Ja, det er en stor – men også dejlig opgave – at behandle alle de billeder af flotte tæpper, vi fik til Tæppetante-træf, så jeg arbejder nu på 3. dag og er lige ved at tro, at jeg også drømmer om billeder om natten
Jeg er jo vant til at behandle billeder, men det er anderledes denne gang, fordi vi har registreret data om billederne på en anden, hurtigere og mere sikker måde. Vi tager 2 billeder af hvert tæppe, nr. 2 er af den seddel, der skal sidde bag på hvert tæppe, med navn og forskellige oplysninger om materialer – eller hvis der har være flere om at sy det tæppe. Det er selvfølgelig lidt af et puslespil, og det er det, jeg er i gang med. Billederne skal lægges ud flere steder med de rigtige oplysninger, og jeg kontrollerer hele tiden mig selv ! Der kan smutte både et billede og en oplysning.
Her vil jeg bare vise ét billede i denne omgang:
Et dejligt tæppe, som har en lille historie for mig! Jeg har kendt Rita, som har syet tæppet, boede i Brædstrup og ville gerne lære at spille bridge. Søren var formand for Bridgeklubben på det tidspunkt, men stod for at skulle finde en ny makker, og så påtog han sig at lære hende spillet, det havde de begge fornøjelse af. Men hendes mand døde, og hun var nødt til at flytte, og så valgte hun at flytte ud af byen, hvorfor det blev for vanskeligt for hende at spille i klubben. Vi besøgte hende senere, men mistede forbindelsen.
Nu viser det sig, at vi har en fælles bekendt, som er tæppetante og som har fortalt hende om vores dejlige projekt. Så i en alder af nu 87 år har Rita taget sin gamle hobby op og har syet toppe til dette søde tæppe, som en anden har quiltet og færdiggjort! Det får jo minder frem.
Iøvrigt blev Søren meget glad for at undervise i bridge og havde senere flere hold. Og resultatet blev, at han startede en ny senior-bridgeklub på Aktivietetscenteret, og mange af hans elever begyndte også at spille i den “rigtige” bridgeklub, som måske overlevede det nedadgående medlemstal i kraft af dette. Det var han da stolt af! Han var en skrap lærer, men de fik det lært!
