Jeg har været lidt “stille” efter at jeg var på Quiltefestival i Aulby Kr. Himmelfartsdag og fredag. Det skyldes træthed!

Det var en dejlig oplevelse, og det er så dejligt at snakke med en masse søde mennesker – men jeg var “færdig” bagefter!

Der var faktisk sød quilter, som jeg har kendt i mange år, og som er meget yngre end mig, der pludselig stod foran mig og sagde: “Og du er her stadig!” Ja, hvad skulle jeg ellers? “Jamen kan du blive ved med at holde til det? – og du ser lige frisk ud!”

Tak, det var da en dejlig besked! Men jeg vil jo nødigt undvære det.

Mine fødder har det ikke ret godt efter flere dage, hvor jeg går og især står mere end sædvanligt, men så må jeg jo hvile mig, når jeg kommer hjem. Og denne gang var det ikke mig, der havde store stabler af tæpper med hjem! Vi prøver at skifte imellem, hvor de tæpper, som vi i styregruppen modtager, kommer hen, og jeg har jo lige været i Sdr. Jylland med et stort læs, så denne gang kom de fleste med til Hobro.

Til gengæld har jeg alle billederne “med hjem” – så mens jeg hviler fusserne, kan jeg jo lave billeder = redigere dem, og lægge dem på vores hjemmeside og Facebook.

Og jeg vil også gerne vise dem for jer, der følger med her. Det glæder mig altid helt utroligt meget med alle de smukke, unikke tæpper. Selv om der er nogle af dem, der ligner hinanden, så er der ikke 2 ens! Her er der f.eks. 3, der ligner hinanden meget, men det er fordi de stammer fra samme store dobbelte sengetæppe, som vi har modtaget, og som Lisbeth har splittet op og samlet og quiltet til 3 puttetæpper:

Og her kommer alle de andre, alle modtaget på Quiltefestivalen i Aulby, hvor vi hvert år har en stand.

Det allersidste tæppe har en god historie, for det er blevet indleveret i en Røde Kors butik, der har givet det til Egense Husflid forening, der har vasket det, hvorefter Kirsten har monteret det med mellemfor og quiltet det – det er så flot nu! Og det får et barn nu glæde af i mange år!

For 7 (syv!) år siden syede jeg kravletæpper til et par tvillingepiger, inspireret af et tæppe, jeg havde set. Men det første, jeg syede, blev alt for stort, så det blev lagt væk, men jeg syede 2 efter samme idé! Det “store” tæppe blev næsten glemt! Jeg tænkte, at det jo altid kunne blive et puttetæppe til et barn på julemærkehjem – bare uden den “baby-bamse” på midten.

Det er sket nu, og jeg synes stadig, at idéen i et tæppe, syet på den måde med lange strimler, er god. Laila har quiltet det på long-arm-maskine, og jeg fandt heldigvis et stykke stof, der matchede fantastisk som lukkekant.

Så jeg håber, at der er en pige, der bliver glad for det.

Der høre god fysik til at samle og udlevere puttetæpper og sengetæpper til julemærkehjemmene – gad vide, hvor længe jeg klarer det?

I aften har jeg pakket 58 puttetæpper og 5 sengetæpper, som jeg sammen med 2 tæppetanter kører til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund med.

Gad vide, om vi kan være i bilen? Det fylder i hvert betragteligt!

Jeg kan ikke selv bære dem ud i bilen, men de er pakket i sække, og så må de 2 (yngre!) tæppetanter hjælpe med at bære dem ud.

Samtidig (fordi det er det nemmeste) har jeg skrevet adresselister til julemærkehjemmet, som gerne vil sende hilsner til dem, der har syet tæpperne. Det er også lidt af et puslespil, fordi der er flere om nogle af tæpperne, og adskillige har syet mere end 1 tæppe.

Men det bliver dejligt at aflevere dem og fotografere dem i hallen dernede, hvor nogle børn hjælper med at brede dem ud og samtidig lufter deres meninger om tæpperne!

Og nu er min sovesofa i arbejdsværelset TOM! (Så længe det varer). Der var godt nok læs på!