Projekt Hyggesokker lodtrækning

Jeg har problemer med at åbne Projekt Hyggesokkers blog. Så foreløbig foregår det her på min egen blog, både billeder af sokker og resultat af lodtrækning.

Det er jo 1. oktober i dag, så der trækkes lod om denne garnpræmie:

lodtraeknings-praemie-3-recovered

4 bundter “Sock It” fra Garnudsalg. dk

Der er afleveret 103 par sokker siden 1. juni, og det betyder, at der er 103 lodder. Jeg har trukket lod på RANDOM.org.

Heldige vindere er strømpepar nr 98, som er strikket af Jonna og Birte fra Hovedgaard!

Til lykke til de 2 meget flittige strikkere!

De sidste pakker modtagne strømper er her:

250916-kirsten-soerensen-8-par

8 par sokker fra Kirsten Sørensen, Glamsbjerg

300916-jonna-og-birte-21-par

21 par strømper fra Jonna og Birte i Hovedgaard

300916-lise-nygaard-12-par

12 par strømper fra Lise Nygaard, Ringsted

At træde på gamle stier…

..er hyggeligt!

Der var én, der sagde til mig i dag, at når hun ikke så noget på bloggen her hver dag, så var jeg nok ude at føjte!

Ja, det har jeg været i dag – jeg var på besøg i Brædstrup, hvor jeg besøgte Aktivitetscenteret Søndergården, hvor jeg har syet og strikket i mange år. Når HANNE’s Patchwork et par gange om året kommer og stiller butik op, kommer jeg næsten altid. Så får jeg hilst på gamle veninder, både patchworkere og dem, der spiller bridge inde ved siden af – det var det hold, Søren startede, da han gik på pension.

I dag var der ikke så mange, de var ikke rigtig kommet i gang pga den forlængede sommer, sagde de!

Men jeg fik da en hyggelig snak, og jeg havde også “stævnemøde” med et par tæppetanter, som vi plejer – så har de færdige puttetæpper med til mig, og jeg har UFO’er, blokke, vat og bagsidestof med til de tæpper, påbegyndt af andre, som de gør færdige.

1609-jonna-habermann-og-bente-bjerre 1609-lisbeth-moeller-1 1609-lisbeth-moeller-2

HANNE havde en stor pose med til mig fra nogle af sine kunder: 50 blokke til tæpper, som Lisbeth snuppede med det samme! og en pose med søde, lyse blomstrede restestoffer fra en anden kunde.

Da jeg kørte derfra havde jeg kurs nordpå, hvor jeg ville besøge Gårdbutikken Katrinelund efter garn til den sweater, jeg er ved at strikke.

Men jeg slog lige et lille slag ned forbi vores gamle hus for at se, hvordan det stod til. Det er nærmest ved at gro til i høje buske og træer, de nuværende beboere vil gerne have natur! Søren ville ikke bryde sig om det – men det er jo ikke vores hus mere, jeg solgte for 3 år siden, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg ville ikke selv kunne holde den store have.

Jeg var så heldig, at min gamle nabo, som jeg så meget til, især efter at vi begge 2 blev alene, lige var ved at cykle op i byen, men jeg fik dyttet ad hende, så hun stoppede (Jeg har aldrig før dyttet med denne bil, så jeg hamrede flere gange, før den gav lyd 😉 ).

Vi fik lige en ½ times hyggelig udveksling af nyheder – tænk hun er netop gået på pension, men efter en måned må hun gerne tage arbejde igen på sin mangeårige arbejdsplads og arbejde nogle timer om ugen, så hun stadig kommer ud, men på mindre tid, og på den måde har økonomi til at blive i sit hus! Dejligt for hende.

Da jeg var ved at køre igen, kom en af de andre naboer hjem efter sin hunde-luftetur, og hunden, som er et krøllet “kryds” i samme farver som “Bodil”, kom langsomt nærmere og kiggede undersøgende på mig. Da jeg så kaldte “Sacco”, fik den fart på – hold da helt op, hvor blev den glad, den ville både nusses og hoppede op ad mig! Den kunne i hvert fald huske den gamle nabo efter 3 år! Jeg blev helt rørt.

Det var dejligt at gense de gode naboer, og når nu Jette er gået på pension, er det nemmere at ses – håber jeg!

Jeg nåede også Katrinelund, og Lene havde det garn, jeg mangler. Men jeg skulle selvfølgelig også kigge lidt i butikken, og jeg faldt pladask for disse smukke trøjer, som er nyheder…

katrinelunds-smilla-voksen-blaagroen katrinelunds-smilla-voksen-carry

…til voksne

katrinelunds-smilla-barn-groen katrinelunds-smilla-barn-blaa

…og til børn.

Jeg nøjedes med at fotografere dem, men dette smukke sjal fra Filcolana købte jeg garn til, det bliver flot. Den gratis opskrift findes HER.

chrysanthemum-sjal

Webstrik Strikkefestival 2016

Det trak lige lidt tænder ud (på en god måde) med en weekend i nogle fantastiske strikkeres hyggelige selskab på Ishøj Vandrerhjem (kan anbefales varmt!). Med en lang køretur frem og tilbage, fordi jeg havde en hel del bagage. Der var heldigvis nogle, der gerne ville køre med mig, så det blev også hyggeligt.

Men kors, hvor var jeg træt i går, så jeg har først fået lavet billeder i dag.

Her er nogle glimt fra weekenden, som bød på strik, strik, strik, salg af overskudsgarn indbyrdes, snak, snak, snak, virkelig lækker mad, kaffe, te, isvand og frugt hele dagen, og smilende, imødekommende personale.

Værelserne er små hytter, bygget som rækkehuse, med plads til 4 på hvert, og vi vælger så selv, hvor mange, vi vil bo sammen: 1, 2, 3 eller 4, prisen selvfølgelig derefter. Jeg havde meget hyggeligt og muntert selskab af Anette, og det passede efter min mening fint med 2. Eget badeværelse, hvad kan man forlange mere!

strik-6

Der blev strikket fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, afbrudt af måltider og enkelte ture, samt et enkelt butiksbesøg:

strik-8 strik-9 strik-7 strik-3 strik-2

Garnsalget havde også succes:

strik-4-garn strik-10-garn

Og jeg havde lidt sten med, som gjorde lykke:

sten-6 sten-5 sten-4 sten-3 sten-2 sten-1

Der blev også strikket udendørs, f.eks. hele lørdag eftermiddag – det var helt fantastisk med det vejr, det fik vi da sol, så der blev røde nakker!

udestrik-2 strik-13-udestrik

Pia blev færdig med en skøn hæklet lama:

strik-11-pias-lama strik-12-pias-lama

Og lørdag aften havde vi pakkeleg – det er sjovt hver gang!

pakkeleg

Annette er knap færdig med et hundetæppe i dobbeltstrik – man kan lige akkurat se snuden på schæferhvalpen – det er fantastisk:

hund

strik-1

Tak for en fantastisk weekend med strik, hygge og sjov! Vi har allerede reserveret til 2019 samme sted!

Nedtælling…

…til weekendens Strikkefestival i Webstrikkerne. Jeg er nødt til at skrive ned, for der er efterhånden mange tråde at samle, og mange ting, jeg skal huske!

Jeg har involveret mig (ligesom for 4 år siden), fordi de, der havde meldt sig som arrangører, har meldt fra. Der var kun én tilbage – heldigvis den økonomi-ansvarlige – så det kneb med forslag til aktiviteter, et skriftligt program at holde sig til mm.

Men det er på plads nu, og det ser ud til, at der er opbakning til forslagene, fra mig og andre, så jeg tror på, at det bliver lige så hyggeligt, som det plejer at være.

Min værelseskammerat har været så fornuftig at kontakte vandrerhjemmet for en aftale om et værelse med senge på gulvet, så ingen af os skal kravle op i en køje! Det er jeg i hvert fald blevet for gammel til!

Jeg har aldrig været på den store strikkefestival på Fanø, som fandt sted sidste weekend. Jeg tror, det er vældig flot og inspirerende, men alt for stort for min smag. Jeg kan godt lide, at vi er en flok – typisk mellem 40 og 70 – strikkere, der hygger sig sammen, snakker, strikker – strikker – strikker – spiser god mad og strikker igen. En hel weekend, og så med små sjove aktiviteter indlagt, samt et butiksbesøg, hvis nogen har lyst.

Jeg har valgt at køre derover, fordi jeg synes, det er uoverskueligt at tage med toget med den blandede bagage, jeg skal have med. Og der er da også et par stykker, der gerne vil køre med mig.

Og Diki? Nej han skal selvfølgelig ikke med. Han har sin velkendte reservefamilie, og der trives han fint!

Hyggesokker til børn på Fjordmark

Jeg har problemer med at komme ind på Projekt Hyggesokkers blog, så nu det det skal jeg have hjælp til. Men jeg kan da vise her de 3 portioner sokker, jeg har modtaget, og som jeg afleverede på Fjordmark i går:

jytte rasmussen 24 parJytte Rasmussen, Værløse, har strikket 24 par sokker

kildevældet 33 parStrikkedamerne på Kildevældet i Hornsyld har strikket 33 par sokker

inga olsen 5 parInga Olsen i Aalborg har strikket 5 par.

 

Pindsvin i haven

Jeg kom MEGET sent (eller tidligt) i seng i nat, for jeg skulle se den semifinale-håndboldkamp – UHA hvor spændende!

Diki kunne da godt nok ikke forstå, at vi ikke skulle i seng, men så tog jeg nattøj og slåbrok på og lod døren stå til soveværelset, så gik han selv i sin seng!

Da jeg gik i senge kl 4,00, hoppede han op i fodenden til mig, det gør han sommetider, men-men-men kl. 4.30 hoppede han ned og lavede sådan en larm, at jeg uden at tænke mig om lukkede ham ud i haven, som han bad om! Og så blev der larm! Jeg var ikke i tvivl om, at det igen var et pindsvin, som han formentlig kan høre grynte, for selv om det var mørkt, stod han et bestemt sted og var meget ophidset. Så mig i bare tæer ud og tage fat i ham og få ham ind, for han vækkede jo alle mine naboer, sådan som han skabte sig! – ja, det håber jeg så ikke, han nåede. Jeg fik kun et glimt af noget rundt, for jeg havde ikke lys, men det har sikkert været den hyggelige fætter, som jeg gerne vil have besøg af, for den siges at spise snegle. Den kan åbenbart komme under det hegn, der holder Diki inde!

Så jeg sov længe! Hele dagen er blevet forrykket. Men nu får jeg da lavet lidt, skiftevis med at jeg har set Viktor Akselsens flotte bronze-kamp – det var sørme flor af den unge mand! Og nu guldkampen, som så ikke var så vigtig for mig 😉 – men så strikker jeg på et tørklæde i vævestrik i batikfarvet garn, der er gået hen og blevet en UFO! – men det må gerne blive længere:

tørklædeOg indimellem syr jeg på et puttetæppe, som en anden har syet blokkene til, det ser ud til at blive fint:

puttetæppe

 

Ny Mariager

Enderne er hæftet – de korte sammensyninger under armene er syet – men den er ikke vasket – min nye “Mariager” af Hanne Falkenberg.

Den tredie, jeg har strikket i det sidste ½ år! Den første var alt for stor, den anden havde min søster ønsket sig – og endelig! nu er der én til mig selv – og den passer!

mariager i pink og lilla ikke vasket

Jeg har kun én gang før taget en “selfie”, men jeg kunne ikke lade være, og heldigvis var 1 af 10 forsøg brugbart! Foran entré spejlet, med en helt tilfældig skjorte under og ikke friseret! – efter at jeg lige har børstet og vasket Diki. Men jeg er meget tilfreds, og er sikker på, at når den er blevet vasket og tørret, bredt ud på håndklæder, så bliver det en yndling!

Jeg giver op! Og hvad så?

Det er sjældent, jeg så hurtigt giver op – men det gør jeg i forhold til denne opskrift med dette ellers lækre hør-garn!

linea garn

Jeg har købt det som kit på en messe, og har selv rullet det op på garnvinderen, så jeg kan ikke lige få det byttet.

Den er meget sød, og farven i hør/bomuld-garnet er flot, om end garnet er lidt hårdt og stift, men sådan er hør-garn.

Der er én pind i mønsteret, med “liggende” masker, som er så langsommelig at strikke i det lidt stive garn, at jeg har kæmpet en hel aften for at strikke bare +én pind! Det gider jeg ikke!

Så nu skal jeg se, om jeg kan finde en anden opskrift til en mere enkel bluse, jeg kan strikke af det garn! Jeg har 400 gram garn, så det skulle nok kunne lade sig gøre.

Jeg har bare ikke tid…

…til at blogge! Det er jo helt galt!

Der er så mange ting på programmet i disse dage – ikke mindst Tæppetante-træffet på lørdag, der er stadig ting at forberede.

Og i går var jeg på en dejlig udflugt sammen med andre fra Tekstilværkstedets mandags- og onsdagshold til 3 steder på Fyn, bl.a. Kunstgården i Skovby v/Bogense, hvor vi så den helt fantastiske patchwork-udstilling, som Eva Johansen, Linnea Hassing Nielsen og 2 andre har indtil 3. juli. Jeg vil virkelig råde alle til at aflægge et besøg og beundre de fine ting.

Vi fik så fin service alle 3 steder! Butik Kastanja i Bullerup v/Odense gav formiddagskaffe og lod os indvi udsalget!

Kunstgården havde lavet lækre sandwichboller til vores frokost.

Og garnbutikken Garniture, som vi ikke havde lavet forhånds aftale med, tilbød straks, da vi 14 trådte ind ad døre, at lave kaffe og te til os!

Det var en dejlig dag!

Her er et lille glimt fra patchworkudstillingen på Kunstgården (mere senere):

eva johansen 8097 eva johansen 8102 karen haugaard 8142 linnea 8109 linnea 8113 tasker 8144