Jeg syr mere og mere på symaskine, men jeg hygger mig mest med håndsyning i min stol!

Hidtil har det været sjældent, jeg syede puttetæppe-blokke efter årsmønster, det har mest være håndsyning og så montering/sammensyning på maskine og quiltning på maskine.

Jeg har syet en masse blokke efter det nye mønster 2015 “Møllesti” til et puttetæppe i blå farver, og mangler kun nogle få for at der er nok til et tæppe. Så da jeg gerne vil have det færdigt til at vise frem, syede jeg 4 blokke på maskine:

Altså! Jeg kan sy 4 blokke på mindre tid end jeg kan sy én i hånden – og der er altså også en vis tilfredsstillelse i at skære og sy, skære til og passe sammen – og det bliver flot! Nu ligger de klar til den sidste sammensyning.

Der er i virkeligheden lidt dovenskab i at sy blokkene i hånden (over pap): det bliver meget præcist, selv om jeg ikke har gjort mig umage med at skære nøjagtigt og holde et sømrum.

Det er jeg jo nødt til med det maskinsyede, og det kan man godt blive lidt selvtilfreds med, når det lykkes!

Men det er altså også et rigtig godt mønster til både maskinsyning og håndsyning – og til rester! Det er vigtigt. Og jeg er sikker på, at det også er disse kriterier, der har været årsag til, at vi igen sætter rekord i antal modtagne blokke for 2014 – vi nærmer os 4000, det er næsten ikke til at fatte!

Jeg viste i forgårs nogle meget flotte toppe, som vi har fået til Projekt Puttetæpper.

De 4 toppe, som mangler at blive monteret og quiltet og altså ikke har noget bagsidestof endnu, så så fantastiske ud på bagsiden, at jeg var nødt til at finde ud af, hvorfor de var så specielle.

Her ses lidt af 3 af tæpperne fra bagsiden:

Det ser næsten pelsagtigt ud – og meget sjovt, fordi man tydeligt kan se mønsteret, men i stedet for pæne, glatte firkanter, ser man strittende stof-flige!

F.eks. de 2, der er magen til det færdige tæppe:

Bagsiden af toppene, med de kun 2 x 2 cm store firkanter, ser tæt på således ud:

Og her:

..fra bagsiden:

Og dette:

..ser sådan ud på bagsiden:

Det er virkelig spændende – og i virkeligheden er det kun et spørgsmål om teknik, når man rier ! Annette, som har syet tæpperne, rier nemlig ikke hjørnerne ned, men lader dem  være frie, og derved kommer den sjove virkning, som jo (desværre) vil blive skjulet, når de bliver dækket af mellemfor og bagsidestof.

Der er én stor fordel: når man har quiltet tæppe og syr kanter på, skal man ikke slås med yderkanter, der er mere eller mindre syet fast, der hvor de har været bukket om papper.

Jeg glæder mig meget til at se de færdige tæpper.

Der laves utroligt mange forskellige ting i Tekstilværkstedet sådan en almindelig onsdag. Der strikkes store trøjer, strømper, omsys gammelt pelsværk til nye jakker, veste mm. Og der sys patchwork:

Her er Annie igen ved at quilte et flot puttetæppe på long-arm-quiltemaskinen, som mange misunder os, at vi har fri adgang til at bruge!

Annie er rigtig god til at quilte et “krøllet” mønster med snirkler.

Pelse Asbo besøgte Lillebælt Quilterne i går aftes og fortalte om mange sjove, kreative måder at lave broderier på. Det var rigtig spændende og imponerende, hvordan man med ganske små midler kunne brodere lidt på fotografier f.eks.

Pelse er kendt for mange “vilde” former for broderi (hendes egne ord), men også mere traditionelle korstingsbroderier. Det, hun viste, og som kunne prøves i går, var noget helt nyt og sjovt for de fleste af os, og der var da også stort fremmøde.

Jeg synes, den slags er sjovt, og vil gerne se det, men jeg har taget en beslutning om ikke at begive mig ud i noget helt nyt, hvis jeg ikke kan se, hvad jeg kan bruge det til. Så jeg skal ikke brodere sjove små billeder, men vil koncentrere mig om mit “brugs-patchwork”. Det betyder ikke, at jeg ikke bryder mig om det.

Jeg syr flittigt på “Møllesti”-blokke til et tæppe i blå farver, jeg synes, det er dejlige farver og tror, det bliver et kønt tæppe – og jeg hygger mig gevaldigt med håndsyning i sofaen eller hvor jeg kan medbringe et håndarbejde. Blokken egner sig fint til maskinsyning, men jeg slæber jo ikke maskinen med ind i sofaen!

Og så solgte jeg det første puttetæppemønster i går – det skal nok blive til mange.