QUILT-RALLY-syd

Pelunikas billede.

Så er Projekt Puttetæpper klar til at deltage i Quiltrally Syd 2018!

Hos Kirsten Juhl i Patchwork Kælderen i Kolding sidder Birgith Lorenz og jeg på skift de næste 3 dage og sælger puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”.

Vi viser, hvor nemt, det er at sy på maskine.

Og vi demonstrerer også gerne teknikken Quilt-as-you-go, hvor man quilter en enkelt blok ad gangen, før man føjer blokkene sammen med strimler. Det gør det meget nemmere at quilte et tæppe.

Vi glæder os!

 

 

 

 

Flot sengetæppe

Jeg har et par stille dage, hvor jeg får syet en hel del. Påskebesøg, påskefrokost, påskeudflugt mm faldt de første dage.
I går havde jeg det privilegium at sy et flot sengetæppe til et af julemærkehjemmene færdigt.

Det er så sjovt med motivstoffer i cirklerne – flot syet og quiltet. Jeg syede bare lukkekanten hele vene rundt om tæppet!

I dag er jeg i gang med 3 UFO’er, bl.a. denne her, som andre har syet – nu må jeg snart se at sy noget selv, Jeg vil gerne!

Jeg glædes!

Jeg har tilbragt dagene i går og i dag hos Bøgelund Patchwork, en overdådig patchworkbutik i Strib, sammen med 2 tæppetanter – én ad gangen – hvor vi har demonstreret puttetæppemønster 2018, som vi også har solgt. Det har været meget hyggeligt, både at være sammen med de 2 gæve “piger”, som begge er meget dygtige til at sy patchwork og meget flittige til at sy puttetæpper!

Vi har også mødt hyggelige patchworkere, og vores symaskiner har snurret og snurret med blokke til tæpper.

I går havde Kirsten medbragt et meget fint puttetæppe, syet med dette mønster.

Og i dag havde Rie medbragt 11 tæpper, som hun enten selv havde syet eller havde monteret og quiltet af toppe, som Lene har syet.

Jeg nyder virkelig, når jeg ser sådan nogle smukke eller sjove eller flotte tæpper – se selv disse 9 tæpper, som alle vil blive givet som puttetæppe til et barn, der er på et julemærkehjem i 10 uger:

Og disse 2, som er sengetæpper, der  bliver på julemærkehjemmet Fjordmark, når de bliver afleveret det:

 

 

Prøv engang at se..

… et fantastisk sengetæppe, som Birgith har syet til en seng på et af julemærkehjemmene:

Det er så charmerende, og hun får brugt en masse rester. Hun er også modig!

Det er quiltet blok for blok og samlet med smalle strimler – teknikken hedder Quilt-as-you-go, og det er rigtig smart at gøre det på denne måde, så skal man ikke quilte et helt tæppe på én gang.

“Flyvende firkanter”

Da jeg var på udstilling i Hedensted i lørdags, donerede Ragnhild fra Den lille Lade 4 FQ efter mit valg, så jeg kunne vise, hvordan man maskinsyr puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”. Det er da flot!

Og vi er stadig i gang med at demonstrere og sælge mønsteret i diverse butikker.

I denne uge:

Tirsdag 13/3 kl. 10 – 12:  Patchwork Køge  med Marianne Larsen

Torsdag 15/3 kl 10 – 16:  Den Lille Lade, Ejstrupholm med Pia Toft og Karen Lise Monsberg

Fredag 16/3 kl 11 – 16: Bøgelund, Strib med Kirsten Larsen og Hanne Hector Schrøder

Lørdag 17/3 kl 11 – 16: Bøgelund, Strib med Anna Marie Andersen og Hanne Hector Schrøder

Søndag 18/3 kl 11 – 16: Bøgelund, Strib med Kirsten Larsen og Anna Marie Andersen

 

Hedensted Quilters…

…besøgte jeg i går, det meste af dagen! Dejlig udstilling, de hold i anledniung af deres 15 års jubilæum.

Jeg havde fået lov at komme med puttetæppe mønster 2018, salg og demonstration. Det har jeg gjort før til deres tidligere jubilæer. Det er en dejlig, lille forening, og de syr simpelthen så flotte ting.

Der var både store og små tæpper, tasker, løbere, æsker og mange forskellige småting. Det hele flot arrangeret i et centralt rum på Stjernevejsskolen.

Der var stillet et bord og en symaskine op til mig, så jeg kunne vise, hvordan man syr dette mønster meget nemt på symaskine, og det var der stor interessse for.

Jeg modtog også 3 tæpper fra en tæppetante, som jeg havde aftalt at mødes med (jeg kan ikke fotografere dem i den tåge, vi har i dag!)

Og jeg solgte uventet mange mønstre: 30 stk., det var dejligt!

Her er kig fra udstillingen:

Besøg i Skjern

Birgith og jeg har været i Skjern i dag – der er godt nok langt over Hejnsvig til Skjern fra Fredericia – men Birgith kørte fra Hejnsvig i sin nye lækre 4-hjulstrækker, så det var bare at nyde det!

I Patchwork Oasen demonstrerede og solget vi det nye puttetæppemønster, og det gik rigtig fint, der var helt klart nogle, der skulle hjem og prøve selv. Ikke mindst quilt-as-you-go teknikken, som birgith demonstrerede.

Helle, som ejer den dejlige butik, var igen gavmild og havde lagt stoffer til side til os! Det er en utroligt dejlig butik med mange skønne stoffer! Jeg fik da også handlet en lille smule selv! Det samme gjorde Birgith i lidt større stil! Hun fandt lige, hvad hun manglede til flere tæpper!

Dagene flyver af sted

I denne uge er der 3 flagdage her i foreningen, og de 2 er foreløbig lykkedes fint trods vejret.

Og så flyver dagene af sted, fordi vi har gang i præsentationen af Projekt Puttetæppers mønster 2018 ude i butikkerne. Og det skal følges op på diverse hjemmesider og Facebook, men det er dejligt at konstatere, at det bliver taget godt imod.

Jeg går lige nu og venter på, at sneen skal stilne af, så jeg kan fotografere det flotte sengetæppe, som jeg syede lukkekant på i går (gad vide, hvor mange lukkekanter, jeg har syet på tæpper, som andre har syet?).

Det er så flot, og jeg kan fotografere det på tørresnoren på den lange led, som vil være det rigtige i forhold til den måde, det er syet på.

Det samme gør sig gældende med dette, som også er et sengetæppe til en seng på Julemærkehjemmet Liljeborg, og som blev færdigt tidligere på ugen. Det er så smukt syet og lidt utraditionelt med de “Flying Geese”, der “flyver” i grupper.

I går på Depotgården var Laila blevet færdig med at quilte et meget sødt puttetæppe i friske farver. Det er en gruppe i Sønderborg, der har syet toppen som gruppearbejde, og jeg var så heldig, at jeg havde et smukt stykke stof, som passer perfekt til kanter. Nu skal jeg finde stof til endnu en lukkekant 😉 . Men det er en fornøjelse!

I morgen drager jeg til Skjern for at besøge en patchworkbutik sammen med Birgith, hvor vi skal “på job” og vise det nye mønster og forskellige teknikker. Det glæder jeg mig til.

Succes!

Det ser ud til, at det er en succes, at vi lader puttetæppemønster 2018 demonstrere og solgt i flere forskellige patchworkbutikker – rigtig pænt af butikkerne, at de vil “lege med”!

I går foregik det i Odense, i dag i 2 forskellige butikker på Sjælland, hvor tæppetanter repræsenterede projektet.

Ikke nok med, at der kom patchworkere for at købe mønsteret og for at få det demonstreret (der er et lille fif til, hvordan blokke meget nemt sys på maskine) – der blev også afleveret færdige tæpper + toppe + doneret 4 ruller brede absgidestoffer fra den ene butik – hold da op, det er dejligt!

Det fortsætter på tirsdag i Grenaa, onsdag i Korsør, på fredag i Skjern, hvor jeg selv skal i aktion, i Hjørring og Gassum på lørdag, og ligeledes lørdag besøger jeg en jubilæumsudstilling i Hedensted, hvor jeg selvfølgelig også har mønstre med!

Og sådan fortsætter det indtil 7. april! Det er sjovt og spændende at se, hvor mange, der er interesseret!

Se det samlede arrangement HER

Utroligt smukke tæpper

Nu blev jeg færdig med puttetæppe nr 2 fra City Quilterne, og jeg fik med megen møje taget billeder af dem begge 2! Det var svært at få dem til at hænge bare nogenlunde stille i den kraftige blæst, vi havde – ikke bare i går, men også i morges.

Jeg prøvede – ventede på vinden – prøvede igen – og frøs mine fingre så meget, at jeg har lidt ondt i fingerspidserne endnu, mange timer senere!

Men billederne blev da meget gode, og tæpperne er så smukke:

Og det er altså meget bedre farver, når man fotograferer uden døre, sne eller ej!

Og nu er de hentet og på vej til Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde: 7 puttetæpper ialr + 9 sengetæpper.

Og min sofa er tom igen (så længe det varer!).