Fantastiske sengetæpper

Endnu et sengetæppe til Julemærkehjemmet Kildemose blev færdigt i går, da jeg fik syet lukkekanten (gad vide, hvor mange lukkekanter, jeg har syet de seneste år?).

sengetaeppe-39-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broegger

Det er en “UFO”, som Lise Grauballe har påbegyndt og efter flere års flytten rundt på posen afleverede til mig i marts. Den har Birgith Lorenz syet færdig og fået 2 flotte sengetæpper ud af. Det første er sendt til Fjordmark og dette bliver sendt til Kildemose. Der bliver nemlig syet flere sengetæpper, end de skal bruge, så enkelte af dem får Fjordmark, hvor nogle af de sengetæpper, de fik i 2008 er ved at være slidt. De bliver vasket oftere, end de ville blive i et privat hjem, fordi det er skiftende børn, der bruger sengene.

sengetaeppe-31-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broegger

Den anden halvdel/det andet tæppe, syet af de samme personer.

De skal ikke forveksles med puttetæpperne, som børnene får som personlig gave!

Det er en stor fornøjelse at lave sådan nogle smukke tæpper færdige, og tanken om, at de nu kan pynte på værelserne, glæder både Lise, som syede langt den største del af tæpperne, Birgith, som har syet dem færdige, Laila, som har quiltet dem begge – og så mig, der bare har lavet den sidste lille kant.

Der kom da lidt med hjem!

Nu skulle jeg jo næsten ikke have noget hos Bøgelund Patchwork – men det går mærkeligt nok altid sådan, at der kommer et eller andet i kurven! Fristelserne er for store, og 25% på alt er ikke så ringe. Specielt ikke, når det også gælder de stoffer, der i forvejen er sat ned til 50 kr pr meter (normal pris 140 – 150 kr). Og det var nogle flotte australske stoffer fra denne billige kategori, jeg gik efter, så der var yderlige tjent lidt!

251116-boegelund

Ligeledes et ualmindelig flot batik stof, som skal bruges til bagside på tæppet af de australske stoffer – samme besparelse, og det kan mærkes, når man skal bruge 3 meter!

Det blev også til lidt julestoffer og materialer til en flagranke og en kurv.

Men det var også sjovt og hyggeligt at se Anne Mettes indkøb. For hun havde en stor pung med, indeholdende penge, som er skænket til Kolding Tæppetanterne til at sy puttetæpper af. Og hun havde en bestillingsseddel med fra tanterne, hvad det var, de manglede. Så hun fik i hvert fald rigtig meget ud af det!

Og herhjemme var Diki blevet underholdt af den have-hjælper, jeg har “fundet”, og som nu har givet min lille have en tiltrængt før-vinter-rengøring, det var dejligt. Jeg havde rigtig dårlig samvittighed over, hvor “beskidt” der var, og nu ser der pænt ud.

Black Friday!

Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til! – eller rettere 2 tilbud…

…Hanne Mette har tilbudt at tage tæpper med til Fjordmark på mandag, når nogle af Kolding Tæppetanterne kører til Kollund med 33 tæpper, som de har syet. Og det bliver så 11 puttetæpper og 2 sengetæpper, de kan tage med fra mig + 4 store poser med sokker!!! Dejligt i vinterkulden.

Hanne Mette spurgte så, om hun skulle hente tæpperne her, og så kunne jeg tage med til Black Friday hos Bøgelund Patchwork i Strib, hvis jeg havde lyst?

Om jeg har!!! Jeg kunne da køre derover selv, men det er hyggeligt at være sammen med nogen, så det gør vi – lige om lidt!

Sikke da en dejlig dag med Julemarked

Det er lidt tidligt, synes jeg, når julemarkederne begynder allerede midt i november. Men det er nok sådan, det skal være, hvis man gør sig håb om at sælge nogle af de fine, hjemmelavde ting til pynt eller gaver.

depot-jul-salg-7Og der var masser af ting i slagsboderne på gangene, mens mange af brugerne arbejde på værkstederne, så besøgende kunne se, hvilket dejligt sted, det er. Og der var stor interesse.

depot-jul-salg-4Der var masser af søde keramikting..

depot-jul-salg-6..og grønt i både naturlig og kunstig udgave!

depot-jul-salg-5Den søde udendørs dekoration med en keramikrose og sløjfe af cykelslange til venstre står nu uden for min dør!

depot-jul-salg-1Fra Tekstilværkstedet var der flotte trøjer..

depot-jul-salg-2..og tasker..

depot-jul-salg-3..til salg. Jeg solgte 2 trøjer, den ene for Christina, nemlig en trøje, som jeg har strikket til hende i fødselsdagsgave, men som hun ikke bruger! Jeg sendte hende en sms og overførte pengene med det samme, så var hun glad! Jeg solgte også 2 par pulsvarmere, så jeg var godt tilfreds.

depot-ajas-top-quiltetDer blev også quiltet på long-arm-maskinen. Dette fine tæppe, som Aja har syet, blev quiltet af Laila..

depot-ajas-top-quiltet-detail..se detail-billedet, hvor man også kan se de flotte broderede blomster.

depot-ruth-lineal-quilterSenere quiltede Ruth sit super flotte tæppe med en speciel teknik, som kun hun kan, med lineal!depot-ruth-lineal-quilter-bag

På bagsiden kan man se, hvor præcist det bliver!

depot-ruth-lineal-quilter-faerdig

Det blev så flot!

Dejlig dag! Og så ses vi igen i morgen til hverdagen!

Et tilbud…

…som jeg ikke kunne lade gå min næse forbi!

tilbud-181116Det er jo altså ikke fordi, jeg ikke har stof nok – både “mit eget lager” og Projekt Puttetæppers mange donationer, som i nogle tilfælde bliver sendt til mig og derefter videre til tæppetanter.

Men jeg kunne lige se disse 3 flotte 3 x 1 meter stoffer, syet i f.eks. “Hidden-nine-patch” mønster.

Så dem var jeg nødt til at købe af HANNE’s, da hun havde dem på tilbud på Facebook!

Depotgården

opraabKom til Jul på Depotgården på søndag!

Se selv, hvor dejligt, vi har det, og hvor meget spændende, der bliver lavet. Der kan købes meget forskellige ting, fremstillet i huset til f.eks. julegaver eller sig selv.

F.eks. er der dejlige hjemmestrikkede trøjer til salg i Tekstilværkstedet!

I går var en af de sædvanlige, travle og hyggelige dage, hvor der blev arbejdet og samarbejdet !!

depot-161116-kassedamer“Kassedamerne” lavede flotte æsker..

depot-161116-ruthRuth forberedte sit flotte tæppe til quiltning – det vil foregå på søndag, så man kan se long-arm-maskinen arbejde!

depot-161116-ruth-limerTæppets 3 lag blev limet sammen…

depot-161116-ruth-og-bodil…og glattet godt ud – det hjælpes vi med!

depot-161116-aliceAlice quiltede et stort sengetæppe..

depot-161116-alice-taeppe-for..som her ses færdigt fra forsiden..

depot-161116-alice-taeppe-bag..og fra bagsiden! Så kan man jo selv bestemme, hvilken side, der skal være op ad!

Ses vi???

Nyt strikketøj

I dag har jeg strikket næsten hele dagen på Depotgården i stedet for at sy. Til gengæld har Laila quiltet det andet af 2 meget smukke sengetæpper til Kildemose.

141116-depot-quilt-sengetaeppeVi modtog i foråret en stor pose med delvis sammensyede blokke med små sekskanter, samlet til romber. Lise, som havde syet dem, havde opgivet efter at have flyttet rundt på posen i flere år! Så nu måtte vi se, om vi kunne få noget ud af dem.

Det kunne Birgith! Hun delte det i 2, da hun kunne se, at det havde målene til 2 sengetæpper. De er så smukke! Og nu kommer det sædvanlige: jeg syr lukkekanten de kommende dage – eller måske vil jeg gemme det til på søndag, hvor vi har åbent hus og Julemarked på Depotgården. Så skal der jo være noget at se på for gæsterne.

Men jeg skal også være med til at sælge strik og patchwork i én af salgsboderne. Der vil bl.a. være nogle meget lækre trøjer og varme, hjemmestrikkede huer!

Jeg blev færdig med at strikke min “Ballerina” i rødt i går, den skal monteres og vaskes, før den skal vises frem!

Men det betød, at jeg kunne begynde på en ny – denne gang af garn fra lager –

191016-pyramide

en “Pyramide”, som jeg har strikket før, men i helt andre farver – lidt af et eksperiment!

Sjovt!

Det er da rigtig sjovt – for jeg havde ikke meget idé om, hvordan det ville blive. Toppen med Kinesiske Møller, som er lidt større str. end det, jeg bruger til små vægtæpper, er nu monteret med kanter – alt er af skjortestoffer, så det har sat nogle begrænsninger i forhold til, hvor langt de forskellige skjorter rakte! Der er vist også en pyjamas, tror jeg! Alt er donerede skjorter, der var pænt klippet op og strøget! Dog var den smalstribede kant et helt stykke stof.

kin-moeller-topDet, synes jeg, er sjovt! Der mangler selvfølgelig montering og quiltning, og jeg er ikke sikker på, at en enkelt knap i hver blok er nok som quiltning? Så enten syr jeg en stikning i den øverste bue, eller syr 2 knapper i hver. Og så skal kanterne også quiltes. Lukkekanten bliver mørkeblå, samme stof som yderste kant, så det ikke skal blive mere forvirret.