

morogdatter1

 

 

Og så begyndte alt det rigtig sjove!  Der blev renset og smurt og renset igen med flere forskellige cremer.

Mor og datter smurte og lagde masker på hinanden.

 

morogdatter2

 

 

 

 

 

1 slags maske på hver side af ansigtet.

 

jette

 

 

 

 

Moderens maske var så effektiv, at der var tydelig forskel på højre og venstre side – hun fik en maske med hjem til den anden side!

 

 

malene

 

 

 

 

 

 

 

..datterens var godt varmt!

 

 

 

 

 

maja1

 

 

 

 

 

 

 

Men at dette kønne ansigt kunne blive så..

 

 

 

 

 

maja2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

…grotesk – det var næsten uhyggeligt! Godt, der skulle vaskes af igen!

 

 

 

 

 

 

dorthe

 

 

Hendes mor havde også svært ved at bevare “masken” – vi måtte jo ikke snakke eller grine – det var svært!

 

 

 

 

 

 

 

 

IL

 

Ligeledes hos genboen – det strammede jo!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hanne

 

 

 

 

Var der nogen, der sagde “Peter Lundin” – ja, det var der, men vi måtte jo stadig ikke grine! Sikke en hals, altså! UHA!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

udvalg

Selvfølgelig blev der også bestilt varer! Så Anne-Lis havde vist både en sjov og hyggelig aften og fik lavet handeler og nye aftaler!

Wellness-aften

Det er i aften, jeg får gæster til “Wellness-aften” med Aloe Verae produkter – et gavekort, jeg har vundet, og hvor jeg må invitere 5 personer til forkælelse!

Det bliver spændende! Mine 3 nabokoner + 2 voksne nabodøtre blev de heldige, jeg inviterede, og så kommer Anne-Lis med alt, hvad der skal bruges.

En kop kaffe/the og en rå æblekage vil være mit bidrag. Jeg glæder mig!

10.000 små firkanter!

På besøg hos Vejle Quilterne fik jeg lov at tage nogle billeder af forskellige ting, både færdige og nuværende sytøjer. De laver mange fine ting, og de er så flittige, at de syr hver mandag og hveranden torsdag…

VQ

.. i et dejligt lyst håndarbejdslokale på Hældagerskolen.

hexagon

Hexagoner i fine batikstoffer..

vest i broderi

En patchwork-syet vest af gamle korsstingsbroderier, købt på genbrug..

vest i broderi bag

Eller dette …

10000 firkanter

…sengetæppe, hvor sidste sammensyning skete den aften. Der sidder pap i de små firkanter stadigvæk, men man kan godt se, hvor flot, det bliver. Det består at 10.000 firkanter á 2 x 2 cm!

hanne og firkanter

Jeg kan godt forstå, at Hanne tager sig til hovedet! Nu skal hun til at pille papperne ud – men hun glæder sig! Det er hendes eget mønster, og hun har masser af stumper med fra syveninderne.

Vejle Quilterne syede Kineserier

Det var en fin aften hos Vejle Quilterne i går. Det er en meget aktiv gruppe, hvor der sker mange forskellige ting, kan jeg forstå. Og nu var det så min tur til at vise “Kinesiske Møller”, som jeg har kaldt det trin-for-trin-mønster, som jeg lavede for 3 år siden. Mønsteret er ikke mit som sådan, det er brugt flere steder, men denne udgave har jeg lavet.

kit

Til støtte for mønsteret havde jeg medbragt dette “kit”, hvor jeg viser, hvordan man går frem – begyndende i øverste venstre hjørne med at pusle rækkefølgen af stofferne, derefter fremgangsmåden, når man syr trekanterne på én efter én, mens man presser hver enkelt efterhånden.

stryge

Nederst til venstre 4 færdige blokke lagt på én måde, men dem skal man vente med, til alle 16 blokke er færdige, så kan man arrangere dem på mange måder, før man finder den “rigtige”!

Man kan godt nå at sy 4 blokke på en syaften, så har man teknikken og kan fortsætte.

 

 

 

 

Her er nogle fine resultater, som blev syet i går aftes.

roser

.. med roser, som ikke skulle være dominerende, derfor den røde yderst

sommerfugl

..med sommerfugle (hun havde syet nogle af dem før på en workshop, jeg holdt hos HANNE’s, så nu blir det måske færdigt?!)

figner

.. med figner og flot matchende ensfarvede eller næsten ensfarvede stoffer

batik

.. med fine batikstoffer!

Der er så mange muligheder – ingen facitliste – bare en sjov leg! Og det rigtig sjove kommer, når man skal til at flytte rundt på blokkene!

løber

Der var en, der har syet blokken før og har lavet en juleløber med 12 blokke – en rigtig sød idé. Der er quiltet med 2 små guldperler for at holde den sidste trekant på plads. Sådan en løber tror jeg, at jeg skal sy!