Jeg har været på besøg i Hannerup Kirke Café med en stor stak puttetæpper.
Jeg fortalte historien bag Projekt Puttetæpper, fra for 20 år siden og til i fredags, hvor Liljeborg blev indviet. Både om tæpperne, julemærkehjemmene og alle tæppetanterne, og hvordan projektet er vokset.
Der var stor interesse, og ligesom gæsterne på Liljeborg i fredags var tilhørerne imponeret over, at vi syr 1.000 tæpper til børnene om året nu!
Det var en kæmpestor oplevelse i går – og jeg har været lidt “slatten” i dag, så det er først nu, jeg har fået lavet billeder.
Det blev en meget større begivenhed, end vi havde regnet med, og det “har trukket lidt tænder ud”, så vi var mega trætte efterfølgende.
Det er et fantastisk hus! Det gamle “Haraldsborg”, som var husholdningsskole er restaureret og bygget til med en meget spændende, rund bygning!
Der var mange “fine” mennesker med, æresgæsten var Kronprinsesse Mary, og derfor var der store sikkerhedsforanstaltninger. Men heldigvis foregik det meget uhøjtideligt, og alle børnene i deres røde T-hirts spillede store roller.
Bl.a. da “snoren” skulle klippes – fin måde at gøre det på:
Det var Winnie Liljeborg og Kronprinsesse Mary i fællesskab, der klippede (og alle fotograferede!)
Der blev holdt flotte taler af:
– Liljeborgs giver – Winnie Liljeborg – som har købt, restaureret, bygget det hele og bekoster de første 5 års drift!
– Roskildes borgmester Joy Mogensen, som holdt en meget personlig og rørende tale
– og Freja på 11 år, som har været på hjemmet nu i 8 uger og fortalte, hvad hun havde haft ud af det i forhold til selvtillid og meget mere – en fin tale.
Vi var blevet bedt om at være der meget tidligt og fik et hjørne i en opholdsstue, hvor vi måtte lave udstilling af de 48 puttetæpper, vi havde med til de næste 48 børn.
Nogle af de børn, der bor der nu – og som har fået hver et puttetæppe ved ankomsten – var meget interesserede..
..og ville gerne have ejet de tæpper, vi kom med!
Efter indvielsen og den efterfølgende reception med meget lækre “pindemadder” var der “Åbent hus”. Det vidste vi ikke! Men da blev der virkelig run på vores hjørne!
Det væltede ind med mennesker fra Roskilde, der gerne ville se det spændende hus! Og vi fik sandelig vores del af opmærksomheden.
Der blev spurgt ind til, hvad det gik ud på, og det er ingen underdrivelse, at gæsterne syntes, det er et fantastisk projekt, vi har, og helt utroligt, at Projekt Puttetæppers tæppetanter syr 1.000 fine patchworktæpper om året!
Under rundgangen kunne de også se de store, dejlige værelser, hvor børnene bor 2 i hvert værelse, med eget bad og toilet, og her havde de også bemærket tæpperne, der lå på sengene.
Det er tæpper, der tidligere et blevet afleveret til Julemærkehjemmet Skælskør, som har delt dem med Liljeborg.
Fremover kan man selv aflevere færdige puttetæpper på Liljeborg, og fra styregruppen vil vi også sørge for, at der er personlige tæpper til alle, som de får med hjem.
Det var en overvældende og dejlig dag!
Christian, Christina og jeg så Musicalen “Seebach” på Fredericia Teater – forestilling nr 100 her på teateret! Det var virkelig en stor oplevelse, som vanskeligt kan beskrives – og det, jeg havde læst om forestillingen, havde heller ikke forberedt mig på, hvad vi fik at se. Det var helt vildt!
De er godt nok dygtige, folkene på Fredericia Teater! Hele forestillingen igennem blandes 2 historier: Tommys og Rasmus’s – og familiens. Sangene, som alle kender, er både Tommys og Rasmus’s, og de synges helt formidabelt.
Det hele rammes ind af nogle utroligt dygtige dansere og kor, og så scenografien med alle de elektroniske effekter og tricks!
Skiftevis rørende og begejstrende! Vi synger med og begejstres skiftevis med, at tårerne står i øjnene! De er sådan en dejlig familie, også selv om Far Tommy ikke kan holde til presset og drukner sine nerver.
Stående bifald fra en stopfuld sal!
Forestillingen slutter snart her, som den forestilling, der har gået flest gange i teaterets tid – og det er flot, når man tænker på, hvilke succes’er “Shu-bi-du-a The Musical” og “Klokkeren fra Notre Dame” var.
Men den fortsætter i Århus og til sommer i København, så jeg vil opfordre til, at man ser den! Jeg kan lige se Victor for mig – han elsker Rasmus Seebach og synger med på hans sange!
Hyggeligt at se den sammen med de 2 store børnebørn! Christina har fotograferet.
Inden Julen helt forsvinder, sender jeg min familie, mine venner og læserne her på bloggen et stort ønske om
Mit “Hjertetræ” har jeg endelig fået etableret – det har været et stort ønske, siden jeg så det med klassiske flettede hjerter af papir, da jeg første gang holdt jul hos min yngste søn og svigerdatter. Hendes Far havde lavet mange af disse enkle og fine træer og flettet hjerter til dem. De fungerede som julekalender med 1 hjerte, der blev hængt på træet hver dag.
Tilfældigt fandt jeg frem til én, der laver disse træer og gerne sælger dem, og på den måde fik jeg træet i hus. Mit træ har patchwork hjerter, som jeg har lavet for flere år siden – der er ikke 24 (endnu), men det passer så fint i min vindueskarm.
Nu bliver det snart fjernet for i år, men det skal nok komme igen til Julen 2018.
Jeg har haft et godt år med mange dejlige oplevelser, ikke mindst i forbindelse med “mit hjertebarn” Projekt Puttetæpper til børn på de 4 – nu 5 – julemærkehjem. Vi har fejret et festligt 20 års jubilæum med tæpper fra alle 20 år, og hvad kunne være en bedre jubilæumsgave end konstateringen af, at der nu sys så mange puttetæpper, at alle børn, der har ophold på et julemærkehjem i DK, modtager et personligt, lækkert og flot patchworktæppe. Med det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde er det 1.000 tæpper om året! Det er fantastisk, og ingen havde drømt om for 20 år siden, at det kunne blive så stort. Dengang var målet, at de 120 børn pr år, der havde ophold på Julemærkehjemmet Kildemose (det mindste), skulle have et tæppe.
Året har også bragt både glæder og sorger i familien – det er en sorg, når ens børn ikke er raske !
Men vi har også haft gode oplevelser, og jeg havde en varm, men dejlig og oplevelsesrig ferie i Spanien i sommer sammen med den ene familie – den tænker jeg tit på med glæde.
Så tak til familie og venner for 2017! Vi ses næste år!
Det var en dejlig juleaften for Diki og mig hos datteren og hendes familie!
Diki er ellevild af glæde, når vi kommer på besøg hos Bodil og BeBe, og det samme er de.
Efter meget lækker andesteg, hvem vandt så den flotte, lækre mandelgave? Det gjorde Mormor! …
..til stor, stor skuffelse for Ebbe, som er helt vild med de skønne chokolader – og så sådan en stor æske –
så det var godt, han kunne finde trøst hos tålmodige Bodil!
Juletræet var så smukt..
..og der var rigeligt med gaver til alle – også Diki og..
..Bebe og Bodil. Tyggestængerne var et kæmpehit, og senere forsøgte de at hugge dem fra hinanden – for nogen var jo hurtigere til at gnave dem ned end andre!
Det var helt igennem en dejlig og hyggelig aften, og jeg fik dejlige gaver fra hele familien!
Og i dag har jeg fået bragt en “Doggy-bag” med rester fra andestegen, som jeg skal have til frokost! Uhm!
Rigtig glædelig Jul ønsker Dikie og jeg til alle venner, familie og følgere her på bloggen!
Vi er næsten klar og glæder os til at være sammen med det meste af vores familie, vi sender en særlig kærlig hilsen til “københavnerne” Yngstesøn, svigerdatter og Victor! Vi håber, at I får en dejlig jul!
Det er den sjoveste julefrokost, jeg har været med til her i vores Senior-andelsboligforening!
Det var også dejlig mad, vi fik, fra en slagter på 6. julivej – der var lige det, vi kunne spise og rigeligt af det. I vores alder er der grænser for, hvor mange retter, vi kan klare. Vi fik dejlige spegesild, rigtig lækre rødspættefileter, æg+rejer, “vri’ekål”/julekål med ribbensteg og frikadeller, lun leverpostej m champignons og bacon og ris a la mande.
Og før kaffen spillede vi pakkeleg. Det er en tradition, men det har ikke altid været så sjovt, som det var i år! Bordet blev helt ryddet og pakkerne lagt ud.
Vi har andre år ikke haft så mange pakker, men vi havde fået besked på at have mindst 2 pakker med pr. mand.
Vi spillede med 2 bægre og 2 terninger i hvert, og så måtte vi tage en pakke for alle seksere, vi slog, altså også, hvis der 2 seksere på én gang.
Det gav mange flere muligheder for at tage pakker, og jeg skal da love for, at der blev rendt rundt om bordet for at hugge pakker fra hinanden – der blev også givet hjælp til dem, der ikke var så hurtige til bens! – der blev grinet, råbt, hujet og “truet”, og “stjålet” – men først og fremmest grinet! Det var rigtig sjovt. Pakkerne har det jo med at hobe sig op foran enkelte, mens andre ingen får – og pludselig er det bare omvendt!
Telefonen ringer – jeg har mad i munden (oven i købet rødkålssalat, der knaser !), og personen i den anden ende snakker så hurtigt, at jeg straks hører, det er én, der har et “godt tilbud!”
Men heldigvis lytter jeg (måske fordi jeg har noget i munden) i stedet for at feje “sælgeren” af, som jeg plejer.
“Du har medvirket i en konkurrence – og du har vundet!”
Det er kun fordi, det er en lokal forretning, og fordi jeg godt kan huske, at 2 søde unge damer passede mig op i Brugsen og spurgte mig om nogle ting, at jeg tror på det.
Men nu skal jeg lige se i morgen, hvad det helt nøjagtigt er, jeg har vundet, før jeg fortæller det 😉 Skeptisk? Ja, altid. Det er hverken 1 million eller noget andet voldsomt, men godt og brugbart, hvis det svarer til det, der blev fortalt.
2 meget flotte puttetæpper har jeg gjort færdige med lukkekanter de sidste 2 dage.
Begge syet med den sjove og anderledes blok Ditzy Donuts, som jeg har arrangeret “SWAP” på en patchworkgruppe på Facebook for et par år siden.
SWAP = bytte – og det foregik sådan, at deltagerne blev enige om størrelse og farver på blokkene, som laves parvis. De blev sendt 1 gang om måneden med max 5 sæt sammen med en svarkuvert, og jeg blandede så sættene og sendte tilbage til deltagerne med samme antal blokke, som de havde sendt. På den måde blev ingen snydt!
Ligesom jeg selv, syede Inga dobbelt sæt hver gang, så hun havde ekstra til at sy puttetæpper af! Hun har nu syet 2 dejlige puttetæpper og har sat kønne af et changerende gule firkanter imellem – dels er det smukt – dels bliv
I går aftes besøgte jeg den meget store og meget flittige gruppe “Kolding Tæppetanter”, der i fællesskab syr mange flotte puttetæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark.
De har fået dejlige lokaler hos KUC, hvor de syr hveranden mandag, og de hygger sig samtidig!
De har fået 2 store skabe til stof, vat og alt muligt andet, og symaskinerne er til fri rådighed, når de er der.
Der er også mulighed for at lime stofferne før quiltning.
Og alle hjælper hinanden med tæpperne
Gruppens “nestor”, Yrsa har svært ved at kommunikere pga høretab, men hun nyder at være med og er god til at fortælle, hvordan det skal være!
Gruppens aller nyeste tæppetante,. Ellen, som aldrig før har syet patchwork, var blevet færdig med sit første puttetæppe!
Det er virkelig flot – det kan hun godt være stolt af!
– også bagsiden!
Det var en dejlig aften! Tak fordi jeg måtte komme på besøg!