Dagmars tæppe til ny lillebror

Annie er ved at sy et kravlegårdstæppe til sit nye barnebarn, som kommer om en månedstid. Storesøster Dagmar på 4 år har hjulpet med at designe og sy tæppet, bestemt farver og stoffer, hvilke dyr, der er applikeret på og syet lidt af det. Så tæppet er fra Dagmar og Farmor!

babytæppe

Pil-op-og-sy-baglæns

Det er åbenbart ikke kun, når jeg strikker, men også når jeg syr, jeg laver fejl!

fejl

Nu har jeg knageme syet SÅ mange Ditzy Donuts blokke – og så kan jeg stadig lave den klassiske fejl ig sy strimlerne på forkert blok: de 2 blokke til venstre.

Pil op og byt om. Det er ellers gået så godt – og så slapper man af…

Men det skal ellers nok blive et godt baby-drenge tæppe til lille Viggo.

112 gange 16 små firkanter…

…á 3 x 3 cm.

firkanter

Det er der her – og det er en donation til Projekt Puttetæpper, som jeg har lyst til at lave blokke af til tæpper.

Jeg er glad for, at det ikke er mig, der har riet alle de små firkanter – det er jeg ikke vild med. Men jeg vil gerne lave nogle blokke med “Emmas blomster” / Nosegay (lille blomsterbuket) af dem.

pu0309 blok2008 karin4

Eller noget andet af nogle af dem.

Træt i dag

Hold da op, hvor er jeg træt i dag – jeg skal virkelig holde tungen lige i munden, nu hvor jeg sætter billeder ind af tæpper, vi har modtaget til Projekt Puttetæpper.

Og de er så fine, så jeg skal selvfølgelig sætte rigtige afsendere på!

Det er godt, at messen ikke er på 1 dag mere!

Så i dag er der udpakning af det, jeg ikke nåede i går. Og så er jeg ved at kigge på en masse søde små blokke med 3 x 3 cm firkanter, som skal blive til blokke i flere tæpper, det kan der blive mange søde modeller af, f.eks. som disse, som vi modtog i går:

1503 lone olesen og elever 2

De er alle 3 syet af elever på et kursus hos Lone Olesen, Odense, og det er jo sjovt at se, at grundfiguren er 16 små firkanter af alle mulige restestoffer, men blokkene er sat sammen på forskellige måder.

1503 lone olesen og elever 3

1503 lone olesen og elever

Jeg er meget inspireret af disse 3 tæpper, men tænker i første omgang at sy et tæppe efter denne model, som var vores puttetæppemønster i 2008:

henriette og hanne emmas blomster

Vi kaldte mønsteret “Emmas blomster”, og der er grundfiguren også de 16 små firkanter, der også i denne udgave kan sættes sammen på mange kreative måder, f.eks.:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Alle er puttetæpper fra 2008.

Her er 4 blokke sat sammen:

pu0309 blok2008 edel1 detail

Mønsteret, som egentlig hedder “Nosegay” kan findes HER.

Skønt mønster!

Dejlig dag igen i Lillebælthallerne

Det kniber med overskud til at blogge, når jeg kommer hjem fra messe. Men til gengæld er det utroligt hyggeligt, når mange kommer og hilse på og fortæller, at de “kender mig” fra bloggen!

Der er også nogle, der spørger til Diki, men han bliver passet godt af en nabo, der er meget glad for ham!

Det var igen god og hyggelig dag, og det er dejligt med den interesse, der er omkring Projekt Puttetæpper, så vi hygger os!

Vi fik også lidt tid til at kigge os omkring i dag, og der er jo mange fristelser!

Og sandelig om der ikke kom nye puttetæpper ind igen i dag:

1503 else andersen 1503 else andersen 2

De 2 søde tæpper kom Else fra Hårby med —

og:

140315 anette jakobsen tæppe til MødrehjælpenKarin sad og blev færdig med dette lille tæppe, som hun har monteret af en top fra Anette, der laver de mest fantastiske tæpper af firkanter. Det er dog for lille til puttetæppe til et barn på julemærkehjem, men så har vi den aftale, at det går videre til Mødrehjælpen, hvor det bliver brugt i en barselpakke til en ung mor! Dejligt!

Første dag på Håndarbejdsmessen

Der har været dejligt travlt på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne.

Og der var nærmest opløb omkring Lene, der viste “Bon-rulle-syning” med smårester, syet på papirstrimmel. Det var sjovt!

Ligeledes stor interesse omkring Rita, der quiltede på quilteramme igennem mønster, tegnet på manifold (tyndt tegnepapir).

Og vi fik snakket med en MASSE mennekser, der var meget interesserede i Projekt Puttetæpper, så jeg fik ikke set ret meget af alt det andet på messen, men der er jo 2 dage mere!

Da jeg var i Horsens torsdag, fik jeg 9 flotte puttetæpper med hjem!

5 fra Lene:

1503 lene hansen 5 1503 lene hansen 4 1503 lene hansen 3 1503 lene hansen 2 1503 lene hansen 1

Det sidste tæppe er syet med Quilt-as-you-go (Lene deltog ikke i min workshop – hun kan i forvejen!), og se den flotte bagside her, syet af fleece-rester fra andre tæpper:

1503 lene hansen 1 bag

Lene syr mange flotte tæpper af genbrugsskjorter, som det ses.

Irma havde 3 tæpper med til mig:

1503 irma sørensen 3 1503 irma sørensen 2 1503 irma sørensen 1

Og Gitte havde syet ét med 2014-mønsteret Syskrin:

1503 gitte møldrup

De 30 blokke, Gitte havde syet til tæppet, bragte i øvrigt antallet af indkomne blokke i det mønster op på 4154 !!! Det er altså vanvittigt mange!

HÅNDARBEJDSMESSEN i Lillebælthallerne

Så går det løs i morgen og resten af weekenden med Haandarbejdsmessen i Lllebælthallerne. Projekt Puttetæpper er igen blevet inviteret til at være med i Inspirationshjørnet i Hal C, hvor jeg har været ovre med nogle tæpper + vores banner, så der er klar til i morgen.

Vi må sælge vores 2015-mønster og tager gerne imod puttetæpper, UFO’er og færdigsyede blokke.

Jeg glæder mig! Det er en stor messe med rigtig mange butikker med patchwork og strikkegarn og meget andet. Der er også udstillinger, så der er noget for enhver smag!

Quilt-as-you-go workshop

Jeg besøger Vitus Bering Quilterne i Horsens i aften for at holde en workshop med “Fix & færdig” / Quilt-as-you-go teknikken – noget der har været aftalt i et år, så jeg vidste ikke, at det var aftenen før Haandarbejdsmessen i Lillebælthallerne. Og jeg vil gerne være godt forberedt, så jeg har lidt travlt i dag.

Jeg vil helst have både noget færdigt og noget, der er under udarbejdelse, til demonstration. Så jeg startede med nogle store blokke forleden.

Og i går fik jeg fat i det limegrønne stof, jeg manglede, så nu..

quilt as you go 1

blev blokkene færdige, quiltede, renskårne og med strimler til samling klar, så det kan ses, hvordan, man gør.

quilt as you go 2

Og selvfølgelig også nogle rækker blokke syet sammen med strimler, så de nu kan samles på den anden led.

Jeg håber, de synes, det er sjovt at samle en quilt på denne måde.

Hyggeligt besøg i Brædstrup

Det er altid hyggeligt med et besøg i Brædstrup – i dag dog “kun” på Søndergaarden, hvor HANNEs patchworkbutik havde butik med – hold da op, hvor kan man blive fristet (over evne) med alle de smukke farver, ikke mindst PANG-farverne

hannes

Her er mit udbytte! Min roterende skæreplade er næsten slidt op, så jeg havde bestilt en ny, som Hanne havde med til mig sammen med de limegrønne stoffer, som jeg mangler til de blokke, jeg er ved at sy.

Og så sneg der sig nogle utroligt søde motivstoffer med hunde og katte ned i posen sammen med matchende stoffer, et nyt skærehjul og skarpe nåle til håndsyning.

I sidste øjeblik fik jeg øje på det blå melerede stof – jeg mangler ofte blåt – skøn farve – men jeg glemte, at jeg havde bedt Hanne tage meleret quiltetråd med (hvorfor sagde du ikke noget, Hanne?).

Jeg fik også et dejligt puttetæppe med hjem, som Inger kom med. Hun har syet det færdigt af en top, vi har modtaget fra Tull, og quiltet det, det er flot i spændende farver!
Der er et barn, der bliver glad.

1503 tull medlgaard og inger lund

 

 

 

 

Quilt i pink – improvisation

pink firkanter

Vi fik en dejlig donation af stoffer, da Lene lukkede Patchworkværkstedet i Taulov for at gå på pension. Bl.a. en stor stak fine firkanter 15 x15 cm i pink.

Så selv om vi i øjeblikket opfordrer til at sy flere drengetæpper, skal de jo også bruges.

Jeg vil helst ikke skære i dem, men vil bruge dem, som de er – hvordan?

2 plus 2

Jeg improviserer. Først syede jeg dem sammen 2 + 2 i 4-blokke og tænkte på at sy dem sammen med stolper imellem.

Jeg har en plan om at montere tæppet med Quilt-as-you-go, så der skal smalle lukkestrimler imellem blokkene.

Men det bliver for “fesent”. Så…

blok..her er den løsning, jeg kom frem til. Og så med smalle mørk pink lukkestrimler imellem de store blokke, som skal quiltes før monteringen.

Men jeg er ikke helt færdig med at beslutte mig. Det flotte limegrønne stof har jeg ikke nok af – men det har jeg sikret mig, at HANNE’s har med til mig i morgen, når hun kommer til Brædstrup.

Men måske skal trekanterne i hver anden blok være råhvide? Jeg prøver mig frem.