Besøg

Så fik vi lige endevendt 4 kasser med arvede stoffer og mønstre. Rita fra styregruppen i Projekt Puttetæpper har også fået nogle UFO’er med, som hun kunne finde lidt supplement til, og vi satte i fællesskab nogle stoffer sammen, som der kan arbejdes videre med. Det er altid hyggeligt og inspirerende at være fælles om det.

Nu går kasserne videre til en tredje, der måske også kan bruge noget, og noget kan sendes med ud til “monteringstanterne”, når der skal sendes blokke ud til montering af blok-tæpper.

Det er dejligt, at nogen tænker på vores gode projekt og lader overskud eller – som i dette tilfælde – stoffer fra et dødsbo gå videre til gavn og glæde for nogle børn, der trænger til lidt ekstra omsorg! Vi får meget ud af det.

Ikke til at slippe!

Det er ikke til at slippe, når man er så godt i gang.

quilt 1

Alle blokke er nu samlet med spraylim, og en del af blokkene er quiltet, skåret til og samlet med strimler, så de venter på at blive stafferet på bagsiden.

quilt 2

Jeg har lavet en arbejdstegning, så bagsiderne bliver skiftevis i 2 forskellige stoffer, og de enkelte med rød midte bliver anbragt strategisk! Det skal ikke være helt tilfældigt. Men det behøver man nu ikke.

Meen – vi tog lige et frikvarter – eller 1 time..

diki

..så Diki kunne blive børstet igennem ude på terrassen i solskinnet! Han er ikke vildt begejstret, men meget glad, når det er overstået!

Det er sjovt at quilte på denne måde!

Jeg har skal holde en workshop hos Viborg Quilterne på søndag og demonstrere “Fix & færdig” / Quilt-as-you-go teknikken.

Det er selvfølgelig ikke nok at vise dem et færdigt tæppe som dette:

1407 hanne schrøder

Så jeg er ved at quilte blokkene til et nyt tæppe trin-for trin, så de kan følge processen:

quilt bue

Jeg quilter i buer og bruger 1/4 papskive til at quilte efter. Jeg har nogle “sigte-punkter” på blokken, så de bliver ens. Det er sjovt!

quilt bue 2

Og jeg synes, det bliver smukt!

Første gang, jeg prøvede, quiltede jeg i diagonale linier, denne gang ville jeg prøve noget, der er lidt sjovere.

Bare for en ordens skyld: det er ikke nogen fejl, at blokken ikke er skåret til, det bliver den først efter quiltningen, da den godt kan krympe lidt i quilteprocessen.

Når blokkene er quiltet, bliver de syet sammen med strimler på for- og bagsiden samtidig, som jeg har vist før.

Det er altså en smart måde at quilte et tæppe på! Ikke at have hele det store tæppe i maskinen på én gang, stille og roligt en blok ad gangen, og når man har fundet ud af teknikken, er det heller ikke svært at føje blokkene sammen. Det håber jeg, at de også synes i Viborg 🙂

Landsbyen i aftensolen

Annie blev færdig med endnu et fint billedtæppe i går, da vi havde åbent hus på Depotgården. “Landsbyen i aftensolen” – landsbyen ligger i Provence, hvor Annie holder ferie.

Det er svært at fotografere, fordi det er (og skal være) lidt mørkt, og meget smalt, kun 20 x 65 cm Men der er så utroligt flotte detaljer, så jeg har lavet et par forstørrede del-billeder.

Landsbyen i aftensol

Det er Annies eget design ud af hendes “krøllede hjerne”, som hun siger! Men inspireret af ting, hun har lavet efter Quilt my Design’s mønstre, som hun har syet flere af, både tasker, billedtæpper og andet.

Landsbyen i aftensol detail 1

Det hele er lavet i hånden, vinduesrammer, døre, blomster mm er broderet på, ligeledes stjerner på den røde himmel, og der er lagt tyl over for at give skumringsstemningen.

Landsbyen i aftensol detail 1 500

Det er utroligt fint og sødt!

Åbent hus på Depotgården

Det var sørme hyggeligt at holde åbent hus på Depotgården i aften. I Tekstilværkstedet havde nogle af os aftalt at tage nogle af de ting med, som vi har syet og strikket, og det blev til en hel lille udstilling…

depotgården 4 depotgården 3 depotgården 2 depotgården 1

..af tæpper, tasker og småting.

depotgården 8

Der var selvfølgelig lejlighed til at prøve – f.eks. læderarbejde.

depotgården 6

Og der var stor interesse for at se quiltemaskinen i brug.

depotgården 5

Laila, Annie og Ruth quiltede på skift på..

depotgården 7

..et flot puttetæppe!

Succes!

Slipsetaskerne var en succes på Depotgården, de syntes, de var søde og kunne ikke med det samme se, at de var lavet af slips!

Så jeg blev opfordret til at være med i Depotgårdens stand på “Kreative dage” i Fredericia Messehaller 24.-26. oktober – det vil jeg da gerne!

Nu skal vi lige have Åbent Hus i morgen aften på Depotgården, og det fik vi lavet nogle aftaler om, så vi kan vise nogle forskellige ting i Tekstilværkstedet: tæpper, tasker mm, og Laila vil vise quiltemaskinen i brug og quilte et flot puttetæppe, som jeg har fået tilsendt. Jeg vil tage nogle tæpper med, som måske er anderledes end dem, de andre har syet, og nogle småting – foruden slipsetaskerne. Det skal nok blive hyggeligt, så må vi håbe, der kommer nogle nysgerrige potentielle brugere.

Sådan!

Sådan blev det fine håndmalede slips til en sød lille taske:

slipsetasker

Her fotograferet samme med en lignende taske, som jeg har syet for et par år siden.

slipsetasker 2En lynlås i metermål syet rundt om slipset, det sidste stykke kan bruges til hank.

Jeg har tidligere lavet en “Tutorial” her på bloggen, så man kan se, hvordan tasken bliver til HER

Og på HANNE’s  stand på Træf i 2011 demonstrerede jeg hvordan

 

 

 

Lidt sjov skal vi ha’

Der er Åbent hus på Depotgården på tirsdag, og så skal vi selvfølgelig kunne vise nogle ting frem af det, vi laver. Nu er jeg jo forholdsvis ny i tekstilværkstedet, så måske kan jeg bidrage med noget nyt?

slips

Så jeg fik lige lyst til at sy et slips! Det er ellers et rigtig flot håndmalet silkeslips, som jeg har fået forærende. Vent og se!

Hårdt arbejde..

..er det med så mange billeder, der skal redigeres og lægges ud 2 forskellige steder: på  Projekt Puttetæppers hjemmeside, og på det galleri, som PP har under Dansk Patchwork Forenings hjemmeside – det sidste stykke arbejde skal jeg til nu.

Men hvor er der dog utroligt mange dejlige tæpper! Det var ikke mig, der tog alle billederne, og vi havde så travlt, at der faktisk er mange tæpper, jeg ikke så på Træffet. Og de fleste af dem er jo sendt videre. Men så ser jeg heldigvis alle billederne!

60 puttetæpper! det er altså mange, og så havde vi selv en stor stak med til at lave udstilling af, så det er mange tæpper, der nu sendes ud på de 4 julemærkehjem.

En ny tæppetante havde tilbudt at tage stakken til Julemærkehjemmet Kildemose med (23 tæpper), da hun selv havde 3 tæpper, hun ville aflevere. Hun havde ringet i forvejen, og hun og hendes mand var så heldige, at de både fik en rundvisning af 2 børn, blev inviteret til frokost sammen med børnene, og til sidst fik lov at overvære ceremonien, da 9 børn afsluttede deres ophold og fik overrakt deres tæppe. Det var en god oplevelse!

Her er et af hendes tæpper:

1409 inga bach 1

Og 3 andre – vidt forskellige:

45 anne amrie mouritzen strimler 49 birgit hansen spidse stjerner

56 bodil johansen lyserød sort

prøv lige at se en flot bagside på det sidste tæppe:

56 bodil johansen lyserød sort bag

Er de ikke skønne alle sammen? Alle 60 tæpper kan ses på HER.

 

Projekt Puttetæpper har arvet..

..en hel del stof og mønstre fra Anne Marie Pedersen, Hobro. Jeg har ikke kendt Anne Marie, men den gamle dame har syet meget patchwork, har udstillet og undervist, og nu har hendes datter ladet os få det, hun ikke har fået brugt.

arv

Annie, som har hentet det hele i Hobro, og jeg har brugt hele formiddagen på at sortere og har nu flere kasser fulde af stof, bøger og mønstre, som vil blive brugt til puttetæpper.

Der var også stof imellem, som ikke egnede sig til patchwork, men det vil blive sendt til Afrika sammen med stof og symaskiner, indsamlet i Fredericia, i forbindelse med et hjælpeprojekt til fordel for nogle kvinder, der skal skaffes erhvervsmuligheder.

Det var spændende (og lidt støvet) at gennemgå de mange kassers indhold, og samtidig meget hyggeligt!