Så er der kun én julegave tilbage at købe, og det er nemt.

Nogle af julegaverne har jeg købt over nettet, og yngstesønnen har købt mange julegaver til den jyske del af familien, adresseret til mig – så jeg render til de forskellige pakkeshops og henter! Det er OK, vi har aftalt det.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at Post Nord har sovet i timen! For når man konstaterer, hvor hurtigt de bestilte gaver er fremme, så undrer jeg mig over, at vi i årevis har skulle aflevere julepakker mange dage forud for julen!

En gave, jeg bestilte i går, blev afleveret i nat kl 02,20 i en pose, hængt på dørhåndtaget, og meddelt i en SMS!

Hvordan kan det lade sig gøre? Det har Post Nord ikke gidet interessere sig for!

Ja, jeg er også én af dem – alle de kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb. Jeg går ikke på Facebook eller andre sociale medier med min historie, men her på min egen lille kanal kan jeg godt fortælle, at jeg, som et stort antal kvinder, også har haft en rigtig træls oplevelse med maskulint forsøg på dominans, som jeg iøvrigt aldrig har fortalt om før!

Hvorfor har jeg ikke det?

Jeg mener, at der er/har været en form for skam forbundet med det, jeg blev udsat for, “det var måske min egen skyld”-tanker?

Som ganske ung (19-20 år) elev lod jeg mig invitere ud af en kunde, som var noget ældre end mig – uden at tænke over, at det skulle “koste” noget. Det var hyggeligt, og han var vældig flink og underholdende, og vi havde nok flirtet lidt i banken, hvor han var kunde og jeg ekspederede ham.

Men det viste sig, at han havde forventet mere end bare en hyggelig aften, for da han kørte mig hjem, standsede han sin lille bil og gjorde kraftige tilnærmelser. Det var nok meget naturligt at forsøge sig, men det blev bogstaveligt talt en kamp, så jeg havde ondt i hele kroppen flere dage bagefter!

Jeg vandt kampen, han fik ikke sin vilje, og han kørte mig også pænt hjem! Det manglede da også bare! Men sådan tror jeg, det er i mange tilfælde: Manden mener, at når han inviterer ud på en middag, så er det indforstået, at han har “fortjent” en modydelse.

Jeg har aldrig været en “sippe”, og jeg har naturligvis haft kærester og et muntert ungdomsliv, hvor jeg godt kunne lide en flirt, men selv var med til at bestemme, hvad det skulle indebære.

Jeg synes, det er godt, at der er nogle, der melder ud, hvad de måske skulle have gjort for mange år siden. Men jeg er overbevist om, at mange, mange kvinder har følt skam og skyld og ment, at de nok selv havde været “ude om det”, eller at andre mennesker ville tænke sådan. Og derfor er det aldrig blevet fortalt.

Sådan skal det ikke være, og derfor er #Me, too en god oprydning, så vi kan se, at vi ikke er alene! Og så vi kan få det ud af det vores system, hvor der har ligget og gnavet!

Mit kørekort er blevet fornyet – nu uden lægeattest! Og det gælder lige til 2032 – så må jeg bare håbe, at jeg kan køre bil til den tid!

Eller hva’ ?

…fået en P-afgift!

Det er selvfølgelig OK, for det var helt korrekt, jeg havde bare ikke tænkt mig om. Der var kun 30 min. parkering tilladt, og jeg havde faktisk holdt der – på Vardevej i Vejle – knap 2 timer!

Selvfølgelig er der en forklaring, som jeg bare ikke kan bruge til noget. Jeg har holdt der flere gange, men altid sidst på eftermiddagen, hvor begrænsningen slutter kl 17, eller jeg har kørt nogle ærinder, mens Diki blev klippet.

Det blev han nemlig i dag, og det er lige før, hans hundefrisør Christina går på barsel. Derfor var tiden tidligere på eftermiddagen end sædvanligt, hun har nemlig afkortet sine arbejdsdage her, hvor der kun er 1 måned til termin.

Det var da surt at slutte en ellers hyggelig eftermiddag med familiesnak og barselsnak med at finde den lille hvide seddel i vinduesviskeren.

Eneste lyspunkt var, at Diki opførte sig ualmindelig pænt i dag, han stod flot uden “piv”, og han fik ros! Han er ellers ikke begejstret, men Christina også har et rigtig godt tag på ham.

Når hun slutter sin orlov til foråret, bliver det i nye lokaler, nemlig i det hus, hun og kæresten har købt og er ved at gøre i stand. Der er nemlig mulighed for at indrette salon i forbindelse med villaen – og der risikerer jeg ingen P-bøde!

Men i grunden er det vist meget godt gået, at det er den første bøde, jeg nogensinde har fået. Såvel P- som fart-bøde, har jeg i de 59 år, jeg har haft kørekort, aldrig har gjort mig “fortjent” til!

En mand bliver SÅ  træt af, at hans sagsbehandlere i mails diskuterer, hvem der skal sende bilag fra hans sag til hinanden – og hans sag ligger stille imens.

Han skriver en hidsig mail til dem begge 2, at hvis de ikke finder ud af det og bruger det par minutter, det tager at maile kopier af hans journal, så kan det snart være lige meget – så melder han sig ud af historien med de konsekvenser, det må have for hans familie.

En time senere kommer konen hjem fra arbejde, og pludselig, efter yderligere en halv time, kommer der en ambulance og to reddere, der nærmest braser ind af døren.

Redderne spørger til adressen og beboeren, som er korrekt! Men konen er fuldstændig forvirret, for hvad vil de?

Det viser sig, at den ene sagsbehandler har ringet 112 !

Redderne tager sig tid til at høre på mandens frustrationer med pædagogisk ro og sympati – og kører igen.

Det har jeg godt nok aldrig hørt før!