Patchwork til gode formål – i Familie Journalen

Familie Journalen har i denne uge en fin artikel og billeder om et patchwork projekt med velgørende formål – nemlig “Quilt Pink”, som syr tæpper til indtægt for Brystcancerfonden.

Det kan være lidt svært at få aviser og blade til at skrive om de gode formål, vores elskede håndarbejde kan have. Men det er nu 2. gang i løbet af 1 år, at Familie Journalen gør det – HURRA for det!

Dejlige humørfyldte billeder af en flok gæve quilder, der lægger et stort arbejde til et godt formål! Og så er der endda 2 af vore allermest flittige hjælpere til Projekt Puttetæpper med: Inga og Maren, som syr rigtig mange blokke til puttetæpperne, syr “Pink”.

Og så fryder det da mit hjerte at se Log Cabin tæppet, som jeg har syet!

Tæpper til mødrehjælpen

På Quiltefestivalen i Aulby havde en gruppe, der syr tæpper til Mødrehjælpen også en bod, hvor de tog imod mange søde, mindre tæpper:

Gruppen hedder “Barnevognstæpper til Mødrehjælpen (Tæpper der varmer)”, og der bliver både syet barnevogsntæpper og legetæpper (lidt større).

Det er et rigtig godt initiativ, og hvis man vil støtte med et færdigt eller ufærdigt tæppe, kan de kontaktes på anette_ref@yahoo.dk eller Grete Refsgaard, Middelfart tlf. 65 96 15 00.

Europæisk Melodi Grand Prix

Jeg kom for skade et høre semifinalerne i Melodi Grand Prix, nærmest lidt på afstand, for jeg syntes, det var en rigtig dårlig oplevelse, så jeg gik ind til PC’en, mens det kørte. Så kunne jeg da høre, om der var noget imellem, jeg brød mig om.

Men det var ikke meget! Den danske er OK, og det er der også nogle af de andre, der er  – uden at jeg nogen favorit – men det forfærdelige var, at mange af numrene var skrig og skrål og FALSK!!! Ja, virkelig, virkelig falsk. Jeg er rimeligt musikalsk og har selv sunget meget på amatørbasis og i kirkekor f.eks., så jeg kan bestemt godt høre det, når man synger falsk. En af mine egne drenge sang falsk, da han var lille, og når vi sang godnat-sang efter et spejdermøde, skulle han altid stå tæt ved mig for at synge nogenlunde rent! Han lærte det og kom senere til at synge i kirkekor, men det var nu nok mest hans blokfløjtelærers fortjeneste.

Disse sangere, som sikkert får en hulens bunke penge for at synge, har ikke gået til blokfløjte eller sunget spejdersange – hold da helt op, hvor nogle af dem synger skærende falsk – og så skriger de af fuld hals.

Jeg synes, det er pinligt!

Det var så det

Det var en grundig mand, der gik mit hus igennem, det tog hele formiddagen – men det er jo OK. Det ser ud til, at være tilfredsstillende, han var bl.a. meget overrasket over, så godt, det er isoleret, men det gik Søren også meget op i under byggeriet i 1979.

Han tjekkede kontakter, kravlede på sin medbragte, meget smarte stige op på loftet, hvor han tog billeder, ligeså ind under trappen og for at fotografere den relativt nye varmtvandbeholder, lavede stikprøver med loftslamperne, borede små huller i muren for at kontrollere isoleringen osv. – spændende at følge med i.

Der er ting, der skal gøres af en evt. ny ejer, men jeg behøver ikke selv lave ændringer, det er jo rart at vide.

Så nu må vi se, om det kan lykkes at sælge det.

Klokkestreng med grønlandske motiver

Nu er min fine gave hængt op ved siden af mine Grønlandsmalerier, som Søren købte for over 50 år siden i Grønland af den grønlandske maler Jakob Jessen, og de klæder hinanden.

Min besøgsven Karen har broderet klokkestrengen for mange år siden efter mønster af Helga Bruun de Neergaard, som også har boet i Grønland og som lavede broderimønstre for Håndarbejdets Fremme, mener jeg. Jeg kender godt klokkestrengen, for Sørens søster havde broderet den, og han beundrede den så meget, at hun lovede at brodere den til ham også, men det blev aldrig til noget. Jeg mener, at mønsteret dengang var i et ugeblad, men det er jeg ikke sikker på.

Den er ualmindelig smuk, og den er meget fint broderet. Karen havde besluttet at give mig den, fordi jeg har boet i Grønland, og hun, som snart fylder 93 år, siger: “Man kan aldrig vide, hvad der kan ske, og det kan ske pludseligt.” Derfor ville hun gerne selv give mig den.

Det er ikke helt efter reglerne, at jeg modtager en gave som besøgsven, men Karen har ikke nære slægtninge, så derfor har jeg glædet hende ved at sige mange, mange tak! Jeg er meget glad for den og ville bare ønske, at Søren kunne se den hænge ved siden af hans dejlige malerier

Jeg måtte have hammeren frem for at flytte det nærmeste maleri en lille smule, så der blev plads.

Her er nærbilleder.

For mig, der selv har broderet meget, er det en uvurderlig gave!

 

 

 

Fin overraskelse på Søndergården

Der var generalforsamling med valg til Centerrådet på Aktivietscenter Søndergården, og da der har været nogen utilfredshed med fordeling af lokaler i forbindelse med en ombygning, var det lidt spændende, hvordan det ville forløbe. Vi – brugerne – har følt os lidt “kørt over” af administrationen, og det kom da også frem, men det ser ud til, at der nu endelig bliver lyttet, så vi må håbe, at der kommer forbedringer.

Og for kun 2. gang i Centerets historie var der kampvalg til bestyrelsen, det er da en god ting! Det var også dejligt med et stort fremmøde.

Og så viste det sig, at der ventede en overraskelse, nemlig underholdning – det er ikke sket før, så vidt jeg ved.

Der kom nemlig et 10-mands herre sangkor fra et andet center i kommunen og sang for os, både optræden og fællessang, og så godt som alle sange var nogle, vi kendte, så det var dejligt at få rørt sangstemmerne på sådan en dejlig forårsdag.

Det er lidt sjovt, for selv om jeg i meget lang tid har døjet med en rusten stemme, så kan den godt synge! Og jeg har jo altid elsket at synge og har sunget meget med mine søstre f.eks.

Pianisten/dirigenten er en højt rangerende embedsmand i Sundhedsforvaltningen – han snakkede alt for meget mellem numrene (han er en gammel spejderven, så jeg kan godt drille) ! Jeg fik så hilst på både ham og en anden gammel bekendt af Søren og mig.
Og så fik jeg lige en ekstra lille glæde: klaveret kunne jeg lige pludselig genkende. Det har jeg “reddet” fra at blive fjernet fra den gamle Brædstrup Kommune i 1993, da det det stod på det lukkede Amtsplejehjem, som blev tømt, inden der skulle være asylcenter. Der var nogle folk fra amtet, der godt kunne bruge det og andet indbo til en ny institution, og de gik rundt og satte gule sedler på – også på klaveret, som har en plade på fronten, der fortæller, at det er skænket af borgere i Brædstrup Kommune. Jeg var der, fordi vi havde 30 Tjernobyl-børn i 1 måned, som var indkvarteret på hjemmet, og jeg fik travlt med at ringe til vores borgmester, som skred ind og fik fjernet klaveret. Jeg ved ikke, hvor det har stået i mellemtiden, men det er et udmærket klaver, som nu gør god gavn til fællesarrangementer på Aktivitetscenteret, så det blev jeg glad for at se. Det var så et lille klap på skulderen til mig selv!!

 

Aktiviteter på Fjordmark

Vi var så heldige, at det var en af de allerførste lune forårsdage i går, hvor børnene efter endt skolegang om formiddagen var ude i de skønne omgivelser..

..på hoppepuden..

..i stafet-trille-på-græsset-leg..

..og i “Edderkoppen”, som er et spændende motions- og legeredskab, som Fjordmark har fået foræret af Danfoss.

Det er en fantastisk smuk beliggenhed!

Der er også mange sjove indendørs, kreative aktiviteter, f.eks. denne krododille!

Forstander Vibeke havde sat masser af tid af til os og fortalte alle mulige både positive og negative ting om forholdene, også om den vanskelige økonomi og de besværligheder den er skyld i. Men heldigvis er der stor opbakning, også lokalt, med forskellige støtte-arrangementer.

Det blev igen en dejlig dag, og det var skønt at gense alle sengetæpperne, som vi syede for 4 år siden, og høre glade børn sige “tak for tæpperne”, når vi blev præsenteret som nogle af dem, der syede de fine tæpper.

Birgith, som her (til venstre) sammen med en af pædagogerne nød synet af alle tæpperne på gulvet i hallen, var også glad for at være med, men hun havde så også 14 tæpper (!) med. Heraf er 3 taget fra til at vise på Quiltefestivalen, inden de bliver afleveret. Hun er utrolig! Og så er det så perfekt, det hun syr.

Jeg havde også 99 par hyggesokker med, dem er jeg blevet lovet billeder af, når børnene har fået dem.

Det var dog den værste historie…

..jeg har hørt længe!

I dag bliver Ellen begravet, og da jeg var til syaften i går, snakkede vi om Ellen, som alle kendte mere eller mindre godt, nogle af os syr på Aktivitetscenteret Søndergården, hvor Ellen og jeg har syet de sidste 12-13 år.

I den sammenhæng fortalte en af “Kludekonerne”, at hun efter en anden begravelse fornylig havde fået en regning fra en blomsthandler på 400 kr for en båredekoration. Hun havde ikke bestilt nogen blomster, så hun ringede først og var senere inde og snakke med blomsterhandleren, der viste hende den telefoniske bestilling, de havde modtaget, hvor hendes navn og tlf. nr. var opgivet sammen med de ialt 4 navne, der skulle stå på kortet, nemlig fornavnene på hende og hendes mand + et andet par. Blomsterhandleren troede på, at hun ikke havde noget med den bestilling at gøre – han havde været ude for det før!

De havde så også begge en mistanke om, hvem der kunne stå bag, nemlig en person, der igennem mange år har været godt kendt i byen som kleptoman.

Hvorfor så dette bedrageri, der ikke bare berører blomsterhandleren og ikke-kunden, men jo også de efterladte, der har modtaget en dekoration fra personer, de ikke kender til?

HÆVN! Jo, for offeret for dette bedrageri har på et tidspunkt overværet, hvordan kleptomanen fyldte sin taske i et supermarked og gjorde personalet opmærksomt på det!

Og bedrageriet var jo meget udspekuleret udført: en telefonisk bestilling i sidste øjeblik før bisættelsen, et telefonnummer klar til prompte oplysning – og intet kan bevises! Der er jo nok ingen travl blomsterhandler, der ringer til den opgivne kunde som kontrol.

En af de andre “kludekoner” havde overværet, at samme kleptoman en anden gang havde forsynet sig “gratis” i en nyåbnet blomsterhandel, men var så forbløffet og forlegen, at hun ikke fik gjort personalet opmærksom på, hvad hun havde set.

Det er virkelig utroligt.

66 par sokker fra Vejle Husflid

Det har været en rigtig hyggelig dag med udflugt til Vejle, hvor Vejle Husflid havde udstilling af de sidste 2 års arbejde – hold da op, hvor var der meget at kigge på, og der kommer masser af billeder, når jeg får dem redigeret.

Jeg var der først og fremmest, fordi de flittige damer har strikket sokker til Projekt Hyggesokker – hele 66 par var det blevet til, det var vildt imponerende!

Et hjørne af udstillingen i gymnastiksalen på Pedersmindeskolen var reserveret til sokke-udstillingen…

..der bød på traditionelle og meget utraditionelle former for hyggesokker..

..også nogle med luft til tæerne – den model har jeg ikke set før!

Strikningen har været sat i system: nogle har strikket, andre har doneret strikkegarn, nogle sokker er strikket af hele nøgler – andre af rester. Alle sokker bliver sendt til Julemærkehjemmet Fjordmark, og der var også en lodtrækningspræmie til en af strikkerne.

“Tissetur”

Nej, det handler ikke om en tur med Whisky – men Maria – All Momas Quilt har en herlig historie på sin blog om pigers fælles tisseture, som jeg også godt kan nikke genkendende til (nej ikke dobbelt-toilettet desværre) fra min barndom. Mine kusiner, min søster og jeg, som var næsten jævnaldrende, gik altid på toilettet sammen, når der var familiekomsammen. Så kunne vi bruge meget tid på at hviske-tiske.

Da vi som meget voksne engang mødtes til en begravelse i familien med efterfølgende suppespisning i afdødes hus, og det var længe siden, vi havde set hinanden sidst, foreslog en af dem, at vi “skulle gøre ligesom da vi var tøser og lukke os inde på toilettet, for så kunne vi da få snakket i ro og fred”. Og det gjorde vi så, vi halvgamle piger. Så kunne vi både fortælle fortrolige ting og fnise, uden at nogen fandt det upassende!

Og når vi nu er inde på det emne (!), så kommer jeg til at tænke på en anden gammel historie:

Da min datter flyttede hjemmefra – og det er jo også mange år siden nu – fandt jeg slået op på indersiden af hendes klædeskab en seddel med et lille håndskrevet citat, som jeg siden brugte i forkskellige sammenhænge, f.eks. til morgensamling på kurser for spejderledere. Og jeg har sedlen endnu.

Citatet er af Randi Eriksen og lyder:

“Der er to slags mennesker i verden, dem der tænker selv og går deres egne veje – og dem, der løber bagefter og kritiserer.

Det er ingen kunst at være lyseslukker.
Dem har vi nok af.

Vi har heller ikke brug for flere, der forbander mørket, men for nogen, der tænder lyset.

Bliv som en lygtepæl, LYS!

Men så må du også finde dig i, at der kommer en lille hund og pisser op ad dig…”