Færdig med “Fix & færdig” puttetæppe

fix og færdig puttetæppe

Lukkekanten blev stafferet på tæppet i dag i hyggeligt selskab på Depotgårdens tekstilværksted – så nu er jeg helt færdig med det flotte tæppe, som Jane Dyrskjøt i Auning sammen med en gruppe på 10-12 patchworkere har syet de 35 blokke til. Mønsteret er puttetæppemønsteret for 2013 “Rundsav”. Det er et dejligt og flot gruppearbejde! Og selvfølgelig skulle alle 35 blokke bruges i samme tæppe.

fix og færdig puttetæppe detail

Jeg har samlet og quiltet blokkene med Fix & færdig / Quilt-as-you-go metoden, hvor alle blokke er samlet og quiltet enkeltvis, før de er syet sammen med smalle strimler på for- og bagsiden samtidig.

fix og færdig puttetæppe bag

De fine bagsidestoffer er doneret af Helene Juul Patchwork og mellemforet er sponseret af Tuborgfondet.

Jeg er ret vild med den teknik og vil helt sikkert bruge den i flere tæpper – jeg kan mærke, at jeg bliver bedre gang for gang! Og jeg er meget tilfreds med dette tæppe, som nu kommer med til Fjordmark, hvor det bliver en gave til et barn, som bliver glad for det!

 

 

 

Fælles UFO færdig

1409 jette henriksen og laila

Det er så dejligt med samarbejde om puttetæpperne, det har jeg sagt tit – og nu igen! Her har Jette i Vordingborg syet en meget flot top (overside) til et puttetæppe med 2014-mønsteret “Syskrin” og en kreativ og anderledes måde at sy stolper imellem blokkene. Laila har quiltet et sødt blomstermotiv på long-arm-maskine, og jeg har syet kanter på. Det er blevet et flot tæppe, som når at komme med de 2 store stakke, jeg har samlet til at køre til Fjordmark med i næste uge.

Så er den UFO af bordet!

Var det massagen, der gav ny energi?

Selv om jeg faktisk sov længe i morges – 1 hel time længere, end jeg plejer – har det været en produktiv dag i dag. Måske var det massagen i går, der både gav en bedre søvn og mere energi? I hvert fald har jeg fået lavet en hel masse produktivt i dag.

Jeg fik pakket sokker og taget billeder, og talt op og lavet adresseliste over alle de tæpper, jeg kører til Fjordmark med i næste uge – 28 puttetæpper foreløbig + måske et par stykker mere. For jeg fik også maskinsyet lukkekanten på en UFO, som jeg vil sømme i løbet af weekenden.

quilt 3 Og så fik jeg taget en meget gammel UFO frem, som jeg har haft liggende længe til håndquiltning. Jeg har endda brugt den et par gange til demonstration!

quilt 2

Men nu skal den sørme være færdig. Så quiltestativet er sat frem, og jeg er i gang. Det er længe siden, jeg har håndquiltet et tæppe, men det ligger i fingrene, og det går strygende med stativets hjælp. Jeg har begge hænder fri, når tæppet er spændt ud på quilterammen, der kan vendes og drejes på stativet.

Det er ikke mig, der har syet tæppet, det var kun quiltningen, der manglede, og det fik altså lov til at ligge!

Jeg har en anden gammel UFO, som er syet af en anden og monteret med quilt-as-you-go, men ikke gjort færdig, den bliver det næste.

Og så er jeg jo selv i gang med at montere 35 blokke, som en anden har syet, som jeg monterer med quilt-as-you-go:

quilt bue 2workshop 2

Måske når det også at komme med – ellers kommer det med næste gang.

Det er længe siden, jeg har arbejdet så koncentreret 🙂 Jeg når ikke altid det, jeg gerne vil!

Pfaff – Pfaff

Det var godt nok en lang tur på én aften! Til HANNE’s i Vejerslev og hjem igen, sådan ca. 220 km. Lidt træls dertil pga tæt trafik og flere køer efter uheld – hjemad gik det strygende. Men det var måske også fordi jeg tog motorvejen derop og den smukke, men pga trafikken kedelige vej mod Viborg fra Tilst, mens hjemturen gik den vej, jeg kender på rygraden over Silkeborg og forbi Brædstrup. De er tilsyneladende næsten lige lange og tog også samme tid 1½ time.

Årsagen til køreturen var et kursus i at kende sin Pfaff symaskine, og det kan man næsten ikke få for meget af. Pia kender både de gode og de dårlige sider ved en Pfaff, som hun selv syr på med glæde, men også kender svaghederne på.

pfaff 1

14 Pfaff-maskiner i flere udgaver + 14 maskinførersker i Vejerslev Forsamlingshus, alle med spørgsmål, lærte noget om deres maskine.

pfaff 2

Og Hanne overvågede det hele og lavede kaffe til os. Tak for i aften! (Men der er altså blevet langt op til dig!).

Nu holder jeg weekend i ro og mag – med Diki og sytøj! Det har været lidt rigeligt de sidste par dage.

Ny lokalgruppe

Jeg var til min anden syaften i min nye lokalgruppe “Lillebælt Quilterne” i Fredericia, som jeg nu har meldt mig ind i. Jeg føler mig rigtig godt tilpas mellem de hyggelige patchworkere, og jeg tror også, de synes, det er fint med et nyt medlem.

Som i Vitus Bering Quilterne i Horsens, som jeg har være medlem af i mange år, og sikkert også i alle andre grupper, er det meget forskellige ting, der bliver syet, og der er også kurser og workshops på programmet. Næste gang kan vi lære at sy “Mola” – det vidste ingen, hvad var, men vi fik et fint oplæg og så nogle eksempler.

Der er også her fremvisning af færdige produkter, og jeg har fået lov at tage billeder til min hjemmeside kludekoner.dk som jeg er vant til – det er jo sjovt at vise forskelligt.

I går var der bl.a. den sødeste elefant syet af små firkanter – mønster fra Pelunika…

elefant

elefant 2

..og 2 skønne katte – mønster fra Jette Patchwork:

katte

Og der var flere flotte tæpper:

jytte babytæppe jytte jubillæumstæppe

Jeg glæder mig til fremtidige syaftener mm.

Dygtige kursister

Nu kan de montere tæpper med Quilt-as-you-go i Viborg!

Det var 8 rigtig dygtige kursister, jeg holdt workshop for i går, og de var – ligesom jeg – begejstrede for den metode til at quilte og samle et tæppe.

workshop

Her er mit oplæg, bestående af forskellige dele af et tæppe, jeg quilter blok for blok og derefter samler med strimler.

blokke 1

Deltagerne havde i forvejen fået at vide, at de skulle medbringe nogle blokke, der var klar til montering + vat og bagsidestof, skåret til, så det passede med blokkene. De var helt forskellige:

blokke 5 blokke 4 blokke 3 blokke 2 blok 10 blokke 8

Dem gik de i gang med at quilte, efter egne ønsker, f.eks.:

blokke 6

hvor det var smart at bruge et stykke pap som “quilte-lineal”:

blokke 7

Her er det, de fik med hjem at fortsætte på:

quilt 4 quilt 3 quilt 2 quilt 1

Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, de monterer et tæppe på den måde. Så er de fri for at sidde med et stort tæppe i maskinen.

Jeg kan ikke følge med…

..der sker for meget oveni hinanden! Hjemme fra en dejlig oplevelse i Viborg, hvor 8 top-motiverede og dygtige kursister var ivrige efter at lære en ny metode til at quilte. Mere om det senere.

Så gjaldt det selvfølgelig Diki, som har været alene hele dagen, så han skulle både kæles, snakkes med og luftes.

Så skulle taskerne tømmes og kameraet ligeså for billeder – men så ringede det på døren – og udenfor stod min gamle nabo og hendes søster og svoger med hænderne fulde af æbler! Mit yndlingsæble, som er så saftigt, at det løber ned ad hagen, når man spiser det!

De havde været på deres årlige æbleplukke-tur samme sted ved Bogense, som jeg plukker! Og så ville de overraske mig og se mit hus! Det var hyggeligt.

Men vi bliver vist også nødt til at få noget at spise!

Først skal jeg bare lige vise 2 billeder af 4 dejlige toppe til puttetæpper, som 3 af kursisterne sammen med én, der ikke var med på kurset, havde syet og havde med som en overraskelse:

3 puttetæppe toppe puttetæppe top viborg

 

 

Det havde Rita også med.

1409 tove nygaard og rita sicko 500

Rita havde også et flot puttetæppe med. Tove har syet blokkene efter puttetæppemønster 2014 “Syskrin”, og Rita har syet dem sammen og quiltet tæppet. Nu kan det komme med alle de tæpper, som jeg kører til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund med om kort tid.

Jeg venter lige en uges tid, fordi jeg får besøg af nogle mennesker, som er ret betagede af tæpperne og gerne vil se dem. Det skal de da have lov til!