Flot quilt med knaldfarver

annies tæppe quilt

Annie har syet et flot tæppe til sin mand i batik stoffer med knaldfarver! Det quiltede hun i går på Depotgården…

annies tæppe quilt doodler

..med “doodler”. Der er lækker, tyk fleece på bagsiden og pladevat imellem, så quiltemønsteret bliver meget flot, og tæppet er varmt og blødt!

annies tæppe

Nu mangler der kun lukkekant. Det er et virkelig flot tæppe, mønsteret er “Tumbler”.

 

 

Koncentreret arbejde

quilteramme

Jeg arbejder koncentreret et par timer ad gangen, holder pause for mine skuldres skyld, og fortsætter.

quilt 1

Og til min store overraskelse finder jeg ud af, at jeg har quiltet så meget, at der faktisk ikke mangler ret meget.

quilt 2

Man skulle tro, det var løgn, men det går altså hurtigere, end jeg havde forventet. Og der er ingen sjusk! Pæne små quiltesting omkring hver af de store sekskanter, og så til sidst langs med hele kanten. Det sidste er jeg tyvstartet på, efterhånden som jeg har et stykke af kanten indenfor rammens område.

080312-quilteramme-til-salg

Det er klart en fordel, at jeg har den store ovale quilteramme, som dels står på en fod, som passer mig i højden, dels kan drejes til den ene og den anden side, og vippes op og ned. Et dejligt arbejdsredskab.

Ren nydelse!

quilt

Det er bare dejligt! Jeg kan godt mærke på mig selv, at det er længe siden, jeg har håndquiltet et tæppe på ramme, kun småting, hvor jeg ikke bruger quilteramme. Men færdigheden ligger i fingrene – det er rart at mærke.

Det går bare derudaf, og jeg nyder det. Tæppet er så inspirerende syet af Ingelise, og så smukt, der er hele tiden noget nyt, der fanger mit øje i den måde, hun har sammensat stoffer og farver på.

Og så med noget god musik på afspilleren, skruet godt op, for jeg har ingen døre åbne!

Jeg troede, jeg skulle høre udsendelse på P4 fra slotskoncert på Ledreborg – men det er bare støj og snak!

Så min gode gamle boks med 100 opera arier er kommet på arbejde, og det er virkelig nydelse!

Klar til håndquiltning

hexagon klar til quiltning

Sådan et tæppe fortjener en håndquiltning! Det er en fantastisk smuk “top”/overside til et tæppe, som jeg har modtaget til et puttetæppe. Ifølge skaberen syet af “en kurvfuld rester”!

Det er både et utroligt flot mønster og skønne farver, og så et det flot syet – i hånden, det hele! De rester er bare flot sat sammen.

Jeg har “sandwichet” det med spraylim og sikkerhedsnåle, så nu er jeg klar til at gå i gang med at quilte – det vil jeg nyde!

Jeg var så begejstret, at jeg nu har købt bogen, hvor mønsteret er fra:

hexagon bog

Der var en hjælpsom sjæl, der vidste, hvad det var for en bog med moderne English Paper-piecing, mønsteret var fra, og som hjalp mig at købe den. Hold da op, hvad der er af muligheder i den!

Men nu er det foreløbig dette tæppe, der skal quiltes, før jeg giver mig i kast med flere hexagoner.

PS: hvor er jeg endnu engang glad for mit store hæve/sænkebord, det er virkelig ideelt til at montere på.

Jeg kan ikke få armene ned!

Igen i dag besøg med puttetæpper, denne gang helt fra Skagen og Sæby, hvor de 2 søstre og mangeårige tæppetanter kom med i alt 17 dejlige tæpper. Det er da fantastisk! Og til deres store fryd og min tilfredshed fik de taskerne fyldt op igen med materialer! Stof og UFO’er fra det store lager af puttetæppe-donationer. Så de bliver ikke arbejdsløse.

Her er 2 af dem:

1508 birte pedersen 3 1508 bodil krogh johansen 10

Travl dag med mange aktiviteter

Det er godt at have styr på kalenderen sådan en dag som i dag.

Jeg havde en aftale med min læge kl. 10, jeg skulle have besked om en kontrol som var i orden.

Så var jeg på Depotgården et par timer, jeg vidste, at Laila har quiltet et meget flot tæppe, som er en donation, der var lige klar til at quilte.

fluing geese quiltet af laila

Her er tæppet, som Laila quiltede i går, prøv at se tættere på, hvor flot, hun har “doodlet”, det ser godt ud – nu er det så (igen) mig, der syr lukkekant på:

fluing geese quiltet af laila detail

Det blev kun til et par timer og lidt frokost, jeg havde nemlig en anden aftale kl 13.20 med min nye øjenlæge, og den var jeg lidt spændt på, efter at optikeren og øjenlægens vikar ikke var enige om, hvor godt eller skidt mit syn er. Og den “Grønne stær”, som jeg har haft i mange år, skulle også kontrolleres. Alt var helt i orden, jeg fik en god forklaring og demonstration af hvad “grøn stær” er og fik at vide, at det ser helt fint ud, og at mit syn er 100% på det ene og 80% på det andet øje, så der er heldigvis ikke noget at bekymre sig om. Jeg skal bare fortsætte med at dryppe øjne hver morgen, som jeg har gjort nu i 12 år, og så komme til kontrol hvert ½ år. Det var dejligt at få det at vide, og synsprøven var perfekt!

Jeg skulle skynde mig hjem, for jeg havde en aftale mere i dag, hvor en tæppetante fra Thisted, som skulle på disse kanter i dag, ville komme og aflevere tæpper!

8 flotte puttetæpper kom hun med – det er da fantastisk!

Og i morgen kommer der 2 puttetæppe-søstre fra Sæby og Skagen med tæpper – der sker rigtig meget lige nu.

Jeg tror kameraet kommer på overarbejde!

Færdig med Træf-blok-tæppet 2014

1508 hanne schrøder træf-bloktæppe

Så blev jeg færdig med at quilte det tæppe, jeg har syet af de 24 Træf-blokke, jeg vandt på Træf i Odense for knap 1 år siden + 6 ekstra, som jeg har syet for at få tæppet stort nok. I forvejen var de 4 af blokkene nogle, som jeg havde syet, og de 20 er syet af andre efter det mønster, som var Træf-blok 2014.

Blokkene afleverer man i en kasse på Træffet, og de bliver så samlet og vist frem, hæftet på et stykke stof eller vlies, så de illuderer et tæppe, som noget af det sidste på Træffet søndag eftermiddag. En blandt publikum udpeger én blok, og den, som har sit navn bag på den blok, har vundet alle blokkene i det tæppe. Der var kun 2 “tæpper” sidste år, så jeg var heldig, at det var én mine 4 blokke, der blev peget på!

Jeg synes, det er et sjovt og glad tæppe, og når det har været med på Træf i år for at blive vist frem, bliver det et puttetæppe og givet til et barn på et julemærkehjem.

 

 

Dejligt på Depotgården

annies tumbler

Jaahh – det var dejligt at være på Depotgården igen efter ferien! Vi var ikke så mange i dag – og der var varmt! men det var hyggeligt – som altid!

Og Annie har arbejdet under sin ferie i Provence, hvor hun har syet på et tæppe til sin mand, til middagssøvn! En ny og spændende måde at bruge “Tumbler”-blokken på, og virkelig fræk og spændende med de 2 rækker på den anden led, som hun lagde op i dag på det lange bord, for at se det. Så nu mangler hun kun lidt, så kan hun quilte det på Long-arm-maskinen.

Der var lige ved at være panik pga samme maskine, for den gik i stykker før sommerferien, og den var ikke blevet repareret! Heldigvis kom montøren allerede i dag og fik den fixet.

For der er kø nu for at komme til at quilte tæpper, der ligger klar efter 6 ugers fravær! Heldigvis nåede Laila og jeg at spænde et puttetæppe op, som hun vil quilte i morgen. Jeg glæder mig til at se det på onsdag, for det er et meget smukt tæppe, som er doneret til Projekt Puttetæpper.

For en sikkerheds skyld har Laila nu booket maskine til de næste 2 tirsdage, så vi kan få quiltet flere af de flotte toppe, som jeg har modtaget! Nu skal der ske noget efter så lang tids pause – 6 uger – jeg tror, Laila har abstinenser 😉

“Ferien” slut – så begynder normal-ugen

Det er ligesom skolebørnene – nu er ferien slut og hverdagen begynder. Sikke noget sludder – ferie har jeg jo hele tiden! Men der har været lukket på Depotgården i 6 uger, så det har føltes som “ferie”, selv om det er helt frivilligt at komme derind, som regel 2 gange om ugen for mit vedkommende.

Men kalenderen ser i det hele taget helt anderledes ud fra i dag af, hvor der er mange forskellige ting skrevet ind – dejligt!

Jeg får flere besøg af tæppetanter, som kommer med tæpper, fordi de ikke selv kommer til TRÆF i Roskilde i år, eller som kommer for at få del i de materialer, vi kan tilbyde – det er lige med at holde styr på det.

Og så fik jeg lynhurtigt solgt quilte-BOM’en, det var igen en succes.

Det er hygsomt alt sammen.