HANNE’s Jule DHA 2015

Igen i år laver Hannes Patchwork en patchwork-jule-leg for alle, der har lyst til en lille Mystery = man syr efter et mønster, der kommer lidt efter lidt, uden at man ved, hvad det skal blive til.

Jeg synes, det er meget sjovt og er med hver gang, hvad enten det er Sommer DHU (Del Hver Uge) over 6 uger, eller Jule DHA (Del Hver Advent), som det er lige nu.

Første del kom på Hannes blog i søndags = 1. søndag i advent, og nu er jeg færdig med at tegne, lime og sy:del 1

 

Så nu venter jeg til næste del, som kommer i morgen. Jeg har ingen anelse om, hvad det skal blive til!

Man kan købe flere forskellige sæt stof, pap mm, som passer til mønsteret, men det er op til én selv, mønsteret er under alle omstændigheder gratis og kan hentes søndag efter søndag!

Jeg har brugt stoffer fra “lager”. Så må vi se, om det bliver tilfredsstillende.

Juleting

Det er altid populært at sy patchwork, der “smager” af jul. Dækkeservietter, ting til at hænge i vinduet eller på en gren – og ikke mindst flotte julekalendere.

44 welcome gitte brinth 800

På min hjemmeside/galleri “Kludekoner.dk” har jeg i dag sat et meget flot billede ind af “Welcome to the North Pole”, et vægtæppe, syet som julekalender efter bogen af samme navn. Flere detaljer kan ses på hjemmesiden.

Jeg har selv syet dette tæppe i lyse farver som dåbsgave til mit barnebarn Ebbe for knap 14 år siden – kaldet “Ebbeby”.

Her er det Gitte fra Vitus Bering Quilterne, der har syet originalen, den er simpelthen meget flot!

Der er mange, der skriver til mig, at de er faldet ud af listen over nyhedsbreve, fordi de ikke får nyhedsbrevet mere. Det er jo efterhånden længe siden, at der opstod problemer med det nyhedsbrev, og det kommer ikke til at fungere igen, før det er tjekket, at der ikke sker fejl igen! Men jeg sætter stadig billeder ind løbende, så gå bare ind og kig – der er mange flotte ting!

Travl dag på Depotgården

Valg eller ej – hverdagen går videre, og i dag var jeg som sædvanligt på Depotgården. Vi var så mange, at vi næsten ikke kunne være omkring bordet, selv om nogle stod ved quiltemaskinen eller sad ved symaskinerne!

bodil og laila toppe

Bodil har syet juletræstæppet til venstre, og Laila har syet den smukke top til et tæppe i gyldne farver til højre

bodil juletræstæppe

Her er et hjørne af juletræstæppet, som Laila quiltede for Bodil, det er rigtig flot.

laila top

Og her er Lailas håndsyede top, som én af de andre blev så forelsket i, at Laila forærede hende den!

alices quilt

Alice bliver hele tiden dygtigere til at quilte på long-arm-maskinen, så der bliver i øjeblikket quiltet flere “UFO”‘er hver uge!

annies gløgg kaffe brikker

Annie har syet 4 utroligt søde små gløgg/el. kaffe-brikker.

Ries mini juletræstæppe

Og Rie syntes lige, vi skulle se hendes mini-juletræstæppe, som er en nøjagtig kopi af det, hun stadig bruger hvert år, bare i mini-format, syet af resterne fra det store. Hver lille firkant måler kun 1½ x 1½ cm!

En hel af os var sammen i byen i går aftes, en slags julefrokost, hvor vi spiste asiatisk mad og hyggede os. Det er dejligt, at vi efterhånden også har den slags fællesskab, som da vi for nylig var på udflugt!

Anderledes tæppe til quilt

quilt

Et anderledes og spændende puttetæppe har Laila og jeg sat på long-arm-maskinen i dag. Så vil Laila quilte det i morgen.

Anderledes, fordi det er syet af denim og gardinstoffer i en kraftig kvalitet, der matcher denimstoffet godt, og spændende fordi farverne i al mønsterets enkelhed “spiller” rigtig flot sammen. Jeg kunne godt se det som et “drengetæppe” ?

Sikke en produktivitet..

..på Depotgårdens tekstilværksted i dag:

alice dobb sengetæppe

Alice fik sit store dobbelte sengetæppe færdigt, quiltet på long-arm-maskinen..

alice dobb sengetæppe bagside

..og med en flot bagside også! 230 x 240 cm stort!

alice dobb sengetæppe bagside detail

Så dygtig er Alice blevet til at quilte – øvelse gør mester!

alice slumretæppe quiltet

..og i dag quiltede Alice endnu et tæppe, som nu bare mangler lukkekant!

hannes tæppe quiltet af laila

 

Laila har quiltet et smukt tæppe, syet af en veninde for 7 år siden! Mønster “Nosegay”, som blev brugt som puttetæppemønster under navnet “Emmas blomster” i 2008. Laila har gjort tæppet helt færdigt med lukkekant i dag, så veninden blev rigtig glad, da hun kunne hente det i dag og nu kan give det til sin datter.

jette engel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jette syede en engel, som blev opkaldt efter Helle og nu hedder “Frk. Engelsen”! Ja, ja, vi får kun det sjov, vi selv laver!

blå julestjerne

 

Rie havde købt den flotte blå 3-dimensionelle stjerne, som vi skulle se.

Skønne tæpper

151120 32 puttetæpper til Fjordmark

32 puttetæpper bredt ud i hallen på Julemærkehjemmet Fjordmark i dag!

I går lå de 25 på min gæste-sovesofa! Så jeg bliver lige en lille smule nostalgisk, for jeg genkender jo dem alle sammen. Nogle har jeg selv syet, nogle har jeg gjort færdige: såkaldte “UFO’er”, som jeg har fået fra andre. Og alle har jeg kigget på mange gange, nogle af dem, fordi vi har haft dem med på udstilling forskellige steder.

Men nu er sofaen tom! (hvor længe mon?) – for i morges kom Else og hendes mand og hentede dem og afleverede dem på Fjordmark sammen med 7 tæpper, som Else selv har syet.

De er bare så dejlige alle sammen! Og jeg er stolt over at være med i dette projekt.

Flere af Grete Gulliksen Moe’s kreationer

Her er lidt flere af de dejlige ting, som Grete viste frem og fortalte om – fra hendes nye bog “Kult å sy”.

grete net 1

F.eks. nogle praktiske og kønne net i forskellige farver..

grete net 2

..med lynlåslomme indeni.

sjal

Et helt vildt skønt sjal, syet med en speciel skabelon over pap og foret med en ulden plaid m/frynser! Kirsten Juhl promenerede det gerne!

skjortetæppe

Og så var det flere dejlige skjortetæpper, nogle af dem knudequiltede..

skjortetæppe 2

..eller knapquiltede.

små skjortetæpper

Og så de helt små af resterne!

Der er meget mere i samme stil i bogen, så jeg tror, der bliver jagtet skjorter rundt om i nærmeste fremtid!

Grete Gulliksen Moe

Dejlig oplevelse i aften – selv om jeg ØV! ikke er glad for at køre på landevejen i mørke og regn på denne årstid! Men jeg kom godt til Kolding og hjem igen!

skjortetæppe lille

Men jeg ville ikke undvære den oplevelse, det er at møde Grete Gulliksen Moe, der er på Danmarksturné med sin nye bog “Kult å sy!”, som Kirsten Juhl, Patchworkkælderen i Kolding præsenterede. Sidste gang, jeg mødte hende, var i Den lille Lade i Ejstrupholm, hvor hun skal holde foredrag og vise tæpper fra bogen en af de nærmeste dage.

Her kommer kun nogle få billeder fra aftenens forløb, resten må vente til i morgen.

skjortetæppe mellem

Skjortetæpperne fortalte Grete om med både kærlighed og humor! Og til disse 3 brugte hun et gammelt eventyr med “Guldhår”, der prøver en stor, en mellem og den lille seng!

Jeg er vild med hendes skjortetæpper – men også mange af de andre dejlige ting, hun syr. Og jeg er sikker på, at jeg nok skal nyde hendes bog!

Det var godt, jeg tog af sted alene, selv om vi egentlig var 2, der havde aftalt at køre sammen. Sygdom kan man ikke gardere sig imod.

Trekanter, sekskanter og farver

trekanter

Jeg har glædet mig meget til at se denne lille dug færdig.

Jeg elsker at lege med farver, og det har jeg i den grad gjort her! Alle 3-kanterne er syet som japansk foldeteknik af en cirkel foldet ind over en trekant af tynd volumenvlies og quiltet hver især, før de er syet sammen i farvegrupper med hvide trekanter imellem.

Et dejligt resteprojekt, hvor jeg først bruger meget tid på at finde forskellige farver “på lageret”..

Inspiration: Grete Gulliksen Moe. Mønsteret findes som lille tæppe i hendes bog “Levende Lappetepper”.

3880feba01-ny%20plakat%202015jpg

Jeg glæder mig rigtig meget til at træffe hende igen i morgen i Kolding, når hun er på Danmarksturné med sin nye bog.

Det bliver godt!

sandwich

Jeg har “sandwichet” en top med mellemfor og bagside. Toppen, som er sendt til mig, var lige lille nok til et puttetæppe – det er ikke ualmindeligt – og jeg synes, jeg har været ualmindelig heldig med at finde stof til den brede kant på “lager”! Det hele, også kanten, er Kaffe Fassett stoffer, og tilfældigvis havde jeg for kort tid siden benyttet mig af et godt tilbud hos Patchworkkælderen i Kolding – og vupti! I dag blev der brug for det!

Det er meningen, at Laila vil quilte det på long-arm-maskinen på Depotgården søndag, når der er julemarked, og vi arbejder på Tekstilværkstedet, så hun har fået det i dag.