Aldrig for gammel til at lære nyt

 

Jeg var så heldig at få et stort spidskål forærende forleden af datteren, som samtidig fortalte mig en ny variation af tilberedning af denne lækre grøntsag.

spidskål

Hun steger sommetider spidskålen! Det har jeg ikke prøvet før, så det fik jeg lyst til at prøve.

Jeg kunne ikke helt huske, hvad det var, hun tilsatte, så dette er min egen udgave – sammen med lidt krydrede, men ellers klassiske frikadeller.

Spidskålen blev strimlet groft og svitset i ganske lidt fedstof. Derefter krydrede jeg med salt, peber, hvidløgssalt og lod det simre nogle minutter med en lille smule hvid Balsamico eddike. Til sidst lod jeg lidt af mine gode, ovntørrede, krydrede cherrytomater varme med et øjeblik.

Det smagte rigtig godt!

Rester

Jeg spiser rester fra frokosten med syveninderne i dag.

salat

Til den pariserbøf, jeg serverede, havde jeg lavet en salat – foruden det sædvanlige tilbehør af hakkede rødløg og rødbeder + revet peberrod.

Den salat var et eksperiment, lidt inspireret af flere salater, som jeg fik i lørdags til en middag.

Jeg havde i forvejen blancheret strimlet spidskål, små buketter af broccoli og slikærter – bare lige givet dem et opkog og derefter kølet hurtigt af under koldt vand, og dryppet af.

Lige før serveringen supplerede jeg med melon i små stykker og friske spinatblade, og det hele blev vendt med en marinade af appelsinsaft, olivenolie, salt, peber og ganske lidt hvidløgssalt. Det hele var forberedt, så det kunne blandes, når jeg kom hjem sammen med gæsterne.

Det smagte godt! Og der er heldigvis lidt tilovers, som er lige tilpas som aftensmad, når man har spist meget til frokost!

En selvfølge for mænd – men ikke for en kvinde..

..ja, det er sådan jeg har det nu, efter at de endelig fandt årsagen til forstoppelsen, men glemte at fortælle mig, hvad de havde fundet – og hvordan jeg skulle forholde mig!!! Ja, jeg er lidt arrig!

Pludselig kl 11 kørte både lastbil og kloak-video-bil væk. Lige forinden kunne jeg godt høre, at det “blæste” igennem rørene, men jeg havde ikke forstået, at der var sket noget afgørende, så jeg tænkte, at de var kørt til frokost og ventede, mens jeg lavede andre ting.

Men så kunne jeg begynde at lugte en fæl lugt! Det var faktisk i hele huset, så jeg lukkede vinduer op, og jeg fandt da også på at afprøve vandhaner og toilet – og HURRA, der var fint aftræk alle steder.

Jeg forstod altså bare ikke, at de ikke kom tilbage, for bl.a. var afløbsrør og vandlås under køkkenvaskene skilt ad siden i går formiddags, og i afløbet i brusenichen lå der 3 sammenpressede håndklæder, som skulle stoppe, hvis vandet løb ovenud under gennemblæsning. Dem havde jeg jo ikke fjernet, for hvornår skulle jeg det? De lugtede heller ikke godt!

Det endte med, at jeg ringede kl 14.30 til formanden, som fortalte mig, at de kom lige straks igen. Han var så ikke klar over, at ingen havde fortalt mig, at det var lykkedes at blæse stoppet ud, som viste sig at sidde mellem den brønd, de endelig havde fundet og skel-brønden, så der kom en kæmpestor “prop” blæsende ud i skel-brønden! Opgaven løst!

Ja, det er jo fint, men hvorfor i hede hule h…… var der ingen, der fortalte mig det? Jeg har faktisk kommunikeret udmærket med dem både i går og i dag vedr. opgravningerne, fliser osv.

Her fandt de brønden, delvis under en busk, og udenfor fliserne, faktisk flere meter fra placeringen på den originale tegning, som vi hele tiden har kigget på og som der blev gravet ud fra!! Som yngstesønnen sagde: “Det er vist Far selv, der har lagt fliserne for alle de år siden (ca. 30 år) – og det ville have lignet ham rigtig dårligt at dække brønden med fliser!” Ja, det skal nok passe. Men der er så aldrig nogen, der har fundet på at tegne den ind. Det er da forresten imponerende, at fliserne ligger så flot, og at det tykke lag grus under stadig ser fuldstændig frisk ud.

Og nu fik jeg så også at vide, at den skrækkelige lugt skyldtes gennemblæsningen af rørene, for “så skal vandlåsene jo fyldes op med vand efterfølgende” – ja det er selvfølgeligt for en mand, men altså ikke for en kvinde på næsten 73, der aldrig har haft noget som helst med den slags håndværksmæssige ting at gøre! Og de sammenpressede håndklæder kunne jeg da så selv finde på at fjerne og lade vaskemaskinen kogevaske – nu turde jeg også lade den vaske. Og de adskilte rør under køkkenvaskene måtte jeg bede en af de rare unge mænd om at skrue sammen.

De er rare: nu er de ved at dække det hele til, lægge fliserne på plads og “stampe” dem, plante blåbærbusken og hostaen, som måtte flyttes, og så bliver begge brønde “hævet”, dvs at der er lagt ekstra brøndringe ovenpå, før dækslerne er lagt på plads. Så kan man nemlig se brøndene en anden gang. Det blir forhåbentlig ikke i min tid, men der er så også gået 32½ år, fra brøndene blev dækket med adskillige lag sand og muld oprindeligt!

Tilbage er så den nagende frygt for regningen! For det har været et omfattende arbejde, og en “prop” i rør, der ikke fejler noget (det viste video-gennemlysningen), den dækkes ikke af nogen forsikring.

Og så – lad mig være ærlig: hvorfor var der ingen, der fjernede eller sagde til mig om at fjerne de stoppende, ildelugtende håndklæder og samlede afløbsrørene??

Men nu er den grimme lugt væk, der er gjort rent i og under køkkenvaskene, og jeg kan bruge vand og komme i bad uden ubehageligheder.

De første billeder fra Madeira

Der vil komme mange billeder fra den indtryks-mættede tur til Madeira, som jeg kom hjem fra i går aftes.  8 hele dage sammen med 50 andre fra “Rejseklubben i Brædstrup” – en klub af seniorer + et rejseleder-ægtepar, der er knap så gamle. Arrangeret af KULTUR-REJSER EUROPA.

Her er lidt forsmag!

Her vi alle incl. 3 rollator-brugere, i alder 50 – 86 år, det er godt skuldret! Alle var med til alt, også i svævebane, ture i bjergene – dog ikke levadavandring, som nogle af os valgte fra.

Alderspræsidenterne Esther på 87..

..og Ernst, hvis 85-års fødselsdag vi fejrede!

Her kommer nogle blandede glimt fra turen, der fandt sted samtidig med den årlige Blomsterfestival i Funchal, hovedstaden:

Velkomsten i lufthavnen.

Hotellet og udsigten fra altanen..

..værelset, når stuepigen havde gjort i stand! 

Vores portugisiske, dansktalende guide Igor i sit flotte velkomst-suit.

Spisesalen, hvor alle måltider + fri bar var incl. prisen. 

Rundtur i Funchal

Masser af flotte blomster i kirkerne

På det højeste bjerg

Min værelseskammerat Myrna i Blomsterfestival-portalen på hotellet.

 Der kommer flere billeder efterhånden, som jeg får dem redigeret.

Det var en fantastisk tur – og solskin alle dage!

Engelsk orangemarmelade

Kender I det? Lige pludselig får man sådan en lyst til et eller andet, som man ikke har fået i mange, mange år! I dette tilfælde Engelsk Orangemarmelade, som jeg har lavet mange gange, men det er meget længe siden.

Og nu skulle det altså bare være. Det tager 3 dage at lave det, men det passer jo sig selv det meste af tiden.

2 appelsiner, 2 røde grapefrugter, 3 limefrugter skæres i tynde skiver med skræl, kernerne og de groveste hinder fra grapefrugterne fjernes.

Det hele overhældes med dobbelt så meget vand som frugten fylder, låg på, og lad det stå til næste dag.

Kog det i 10 minutter og sluk, lad det stå igen til næste dag. Og mål det så, bring det i kog og tilsæt lige så meget sukker, som der er frugt. Og så skal det koge ved svag varme uden låg, indtil det er tykt og kan danne gelé, når man hælder lidt ud på en tallerken. Det kan godt tage 3-4 timer.

Lidt Atamon tilsættes og det hældes i Atamon-skyllede glas.

Jeg elsker den lidt bitre, karamelagtige smag – og så en god kop te.

Sådan har jeg ikke fået den før

Indrømmet: jeg er ikke altid god til at gøre noget ud af madlavningen til mig selv! Suppe er rintig fint for mig – og nemt, når man nu lige er i gang med at sy og ikke gider bruge tid på at kokkerere. Jeg laver dog også rigtig-mad-fra-bunden-af, og så gerne til flere dage, så det bare skal varmes.

Men jeg har altid før været rimelig god til at lave mad, og så kan jeg stadig falde for en opskrift eller en ny måde at lave noget på.

Så da jeg forleden læste om en tilberedning af et stykke nakkekam uden svær – vist nok marineret – som blev stegt i ovnen hele dagen med krydderier, og derefter kunne skilles med 2 gafler, så mørt blev det – ja så tænkte jeg, at det kunne være værd at prøve.

Jeg havde ikke klippet opskriften ud, jeg tror det var i Jyllands Posten? og nakkekam uden svær var meget dyrere end med svær i Brugsen, så jeg købte en lille steg med svær og brugte kun salt og laurbærblade, men satte det i ovnen fra kl 13 til 19 ved 100 gr., hældte bare en smule vand ved, da der var gået et par timer, og brunede den til sidst, så sværen blev sprød.

Det var virkelig den mest saftige og møre flæskesteg, jeg har fået nogensinde! Jeg prøvede ikke at skille den med 2 gafler som i opskriften – hvorfor skulle jeg det, jeg skal jo gerne kunne skære af den i et par dage. Og jeg fik bare lidt friskkogt blomkål til, ingen sovs og kartofler.

Det smagte rigtig MUMS! Det kan jeg godt finde på at gentage.

Feriebørnenes køkken

Christian har bagt æbletærte til eftermiddagskaffe / sodavand. Hold da op, hvor det passede ham, og hvor blev den god!

Der var rift om den lune tærte med flødeskum.

Underholdningen – ja, det var faktisk ikke spasmageren Frederik, der fik os til at hulke af grin. Den flegmatiske Christian kan med ganske små midler og sit minespil få især de mindre søskende til at grine, så Ebbe falder ned af stolen!

Og tærten? Ja, billedet taler for sig selv!

Opskriften:

125 gr melis og 125 gr margarine (gerne flydende) røres godt.

1 æg røres i.

½ tsk bagepulver sigtes i med 125 gr mel, det røres forsigtigt i dejen.

Halvdelen bredes ud i et fad el. lagkageform, forbages 10 min. ved 175 grader.

Imens skæres 300 gr æbler i både, de lægges ned på den halvbagte dej, 1 spsk kanelsukker drysses over, og resten af dejen klattes ud over æblerne. En lille håndfuld grofthakkede mandler drysses over, og tærten bages færdig ½ time ved 175 grader. Kan spises lun el. kold.

Gratis tæppemønster med royal inspiration

Tove, som er “tæppetante” og syr søde puttetæpper til børn på julemærkehjemmet Kildemose, har sendt mig billeder af 3 dejlige tæpper, som hun har syet og sendt.

Kig godt på det nederste billede – kan du se, hvor inspirationen kommer fra?

Jo, det er fra et ofte set gulv på Fredensborg slot! Og det har Tove lavet et mønster til, som hun gerne videregiver til fri afbenyttelse for hvem, der skulle have lyst. Tak for det, Tove!

Så værsgo’ ! Man kan jo selv sætte mål på, og skulle nogen sy efter dette mønster, vil jeg med glæde vise et billede her på bloggen!

Gule ærter på gammeldaws facon.

De gule ærter faldt i høj grad i smag hos svigerdatteren og sandelig også børnene, så her kommer min måde at lave dem på:

1-2 kg svinekam, nakkekam el. ribbenstykke + nogle ben bringes i kog i rigeligt vand, skummes og koges 2 timer med suppevisk af porreblade og timiankviste samt salt.

Samtidig hældes 500 gram flækærter over med 1 liter kogende vand og koges 1 time, til de er helt møre, tilsæt evt. mere vand, så de ikke koger tørre. Venter under låg.

Skrællede gulerødder, selleri og pastinak i grove stykker koges med sammen med kødet, til de er møre.

Kød og grøntsager tages op, og suppen sies.

Ærterne pureres i en blender sammen med lidt af suppen á et par gange, hældes tilbage i suppegryden og koges godt igennem, ca. ½ time ved svagt blus.

Medisterpølse og pillede små løg koges i separat gryde i vand.

2 porrer skylles  og renses, skæres i tynde skiver og koges kort i suppen. De kogte grøntsager skæres i små stykker og varmes i suppen til sidst. Løgene kommes i, og suppen smages til med salt.

Server suppen i dybe tallerkener. Kød, ben og medisterpølse spises til på separat tallerken.

Det var første gang, svigerdatteren og børnene smagte Gule ærter, men det kunne de godt lide, og de spiste flere portioner. I svigerdatterens fødeland Filippinerne koger man også suppe på svinekød og serverer med grøntsager, men de ærterne kender de ikke på denne måde. Hun laver af og til filippinsk mad, som dermed ikke er ukendt for børnene.

De elsker også at gnave ben!

Børnene spurgte, om de også må få Gule ærter i morgen! Det må de, for jeg har lavet dobbelt portion! Arbejdet er det samme, og det kan fint fryses ned til nem mad en anden dag. Og svigerdatteren fik en skålfuld med hjem til i morgen – til sig selv, for sønnen er ikke så vild med den slags mad!

Det er dejligt at have feriebørn, det synes Whisky også!

Det skal bemærkes for dem, der ikke har prøvet at lave Gule ærter selv, at de står og tykner til dagen efter, og de fleste synes, at “andendags-gule-ærter” smager allerbedst”. Skulle de blive for tykke – det skal være en suppe – kan man sagtens tilsætte ekstra suppe eller vand.

Hvis man vil lave en rigtig luksus-ret, så koger man suppen på en sprængt gås! Jeg har prøvet, og det smager fantastisk!

At lave mad til én person!

Jeg kan godt huske, at min mor sprang lidt let over madlavning, da hun blev alene, og nu er det så min tur! Jeg har længe lavet meget nem mad, fordi jeg ikke var særligt inspireret, Søren spiste meget lidt og let, mens han var syg. Og jeg gider ikke rigtig lave mad, egentlig kan man sige, at mange, mange års madlavning har gjort mig lidt træt af at kokkerere!

Men jeg ved godt, at jeg skal tage mig sammen og være fornuftig! Så forleden lavede jeg en stor portion Chili con Carne, som jeg elsker, sådan rigtig godt krydret, der var til 4 dage, og det generer mig ikke spor! Jeg kan også godt spise suppe nogle dage.

Men i dag lavede jeg små koteletter i løg og carry med æble-flødesovs! Og løse ris til. Det smager simpelthen rigtig godt, og så er det meget nemt:

Carry brunes af på panden i smør el. margarine, hakkede løg brunes og derefter koteletterne, krydres med salt og peber, skru ned for varmen, fløde hældes ved sammen med 1 fintrevet æble, smages til. Snurrer 5-6 minutter. Løse ris til.

Og det kan godt varmes i morgen!