Løjerne var ikke forbi. Mors dag faldt dagen efter den fantastiske bryllupsdag, og startede med, at ældstesønnen tidligt om morgenen – lige hjemkommet fra en stor brand (han er deltidsbrandmand), hvor politiet måtte gribe ind for at brandfolkene kunne komme til at redde beboerne – ringede og fortalte, hvilken skuffe, jeg skulle åbne og kigge i for at få hans gave til mig:

En Troldekugle til mit armbånd, formet som en dobbelt løve – hanløve på den ene side og hunløve på den anden.

Da jeg havde været ude at gå med Whisky, kom blomsterhandleren med en stor, hvid orkidé fra yngstesøn (min yndlingsblomst i potteplanter):

Og så blev jeg sendt ud på skattejagt, startende med en e-mail med et billede af en blomst på badeværelset, med videre spor til flere forskellige steder i huset, bl.a. under Sørens isterninger i fryseren og i børnenes legetøjsskuffe i gæsteværelset, inden jeg så til sidst fandt en pakke under en madras!

2 stk. stof af Kaffe Fassett’s nyeste design fra datteren! Hun ved godt, hvad jeg blir glad for. Svigersønnen havde lavet skattejagten rundt i huset om lørdagen, mens hun lavede mad, og jeg bare troede, at han gik og tog billeder til et lille album fra dagens begivenheder!

Jeg har allerede en idé til, hvad det stof skal bruges til – nu får vi se! Som de da kan, de børn! Tusind tak!

Det lykkedes mig i går, da jeg fik ro på, at få den flotte buket roser lirket ned i min Mormors fine gamle vase, hvor de står så flot, den passer perfekt og klæder roserne bedre end den sorte spand! De er SÅ smukke! Nu kan man jo ikke se buketten helt realistisk på et billede på skærmen, som min nabo sagde: den er selvfølgelig meget smukkere i virkeligheden! Man kan f.eks. ikke se, at den er 75 cm høj!

Og Søren har det meget bedre. Den nye medicin-docering ser ud til at virke efter hensigten. Hjemmesygeplejersken har lige været her efter nogle fridage, og hun kunne tydeligt se og høre, at han er meget mere klar og har glimt i øjnene. Det er dejligt!

Tusind tak for alle jeres hilsner, men allermest til vores børn, som gav os en helt fantastisk dag som en stor overraskelse! Jeg er alt for træt nu, men der kommer billeder i morgen, også af den buket med 45 langstilkede røde roser, som jeg fik af Søren!

Kærlig hilsen til især vores børn!

Hanne

I eftermiddag løbes der halvmarathon omkring Middelfart og Fredericia, og her er en af deltagerne!

Christian, ældstesønnens søn, altså mit barnebarn på 12 år! Det er så spændende, og jeg håber, han klarer det!

Det er første gang, han løber et stort løb, det er hans egen idé, og han har trænet alene, støttet af sin far, med det træningsprogram, han har fået af dem, der arrangerer løbet. Og han har trænet flittigt! Han har også en speciel menuplan for i går og i dag, og han skal drikke 3 liter is-te og spise saltstænger i løbet af formiddagen! Han hentede sit startnummer og T-shirt i går, flot fyr ikke?

Det siges, at der deltager 10.000, det er da noget af en begivenhed. Og vi kan følge det live i eftermiddag her. Vi skulle selvfølgelig have været der både for at følge med og for at heppe! Men det kan ikke lade sig gøre, så vi må nøjes med at sende mange kærlige tanker og ønsker om en god oplevelse!

Efter mange besøg og aktivitet både i weekenden, mandag og i dag, satte jeg mig i den stue ovenpå, der nu er indrettet til Søren, med min quilteramme.

I mange år har det været “Sørens stue”. Da vi havde børnene hjemme, var det “voksenstuen”, så kunne ungerne regere nede i køkken-alrummet. Men Søren og jeg ser sjældent de samme TV-programmer, og heller ikke ved samme lydstyrke, derfor har denne løsning passet os fint. Nu ser han meget lidt TV, det kniber med at se billedet tydeligt, synes han, i forhold til afstanden fra sofaen, som han er vant til. Men jeg foreslog ham at sætte en god dvd på, og valget faldt på operaen “Don Carlos”. Så kunne jeg sidde lige så stille og quilte ved siden af ham, også selv om han faldt i søvn indimellem.

Det har trættet ham med alle de besøg, men han har været meget glad for dem alle. I går aftes kom hans yndlingsnevø og hans kone (dem jeg syede brudekjole-sengetæppe til for ½ år siden) med den smukkeste buket blomster, som bl.a. indeholdt en af Sørens yndlingsblomster: “Afrikansk lilje” el. “akapantus”

Dem har Søren i krukker i haven om sommeren, og han har delt gavmildt ud af knolde, også til nevøen. Det var rigtig hyggeligt at snakke med dem, og heldigvis forstår han selv at sige: “nu er jeg træt og vil gerne hvile lidt, gå nedenunder og snak med Hanne, og kom så op igen, inden I går!” Han er rigtig glad for at de kommer, men afskeden er også hård!

Det var det samme i dag, da kusinerne kom. De var også lidt rystede, for det er ikke så længe siden, vi var sammen, og der er sket meget.

Det “drypper” også lidt på mig, for se en flot orkidé, datteren kom med i søndags! Og se, hvor heldigt, at den passer så flot til den kurv, jeg lige har syet!

Det blev en dejlig tur til København i går, frem og tilbage med indlagt stor påskefrokost i familiens skød. Jeg synes, det er skønt med togforbindelsen, og DSB gav ½ pris, så det var ikke engang dyrt. Men lidt tidskrævende med alle de skift mellem S-tog og bus for at komme til bestemmelsesstedet, i hvert fald når man ikke kender S-togs-nettet. Men så fik vi set nogle stationer, som vi aldrig har hørt om! Med samme rejse som jeg var datteren og hendes familie, og de fik lov af togføreren at lave “familiesammenføring”, så de fandt frem til mig, så jeg kunne komme til at sidde sammen med dem – der var masser af tomme pladser, og det var jo meget hyggeligere. Togføreren var også meget hjælpsom i forhold til at finde de rigtige skift, som den i København boende familie ikke lige havde gennemskuet, vi grinede meget af, at vi ellers ville have stået på Danshøj station og spejdet efter ZOO, som vi havde fået forklaret!

Det var første gang, min niece var vært for en af familiens traditionelle påskefrokoster, og sikke et smukt bord og en smuk påskepyntning af den 2-værelses lejlighed! Hun havde været spændt på, om vi kunne være der, men med børnene bænket i soveværelset gik det fint – så blev vi heller ikke 13 til bords, og børnene har ikke noget imod at sidde for sig selv, de var flittige til at komme og få lækkerier på tallerkenerne!

På forhånd havde Helle fortalt sin yngste på 7 år, at nu skulle han ikke regne med, at påskeharen kom, for der var jo ingen have! Det mente han ikke kunne passe, for “påskeharen” lægger jo altid masser af fine æg til indsamling, når vi har påskefrokost! Jo – men nu var Morfar jo også syg!

“Du sidder da ikke der og fortæller mig, at Morfar er påskeharen?” sagde drengen med stor forargelse og mistro! Så hans mor måtte jo skynde sig at ændre historien.

Det er så dejligt at se min afdøde søsters kønne ting på bordet sammen med andet familie-arvegods, og klukflaskerne blev både benyttet og diskuteret – hvorfor klukker de?

Specielt i min fars familie fandt der gevaldige jule- og påskefrokoster sted, som jeg vel snart er den eneste, der har oplevet! Det var i virkeligheden helt uanstændigt! Der gik f.eks. en historie om en påskefrokost, hvor der gik konkurrence i, hvem der kunne spise flest “skidne æg” (pocherede el. smilende æg med sennepssovs og stegt flæsk el. bacon), som var én af flere varme retter. Rekorden var 15!!! Jeg bliver helt dårlig ved tanken!

Min niece forsøgte heldigvis ikke at leve op til hine tiders overdådighed, men havde lavet en meget lækker frokost med lige præcis, hvad vi, incl. børnene, kunne lide og overkomme, også lette og grønne retter i nyere stil.

Og værtindens faster og jeg nød at se de unge familiemedlemmer hygge sig og leve op til traditionerne!

Og som forudset nåede jeg nogle borter på hønsestriktæppet både i toget og i pauserne i frokosten. Så der er fremdrift!

Og Søren havde haft det godt med besøg af hjemmesygeplersken, vi havde også lige haft kontakt via mobilen, så han var glad for, at jeg var taget med.