Jeg har været en lille smule “konsulent” for datteren, der har strikket dette utroligt flotte “Christel Seyfarth-sjal” som en gave til BeBe’s opdrætter Elin, som tak for hjælp og vejledning.
Modellen fra Christel Seyfarth, Fanø, hedder “Mongolia”, men garnet har strikkeren selv sat sammen i de farver, hun har valgt, så designet er hendes eget.
Det er vist overflødigt at nævne, at modtageren blev glad! Og hun har aldrig haft noget lignende, så det blev afprøvet uden “øvelse”, men det gør ikke noget, at man kan se vrangen, for så ses det, hvor fint, det er strikket i Fair Isle teknik.
Her er årsagen til den fine gave: BeBe til venstre i skøn samdrægtighed med sin bror Barley. Det er så sjovt at se (og mærke) forskellen på den feminine pige og den kraftige maskuline dreng med større hoved og større poter! De er så fine begge 2! Og jeg er da stolt af datteren, som har arbejdet længe på det flotte sjal. Jeg har aldrig vovet mig ud i noget lignende.
