Kategoriarkiv: Oplevelser i Grønland

Billeder – billeder – og et lysbilledforedrag!

Posted on by
Svar

Hele mandagen sad jeg ved PC’en og lavede billeder af puttetæpper på Træf i Odense i weekenden – og jeg er ikke færdig, men det må tage den tid, det tager!

For i dag skal jeg holde mit lysbilledforedrag om mine år i Grønland (som du kan læse her på bloggen i 9 afsnit). Denne gang besøger jeg Hannerup Kirkes café. Det plejer at være meget hyggeligt og muntert, og det blir det sikkert også denne gang, hvis bare min mave stopper med at irritere! Jeg er bange for, at det er et nyt galdestensanfald, det troede jeg var overstået med de 6 operationer for 5 år siden. Men jeg beholdt jo min galdeblære, som ellers var planlagt til at blive fjernet ved en 7. operation i foråret 2014, da de var bange for komplikationer efter de 6 kikkertoperationer, der måske havde afsat arvæv.

For ca. ½ år siden havde jeg et pludseligt og voldsom anfald, som lignede en madforgiftning, men ingen af dem, jeg havde været i selskab med, fejlede noget, og bagefter kom jeg til at tænke på, at det lignede de galdestensanfald, jeg havde i 2000 og i 2013.

Jeg har “kun” ondt og lidt kvalme, og jeg vil være meget ked af at melde afbud. Det er jo planlagt og inde i caféens kalender gennem lang tid. Så jeg satser på, at det klinger af.

Et særligt billede på Facebook – med 47 års forsinkelse

Posted on by
4

Facebook er omdiskuteret – nogen kan slet ikke se, hvad man skal med det! Nogle er bange for det. Andre kan finde mange sjove ting – og f.eks. finde frem til gamle venner, skolekammerater og meget andet.

F.eks. vores bolig 1968 – 1973 i Aasiaat (Egedesminde):

– et billede, jeg modtog for et par år siden fra en webstrikker, der arbejdede der som sygeplejerske.

Og nu så jeg huset igen på Facebook, taget af en lokal den 12. december 2017, hvor dette var det lyseste tidspunkt på døgnet: Det billede (og andre nutidige) førte til udveksling af minder fra de år – og her kom så pludselig et billede, jeg aldrig har set før:

Arveprins Knud og Caroline Mathildes besøg i Aasiaat 1970 (omtalt i min “Grønlandskrønike”) – og i midten – ja det gav lige et lille gib i hjertet! – Søren!
Som den, der officielt tog imod dem og arrangerede stor frokost og forskellige “uofficielle” besøg i byen.

Søren var fungerende handelschef under sin chefs ½ års permission, og han gik meget alvorligt til den pålagte opgave.

36 år gammel og opsat på at levere det perfekte – iøvrigt uden forudsætninger – og samtidig syntes han, det var rigtig sjovt!

Så jeg synes, at man godt kan bruge Facebook til noget godt! Tak til Jørn Bjerregaard.

Mit Grønlandsliv

Posted on by
Svar

I dag skal jeg igen ud for at vise Sørens lysbilleder fra vores liv i Grønland (eller nogle udvalgte!), som jeg også har brugt her på bloggen i min “Grønlandskrønike”, og som jeg ved, at mange har læst og set.

Denne gang er det i Senior huset Nordbo her i Fredericia. Jeg glæder mig altid til at vise billederne og fortælle – men er også altid en lille smule nervøs for, om jeg kan gøre det godt nok!

Så jeg frisker hukommelsen op og viser serien for mig selv nogle gange!

Så indviklet, at det ikke kan fortælles!

Posted on by
Svar

Jeg fik et opkald i aften, og havde næsten en times meget underholdende og morsom samtale med en fuldstændig fremmed kvinde.

Hun havde fundet frem til mig ad veje, hun dårligt selv kunne forklare – eller rettere til denne blog og min “Grønlandskrønike”. Og her havde hun fundet en af mine historier, som hun både kunne genkende og føje en hel masse til.

Men dels er historien privat, dels er den så indviklet, at jeg ikke ville kunne genfortælle den forståeligt.

Men hun læser nok med her! Og så kan jeg fortælle, at den person, hun efterlyste, kunne jeg ikke skaffe navn på!

Kongeligt besøg i Sisimiut Holsteinsborg 1960

Posted on by
4

Som den anden af Sørens film blev den, han var mest stolt af, “Kongefilmen”, som han kaldte den, digitaliseret af ældstesønnen og Christian, og den kan nu ses på YOUTUBE.

Søren drømte om at få den lagt på en DVD og sende den til Museet i Sisimiut, så de kunne se den deroppe. Det kan de nu! Og mange andre også. Jeg har lagt den på en Facebook-gruppe, der hedder “Gamle billeder fra Sisimiut”, og det kan allerede ses nu, at der er nogen, der glæder sig over at se den. Nogen er der vel tilbage fra 1960, og så kan jeg se, at der er familiemedlemmer, der er glade for at se den. Det ville have frydet Søren!

Man kan godt se, at den originale 8 mm film er slidt, men den har godt nok også været vist mange gange! Selvfølgelig for familie og venner, men også i forsamlinger, hvor Søren var ud og vise billeder og film, han havde taget deroppe.

Det gik vist godt!

Posted on by
3

Der var i hvert fald stor interesse og mange af de fremmødte – over 40 – til Café Christian, der gav udtryk for, at de syntes, det var spændende at høre om mine og min families oplevelser på Grønland.

111016-christianskirken-2

Datteren, som skiftede billederne på pc’en, var vist selv så optaget, at hun glemte aftalen om at tage billeder! Jeg kunne i hvert fald se, at hun morede sig! Men det blev så kun til et par slørede billede på mobilen.

Jeg hyggede mig også – jeg kan jo godt lide at fortælle!

Lidt nerver på?

Posted on by
2

Jaah, lidt er der nok forud for dagens “optræden” med lysbilleder og fortælling i Café Christian / Christianskirken, om vores liv i Grønland for efterhånden mange år side.

Men jeg har en god langtidshukommelse og dejlige billeder at støtte mig til, og jeg har forberedt mig godt, så det skal nok gå!

Nu har vi været tidligt oppe, Diki og jeg, og har været ude på vores morgentur i mørke! Så vi får den rolige morgen, jeg bedst kan lide, med te, varme boller, avisen og lidt strikketøj!

Og yngstesønnen ringede selv hjem fra Rigshospitalet i går aftes, hvor han stadig er indlagt. Han har fået skåret 2 bylder i halsen, og hvis de har lukket sig i dag, skal han opereres. Men han var ved godt mod, og havde haft besøg af Victor og hans mor!

50 års jubilæum som ex-ryger!

Posted on by
5

 

Ja, det er i dag 50 år siden, jeg holdt op med at ryge cigaretter!

Der er en grund til, at jeg husker den nøjagtige dato, for det var den dag, Præsident Kennedy blev myrdet: 22. november 1963.

Jeg har skrevet om det i 1.afsnit af min “Grønlandskrønike” således:

Jeg var blevet opereret for en extrauterin graviditet, en graviditet udenfor livmoderen, som kan være livstruende. Det var ikke nogen planlagt graviditet – vi planlagde jo bryllup i Danmark det kommende forår – men den blev opdaget så tidligt, at jeg faktisk ikke var klar over, at jeg var gravid, og den blev derfor hverken alvorlig eller traumatisk. Og lægen var dygtig: han fortalte mig, at det var så lidt, han havde fjernet, at det ikke ville få konsekvenser for mine muligheder for at få børn fremover.

Aftenen efter operationen kom portøren farende ind på stuen og fortalte ophidset, at det var blevet sagt i radioen, at Kennedy var blevet skudt! Det var så uvirkeligt, det var jo det første af de politiske mord, der har fundet sted i vor tid.

I ophidselsen var der en af de andre patienter, der bød cigaretter rundt, og jeg fik også en – men puh ha, den smagte ikke godt! Så den blev hurtigt slukket og lå så i askebægeret og ”kiggede på mig” de næste dage, for sådan et stort skod smed kivfakken ikke ud. Jeg opdagede også, at Søren havde lagt ekstra pakker cigaretter i skuffen på mit sengebord, de var heller ikke rørt, da jeg pakkede sammen.

Jamen, røg man på sygestuen med patienter, hvoraf de 2 var børn, den ene med generelt dårligt immunforsvar efter en vanskelig start på tilværelsen og den anden med dårligt hjerte? Ja, det var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved!

Men jeg besluttede at benytte mig af min øjeblikkelige lede ved røgen til at holde op – og det gjorde jeg! Jeg belønnede mig selv ved at bruge et tilsvarende beløb hver måned til at købe tallerkener, kopper el.a. udstyr til vort kommende hjem. Og efter en overgang med små cerutter ved selskabelige lejligheder røg jeg aldrig mere.

Og jeg ryger stadig ikke og har aldrig fortrudt, men er som så mange andre gået lidt i den anden grøft og er blevet “anti-ryger”, hvilket betyder, at jeg har svært med at tåle, når andre ryger.

Og lægen fik ret: jeg havde ikke problemer med at få børn senere, og vi fik de 3 ønskebørn, som nu er blevet til 3 familier med 3 svigerbørn og 5 børnebørn!

Hvis du ikke har læst hele “Grønlandskrøniken”, men gerne vil læse mere > se kolofonen til højre – der er 9 afsnit ialt med billeder, heraf er de første 4 samlet HER

 

En spændende og underholdende eftermiddag

Posted on by
4

Det blev en rigtig dejlig oplevelse, da jeg fik besøg af 2 indtil nu helt ukendte grønlandske kvinder i eftermiddags.

Carla Rosing Olsen er redaktør og i øjeblikket i gang med at redigere en bog om Aasiaat / Egedesminde i anledning af byens 250 års jubilæum. Hun skrev til mig, at hun havde set Sørens billeder fra Aasiaat her på bloggen og gerne ville have lov at bruge nogle af dem i bogen. Hun ville gerne besøge mig, når hun kom til DK – og jo det er da helt i orden med mig, og da hun ringede i går aftes, at hun var landet og ville komme med tog/bus sammen med en veninde, så sagde jeg OK, men jeg må indrømme, jeg havde det lidt mærkeligt, for det er da langt og dyrt at rejse helt herover til Midtjylland for at se nogle få billeder og kopiere dem – jeg kunne jo have sendt dem pr mail.

210513 carla og marie

Men Carla har det bedst med at opsøge kilden! Så hun og Marie, hendes ældre veninde, der bor i DK, kom med tog/bus og var her flere timer – timer, der fløj af sted!

For det viste sig, at Carla kender “alle” i Grønland, og vi havde mange fælles bekendte, selv om det er mange år siden, jeg har været der. Vi kom langt omkring:

Datterens første barnepige, som senere blev hendes børnehaveklasselærer – vores nabo i Aasiaat – Sørens grønlandske tolk – mange andre af mine gamle bekendte og arbejdskolleger, dem kendte hun alle sammen.

Men hun havde også spørgsmål, som jeg kunne give svar på, f.eks., at Sømandshjemmet i Aasiaat har være Gæstehjem under KGH’s regi. Så der var en adresse, jeg kunne hjælpe med, så hun kunne få flere oplysninger.

Da vi havde fået en kop kaffe og en bolle, mens snakken gik, fik vi også fundet de billeder, hun gerne ville bruge og fik dem overført til en extern harddisk, hun havde med.

De havde straks, da de trådte ind ad døren, set vores grønlandske malerier, og de ville også gerne se de andre “souvenirs”, vi har haft med hjem: figurer mm.

Og det var sjovt! For igen kunne Carla give mig oplysninger, jeg ikke kendte:

par

Jeg har aldrig tænkt over hvem, der har  skåret disse 2 herlige figurer i træ, men det gættede Carla straks, og ganske rigtig: initialerne var skåret ind under foden.

han

Hans og Pauline Alaufesen har skåret de 2 smukke skikkelser, en mand ..

hun

..og en kvinde.

fletninger

..med mange fine detaljer!

Og mens hun har billeder af den enes figurer, er det aldrig lykkedes hende at finde billeder af den andens! Så det har hun nu, hun tog dem selv med mit apparat og tog mange, før hun var tilfreds. Det var galt med baggrunden, men da jeg fandt et stykke sort stof frem, lykkedes det!

Det var dejligt med sådan en givende eftermiddag, og som vi da hyggede os alle 3!

210513 carla og hanne portrait