Tæppetante-træf

I dag er det deadline for tilmelding til årets Tæppetante-træf i Projekt Puttetæpper. Det tegner rigtig godt, og vi bliver mindst lige så mange som sidste år, hvor der var 60 deltagere i Hejnsvig.

Noget af det spændende er, at der er flere nye med, både nogle som er nye i Projektet og nogle, som har været med i rigtig mange år og syet mange, mange puttetæpper, men som ikke har været til Tæppetante-træf før. Det glæder jeg mig meget til.

Det er dejligt at møde alle de entusiastiske patchworkere, og det er spændende, hvad de bringer med sig af puttetæpper!

Vi sørger for ophængning af færdige tæpper på forhånd, så der er noget at lade sig inspirere af, og efterhånden, som deltagerne ankommer med tæpper, har vi hjælpere, der sørger for, at der er navn på, og så bliver tæpperne enten hændgt op (så længe, der er plads) eller lagt på de veteranbiler, der har dagligt opholdssted i hallen – det ser altid meget malerisk og sjovt ud!

I år har vi en særlig attraktion, idet én af de dygtigste og mest maleriske undervisere og foredragsholdere vedr. patchwork gerne vil støtte vores gode projekt og kommer og viser “restetæpper” – som jo netop er en del af vores koncept – og fortæller om dem.

Det har i de 3 foregående år (første gang i 2013) været en dejlig og meget hyggelig oplevelse, så jeg glæder mig meget!

For Søren da! Jeg blev færdig med quiltning.

Knokle – knokle – jeg kan godt lide at se ting færdige! Men jeg havde ikke troet, at jeg kunne nå at quilte hele tæppet i aften! Men maskinen kørte stille og roligt, og jeg lavede ingen fejl 😉 ! Så nu mangler kun lukkekanten, det plejer at være et godt projekt at have med ind på Depotgården, når jeg har syet det på retsiden med maskine. Så folder jeg det på en måde, så det ikke fylder ret meget, og så det bare skal vendes i takt med, at jeg stafferer lukkekanten på bagsiden. Så det gør jeg i morgen!

Hårdt arbejde

Når et tæppe er for stort til at montere det på arbejdsbordet, bruger jeg gulvet. Det er fint, at jeg kan det her, hvor der er trægulv, tidligere havde jeg tæppe på alle gulve – incl. hundehår!

Men det er hårdt at “stå på hovedet” og lægge det sammen med bagsidestof og vat. Jeg lægger bagsidestoffet først og taper det fast til gulvet flere steder med malertape, som er nemt at fjerne igen. Så rusher det ikke, men jeg arbejder.

Først vat og derefter top (overside) bliver limet fast med spraylim, vattet på begge sider (jeg sprayer aldrig på stoffet, kun på vattet), og sidst sættes store sikkerhedsnåle i for en sikkerhed skyld.

limning

Men inden nålene sættes i, skal det hele glattes godt ud og presses sammen, og det gør jeg med en holder til min moppe! Det er effektivt.

klar til quilt

Så nu er jeg klar til at quilte.

Lige før, jeg begyndte at montere, fandt jeg ud af, at den kant, jeg havde syet på som ramme, var for bred!

kant

Nogen gange kan man først se det, når det hele er samlet. Jeg syntes, det var for voldsomt, og tæppet er også blevet lidt for stort. Så jeg tog en rask beslutning og skar 6 cm af hele vejen rundt. Det passer så med, at den strimmel på 6 cm i bredden kan bruges som lukkekant til allersidst, det vil se pænt ud, i stedet for at der skal endnu en kant på – det vil give en god afslutning.

Mange “Evighedblokke”

I Projekt Puttetæpper kan man sy tæpper efter hvilket som helst mønster, man ønsker. Men vi har jo hvert år et “årsmønster”, som man kan sy enkelte blokke efter og sende til os, så mange, man vil, og de bliver syet sammen med årsblokke, som andre har syet.

Vi har som alternativ de sidste par år haft et mønster, vi kalder “evighedsblokken”, som er meget enkelt og rigtig fint egnet til at bruge små rester. Og så er det uden deadline, så man kan sende blokkene, når man vil.

Det mønster er der mange, der bruger, og Rita er den flittige tæppetante og styrelsesmedlem, der syr alle evighedsblokkene sammen til tæpper og quilter dem.

Se her 3 tæpper, hun lige har lavet:

1605 rita sicko bloktæppe 4 1605 rita sicko bloktæppe 5 1605 rita sicko bloktæppe 6

 

Mønsteret kan hentes helt gratis på www.puttetaepper.dk

Næste Kaffe Fassett tæppe

kf tæppe oplagt

Ja, Kaffe Fassets design hører jo til mine yndlingsstoffer, og i kombination med batikstoffer er det simpelthen SÅ sjovt at lege med!

Mønsteret har jeg brugt flere gange før, det er af Lene Krogh, tidligere Patchworkværkstedet i Taulov (vi savner dig Lene!), og denne gang monterer jeg det ikke med Fix & færdig, men med smalle strimler imellem, som Lene gør, og quiltning af hele tæppet – når jeg når så langt.

Nu er blokkene syet og skåret til og “puslet” sammen, som jeg gerne vil have dem, så nu begynder sammensyningen.

2 herlige småpiger

210516 maja og emma

Sikke et par små charmetrolde! Jeg var på forsinket barselvisit hos den unge familie med Emmas kravletæppe og en Umulius til storesøster Maja på 2 år. Det var rigtig hyggeligt, og til min overraskelse var bedsteforældrene der også (det er altså en pudsig fornemmelse, at nevøen er farfar!)

Det var også første gang, jeg skulle se de unges nye, store hus – meget lækkert hus med én balsal af en garage og en anden balsal af en kæmpestor stue uden ret mange møbler endnu! Men skønt hus med en dejlig beliggenhed og flot udsigt til meget smuk natur.

210516 emma

Emma er en mild og lækker baby på 7 mdr., lige på nippet til at finde ud at bruge sin krop. Arme, ben og ryg arbejder!

210516 maja s umulius

Og Maja er en rigtig lille solstråle, glad og aktiv uden ret meget sprog endnu, det har hun alt for travlt til at koncentrere sig om endnu, men hun gør sig fint forståeligt alligevel. Og hun syntes godt om “Umulius’en”, i første omgang var den sjov at træde på! Men det tåler den sagtens.

210516 maja og emma 2

 

“Umulius” eller Pusleklods

umulius 2

Den er da blevet meget sød, den “Umulius” eller pusleklods, jeg har lavet som gave til en lille pige, der er blevet storesøster. Hun skal også have en lille ting, når hendes lillesøster skal have et “legetæppe”, som jeg altid laver til familiens babyer.

umulius 1

Jeg vil godt være ved, at den tager lang tid at lave. Skumgummiklodserne, der er fyld, måler 5 x 5 x 5 cm, og jeg beklæder papskabeloner med 6 forskellige stoffer, som sys på klodserne på en helt speciel måde, så de bliver forbundet med hinanden, men sådan, at man kan vende dem og få de 6 ens samlet. Mens jeg syr dem sammen, piller jeg pappet ud, så der bløde i de små hænder.

umulius 6

Det er længe siden, jeg har syet sådan en sidst, så jeg er ikke helt i øvelse!

umulius 5

Det siges, at den også kan bruges af voksne til at have i hænderne, når man skal gruble over et eller andet problem!

umulius 4

 

umulius 7 umulius 3

 

Puslerier

pusleklods samling

Jeg er ved at lave en pusleklods = Umulius.

Det er mange år siden, jeg har lavet en sidst, så jeg havde lidt begyndervanskeligheder, men nu er jeg i gang med at sy sammen.

Der er en vis udfordring i at få den sat rigtig sammen, og jeg har set flere, der var umulige at åbne, når de var “færdige”. Denne er afprøvet med pap og knappenåle i, før sammensyning.

Windows 10

Igennem lang tid har Windows forsøgt at få mig til at skifte til Windows 10 – jeg har ventet, fordi jeg gerne ville være sikker på ikke at få problemer!

Men i morges gik den selv i gang, og så tænkte jeg – pyt! Og fortsatte. Det gik også fint, bortset fra, at jeg ikke har Explorer mere, som jeg er vant til, men jeg kan også bruge Mozilla Firefox.

Men nu vil den ikke acceptere mine log-ins! Så jeg har måtte nulstille og skifte, for at kunne komme ind – mon jeg kan huske det nye login?

Nå, nu er jeg da inde, jeg har slet ikke haft tid i dag.

I går havde jeg besøg af en tæppetante, der desværre ikke kan komme til Tæppetante-træffet, hvor vi bl.a. deler ud af alt det, vi får doneret fra flere sider. Der er rigtig meget stof lige nu, og noget af det ligger i store sække hos mig. Så vi havde aftalt, at hun kunne komme og se, om der var noget, hun kunne tænke sig at sy puttetæpper af.

Hun var simpelthen så beskeden, men havde også julelys i øjnene! Og selvfølgelig fandt hun en stor pose fuld! Jeg ved, hvor fine tæpper, hun få ud af det, og der er rigeligt til alle de andre.

Men jeg fik lidt blod på tanden og har i dag haft noget af det ude af poserne, og hold da op, hvor er der meget fint imellem! Jeg har selv pillet lidt ud, som jeg gerne vil lave noget af – selv om jeg ikke mangler!