5 tæpper mere fra Birgith

Nu har jeg redigeret alle billederne af Birgiths tæpper fra i går. De er alle sammen virkelig flotte og viser tydeligt, hvordan man kan få det utrolige ud af rester (jeg elsker restetæpper):

1508 åse nielsen og birgith lorenz 3

Det er Birgiths patchworkveninde Åse på 91 år, der har syet blokkene til dette tæppe, som Birgith har monteret og quiltet med Fix & færdig (Quilt-as-you-go), hvor blokkene quiltes enkeltvis (så de ikke fylder så meget i symaskinen) og føjes sammen med smalle strimler på for- og bagside samtidig. Her er bagsiden – sikke en quiltning:

1508 åse nielsen og birgith lorenz 3 bag

..og meget smukt stof!

1508 åse nielsen og birgith lorenz

Det er også Åse, der har syet blokkene til dette tæppe, efter puttetæppemønster 2015 “Møllesti”, og Birgith, der har quiltet og samlet det.

1508 birgith lorenz 1

Dette tæppe har Birgith syet på over lang tid, men nu blev det færdigt – igen med Fix & færdig teknikken – se bagsiden:

1508 birgith lorenz 1 bag

1508 birgith lorenz og beobeo 4

De sidste 2 tæpper er syet af Birgith selv, og quiltet af Bodil fra Beo Beo. Dejlige, charmerende restetæpper.

1508 birgith lorenz og beobeo

I virkeligheden er det vel et spørgsmål om fantasi? Samt – ikke uvæsentligt – dygtighed og farvesans! Heldige børn, der får disse tæpper som gave!

Imponeret!

Jeg bliver altid meget imponeret over de tæpper, som Birgith syr!

Og da vi i går var i Hejnsvig for at befri hende for de sidste rester efter Tæppetante-træf i juni, havde hun også tæpper, vi skulle have med til videre formidling til børn på julemærkehjemmene. Det kan nu godt være, at vi lige vil vise nogle af dem frem på et par udstillinger, før de bliver afleveret!

Her er nogle stykker af dem – der kommer flere senere:

1508 birgith lorenz 2

Prøv at se, hvad der kan komme ud af mange rester i blå, røde og grønne farver! Birgith har samlet og quiltet med “Fix & færdig” (Quilt-as-you-go), og her er bagsiden:

1508 birgith lorenz 2 bag

BEMÆRK den flotte quiltning, hvor Birgith quilter hver blok for sig før samling, og hun bruger 1/4 pap-cirkel til at quilte-lineal i hver hjørne. Det ser fantastisk ud!

1508 birgith lorenz og beobeo 2

Her er igen gang i masser af rester med et imponerende resultat! Dette tæppe har Beo Beo quiltet.

1508 birgith lorenz og beobeo 3

Igen et flot restetæppe, også quiltet af Beo Beo – en flot gestus og et skønt mangeårigt samarbejde mellem Birgith og quilteforretningen Beo Beo, der er en god støtte for Projekt Puttetæpper med sine flotte quiltninger!

1508 åse nielsen og birgith lorenz 2

Det sidste tæppe i denne omgang er syet som et samarbejde med Birgiths 91-årige patchwork-veninde Åse, som har syet blokkene, som Birgith har samlet og quiltet med Fix & færdig. Det er års-mønsteret i Projekt Puttetæpper, Åse har syet efter.

Er der noget at sige til, at man bliver helt høj, når man får sådan nogle tæpper til projektet!

Montering af dækkeservietter

Jeg var nødt til at vente med monteringen, indtil jeg havde set, om der blev stof nok af det grønne, jeg ville bruge til bagsider. For det er samme stof, jeg bruger til stolper og kanter på bloktæppet 😉

montering dhu

Stolper og kanter er nu syet på tæppet, og der var lige akkurat nok til bagsider på de 4 dækkeservietter, som nu skal quiltes. Heldigt!

Så blev det samlet

bloktæppe

Så blev blokkene fra bloklotteriet 2014 til Træf i Odense samlet med gitter og hjørner på den anden led, så nu mangler der kun kanter og quiltning.

Den opmærksomme følger vil se, at jeg fulgte opfrodringen til at vende 1/4 af  2. blok nederst til venstre, så den nu er rigtig 😉 Jeg havde ikke selv set det, men det var jo ikke noget stor sag at vende den.

Sjovt tæppe resultat af samarbejde

1507 inge ravn og rita

Det er lovlig stort som puttetæppe, så måske bliver det et sengetæppe på Julemærkehjemmet Fjordmark, det sjove tæppe, som er syet af Inge og har fået applikeret huse på af Rita, som også har håndquiltet det.

Det er blevet et sjovt tæppe, og det er fint set af Rita, at nogle af de forskellige blokke, som vi fik en meget stor stak af forleden, kunne bruges på denne måde.

Det er kreativitet!

Tørresnoren

tørresnoren

Så er tørresnoren kommet på overarbejde! Og vaskemaskinen kører uafbrudt.

Heldigvis er det dejligt vejr i dag, så lige fra morgenstunden har jeg hængt stof ud, startende med det, der blev vasket i går, mens det stadigvæk regnede.

Det er de Sødahl-stoffer, som Projekt Puttetæpper har fået, og som jeg hentede i Odense i går. De lugtede rigtig kedeligt af kælder og fugt, men de er overhovedet ikke jordslået. Så nu er det spændende, om lugten er helt væk, når de har hængt i solen efter vask med Rodalon og vaskemiddel + en skylning med eddike. Umiddelbart synes jeg ikke, de lugter, selv når jeg holder dem helt op til næsen, og jeg har ellers en ret sart næse!

Det er pæne store stykker i gode farver, og der er temmelig meget af hver slags, så jeg tror godt, der kan komme tæpper ud af dem.

Kan det blive lugtfrit?

sødahl stof

Smukke stoffer, der lugter! Jeg har fået en sæk smukke Sødahl stoffer til Projekt Puttetæpper – men de lugter! Af fugt, kælder ???

Der er kommet flere gode råd på Facebook, da giveren tilbød dem, og nu går jeg i gang med at prøve, hvad der virker. Rodalon, sæbe, eddike?

De er i hvert fald smukke i farverne, lidt kraftigere end normale patchworkstoffer, så det bliver noget med større dele i blokkene, men det kan også være flot. Det er forsøget værd.

Altså – det er for meget!

Jeg har haft besøg i dag af Laila, og vi har hygget os med hhv strikke- og sytøj. Jeg syr de sidste dele af Hannes sommer DHU færdig, men manglede pludselig nogle store trekanter. Der skulle være 4, og jeg fandt de 3 på gulvet under bordet, hvor jeg åbenbart havde tabt dem. Men den 4. var pist væk. Laila og jeg kiggede overalt, men fandt den ikke – om det så var under Diki i hans sækkepude, ledte vi forgæves!

Så vi fik frokost, og jeg fortsatte med at sy og ville lave en ny, hvis den ikke dukkede op. Vi snakkede om, at hvis jeg nu lavede en ny, så kom den gamle nok til syne, og så var det bare ærgerligt!

En time senere, mens jeg sad og syede på dem, jeg havde, slog en tanke ned i mig:

Og der var den! Nede i min sandal, under foden! Ha! ha! Jeg skubber sandalerne lidt af, uden at tænke over det, og da de faldt på gulvet, er en af dem havnet der. Hvor dum kan man være! Det var i det mindste godt, at jeg ikke brugte noget af det sparsomme stof til en ny trekant.

Tæppe af træf-blokke

Nu må jeg vist hellere få syet det tæppe, som jeg vandt blokkene til på Dansk Patchwork Forenings Træf i august sidste år.

Jeg vandt 24 blokke, syet af forskellige (se linket ovenover) og syede senere 6 blokke mere, for at tæppet kunne blive stort nok til et puttetæppe.

træf blok tæppe

Nu har jeg pillet pap ud, og de er skåret til. Jeg har valgt at sy stolper imellem for at give ro, som det ses her, hvor stolperne er syet på lodret, så kommer der også stolper vandret samt kanter omkring. Det er meget sødt, i betragtning af, at det er forskellige, der har syet med hver deres rester.