Det er en hel føljeton – af de uhyggelige – i naboens have!

Så langt nåede kommunens gravemaskiner og slamsuger i dag! Ovenpå dette betonbygningsværk har der nu i 30 år ligget en køkkenhave, uden at nogen har haft anelse om nogen fare, indtil dækslet for 1 uge siden brød sammen. Og selv da det dybe hul, med 2 meter vand og slam i bunden, åbnede sig, var der ingen, der forestillede sig, hvor stort det i virkeligheden er.

Det ses bl.a. af afspærringen, som den første dag var et stykke rød/hvidstribet plastic, derefter blev der sat et hvidt gærde op, når der ikke blev arbejdet. Men her til aften er der sat et højt metalhegn op rundt om hele udgravningen. Det siger lidt om, hvor skræmmende farligt det er at komme for nær på. Puh ha! Jeg kan godt forstå, at nabokonen har mareridt i vågen tilstand!

For en uge siden skrev jeg om den forskrækkelse, naboen fik, da der pludselig var et stort hul midt i hans køkkenhave. Det har i den forløbne uge udviklet sig!

Kommunen har gravet hullet ud fra de ca 1½ meter i diameter lodret ned i 6 meters dybde med 2 meter vand og slam i bunden, som helt sikkert ville have kostet ham livet, hvis han havde stået på det sted, da jorden faldt sammen, til sådan ca. 1/4 af hans baghave! Der meldte sig flere store overraskelser undervejs, der var betonvægge dernede, som pludselig brød sammen, og der dukkede flere bassiner op!

Man har nu fundet ud af, at der har ligget nogle kloak-opsamlingsbassiner dernede, som ikke figurerer på noget kort! Det er ganske utroligt. Udstykningen her er 30 år gammel, og det burde jo være opdaget under byggemodningen. Der har ligget en stor gård, og på luftfotografier fra 50’erne kan man se noget aflangt og 4 runde mørke dæksler (formentlig), og man ved, at der gik kloakker ned under markerne.

Heldigvis har kommunen helt taget over og påtaget sig alt, også retablering af køkkenhaven, når de er færdige med at rense slam op og bagefter fylde op med sand, som skal “stampes”.

Alle glæder sig over, at der ikke skete ulykker, men det er alligevel et chok! Nu kan vi så beundre de store maskiner, der arbejder – jeg kunne godt unde mit yngste barnebarn, at han kunne komme og se dem, han elsker alle maskiner og mekanik.

Og naboen må vente en rum tid, før han kan få sået sine radiser! Kartofler får han sikkert ikke i år!

En overvældende tilslutning til Besøgsvennernes årlige erfarings-udvekslingsmøde var en dejlig afslutning på min epoke som koordinator igennem 9 år. Og det var dejligt at overlade posten til Bodil, som mange kendte i forvejen, og som straks gik ind i diskussionerne med sine erfaringer fra sit faglige liv.

Og så overraskede de mig virkelig ved at give mig gaver! En smuk orkidé i en farve og type, som jeg ikke har haft før, og et yndigt malet porcelæns æg med franske anemoner, hvor var det sødt af dem!

Det har været 9 år med mange oplevelser, ikke alle lige postitive, men altid med et godt samarbejde imellem besøgsvennerne, hvis antal er vokset fra 3-4 stykker, da jeg overtog posten – jeg var selv en af dem – og til de 25, vi er nu! Det er faktisk flot i sådan en lille by.

På vores møde har vi den eneste mulighed for at udveksle de erfaringer, vi hver især har, og der er mange dejlige, varme beretninger om de varme venskaber, besøgsforholdet kan udvikle sig til i løbet af f.eks. 12 år, men også på 1½ år, som én kunne fortælle om, inden besøgsmodtageren døde, hvor de 1½ år var en berigende oplevelse for begge parter, der blev til et ægte venskab med fælles interesser.

Men der er også besøgsforhold, der er meget svære, og hvor det er vanskeligt  at se anden mening, end at besøgsvennen udfylder en tom plads, uden selv at få ret meget igen. Det kan være meget svært, og det er beundringsværdigt, at man bliver ved!

Noget nyt har vi startet op for kort tid siden, idet én af besøgsvennerne med sin hund besøger er hus på et plejecenter, og det er en stor succes! Så stor, at et af de andre huse har spurgt, om vi kunne finde en hund til dem også!

Et ægtepar, som begge er besøgsvenner gennem mange år, og som har en dejlig gildestue, lægger hus til vores møde, og vores generøse og fantastiske  “Brædstrup Humanitær Forening” sponserer smørebrød og en øl/sodavand, så det blev en dejlig aften.

Jeg fortsætter selvfølgelig som besøgsven og har en bestemt opgave i kikkerten.