Tekstilværkstedet i dag

Hyggelig dag i Tekstilværkstedet på Depotgården, hvor Kirsten fra Patchwork kælderen i Kolding var på besøg for at prøve at quilte et tæppe på long-arm-maskinen:

Det blev, trods lidt drilleri fra maskinen, rigtig fint

..og Kirsten var godt tilfreds med sit første forsøg.

Laila var blevet færdig med det puttetæppe, hun selv har syet som bidrag til Projekt Puttetæpper – et dejligt drengetæppe..

..og hun havde quiltet en top, vi har modtaget fra Tove i Egtved, som nu kun mangler lukkekanten!

Og så fik Ruth en herlig gave – en skøn minkpels, som har været Jettes mors! Sådan en har Ruth altid ønsket sig – og den passede perfekt!

Generalforsamlings-lagkager

Der var generalforsamling i Lillebælt Quilterne i går, jeg var blevet bedt om at være dirigent – måske fordi der var lidt forvirring om valgregler sidste år – men det gik fint, og på godt ½ time var alt afviklet, og valgene godkendt uden problemer. Jeg vil nu ikke tage æren, for der var ingen problemer og intet kampvalg!

Til gengæld gav foreningen kaffe/te og kæmpemæssige lagkager!

Det var helt vildt, for vi var kun mellem 25-28!

Men vi fik også lavet aftaler om udstillingen, som foreningen har lovet at lægge tæpper til i forbindelse med Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, Middelfart 17. – 19. marts.

Og måske skal dette tæppe med? Det var Else, der viste det frem i går, jeg har også syet det mønster, men jeg synes, dette er ualmindelig smukt! Else laver rigtig mange flotte ting.

Ny udstilling på Nørrevang i Stensballe

Det har været en travl og spændende dag, hvor jeg har været på plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, med en udstilling af puttetæpper.

Nørrevang er et meget flot plejehjem, lyst og venligt og med brede lyse gange, hvor der udstilles forskelligt fra måned til måned. Jeg har været med til at udstille patchwork der flere gange for nogle år siden. Men denne gang består udstillingen udelukkende af flotte puttetæpper, som efter udstillingen vil blive kørt til et af julemærkehjemmene og brugt som  mindegaver til de børn, der har ophold der.

Projekt Puttetæpper kan godt være stolte af disse 23 tæpper, som allerede under ophængningen fik megen opmærksomhed.

Den patchworkgruppe, der syr på Nørrevang hveranden uge, havde spurgt, om vi ville udstille, og de hjalp med at hænge tæpper op. Det var ikke mindst en stor hjælp, at én af dem havde medbragt sin næsten 2 meter høje mand! Han kunne nå det hele uden stige eller “elefantfod”!

Se hele udstillingen her:

Endelig er her Nørrevangs eget smukke tæppe, som gruppen har syet til dem:

Og repræsentanten for Projekt Puttetæpper, som de gerne ville have billede af til den lokale avis:

Æbletæppe færdigt

Æbletæppet, som Lisbeth har syet efter månedstæppe-mønster fra HANNE’s Patchwork i 2016, er færdigt! Det er super flot, ikke mindst på grund af Lailas  flotte quiltning i og omkring æblerne, der giver tæppet liv!

Nu skal det indgå i en udstilling af puttetæpper på Plejecenter Nørrevang i Horsens fra i morgen til og med april. Jeg er sikker på, at det vil vække opsigt!

Jeg får travlt i weekenden!

Nu skal jeg vist passe på, at tiden ikke løber fra mig, og jeg bliver nødt til at lægge en  plan for weekenden.

Jeg har lovet at komme med puttetæpper til en stor udstilling på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, Horsens, på mandag, hvor der står et hold patchworkere og venter på at hjælpe med ophængning.

Der er puttetæpper nok at tage af – jeg har gemt tæpper med samme formål, og efter udstillingen bliver de selvfølgelig afleveret til et af julemærkehjemmene.

Så nu skal jeg udvælge udstillingstæpperne. Og iblandt dem, jeg gerne vil have med, er der 1, der skal færdigquiltes, og 1, der skal have lukkekant.

Andre vigtige projekter med deadline er det tæppe med det nye puttetæppemønster, hvor alle 30 blokke er syet færdige, og de fleste er skåret til. Det skal sys sammen og quiltes, men det skal først bruges om 14 dage.

Og jeg er også ved at sy en lille konkurrence quilt til 25 års jubilæum i Patchwork Kælderen, Kolding – deadline 1. april!

Men tæpperne til Nørrevang først! Klar – parat – start!

Puttetæppemønstre

Lige hjemkommet fra Kolding, hvor jeg har afleveret en stak puttetæppe mønstre 2017 hos Kirsten i Patchwork kælderen, som hun vil gerne sælge for os.

Det er der flere butikker, der har tilbudt, og der er endda 2, der lægger det på deres webshop, selv om de så skal betale moms af dem, de sælger på den måde, men det vil de begge donere.

HANNE’s Patchwork i Vejerslev har i mange år været en trofast støtte, og hun sælger også i år puttetæppemønsteret.

Laila fra BALI QUILT i Korsør, som iøvrigt har designet det flotte mønster for os i år, har ligefrem planer om en “event” og har lagt en sød video ud på Facebook, se her:

Lailas video

Hvor er det dejligt! Og så i et jubilæums år! Vi håber, det vil give rigtig mange blokke til at sy tæpper af til børnene på de 4 (snart 5) julemærkehjem!

 

 

Næsten-færdige produkter i Tekstilværkstedet

For nogen tid siden fik jeg en flot Hanne Falkenberg model La Strada af Anne-Marie, som ikke kunne passe den, men den var desværre også for stor til mig. Så jeg fik lov at finde en anden, der kunne bruge den, og det blev en anden Anne-Marie, kaldet Rie, som også deltager i strik og patchwork i Tekstilværkstedet på Depotgården. Rie strikker selv, men langsomt, da hun har gigt i hænderne, så det var lige sagen at få en næsten færdig, meget flot cardigan forærende. Hun har selv monteret den og strikket kanter på, og i dag blev hun færdig. Den mangler en omgang blid vask, men den skulle fotograferes alligevel – og hvor den passer og klæder Rie, som er en høj pige!

Vibeke quiltede i dag sit utroligt flotte sengetæppe,

Det var hendes hendes første quiltning på long-arm-maskinen, med god hjælp fra Ruth og Laila.

Det er et stort sengetæppe i fantastiske farver..

 

Og Laila mangler nu kun lukkekant på dette dejlige puttetæppe til et barn på julemærkehjem.

Lillian kom lige med 10 puttetæpper!

Lillian, som jeg kender fra Lillebælt Quilterne, havde spurgt, om hun måtte komme med noget til Projekt Puttetæpper i går, og det var slet ikke gået op for mig, at det var en hel IKEA pose med færdige puttetæpper. 10 tæpper! Det var da utroligt!

Lillian er meget beskeden og fortæller selv, at hun gerne vil være dygtigere til at sy nøjagtigt og til at bruge farver.

Men jeg synes nu nok, at tæpperne var flotte, og jeg er helt sikker på, at de vil bringe glæde hos de børn, der får dem.

1702 lillian nielsen 21702 lillian nielsen 11702 lillian nielsen 41702 lillian nielsen 51702 lillian nielsen 101702 lillian nielsen 91702 lillian nielsen 81702 lillian nielsen 61702 lillian nielsen 7Se også bagsiden af ovenstående:1702 lillian nielsen 7 bag1702 lillian nielsen 3Også dette tæppe har en flot bagside – Lillian mener fatisk, at den bliver forsiden hos det barn, der får tæppet:1702 lillian nielsen 3 bagTusind tak, Lillian!