Familie-julefrokosten er i morgen, den 28., så kan alle være med. Og det er her hos os for en gangs skyld – ja det vil sige, det var det jo altid engang, men i de seneste år har ældste søn lagt hus til. Nu er han jo stadig ikke rigtig mobil, så vi syntes ikke, de skulle holde for. Det krævede godt nok noget logistik at få alle fragtet hertil, når han ikke kan køre bil. Men det løser sig til alles tilfredshed.
Så forberedelserne har jeg taget lidt ad gangen, så jeg kan klare det. Leverpostejen og frikadellerne ligger i fryseren, silden, laksen og rullepølsen er klar i køleskabet, og i går lavede jeg svensk juleskinke, så den er lige til at skære ud. Hjemmelavet medister kommer yngste søn med, og den i vores familie helt uundværlige karrysalat med sild, æg og tomat i laver jeg i dag.
Julekålen, “knugekålen” eller “vri’ekålen” – den har mange navne, lavede jeg i går, ikke uden forhindringer!
Jeg koger hvidkål i store stykker i vand uden salt til det er mørt.
Derefter skal det knuges fri for væde, men jeg har ikke så mange håndkræfter, så jeg har altid (ca. 40 år) centrifugeret den i vaskemaskinen, pakket forsvarligt ind i stofposer el. pudebetræk.
En ordentlig tur skal den have. Men hvad skete så lige dennegang? Pudebetrækket revnede omkring den ½ portion, og kålen måtte skrabes ud af tromlen!
Så ser den ellers sådan ud, temmelig tør og klar til at blive hakket i kødhakkeren.
Jeg har en udmærket røremaskine med kødhakker som tilbehør og har hakket kål mange gange – men i går ville den bare ikke! Den sad fast, og hvis der endelig kom noget ud, stod det ud i en stråle som skidt fra en babynumse! (Det er nok kniven, der skal slibes, det kan man ikke selv) Jeg mistede tålmodigheden, prøvede først blenderen, men den kunne slet ikke trække den der tørre og seje kål.
Så det endte sådan her! Den gode gamle hånddrevne kødhakker, det er da godt, jeg aldrig har smidt den ud! Faktisk har jeg den kun, fordi jeg synes, vanillekransene er nemmest at styre, hvis de bliver kørt igennem den!
Men nu kom den så til ære og værdighed, og det varede såmænd ikke så længe, før hele portionen (2 hvidkålshoveder minus hvad der var gået tabt undervejs!) var pænt hakket. Og nu ligger det så i 2 tætsluttende bokse i køleskabet og venter til i morgen, hvor det skal varmes forsigtigt med piskefløde og smør + salt og peber. Det bliver serveret sammen med svensk juleskinke og hjemmelavet julesennep, små frikadeller og medisterpølse. Julekålen er en egnsret fra “Trekantområdet” Kolding/Vejle/Fredericia, som min Farmor, der var fra Erritsø medbragte til det fynske, og den blev altid serveret til julefrokost i vores familie i Odense, hvor ingen andre nogensinde havde hørt om denne ret!
Senere har jeg fundet på at kombinere den med den svenske juleskinke, som min svigermor lavede. Den samlede opskrift har Café Hack medtaget i en bog med egnsretter! Jeg skal prøve at lave en egentlig opskrift med billeder af det hele.
Tilbage til mine trængsler! Da jeg nu endelig havde fået kålen sat i køleskabet, var der efterhånden en hel del at gøre rent! Men ak og ve! Så stoppede køkkenvasken! Det har den gjort et par gange indenfor den sidste måned, og vi har haft blikkeslager, så sent som lillejuleaften, og da vi ikke har været hjemme juleaften og dermed ikke lavet noget med fedt, der kunne sidde og stoppe, var det højst ubehageligt igen at skulle døje med det problem, som vi ikke kunne løse selv.
Heldigvis kunne jeg klare mig med vasken i bryggerset midlertidigt, men med tanken på huset fuld af gæster til frokost var vi jo nødt til at finde ud noget.
Og så er det godt med en god nabo, som er en praktisk mand, og han har et rensekabel, så Søren og han har brugt formiddagen på at rense, og selv om der tilsyneladende ikke var noget, så skete der lige pludselig en hel masse, der sagde høje mærkelige lyde i rørene, og så kom der træk i skidtet! Så nu ser det ud til, at jeg kan arbejde ved vasken uden problemer.
Så julefrokosten er reddet!