Sådan! Hanne Falkenbergs “Patent”. 

Den er rigtig dejlig, og jeg er godt tilfreds. Den har været lidt sen at strikke – det er patentstrikning jo. Men jeg kan godt lide Hanne Falkenbergs måde at strikke patentstrikning, det er enklere og ikke så løst, som det jeg har strikket før.

 Farven er flot, synes jeg, og jeg har ellers aldrig gået i grønt. Og så er det en finurlig måde at strikke den på – næsten uden sammensyninger – kun under ærmerne.

 Fine detaljer..

 ..på kanter..

 ..og ærmer. Den bliver jeg glad for.

En af grundende til, at jeg ofte har flere strikketøjer i gang samtidig, er at garn er så forskelligt at strikke af. En anden grund, at jeg gerne vil strikke noget med mønster, men også noget, jeg ikke behøver at kigge på, når jeg strikker.

Nå ja, så er der også det med, at jeg fristes til at begynde på noget nyt, selv om jeg ikke er færdig med det andet (eller tredie eller..)!

Men der er en grund mere: jeg har svært ved ikke at spænde, når jeg strikker at u-elastisk, tykt garn på tykke pinde. Altså – det er helt håbløst for mig at strikke på pinde nr 12-15, det oplevede jeg sidste år, da jeg strikkede den tykke trøje til min svigerdatter i Aláfoss Lopi, jeg troede, jeg aldrig blev færdig! (det troede min svigerdatter også).

Men hvis garnet er u-elastisk, giver det også problemer, selv om pindene er nr 4½ – 5. Og så er det, at jeg er “nødt til” at strikke noget andet af tynd uld på pind 3, skiftevis!

 Nu er jeg f.eks. ved at strikke Yakcardigan fra MARKNO af noget dejligt, blødt, men usmidigt yak-garn på pind 4½/5. Jeg er sikker på, at det bliver en lækker cardigan, men jeg får ondt i skuldrene, hvis jeg strikker længe.

Så jeg er startet på Håndevending fra Geilsk, som er med tynd uld, pind 3 og foreløbig et nemt mønster. Så skiftes jeg (og syr puttetæppe indimellem), så går det!

Og nu går jeg – med Whisky ud i solskinnet!

Sikke nogle lækre, tykke sokker, der er kommet i dag til Projekt Hyggesokker. De lever virkelig op til projektets navn.

Jeg har været ude for at købe en stor hægte til min “Patent”, som nu er helt klar, vasket og tør. Men det havde min “yndlings-garnpusher” desværre ikke. I stedet har jeg købt en stor knap i horn, den er altså flot, og jeg kan skifte den ud, hvis jeg fortryder. Lenes mor Inger og datter passede butikken i dag, og Inger syntes, at trøjen er god til mig – den føles også rigtig, så nu må jeg lige have den knap + en trense syet i, så venter kameraet.

Susse syntes, at Christina og jeg skulle strikke noget sjovt her i ferien og sendte mig en idé.

Det er også rigtig sjovt, og det er en effektiv pulsvarmer, så dem kommer jeg til at lave flere af.

Men først skulle jeg prøve selv, og så skal Christina lære at strikke på 4 pinde og/eller “Magic loop” – hun vil rigtig gerne strikke OG lære nyt.

Senere skal jeg vise, hvordan!