Færdig med HANNEs sommer DHU 4. del.
Kan man begynde at gætte på, hvad det skal blive til?
Jeg havde besøg i eftermiddag af en af Projekt Puttetæpper’s mest flittige og kreative tæppetanter. Dem har vi mange af i PP, men Kirsten udmærker sig ved, at hun synes, det er rigtig sjovt at få flotte tæpper ud af UFærdige Projekter – UFO’er kaldet – og årsblokke, som andre har syet. Hun er ikke bleg for at lave toppe om, så de bliver mere passende i størrelsen, sy brede kanter på smalle toppe eller formindske for store tæpper, og det hele er så smukt og kreativt lavet, at man ikke kan undgå at blive begejstret!
Se selv, de 12 tæpper, hun kom med i dag – nogle af dem kan jeg jo genkende, fordi hun har fået dem af mig, og jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle gøre ved dem.
Det første var et meget stort tæppe, som blev forkortet, og det, der blev taget af, fik plads på bagsiden!
I 3. del af HANNE’s sommer DHU, som er på HANNE’s blog i dag, skal vi lave firkanter 3 x 3 cm, som skal beklædes med ét af de stoffer, vi har valgt.
Og der er jeg heldig! For Hanne skriver, at hvis der er mønster/motiv på det stof, jeg har valgt som mit 3. stof, så kan man “søge”. Dvs at man kan søge efter motiver til hver firkant, og skære, så det motiv bliver placeret pænt. Og da mit 3. stof netop er et med små blomster på, hygger jeg mig vældigt med at søge motiverne ud, før jeg skærer. Man kan godt til “søge-funktion” lave en ramme, som man holder hen over stoffet for at finde det rigtige, men her er det så småt, så det kan jeg gøre med pap-firkanten, som stoffet skal limes om.
Hyggeligt!
Det sengetæppe, jeg er ved at sy som mit bidrag til Projekt Sengetæpper til Kildemose består af store trekanter Alle med stoffer med blomster, nogle i lyse nuancer, de fleste i blå.
Jeg skærer 2 kvadrater, en lys og en mørk, lægger dem ret mod ret, og tegner med blyant en streg diagonalt bag på den lyse.
Så syr jeg på maskinen en søm på hver side af stregen med mit normale sømrum 0,75 cm..
…og skærer med skærehjul og patchwork lineal midt i stregen…
…folder ud – og har 2 blokke, der består af en lys og en mørk trekant, som presses på bagsiden med sømrummet mod den mørke side.
Dem laver jeg mange af…
..og til sidst bliver de trimmet = skåret til, så de har nøjagtigt samme mål alle sammen. Her er min roterende skæreplade og min kvadratiske lineal med streger for hver ½ cm uundværlige redskaber.
Nu har jeg 60 kvadratiske blokke, der består af en lys og en mørk trekant, så nu skal jeg til “det sjove” puslespil = hvordan skal de arrangeres? Hvordan kommer tæppet til at se ud?
Jeg sagde det jo: jeg skulle nok indhente det, jeg var bag aud. Så er er del 1 og 2 af HANNEs Sommer DHU 2016 – et gratis mønster – en MYSTERY!
Der kommer 6 dele, 1 om ugen i 6 uger, og vi ved ikke, hvad det bliver til! Men det er sjovt at være med. Stofferne, jeg bruger, er fra eget “lager”.
Så nu er jeg klar til 3. del i morgen.
Tilmeldingerne til at sy sengetæpper til Kildemose strømmer ind! Allerede på førstedagen kom der tilsagn om at sy 18 tæpper!
Ligeledes har vi modtaget flere tilbud fra butikker om at donere bagsidestoffer: En Bente Ting i Nykøbing F, Le Quilt i Frederikssund og Patchwork Kælderen i Kolding var alle hurtige til at tilbyde bagsidestoffer, som vi har fundet mulighed for at modtage uden store udgifter til porto!
Det første sengetæppe er allerede færdigt! Et tæppe, vi har modtaget fra Birte i Næstved, er for stort til puttetæppe, og vi havde bestemt, at det kunne blive solgt på auktion på Julemærkehjemmet Fjordmark, som vi engang imellem gør med tæpper, der er for store eller for små. Det har lige størrelsen til sengetæppe, og det er blevet meget smukt quiltet af Quiltefant. Jeg syede lukkekant på i går, og nu bliver det første sengetæppe i projektet!
Det er et meget fint sengetæppe, syet i lækre MODA stoffer, og quiltningen er flot!
Jeg er simpelthen så glad for at kunne præsentere det fine tæppe, ligesom det var en dejlig dag i går med mange mails og telefonsamtaler fra positive tæppetanter og andre patchworkere, som gerne vil være med!
Og så er jeg ellers selv i gang med et tæppe til samme formål. Jeg har fundet et gammelt, påbegyndt arbejde frem – ikke engang en UFO vil jeg sige! – med nogle søde blå og lyse blomstrede stoffer i trekanter syet som såkaldte “hurtig-trekanter”. Nu syr jeg det, som jeg hele tiden har haft plan om, bare større. Der skal nok komme billeder.
Man må sige, at i Projekt Puttetæpper kommer det stadig nye udfordringer, og vi keder os i hvert fald aldrig!
Som status er, hvor alle 4 julemærkehjem har et pænt lager af puttetæpper til børnene, og der oven i købet bliver lagt tæpper til side, så de er klar, til et nyt hjem for 40 børn åbner om 1 år, kan vi sige ja til et ønske fra det mindste hjem Kildemose i Ølsted v/Frederikssund, om at sy sengetæpper til deres 24 helt nye lækre box-madrasser, som er en donation fra Tempur-madrasser!
De gamle skibsbrikse med godt slidte skummadrasser er kasserede efter mange år, og børnene glæder sig over de nye senge.
Så nu appellerer vi til tæppetanterne og andre patchworkere om at være med til at sy 24 sengetæpper + evt. lidt flere til at skifte med, når de skal vaskes.
Jeg er temmelig sikker på, at det vil lykkes, og det første tæppe er næsten klar, for vi har fået en top, som er for stor til puttetæppe, og som vi egentlig havde regnet med at lade sælge på auktion til fordel for Julemærkefonden. Men nu har en quilte-forretning “Quiltefant” quiltet det meget smukt, og jeg er ved at sy lukkekant på. Det har nemlig den helt rigtige størrelse og vil blive vores første bidrag!
Ork, jeg har allerede flere planer, det er da et dejligt nyt éngangs-projekt, ligesom det, vi løste i 2008, hvor vi syede sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark, der også havde fået box-madrasser. Og jeg ser jævnligt værelserne med de kønne, farvestrålende sengetæpper på Fjordmark og glæder mig!