På mit dørtrin

Der stod en pose helt fyldt med dejlige sokker udenfor min hoveddør i går aftes! Vi har ellers lige haft lodtrækning, og så er der allerede de første 16 par sokker til næste runde, som slutter 1. februar 2014.

081013 jonna i hovedgaard 10 par

Jonna alene har strikket disse 10 par! De er bare flotte i glade farver.

081013 vejle husflid 6 par

Og disse 6 par er strikket af andre fra Vejle Husflid. Tusind tak, de kan komme med til Fjordmark allerede den 24., hvor de fejrer 75 års jubilæum på julemærkehjemmet.

Pause-strik

Jeg skulle jo have været til Webstrikkernes festival i denne weekend, og var tilmeldt for meget længe siden, men jeg måtte melde fra, dels fordi jeg ikke kunne være sikker på, om helbredet holdt – dels pga flytning. Det er jeg selvfølgelig ked af, for det er en rigtig dejlig weekend sammen med andre strikkeinteresserede, og det er i Maribo med et virkelig spændende program. Så jeg håber, at de har haft en god oplevelse! Desværre får jeg ikke alle forudbetalte penge tilbage, det er ærgerligt, men mere ærgerligt for hende, der skulle have været af sted sammen med mig, og som ikke ville tage af sted alene. ØV!

strømper

Jeg kompenserer lidt med et lille pause-strikketøj! Jeg strikker normalt ikke ret mange strømper, men det er så nemt, når man bare lige skal slappe lidt af indimellem oprydning, pakning og underholdning af en lille pjevset hund, som ikke er spor glad for at ha’ den krave på! Nåh ja, og så trænger jeg faktisk til nye, varme sokker!

Lækker – lækker!

lottes poncho 3

YES! Jeg tænkte nok, at det lige var en poncho for min lillesøster! Hun har da også selv valgt modellen, som jeg har strikket til hende.

Let og lækker, strikket i mørkegrå Mohair + Wool og Tussah Silk (til kraven) fra ONIONKnit – model 1320 Poncho med løbemasker.

Den var nem at strikke på tykke pinde, og jeg er rigtig glad for, at den er smart til hende.

Et lille rask garn-udsalg

Et alt for stort lager af garn er blevet nedbragt ved et lille udsalg i strikke-caféen på Søndergården. Alle strikkere kan vist nikke genkendende til, at lageret stille og roligt vokser – og pludselig er alt for stort. Og jeg har jo ikke plads til det hele i mit lille nye hus. Noget er allerede flyttet ind i skabene i mit nye arbejdsværelse, men der var stadig en del tilbage.

Så jeg fyldte en stor taske og tog den med ud på Søndergården, hvor jeg for meget lave priser solgte ud til stor tilfredshed for både mig selv og køberne!

Dejligt!

Let og lækkert

poncho start

Jeg er snart færdig færdig med den første halvdel af den superlette, lækre poncho i mohair, som jeg strikker til min lillesøster.

Der har været en del ventetider på sygehus, hvor det har været et nemt strikketøj at få tiden til at gå med, så det skrider fremad. Den skal nok bliver lækker.

Hyggesokker

I Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark har der været strikket sommeren over, og der begynder nu at komme pakker med dejlige sokker.

Bl.a. har Jytte i Værløse brugt sin lodtrækningspræmie fra juni til at strikke 7 par lækre pigesokker!

Dejligt! Der trækkes lod næste gang 1. oktober imellem dem, der har strikket sokker siden 1. juni – 1 par sokker = 1 lod i lodtrækningen.

Klar – parat – start

poncho start

I søndags tog min lillesøster og jeg i fællesskab beslutning om, at det var denne lækre poncho, jeg skulle strikke til hende – i går kom garnet, og det var jeg naturligvis nødt til at gå i gang med straks!

Det er super lækkert mohair/uld, halsen bliver strikke at Tussah silk i samme farve, (så det ikke kradser).

Det er en noget anderledes opskrift at følge, så jeg måtte læse den igennem nogle gange, før jeg forstod meningen, men så er det også nemt. Maskemarkørerne er måske ikke nødvendige, men så er jeg sikker på, at jeg kan finde de rigtige steder, hvor maskerne skal løbe!