De 3 friske drenge / brødre i hønsestrik-veste er sønner af én af mine gamle spejdere. Sjovt, når man kan følge dem på Facebook nu, hvor han har fået familie.
Det er Farmor’en, der har strikket vestene til dem, iflg. hende selv inspireret af mine hønsestriktæpper her på bloggen, hvor hun har “stjålet” nogle af mønstrene (hun kunne bare have spurgt!) – vi har kendt hinanden i mange år.
Den yngste af drengene, Julius, er døbt i sin fine vest, og datoen er strikket ind på ryggen. Sikke en sød idé!
Heldigvis blev svigerdatteren meget glad for ponchoen, som passer hende perfekt!
Og se så lige, hvem der sneg sig med på billedet!
Jeg har selvfølgelig selv prøvet den, og den er så lækker, at jeg godt kunne finde på at strikke en lignende til mig selv, hvis Bente Borgstrøm vil spinde garnet?
…og holder det!..
…før man putter den af håndspundet merino nystrikkede poncho i vaskemaskinen!
Og jo – den maskine, jeg købte med huset her, har et lige så godt uldprogram, som den jeg havde før.
Vasket skånsomt ved uldprogram og 30 grader, centrifugeret, men ikke tumblet, selv om tumbleren har en funktion, hvor den kun tørrer uden at køre rundt. Jeg vil hellere lade det lufttørre, bredt ud på et par håndklæder.
Og nu er det tørt og SUPER LÆKKERT!!! Det er en gave til min hjælpsomme svigerdatter, der brugte en hel uges ferie på at pakke ud her hos mig + alt muligt anden hjælp. Hun har ønsket sig det, så jeg håber, at det lever op til forventningerne.
Jeg har ikke noget mønster. Jeg slog op lidt på slump idet jeg skævede efter en anden opskrift, strikkede med 4 udtagninger på hver anden pind, indtil der var skuldre, derefter kun for og bag. Strikkede en vrangrille med mellemrum for at give det karakter og sluttede med ret-riller, til jeg syntes, det gav en pæn kant.
Forbrug: 319 gram håndspundet merino i sort og grå, selvmønstrende.
Jeg kunne måske finde på at spørge Bente Borgstrøm, Hillerød, som har spundet garnet, om at lave noget lignende til mig selv, for den er en drøm at have på! Bente har desværre ingen hjemmeside i øjeblikket, så jeg kan ikke henvise til hende, men man kan finde hende via Facebook.
Jeg tror, jeg skal gå en tur i eftermiddag for at aflevere den og tage billede med indhold!
En fordel ved at have et rimeligt stort garnlager (den eneste fordel måske?!) er, at man altid kan finde noget at gå i gang med – også når man gerne vil opfylde et spontant ønske.
Svigerdatteren, som har hjulpet mig med at pakke ud og stille på plads, kunne godt tænke sig en poncho, sådan en helt enkel, klassisk, strikket oppe fra og ned i sort. Helt sort har jeg ikke lige på lager, men jeg viste hende dette SUPER lækre håndspundne merino i sort/grå/råhvid fra Bente Borgstrøm. Jeg har købt det for flere år siden og havde egentlig en anden tanke med det. Men jeg tror, det er perfekt til en let og enkel poncho, der ikke må kradse og ikke gå op i halsen.
Og så skal jeg have et nemt strikketøj med mig på sygehuset, det passer mig godt. Nu kan jeg finde mine ting i arbejdsværelset, så det blev lige vundet op til håndboldkampen!
Flot synes jeg!
Nu kan den lille “prinsesse” Maja godt gøre sin entré, “prinsesjalet” blev afleveret til de vordende forældre i aften. De blev virkelig overraskede og glade.
Mor’en og den vordende Farmor havde været ude og købe barnevogn i dag, og havde derefter bagt boller, flutes og meget andet til en hel hær, så der er noget at tære på, når familien er blevet forøget.
Spændende, hvor tæt på jul, den lille vælger at se dagens lys!
En hurtig visit hos datteren gav et gensyn med Nissefamilien Kvist-Hector, som jeg har fabrikeret, og som bliver fundet frem hver den 1. december.
De er ikke foreviget hverken her på bloggen eller min hjemmeside før – de er nemlig ældre end disse medier!
Nissemor er vistnok fra 1986, hvor min datter blev opereret i begge fødder ca. 1. december – en stor operation – og jeg sad ved hendes side på opvågningsafdelingen og strikkede efter en opskrift i et ugeblad. Det var den første nisse, jeg strikkede – senere strikkede jeg mange flere, der f.eks. blev brugt som lotteri-gevinster ved spejdernes julemarked. F.eks. har jeg genset en familie hos naboen, som købte den i en kinesisk auktion, hvor han bare blev ved at byde over, til den var hans!
Denne nissekone blev rødhåret, fordi datteren farvede sit hår knaldrødt lige før indlæggelsen, og hun havde oprindeligt sivsko og blev døbt Marie efter en en meget omsorgsfuld ældre sygehjælper.
Nogle år senere fik jeg en “fin” hentydning om, at der jo nu var en mand i huset, så der burde måske også være en nisse af hankøn?
Den lille nissedreng tilhører i virkeligheden den ældste af drengene, som er født i 1996, og som jeg troede ville blive ægte rødhåret!
5 år senere, en uge før jul, fik jeg igen en utvetydig henstilling
Så måtte jeg jo i gang igen, så den manglende nisse kunne indtage sin plads!
Den blev, til ejerens senere store fryd, større end storebrors! De er jo ikke strikket efter mål!
Jeg blev vist træt af at strikke nisser, så desværre er det ikke alle i familien, der har fået en nisse!
Måske….?
Min seng her er noget højere end den i det gamle hus, så Diki kan ikke selv springe op – tror han (og jeg), så han får lige en hjælpende hånd
(han har altså ikke gule øjne, men sorte, jeg kan bare ikke få det gule væk) – så her er jeg mor!
Meeen pludselig i går, mens jeg var ved at rede seng, fløj han op i sengen selv! Jeg tror bare ikke, han ved, at han kan. Men han har sådan et flot højt, graciøst spring, det så helt ubesværet ud.
Som før nævnt får jeg store breve og pakker næsten hver dag, og så bliver han helt elektrisk, indtil han får en stor kuvert, han kan ruske – den får bare ikke for lidt!
I dag fik jeg fra Jytte en pakke med 14 par dejlige sokker til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, og 12 blokke til puttetæpper! 
Postbudet har fået sin gang her! Forleden dag kom disse skønne sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, og i de sidste dage er der komme flere toppe (oversider) til puttetæpper.
I dag kom Grethe med ca 300 blokke, syet efter årsmønsteret i Projekt Puttetæpper + et færdigt tæppe – så der er noget at tage fat på! Grethe havde selv modtaget 200 blokke, som var syet til toppe, som hun laver færdige.
Jeg har købt dette garn for længe siden af en strikker, der solgte ud af sit lager (det kan være en nødvendighed at rydde ud engang imellem).
Og jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville bruge det til, nemlig en FLS = February Lady Sweater, som jeg har strikket flere gange før, både til mig selv og til andre:
Til den ene svigerdatter, strikket i alpacca.
Til den anden svigerdatter, strikket i lammeuld og alpacca.
Og til mig selv – men den blev for tynd, strikket i Geilsk bomuld & uld, den 2-trådede, som senere udgik. Den bærer sig ikke, og den slides f.eks. i halsen.
Men den her skal nok blive god. Garnet er utroligt let og lækkert sort/koksgrå fra Karen Noe i lammeuld og silke med neps (hvad mon det er ?).
ØV! Da jeg skulle til at lukke af til hals på den lille stribede raglanbluse opdagede jeg, at jeg havde talt forker, da jeg delte til for- og bagstykke, så det var en OMMER!
Strik baglæns – pille op og forfra igen – men nu er jeg på omgangshøjde og denne gang er det rigtigt.