Jeg nåede lige, inden det blev mørkt…

…at blive færdig med det sidste stykke af lukkekanten på Stjernetæppet:

1506 hanne schrøder

Jeg kan mærke, at det er dejligt selv at sy et tæppe, helt selv! Jeg færdiggør så mange, som andre er begyndt på.

Blokkene syet i hånden, syet sammen på maskine, quiltet på long-arm-maskinen, lukkekant syet på maskine og sømmet i hånden. Jeg kan godt lide at sy lukkekant, det er afslutningen, og det kan man sidde med lige så stille, ude eller hjemme, foran TV eller mens man snakker, bare det er “pakket” rigtigt (foldet sammen og rullet lidt) så det ikke fylder for meget

stjernetæppe detail

Det er heller ikke så tosset med quiltningen, i hvert fald i blokkene. Knap så kønt i stolperne.

Mon ikke et barn på et af julemærkehjemmene vil blive glad for det?

Jeg kunne først få tid til det sidste nu i aften, men det er heldigvis længe lyst. Det skal nemlig helst være om aftenen, for ellers står solen på.

Jeg har haft travlt hele dagen med at sy blokke til et nyt tæppe, som er lidt spændende, fordi jeg vil vise tæppetanterne på lørdag, hvordan man kan sy et helt tæppe af 6 fat quarters (6 stk á 1/4 meter).

Øvelse – øvelse – øvelse!

Jeg satser på, at jeg nok skal lære det.

Første gang var jeg vældig kry – anden gang syntes jeg, det var et lidt rodet resultat – i dag, 3. gang, var jeg lidt mere tilfreds.

quiltet

Mine festlige stjerner blev quiltet i dag – af mig!

quiltet 2 detailOrk ja, jeg kan se fejlene, jeg kan se, hvordan jeg skulle have gjort, og hvor det, der skulle være rundt, blev lidt firkantet

quiltet 2

Men der er kun ét at gøre: øvelsen! Laila er utroligt flink til at hjælpe mig, og hun forsikrer mig om, at der har hun også været! Og jeg har ikke svært ved det, jeg spænder ikke, men “kører” stille og roligt, og hun indstiller maskinen til en god fart, så den hverken løber fra mig, eller er så langsom, så det bliver endnu sværere.

Nu sidder jeg og sømmer lukkekanten, som jeg syede på, da jeg kom hjem. Så i morgen er det færdigt!

 

Næste tæppe

stjerner

Jeg skal have noget at sy i hånden indimellem, og nu har jeg syet 24 stjerneblokke, som er samlet med gitter på maskine. Så nu er det presset og klar kanter med de 2 stykker til venstre. Det skal nok blive godt.

Endnu en UFO færdig

1506 quilt pink og hanne schrøder

Fra det nu lukkede projekt “Quilt Pink” har vi modtaget nogle UFO’er til færdiggørelse, som vi må anvende til puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Denne trængte til kanter, dem har jeg syet på, og jeg har også quiltet på long-arm-maskine – det er kun 2. gang, så det kunne være mere elegant – men jeg håber at lære det!

Det er i hvert fald et sødt tæppe, og jeg synes, at kanterne har gjort det mere færdigt. Det fine stof med hjerterne er en donation fra Helene Juul, det er bagsiden også, mens det grønne og lukkekanten er “fra lager”. Mellemfor er købt for en stor donation fra ELLAB-fonden.

2 tæpper quiltet – sådan lige på en “afspadseringsdag”

Laila har “afspadseret” fra sine sædvanlige torsdags aktiviteter i dag (Laila er pensionist ligesom jeg), og så fik hun lige lyst til at quilte et par tæpper!

Hun vidste godt, at jeg har modtaget nogle store tæpper, som er helt færdige, bortset fra quiltningen – så hun ringede lige, om hun ikke skulle quilte dem i dag på Depotgården, hvor vi normalt ikke er om torsdagen. Hun havde arrangeret, at Annie kunne hente dem hos mig.

Jo, jeg havde 4 store tæpper, der kun manglede quiltning. Og sidst på eftermiddagen kom Annie igen med 2 af tæpperne, færdig-quiltede! Og der foruden et puttetæppe, som Annie selv har syet, men ikke kan blive færdig med, fordi hun ikke kan lide grønt 😉 Det syntes Laila så lige, at hun kunne quilte oven i 2 af de store. Hold da op!

1506 karina jakobsen og laila 1

De er så store, at jeg ikke fotografere det hele, men flotte er de, syet i lækker flonel.

1506 karina jakobsen og laila 2Og se en smuk quiltning:

1506 karina jakobsen og laila 2 detail

Det grønne tæppe, som Annie har syet og Laila quiltet, mindst lige så smukt, mangler lukkekant, den havde Annie med…”vil du ???” – ja, selvfølgelig, det er klart, så det gør jeg i aften.

Dejligt med samarbejde i vores gode Projekt Puttetæpper!

Jaah! – jeg quilter

quiltning 1

For kun 2. gang har jeg quiltet på long-arm-maskine på Depotgården i dag. Det er stadig lidt primitivt i forhold til, hvad andre kan, men det “kører” da med god hjælp, og jeg kan godt være det bekendt. Jeg skal bare have mere øvelse!

quiltning 2

Tæppet er en top fra Quilt Pink, et projekt til støtte for Brystcancer foreningen, som er lukket, men som har doneret deres ufærdige quilts til Mødrehjælpen og Projekt Puttetæpper. Det var lidt lille til et barn på julemærkehjem, så jeg har forstørret det med kanter i passende farver, før jeg quiltede det. Nu skal der lige sys lukkekanter på i aften, så der der endnu et dejligt puttetæppe.

Og Laila, som hjælper mig med quiltningen, havde en overraskelse til mig:

1506 laila brøgger

Hun havde “lige” quiltet dette puttetæppe i går, syet af country stoffer med puttetæppemønsteret 2013 “Rundsav”. Det er et rigtigt drengetæppe!

 

 

Fargesprakende patchwork…

..er en dejlig bog af Grete Gulliksen Moe. Og jeg er ved at sy et tæppe derfra, som jeg er ret vild med.

fargesprakende

Og “fargesprakende” – det er det! Det er – næsten som altid – udelukkende rester, blokkene er syet i hånden, og stolperne er syet på maskine. Der skal de samme stolper på tværs med stærkt grønne hjørnefirkanter.

Sjovt at sy, og festligt bliver det, er jeg sikker på!