1 af 4 i HANNEs sommer DHU – 5 del

del 5 1

Jeg er temmelig sikker på, at min beslutning om at følge Hanne mønster slavisk i 5. del af hendes Sommer DHU, er klog!

For det mest besværlige – at sy de små dele i midten sammen – gjorde jeg som anvist, og begyndte derefter at sy de større dele udenom, ligeledes som anvist. Jeg fulgte nu en lidt anden rækkefølge i syning af de lidt større firkanter end Hannes, for jeg synes, det er mere praktisk at sy “gæssene” sammen først, sy firkanterne på de 2 “gæs”, og så sy først de korte sider og derefter de lange side med gæs og firkanter på midterstykket. Resultatet er det samme. Derefter de smalle striber i siden.

Nu kan jeg så gøre det samme med de andre 3, i stedet for at skulle sy de “besværlige” enkeltvis + “gæssene” en ad gangen, som godt kunne være fristende for at se resultatet. Jeg kender mig selv godt nok til, at så kunne det være, de blev lagt lidt væk!

Nu er det forholdsvis hurtigt at gøre hver del færdig.

Jeg er lidt spændt på, om det vil vise sig på fredag, når vi får 6. del, at det skal være f.eks. en dækkeserviet, en kaffeserviet – eller rettere 4 af slagsen?

I så fald vil jeg nok gøre dem lidt større, men det kan jo være, det er noget helt andet, der skal komme ud af de 4 dele.

Emmas blomster

1507 hanne schrøder

Det er absolut et af mine yndlingsmønstre i rækken af årsblokke i Projekt Puttetæpper:

“Emmas blomster” eller “Nosegay”, som er det oprindelige navn, der betyder “Lille blomsterbuket”

emmas blomster puttetæppe detail

Det var årsmønster i 2008 med reste-firkanter 4 x 4 cm. Her er firkanterne, som er en donation, 3 x 3 cm. Firkanterne var syet sammen 4 x 4, og det var oplagt for mig at sy dem sammen med hvidt og grønt til Emmas blomster, som er samlet med 4 i hver af de store blokke. På dette detailbillede er der således 16 blokke.

Gæt hvad…

lukkekant

..jeg syr igen – igen?

lukkekant 2Selvfølgelig “Emmas blomster”, der blev quiltet i går aftes.

Jeg “pakker” altid tæppet sådan, at det praktisk og overkommeligt at sømme lukkekanten på bagsiden af tæppet, så er fylder det ikke så meget i skødet.

Så nu er det snart færdigt.

1776 små firkanter

Det dejlige puttetæppe i skønne farver blev færdigt i går aftes, hvor det sidste af lukkekanten blev syet på.

1507 annette jakobsen og hanneJeg er ret vild med de farver, jeg fandt på lageret af donerede stoffer (til Projekt Puttetæpper) til kanterne. Generelt synes jeg godt om at runde et tæppe af med en smal og en bredere kant, det giver en fin indramning, og kan man være heldig at finde nogle farver, der går igen i tæppet, er det ekstra godt. Lukkekanten, som ikke er særlig synlig på billedet, er rustrød/brun, som også matcher godt til de 1776 firkanter, som er i midterstykket, som er en doneret top fra Annette i Støvring, der har syet flere meget flotte toppe af små firkanter.

Nu er det tur til “Emmas blomster”

emmas blomster

Så kom turen til at gøre “Emmas blomster” færdig – som nogen måske kan huske, at jeg har arbejdet med gennem nogle måneder:

emmas blomster x 4

Fra jeg startede i marts med de 4 x 4 små firkanter – her samlet til 8 x 8 med “blade” udenom…

ufo uden pap

..og blev færdig med alle blokkene i maj.

Nu er der syet kanter omkring, og jeg er klar til at montere og quilte.

Jeg er faktisk vild med det mønster, som var Projekt Puttetæppers årsblok i 2008, dog med 4 x 4 cm firkanter. Dem, der er brugt her er 3 x 3 cm, og vi har fået alle de små blokke doneret til at sy puttetæpper af.

Jeg kan godt lide at have flere projekter i gang samtidig, især når jeg kan veksle mellem håndsyning og maskinsyning, montering og quiltning. Så må de enkelte tæpper godt hvile lidt ind imellem. De skal nok blive færdige.

Stort arbejdsbord

Dejlig med et stort hæve/sænke-arbejdsbord!

monteringJeg kan næsten have et puttetæppe på bordet, og det betyder ikke noget at rykke det lidt under monteringen, når jeg har limet delene sammen.

Bordet måler 120 x 180 cm, og tæppet her måler 135 x 170 cm.

Det er en modtaget “UFO” = en top af mange små 3 x 3 cm firkanter, der er håndsyet sammen – dejlige farver. Jeg har syet en klar blå og en flot orange på til kanter – det er fra Projekt Puttetæpper’s lager af donerede stoffer, så det er dejligt. Og bagsidestof og mellemfor er sponseret af vores velgører ELLAB-fonden, så det er “kun” arbejdet med montering og quiltning, jeg står for.

Men det er godt at have redskaberne i orden!

4. del af HANNEs sommer DHU

del 4

Færdig med 4. del: nye dele tegnet, klippet, stof limet på, samt x 2 syarbejde, hvor dele fra de foregående 3 uger er syet sammen.

Det er hyggeligt arbejde, men jeg undrer mig over, at der flere (set på Facebook-gruppen), der går helt galt i byen og laver for mange trekanter eller deler trekanterne i stedet for firkanterne. For det er så tydeligt beskrevet og vist på HANNEs blog hver fredag. Man behøver slet ikke at være øvet for at kunne gøre det rigtigt.

Det er beundringsværdigt, at Hanne i Vejerslev 2 x hvert år arrangerer sådan en leg med alle, der har lyst til at være med, og hun gør sig utroligt umage med at lave mønstrene sådan, at der ikke burde være noget at tage fejl af. F.eks. har jeg lagt mærke til, at hun ikke bruger “skæve” skabeloner, for hvis de bliver spejlvendt, så går det helt galt! Det er gennemtænkt – men man skal altså læse det, der står.