Hov! Der er brug for flere…

…hjemmestrikkede sokker, fandt jeg ud af, da ældste barnebarn Frederik fik dem, han havde ønsket sig i julegave!

sokker

Så jeg har fundet mere lækkert strømpegarn frem, for både Far’en og begge store sønner (20 og 15 år) mangler påtrængende. De elsker hjemmestrikkede sokker om vinteren, og de har simpelthen slidt dem op – eller er vokset fra dem – også dem, de arvede efter Morfar.

Strømpestrikketøj er godt til en film eller avislæsning!

Gem

Jeg nåede det – og så må noget andet vente.

Jeg nåede den sidste julegave!

frederiks-sokkerEt stort ønske opfyldt: sokker i str. 45!

Og så gør det ikke så meget, at min Citi cardigan (mystery) ikke er nået så langt:

231216-citi-cardiFarverne er blevet bedre denne gang. Nu vil jeg glæde mig til at strikke på den i juledagene.

Og så vil jeg gå ud til den rødkål, jeg har lovet at medbringe til julemiddagen i morgen.

Produktiviteten i Tekstilværkstedet

Der produceres rigtig mange flotte ting på Tekstilværkstedet på Depotgården i Fredericia.helles-log-cabin

Helle blev færdig forleden med dette flotte tæppe, syet af Bali stoffer i forskellige pink farver. Helle syr “på amerikansk” =  små bitte for- og bagsting i hånden, det er så flot! Laila har quiltet tæppet på long-arm-maskinen. laila-quilter-babytaeppe

Laila har også quiltet 2 babytæpper.

lailas-babytaepper

ruths-paper-piecingOg Ruth har syet og quiltet 2 flotte tæpper til julegaver

ruths-irsih-chain-3

aja-quilterAja har syet og quiltet et meget yndigt tæppe

lis-grydelapLis har syet meget kønne og praktisk grydelapper/grillvanter

annies-domino-strikOg Annie har strikket en meget smart tunika i domino-strik!

 

 

 

 

Jule Kalender strik

Det var en svær start på City Cardi Mystery KAL (KnitALong) – dels kom jeg senere i gang end 1. dec., men pyt med det – dels og værre var, at jeg lavede fejl i det vævestrik, man strikker på ærmerne, så det ikke lignede noget! En anden vanskelighed var, at man snor 5 nøgler om hinanden ved farveskift – det er lidt indviklet!

Der er flere, for mig nye, teknikker, så det er sjovt. F.eks. ribkanten i halsen, som hedder “fredagspatent” og vævestrikken, som er mere enkel, end den, jeg strikkede for nylig i et halstørklæde.

citi-cardi-start

Men nu har jeg fået rede på både det ene og det andet, så nu går det fint, og jeg synes, det ser godt ud. Og det er super lækkert merino garn i farver, som man selv har valgt.

Man får en lille del af opskriften hver dag 1. – 24. december!

City Cardigan fra Cashmere Company

Gem

Gem

Gem

Gem

Kalender strik

Jeg har før deltaget i kalenderstrik eller andet “mystery”-strik (eller -patchwork), og det kan være rigtig sjovt – også selv om man måske ikke bliver færdig til deadline.

HANNE’s DHU / DHA er gode eksempler, og dem har jeg deltaget i med fornøjelse mange gange.

Jeg strikkede også en Hanne Falkenberg vest “Blues” som optakt til OL i 2008 – det var med inspiration fra en strikkehjemmeside, Ravelry. Der bestemte man selv, hvad man ville strikke.Den blev først færdig længe efter, men det betyder ikke noget.

Nu er jeg blevet fristet til at strikke en lækker cardigan “City Cardi” fra Cashmere Company. Det foregår også som mystery, sådan at man køber garnet som kit, hvor der er det, man skal bruge, men opskriften kommer i mails, én hver dag fra 1. – 24. december. Og man ved ikke, hvad det ender med!

Ovenikøbet får man også links til små youtube-video’er med forskellige strikketips – det er super fint!

Og sikke da en service! Jeg købte den i går eftermiddag på webshoppen, og jeg regnede ikke med at modtage noget før efter weekenden. Men allerede i dag fik jeg mail om, at pakken var sendt i går! Og allerede her til morgen fik jeg en sms fra Post Nord om, at pakken ville blive bragt ud i dag! De ville gerne vide, hvordan jeg ville modtage den, hvis jeg ikke var hjemme! Og mens jeg læste sms’en, ringede det på døren – og der stod postbuddet! Hold da lige op! De kan altså godt – Post Nord! Det er nok sendt som Quick-brev, men det har jeg ikke betalt for, så det er også service fra butikken!

city-cardi-garn

Her er garnet – der kunne vælges mellem mange forskellige sammensætninger. Og der er vedlagt en anbefaling af at give de mørke farver et eddike-bad, før man vinder det op. Det har jeg aldrig prøvet før. Men jeg har flere gange strikket med håndfarvede garner, der smittede forfærdeligt af, mens man strikkede, så jeg vil bruge den fine vejledning.

Jeg glæder mig allerede, jeg har modtaget de første 3 dages opskrifter pr. mail.

 

Hyggesokker

Jeg har modtaget 2 store pakker med dejlige hjemmestrikkede sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark, og alle sokkerne er sendt sammen med 13 tæpper forleden dag.

251116-britta-rasmussen-12-parBritta Rasmussen, Jyderup, har strikket 12 par flotte sokker.

251116-kildevaeldet-37-parStrikkedamerne på Aktivitetscenter Kildevæld i Hornsyld har strikket 37 par sokker i mange forskellige størrelser.

Jeg bliver vist aldrig fan af Post Nord

Det er simpelthen så dårlig service, man får af Post Nord!

Joh – når jeg har hentet et pakkebrev på postudleveringen (et supermarked), så får jeg omgående en mail og bliver bedt om at anmelde dem på Trustpilot – nej det får de mig ikke lokket til, for det sker jo kun, når det er sendt til afhentning.

Når det er et brev, der er sendt til aflevering i min postkasse, så bliver jeg ikke spurgt om at anmelde noget!!!

Men så skulle de også få en ordentlig skideballe!

I dag modtog jeg omsider et “maxi-brev”, helt normalt frankeret, sendt 17.nov. fra Nordjylland og altså først modtaget 11 dage senere, i dag 28. nov.!

Det var et strikkekit, købt i en webshop, og jeg nåede da at efterlyse det efter 1 uge og igen i dag. Der er ikke noget at laste butikken for, jeg kan jo se af poststemplet, hvornår de har sendt det. Men butikken kan ikke efterlyse et brev, som der ikke er “Track and Trace” på – man skal bare vente! Og hvor ser man efterhånden mange eksempler på, at det kan tage uger eller mere for ganske almindelige forsendelser at komme frem!

bricks-kit

Men nu lå det så i postkassen senere i dag, og der er slået op til et tørklæde af det meget lækre Coast garn, som jeg ikke har strikket af før.

Sikke da en dejlig dag med Julemarked

Det er lidt tidligt, synes jeg, når julemarkederne begynder allerede midt i november. Men det er nok sådan, det skal være, hvis man gør sig håb om at sælge nogle af de fine, hjemmelavde ting til pynt eller gaver.

depot-jul-salg-7Og der var masser af ting i slagsboderne på gangene, mens mange af brugerne arbejde på værkstederne, så besøgende kunne se, hvilket dejligt sted, det er. Og der var stor interesse.

depot-jul-salg-4Der var masser af søde keramikting..

depot-jul-salg-6..og grønt i både naturlig og kunstig udgave!

depot-jul-salg-5Den søde udendørs dekoration med en keramikrose og sløjfe af cykelslange til venstre står nu uden for min dør!

depot-jul-salg-1Fra Tekstilværkstedet var der flotte trøjer..

depot-jul-salg-2..og tasker..

depot-jul-salg-3..til salg. Jeg solgte 2 trøjer, den ene for Christina, nemlig en trøje, som jeg har strikket til hende i fødselsdagsgave, men som hun ikke bruger! Jeg sendte hende en sms og overførte pengene med det samme, så var hun glad! Jeg solgte også 2 par pulsvarmere, så jeg var godt tilfreds.

depot-ajas-top-quiltetDer blev også quiltet på long-arm-maskinen. Dette fine tæppe, som Aja har syet, blev quiltet af Laila..

depot-ajas-top-quiltet-detail..se detail-billedet, hvor man også kan se de flotte broderede blomster.

depot-ruth-lineal-quilterSenere quiltede Ruth sit super flotte tæppe med en speciel teknik, som kun hun kan, med lineal!depot-ruth-lineal-quilter-bag

På bagsiden kan man se, hvor præcist det bliver!

depot-ruth-lineal-quilter-faerdig

Det blev så flot!

Dejlig dag! Og så ses vi igen i morgen til hverdagen!

Ballerina – rød

ballerina-roed-5

Min Hanne Falkenberg Ballerina nr. 2 er blevet færdig. Den første var i dæmpede blå farver – det er denne ikke!

ballerina-roed-2

Jeg har byttet mig til det originale kit for en anden trøje, der var alt for stor til mig. Denne er også , HF’ modeller er ofte store, og den er strikket i S, men jeg synes den er OK !

ballerina-roed-1

Jeg er rigtig glad for den. Og jeg er vild med farverne!

ballerina-roed-4 ballerina-roed-3

Og så har den en flot ryg!

ballerina-roed-6

Svigerdatteren tog en masse billeder – og Diki ville som sædvanligt også med!