Se TVSyd om Martin på julemærkehjemmet Fjordmark

En god udsendelse i TVSyd i går, 12.8. om Martin, der er så heldig at få et ophold på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund – se HER

Jeg har efterhånden besøgt Fjormark en del gange og bliver glad hver gang – og det bliver jeg også, når jeg ser denne udsendelse – med den detalje, at det flotte sengetæppe på Martins seng er ét af de 35 sengetæpper, som Projekt Puttetæpper syede til Fjordmark som et særskilt éngangs projekt for 5 år siden.

Det er nogle af de samme tæppetanter, som fortsat syr “puttetæpper” til børnene på Fjordmark og de 3 øvrige julemærkehjem, der har syet disse tæpper + et tilsvarende antal til Julemærkehjemmet Hobro. Et skønt projekt, som mange medvirkede til foruden at de syr de tæpper, som børnene får som personlig gave. Som f.eks. dette:

1307 blok 2010 rita

Lyn og torden lige uden for vinduerne

Jeg vågnede kl 06 efter en helt rolig nat med lidt smerter – og nu har jeg lært, at jeg skal bede om smertestillende, før det bliver slemt.

Lige før sygeplejersken kom, fløj døren til gangen op pga vindstød gennem vores udluftningsvinduer, så jeg lukkede dem – og så skal jeg ellers love for, at det bragede løs udenfor!

Afdelingen ligger på 4. sal, og vi har en flot udsigt over det grønne areal med P-pladser (og fra spisestuen ud over fjorden og lystbådehavnen), så jeg fik lys-show lige udenfor vinduerne – nogle af lynene var meget tæt på, det var meget flot! Og vand! Det lignede skybrud, og natsygeplejersken, som skulle hjem 1 time efter, havde bare shorts og T-shirts til hjemturen. Men jeg tror, det var ovre på ½ time.

Nu er der taget blodprøver, målt blodtryk – det har været fint hele vejen igennem – givet antibiotika intravenøst og flere håndfulde piller! Jeg har også fået en lille skål müsli med mælk og en kop te.

Så nu vi se, om det er godt nok til at komme hjem.

“Vi skal nok passe godt på dig”..

..sagde lægen, da han forklarede den kommende operation torsdag 1. august om morgenen, hvor de store sten i galdevejen i leveren ville blive fjernet igennem et rør ned gennem halsen. Sovemedicinen “slog mig ud”” øjeblikkeligt, og jeg mærkede heldigvis ingenting, før jeg vågnede og fik at vide, at det ikke var lykkedes at få stenene ud, men der var lagt et dræn.

De havde fortalt, at der er en meget lille risiko for, at man kommer til at “påvirke” bugspytkirtlen, men desvære var jeg så i den lille risikogruppe, viste det sig efterfølgende.

Det har været voldsomt. Kvalme og opkastninger både på opvågningsafdelingen og senere på sengeafsnittet. Meget værre var smerterne i mellemgulvet og over lænden, som er symptom på betændelsen.

Der er “kun” gået 4 dage – det føles som mindst det dobbelte!

Jeg havde pakket en taske med bog, strikketøj og sytøj, det blev ikke rørt – aviser, TV og blade havde ingen interesse.

Jeg sov og sov og sov – også når datteren og Ebbe var på besøg.

Jeg fik lært at sige til, når jeg kun havde lidt ondt, så kan de bedre hjælpe mig, end hvis det først er rigtig slemt.

Jeg fik også lært at drikke og at måle både, hvad jeg drak og hvad jeg tissede! Der skulle helst måles 1500 ml – og jeg præsterede næsten det dobbelte!

Jeg blev en af de patienter, vi ser i TV: usikker gammel kone i slatten, hvid badekåbe manøvrerende med drop-stativ ud på det lille “badeværelse” (læs skyllerum), tisse i bækken, måle op og skylle ud! Kanyle i hånden, beskyttet af “handske” af net, klar til næste injektion eller næste pose saltvand. Jeg er nem at stikke i og ikke pivet, men den ene hånd blev “ødelagt” af et forkert prik, er helt blå og kan ikke bruges mere.

Jeg føler mig som stukket gris 🙂

Personalet har travlt, så man venter og venter! Heldigvis er medpatienterne søde og hjælpsomme og viser, hvor der er baderum, låner én shampoo – jeg havde jo kun pakket til én overnatning!

Man lærer også at spørge efter skiftetøj – ofte flere gange, før de husker det.

“Nu venter vi på, at det bliver mandag”,  er en sætning, det gentages. Nogle sendes hjem på “orlov”, så fortsætter behandlingen. Det må jeg ikke, “tallene” er for dårlige, men jeg skal have taget røntgenbillede, og så skal der konfereres med Århus, der har større erfaring med min operation. Måske skal jeg køres derrtil.

Vente – vente – sove – sove. Mere antibiotika.

Endelig på 5. dagen kl. 02 om morgenen vågner jeg helt uden smerter! Jeg ligger bare lige så stille og nyder det! Sover igen og vågner helt gennemblødt, så alt bliver skiftet.

Det blev ikke til noget med røntgen og Århus i denne omgang. Datteren kom efter aftale for at deltage i stuegang kl 10.00 – det blev først kl. 13.00 efter flere rykkere!

Beskeden er nu, at jeg skal have mere antibiotika, og måske kommer jeg hjem i morgen og vil senere blive indkaldt til operation i Århus!

Datteren og Ebbe har boet hos Diki, i går havde de ham med på besøg i Fredericia, og senere, mens datteren besøgte mig her, gik Ebbe og Diki tur i det grønne område omkring sygehuset, hvor jeg kunne se ham fra altanen, men han ikke kunne se mig! (og jeg holdt min mund!) Han har hygget sig med Ebbe i haven. Jeg håber, jeg er hjemme hos ham i morgen!

Arrogance hos ryttere

På vores formiddagstur til Ring Sø – dette skønne område, som bruges af mange – så jeg nu igen hestepærer efterladt lige på gangstien/det grønne græsområde helt nede ved søen, hvor kommunen hvert år spreder en stor bunke fint hvidt sand til glæde for os alle sammen.

Som hundeejer bemærker jeg tit, at folk skriver læserbreve mm om hundelorte, som ikke bliver samlet op, og det kan jeg godt forstå.

Men hvorfor gælder der andre regler for heste?

Jeg læser eller hører sjældent nogle, der brokker sig over, at heste åbenbart frit kan lægge deres efterladenskaber – hvorfor den forskel? Faktisk er “pærerne” mange, mange gange større end min lille hunds beskedne lort. Men de store pærer bliver liggende der, hvor mange familier lader deres småbørn lege i græsset, eller børnehaver og SFO tager på udflugt med madpakker, fiskestænger osv for at give børnene en dejlig dag.

Der har i de seneste år også været (voksne) ryttere, der ugenert rider på skolestien ned til søen, helt heroppefra vores kvarter på den sti, hvor man hverken må køre på knallert eller ride. Der er tydelige skilte flere steder. Jeg har råbt efter dem, men det ignorerer de, og hvis jeg fortsætter, siger de, at jeg skræmmer hesten! Jeg har undladt at råbe inde i tunnelen, for så ville det da først blive farligt. Jeg kan slet ikke forstå, at de tør trække hesten igennem den lave tunnel under landevejen.

Jeg synes heste er dejlige dyr – tag ikke fejl – og jeg synes, det må være dejligt at ride ud i naturen, men de må ride, hvor der er plads og ikke genere fodgængere og cyklister.

Når jeg kører til “Den lille Lade” (patchworkbutik), kører jeg altid ad den meget smukke rute over Vrads Sande og Gludsted, der er sommetider både heste og hestevogne med kaleche, det må være en dejlig måde at holde ferie! Helt naturligt sætter jeg farten yderligere ned og lister udenom dem for ikke at skræmme hestene, vi kan jo godt tage hensyn til hinanden.

Hvorfor kan hobby-ryttere ikke tage hensyn? Jeg synes, de er arrogante ud over al måde, de føler sig åbenbart bedre end andre!

Som han kan vride sig – Diki!

Nu blev Diki vaccineret og kigget efter hos dyrlægen, og fik samtidig klippet kløer. Hold da op, hvor kan han vride sig, når han ikke er tryg ved situationen, lille pivskid! Men han er rask og frisk, og så må vi se at finde en ny dyrlæge, som vi forhåbentlig kan blive lige så glad for, til næste gang.

Der bliver mange ting at huske at melde af og til, adresseændringer og meget andet!

Nu har både min købers advokat og den advokat, jeg har engageret, sagt god for hhv salg og køb, så der skulle ikke være flere hindringer. Jeg har ikke haft brug for en advokat før, og det er mange år siden, Søren har brugt advokat til noget, men jeg var blevet rådet til at rådføre mig et advokatfirma, der er specialister i bolighandler, ikke mindst andelsboliger, fordi der har været så mange dårlige sager med “farlige” lån og anspændt økonomi, men som jeg havde ventet, er denne andelsboligforening helt OK. Det er rart at vide!

Det er godt at have gode venner..

..og at vide, hvem der kan og vil hjælpe med hvad!!

fyldSer det mystisk ud? Det er rester fra syning af hynder og topmadrasser – dejlig tyk og quiltet vat, noget af det med stof på den ene side, noget med stof på begge sider!

Et af julemærkehjemmene har ønsket sig nogle hynder til bænke i et nyrenoveret anneks, der bruges til forskellige former for spilleaktiviteter, og til afspænding med efterfølgende tegning.

En af af de dygtige tæppetanter og jeg vil gerne lave de hynder, det er kun 8 hynder, det drejer sig om, og jeg vidste lige, hvem jeg skulle spørge om fyld! En af Kludekonerne har nemlig en fortid på en systue, hvor de lavede topmadrasser og betræk til sovesofaer, og hvor de gerne måtte tage rester og fejlskårne stykker med hjem. Det har jeg før fået til sækkestole til børnebørnene og hundetæpper! Og heldigvis har hun stadig noget tilbage – og vil meget gerne af med det.

Så der kan blive nogle dejlige hynder til børnene!

Rygtet havde fortalt det …

… så det var ikke nogen overraskelse – men jeg er sur alligevel!

Danske Banks filial i Brædstrup lukker helt – ikke bare for kontanter, som jeg løb ind i, da jeg ikke kunne sætte en pose mønter ind. Men HELT – også pengeautomaten.

De flytter til Horsens, angiveligt for at gøre det bedre! HA, ha! Hvad bilder de sig ind? Det kan da kun blive en bet for deres kunder, ikke mindst ældre, der f.eks. ikke har en PC og netbank, eller en bil for den sags skyld. Og I Horsens filialen kan man stå i kø i uendelighed, både for at blive betjent og for at hæve penge i automaten.

Nej, de kan tro nej! Jeg skal ikke være til grin for mine egne penge – så selvfølgelig skifter jeg til en anden bank – jeg er vist ellers en meget god kunde, der ikke volder meget besvær og ikke skylder noget, så nu vil jeg se, hvilke vilkår jeg kan få på den anden side af gaden.

Èn ting er at de har gjort det så dårligt, at de bliver nødt til at lukke en masse filialer – det er da dem selv, der ikke har forvaltet deres midler godt nok – men at de også vil bilde kunderne ind, at det skal blive bedre?!! Hvor dumme tror Danske Bank, at vi er?

Dejlig påske, sommertid og fødselsdag

flag

Nu er her stille igen! Men det har været dejligt med besøg i flere dage af Victor og hans forældre.

Vi har hygget sammen og hver for sig – da Diki og jeg var til Tibbe-fødselsdag. Og lørdag spiste vi en “lille” påskefrokost (lille i sammenligning med de kæmpe påskefrokoster, vi ellers har haft som skik tidligere), men alligevel så meget mad, at vi ikke kunne rokke med ørerne! Jeg havde inviteret Sørens 2 kusiner, som jeg er glad for stadig at have god kontakt med, og de var meget glade for at opleve både Victor og Diki og den måde, de har glæde af hinanden på.

Vi skulle selvfølgelig have snaps til frokosten, så de havde fået besked på at tage deres dyner med, så de kunne sove her. Det er godt, det er et stort hus (selv om jeg gerne vil sælge det) og jeg havde jo med yngstesønnens hjælp fået pakket alle de puttetæpper, der ligger klar til afsendelse efter påske, og alt det meget stof, Projekt Puttetæppper har fået doneret, væk. Så der var sovepladser til alle.

Det lille ekstra krydderi var, at den ene af kusinerne har fødselsdag i dag, så vi hejste flag i morges og hentede rundstykker til et dejligt morgenbord med blødkogte æg, morgendram og det hele. Fødselaren var helt rørt over, at vi fejrede hende, vi havde ikke snakket om det på forhånd, så hun havde sikkert ikke regnet med, at vi huskede datoen.

Og nu er sommertiden så startet, og dermed flagsæsonen. Søren og naboen aftalte for mange år siden, at vi flager om søndagen. Det gjorde vi også i min barndom, og det holder vi ved om sommeren. Nu har jeg så læst, at “politisk korrekte meningsdannere” mener, at vi ikke skal flage for ikke at genere de danskere og indvandrere, der har en anden baggrund. Det er da simpelthen noget pjat! Det er da vores land, vores flag, og det må vi gerne være stolte af. Vi flager da ikke for at genere nogen. Jeg er jo så heldig at have en dejlig svigerdatter med udenlandsk baggrund, og dansk stasborgerskab, og hjemme hos dem flager de sandelig også, når der er anledning til det. Mon ikke vi skal undlade at være så hysteriske?

Så der flages på matriklen i dag, for fødselsdag, Påskedag og søndag!

 

Vordende besøgshunde

Vi er trætte, Diki og jeg! Efter en hel dag sammen med 6 andre vordende besøgshunde, deres mennesker og en hundeadfærdsinstruktør!

Meget vellykket dag med en god indføring i, hvad det vil sige og kræve at være besøgshund og -ven i forhold til ældre mennesker. Og en afsluttende test af den enkelte hund.

De fleste af hundene var ganske unge, og det var ilfg. instruktøren, Signe, rigtig godt, fordi de så går til opgaven mere åbne, end hvis de var ældre. Vi fik en masse nyttige oplysninger og idéer, og vi skulle hver især fortælle om vores hund, dens temperament og adfærd osv. Under dette foredrag blev Diki lagt ud i bilen! For som den teenager, han er, hylede og peb han konstant, fordi han meget hellere ville lege med alle de dejlige hunde, end sidde stille! Det er han vant til, så fik han sig en lur.

Efter foredrag og frokost blev hundene testet af instruktøren, og det klarede Diki flot. Jeg skal træne lidt med ham, for at han ikke skal være reserveret i forhold til fremmede, og så skal jeg forsøge at fede ham lidt op for at gøre ham mere afslappet! Men ellers var han dygtig til alle øvelser: gå i line, “sit” og “dæk”, gå forbi en lækkerbisken, ikke lade sig skræmme af en væltende, larmende metalspand, men gå tilbage og snuse nysgerrig til den. Og så skal han slappe lidt mere af, hvis “mor” forlader lokalet! Han ventede utålmodigt ved døren, men hylede ikke.

Der var ialt 7 hunde, meget forskellige, dejlige hunde, store og små:

besøgshunde 2

 

besøgshunde 1

besøgshunde 4

besøgshunde 7

besøgshunde 6

besøgshunde 3

besøgshunde 5

besøgshunde 8

Heldigvis var der også frikvarter ude i sneen. Den lille buldog kunne godt svare for sig i forhold til de store (godmodige) hunde.

Fin dag, det lader til, at vi Diki godt kan bruges som besøgshund. Så nu må vi se, hvad Bodil, som er koordinator i Besøgstjenesten kan finde ud af at bruge os til!