Jeg har i den sidste tid modtaget flere store pakker med hyggesokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark – jeg har bare ikke fået taget billeder. De kommer her:
Kategoriarkiv: Strik
Flotte sokker
Polsk venskab
Min svigersøn har været i Polen på en arbejdsopgave i forbindelse med en video, som han og en fotograf er ved at lave om en fransk/dansk jøde, der undslap Auschwitz i live som ganske ung. Hun har i de senere år holdt foredrag for unge mennesker, især gymnasieelever, i DK for at forhindre, at Holocoast bliver glemt.
I den forbindelse har de nu besøgt Auschwitz og har fået uvurderlig hjælp fra et yngre ægtepar, som er mine mangeårige spejdervenner. Karolina fik åbnet nogle døre for dem, som ellers var svære pga volsom aktivitet fra mange forskellige TV-hold og turister, der besøger den tidligere udryddelseslejr. Jeg har selv været der sammen med Tomek, den anden ½ af ægteparret, da han var ganske ung. Han havde aldrig været der selv, trods sin opvækst i en by få kilometer fra lejren. Og det var en meget stærk oplevelse for både ham og mig!
Dengang kunne man gå lige ind og gå rundt, som man ville, og man behøvede ikke guide. Mange ting er ændret siden dengang – ikke mindst pga terror-muligheden, som naturligvis er overhængende i et mindesmærke af den art.
Det havde været en stor oplevelse for de 2 danskere, som havde fået alle ønsker om at filme opfyldt, så de nu kan redigere og afslutte deres film, som skal bruges i undervisnings øjemed.
Og de havde haft nogle gode timer over et godt måltid mad sammen med Karolina og Tomek, mine gode venner siden først i ’90-erne. Vi har besøgt hinanden flere gange, vi har været i spejderlejr sammen både i Polen og DK, og Søren og jeg var med til deres bryllup i 1996, som de eneste ikke-familiemedlemmer og udlændinge, et festligt, stort bryllup over 2 dage, som vi aldrig har glemt.
Det var dejligt at høre om hans oplevelser og modtage kærlige hilsner og gaver. Karolina havde selv strikket en meget flot bademåtte i kabel-tykt bomuldsgarn, både til min datter (som også har besøgt dem sidst i ’90-erne) og mig.
Den er virkelig flot lavet! Og det er dejligt, at vi stadig har forbindelse med hinanden.
10 par sokker
Glæde på begge sider
Når vi har åbent hus på Depotgården, må vi gerne sælge de ting, vi selv har lavet. Der er stor forskel på, hvad man sælger – og hvor meget. Der er nogle strikkere bl.a., der er meget produktive og sælger meget lækre trøjer mm.
Jeg laver sjældent noget med henblik på salg, men jeg har et par gange solgt noget, der ikke passede mig selv, f.eks. prøvede jeg i går at tage min “Mariager” – en Hanne Falkenberg model, nærmest en stor vest, med for at se, om der var nogen, der kunne passe den, for den var alt for stor til mig, selv om den faktisk skal være stor.
Jeg nåede kun at tage den op af posen, den blev aldrig hængt på en bøjle, før der var én, der gerne ville prøve den. Den passede ikke hende, men uden min medvirken var der en anden, der prøvede den og blev så begejstret, at den aldrig kom af hende igen!
Det var rigtig dejligt, for vi var lige begejstrede begge 2, den klædte hende rigtig godt, både farverne, størrelsen og pasformen, så vi gik og smilede til hinanden resten af dagen!
Og nu har jeg prøvet modellen i 2 sndre str., som en anden har strikket, så nu ved jeg, i hvilken str. jeg skal strikke en ny til mig selv!
Værtindegave – hjemmelavet!
Koncentration
Jeg elsker Hanne Falkenbergs strikmodeller, og jeg har strikket flere af dem – men man skal helst ikke lægge det strikketøj væk for lang tid, for så kan det være meget svært at finde ud af, hvor man var kommet til!
Det har jeg prøvet med denne “Harmony” trøje, som har et lidt indviklet rude-mønster, som er strikket med en typisk Hanne-Falkenberg-teknik, hvor man strikker 2 pinde fra samme side og derefter strikker med begge tråde den anden vej! Og samtidig skal man tage nogle masker løs af og hele tiden tælle!
Nu vil jeg gerne strikke den færdig (jeg kan ikke huske, hvor længe, den har ligget stille), og efter et par tilløb måtte jeg sætte mig helt koncentreret og gennemgå mønsteret på papiret og strikketøjet samtidig for at finde det sted, hvor jeg var sluttet!
Det lykkedes – og nu strikker jeg lystigt på den flotte trøje, som jeg håber kommer til at passe mig! Det kan man aldrig vide, og den er ikke nem at strikke om.
Men samtidig fik jeg så også frisket hukommelsen op på et andet punkt:
Garnet indeholder uendelig meget indigo-farve, og sådan kommer mine hænder til at se ud. Det er næsten ikke til at vaske af, der skal skrubbes!
Hanne Falkenberg bruger slet ikke den farve mere, garnet hedder Day & Night, men jeg er glad for, at jeg nåede at købe det, for det er utroligt dejligt garn, let og behageligt – 50% bomuld og 50% lammeuld. Nu strikkes modellen kun i en lys farve. Jeg skal vist vaske trøjen for sig selv og med flere Dr. Beckmann’s klude, når den bliver færdig.
Karklude
De første karklude til mig selv – de første 2 blev foræret væk.
Nu har de ligget i vand i 24 timer, er vasket ved 60 gr. sammen med håndklæder og er tørre.
Det er et nemt lille håndarbejde, og nu skal jeg så afprøve dem – er de nemme at have med at gøre – kan de vrides effektivt – bliver grimme i brug?
Hønsestriktæppe færdigt
Her er det nu helt færdige hønsestriktæppe til en lille pige, der kommer til verden senere i denne måned. Hendes storebror fik et lignende for 4 år siden.
Det er strikket rundt af almindeligt bomuldsgarn, klippet op, vasket, presset og foret med grøn fleece, der gør tæppet mere blødt, tæt og holdbart, men også skjuler tråde (for små pilfingre!) og trådender.
Vejledning ligger HER til inspiration.
Lodtrækning i Projekt Hyggesokker
1, marts 2016 = lodtrækning i Projekt Hyggesokker, hvor man har ét lod for hvert par sokker, man har leveret siden 1. oktober 2015
Inge nåede lige at få 3 lodder, da jeg modtog 3 fine par sokker i dag:
Der er strikket 122 par sokker i denne runde.
Jeg har netop foretaget lodtrækning via RANDOM.ORG – og vinderen 1. marts 2016 er:
Strikkeklubben på Kildevældet i Hornsyld
Til lykke! og tak fra børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark!