Billedbladet har lagt en video ud med en del af min oplevelse fra i går: Kronprinsesse Mary talte i sin tale om børn og mobning – se HER
Kategoriarkiv: Vores samfund
De nye julemærker
Jeg synes, jeg er meget heldig! Jeg har i dag været med på Københavns Rådhus, hvor Julemærkerne for 2016 blev afsløret!
Det var en helt utrolig hyggelig begivenhed, og det nye julemærke ark, tegnet af Per O. Jørgensen = Per O. er det bedste julemærke, jeg har set i mange år.
Prøv at se HER og HER hvor Per O. dejlige historie om julemærkets dyr også kan læses.
Julemærkerne kan købes mange forskellige steder, eller bestilles HER
“Blomsterdreng” var Mikkel, som vi senere så en dejlig film om. Han har haft en rigtig god oplevelse og en flot effekt af sit ophold. Og han kommenterede selv, hvor var det rørende!
Jeg fik et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til! Julemærkefondens direktør inviterede mig personligt til at være med til afsløringen, som blev foretaget af Kronprinsesse Mary og tegneren Per O.
Han ville gerne præsentere mig, som repræsentant for Projekt Puttetæpper, for Kronprinsessen!
Det var en stopfuld festsal, ikke mindst stopfuld af fotografer! Jeg var så heldig, at jeg havde en af de reserverede pladser på de 3 første rækker – men fotograferne og deres store stativer var ikke så nemme at se udenom! Se selv:
Afsløringen af det meget flotte julemærke 2016. (Hvis nogen synes, der er noget bekendt ved nakken til højre, er det Thomas Evers Poulsen!)
Vi havde fået meget grundige instrukser om at være på plads, inden Kronprinsessen ankom, og vi måtte alle – professionelle og amatør-fotografer fotografere så meget, vi lystede, mens der var taler mm. Mary stillede også op til gruppefotograferinger sammen med forskellige støtte-organistationer, der kan bruge billederne til deres kalendere, plakater o.a. Til gengæld blev vi bedt meget bestemt om at lægge kameraet i tasken eller lommen, når receptionen fandt sted efterfølgende. Det var ærgerligt, men der blev holdt øje!
Menuen var komponeret af en nydelig ung mand, Frederik, som havde været på Fjordmark og efterfølgende var blevet udlært som kok på Restaurant Bind i Sdr. Jylland, og derefter havde aftjent sin værnepligt som kok på Kongeskibet Dannebrog! Det var lækre rug-sandwichboller med sundt fyld og forskellig frugt.
Og mens vi forsynede os, snakkede Mary med forskellige – f.eks. mig !
Mary har fået en ny fan! Hvor er hun dog utroligt smuk! og hvor er hun sød og venlig. Man mærker, at hun interesserer sig for de mennesker, hun snakker med og de sager, de har med at gøre. Det var ikke “goddag-og-farvel”, nej hun ville gerne vide noget om tæppetanterne og deres arbejde med tæpperne til børnene. Det var en fornøjelse!
Og der var heldigvis én – Rita – der overtrådte foto forbuddet! Jeg tror, der var slækket på det på det tidspunkt, det var da heldigt for mig!
Sidste punkt på programmet var overrækkelse af denne kæmpecheck (i mere end én forstand) fra Tour de Taxa, som cyklede 871.593 kr ind til Julemærkefonden. Checken overrakte Thomas Evers Poulsen til Søren Ravn Jensen, Julemærkefondens direktør.
Mæt af alle indtrykkene og snak med en masse forskellige mennesker: forstandere fra alle 4 hjem, vores stor-sponsorer Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, donor Winnie Liljenborg af det kommende 5. julemærkehjem, som vi er i gang med lave tæpper til og andre, havde jeg en aftale med yngstesønnen, som arbejder lige ved siden af rådhuset, så vi mødtes og fik en kop kaffe, inden jeg tog toget hjem igen.
Det har været en lang dag (jeg stod op kl. 5, så jeg kunne lufte Diki og få morgenmad i ro og fred), og fusserne er ømme nu efter 2 dages messe (Kreative Dage) og gå-og-stå i København.
Syg skræmme-mode!
Mit betænksomme barnebarn ringede kl ca 22 for at høre, om jeg var hjemme, eller skulle ud og gå med Diki, for så ville hun advare mig.
Det er et “sygt” modefænomen, der nu er kommet til DK fra USA:
I dette tilfælde er det et par unge mennesker (drenge?), der render rundt i mørket ved en skole her i nærheden, klædt ud som klovne og med en økse i hånden jagter tilfældige mennesker!
Det er sgu’ da sygt og meget skræmmende! Og åbenbart smittende, ligesom stenkast fra motorvejsbroer – FØJ!
Diki og jeg går ikke tur om aftenen, vi var ude sidst på eftermiddagen, og så må han komme ud i haven så tit han har lyst om aftenen. Det er han vant til, så er han tilfreds med.
Tak for advarslen, som hun spreder blandt sine venner.
Når det går galt på Facebook
Jeg er medlem af Webstrikkerne, som holder Strikkefestival i næste weekend, og det plejer at være enormt hyggeligt. Gruppen er en meget uformel gruppe, og som det fremgår af navnet, hviler den på Internettet, hvor den i mange år har haft til huse på Yahoo, men nu også er forbundet via Facebook.
Det har vist sig, at det giver en svaghed i formaliteter som f.eks. tilmelding til festivalen! Det var tilsyneladende helt klart, hvem, der havde tilmeldt sig (på Facebook) – alle fakta lå i diverse filer osv, også priser, og hvordan man ønskede at deltage: hvilke dage, ønsker om enkelt- eller flerværelses-overnatinger, priser osv. Og på det grundlag har den økonomiansvarlige tilmeldt os til det vandrerhjem, hvor der foregår i år.
MEN – der kom ikke betaling ind fra alle, så det brændte på. Det viser sig, at der er nogle, der mener, at de har da aldrig meldt sig til, og har iøvrigt heller tænkt sig at deltage – har heller ikke betalt depositum! Og det var nok der, man skulle have fået mistanke!
Men man er gået ud fra, at det er voksne mennesker, som nok står til ansvar for det, de gør, og de har faktisk trykket på den knap, der tilmelder, og med ønsker om hvordan. Det er ikke så nemt nu, for hvordan holder man dem ansvarlige?
Nu håber vi på, at vandrerhjemmet vil vise forståelse for situationen og ikke kræve mere op, end svarende til dem, der deltager! Hvad skal vi ellers gøre.
Og så vil vi under weekenden tage det op og lave nogle faste regler, bl.a. om, hvor tidligt der skal opkræves betaling, så der er tid til at revidere deltagerantallet. Og så er det bare ærgerligt – du – hvis du ikke har betalt, for så er der lukket!
Voksne mennesker!!! Jeg græmmes!
Hvorfor kommer børn på Julemærkehjem?
Sigrun fra Norge har længe tænkt over, hvorfor børn i DK kommer på julemærkehjem og spørger, om jeg vil skrive et indlæg om det.
Det kunne blive et meget langt indlæg, men jeg skal prøve – det kan ikke undgås, at jeg med mine mange år i Projekt Puttetæpper har sat mig ind i det.
Julemærkehjemmene i DK blev oprindeligt (fra 1903) opført, fordi der var mange børn med bl.a. tuberkulose, eller som var undernærede og havde det dårligt i den tids sociale forhold. Det var postmester Einar Holbøl, der fik idéen til at sælge små julemærker til at sætte på brevene til jul, og det var i mange år financieringen af efterhånden 7 julemærkehjem.
Tiderne – og økonomien – har ændret sig, så der nu kun er 4 julemærkehjem, og der sælges ikke mange julemærker mere, så Julemærkefonden, som driver hjemmene, må finde pengene andre steder. De får så godt som ingen penge fra det offentlige.
Børnene har i dag andre problemer end tuberkulose og underernæring, og den væsentligste årsag til, at de bliver tilbudt et 10 ugers ophold, er i dag overvægt som den synlige årsag. Det kan være gennem skolen, en læge el.a. at det kommer i stand – og der er venteliste!
Overvægten er et symptom! Det kan være mange andre grunde, der viser sig i overvægt: familieproblemer, dårligt selvværd, mobning og desværre også meget alvorlige ting.
Og det er disse ting, de får hjælp til at takle under de 10 uger på hjemmet.
De lærer at spise sundere, at dyrke motion, og de lærer at omgås andre børn og hjælpe hinanden, så de kan klare den mobning, de måske senere bliver udsat for.
Man er også i kontakt med familien, så de kan hjælpe børnene fremover.
Børnene bliver meget gladere under deres ophold, oplever at motion er sjovt og har det godt med de andre børn. De går også i skole nogle timer hver dag, men har mange andre oplevelser.
Jeg – og andre tæppetanter – har oplevet, når jeg har besøgt et af hjemmene, at blive vist rundt af 2 børn, som glade fortæller, hvad de laver og hvor meget de har tabt sig.
Det viser, at de allerede har mere selvtillid, når de selv viser rundt og fortæller,
På ét af hjemmene har de den tradition, at den dag, børnene slutter opholdet, holdes der en lille fest, hvor barnet får en bakke med kolonialvarer, der i vægt svarer til det, som barnet har tabt sig! Derefter får de det “puttetæppe”, som de godt ved, de får (men ikke hvilket) sammen med en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passer til det bestemte barn.
På de andre hjem har de andre måder at give børnene deres tæppe, nogle steder vælger de selv, det er hjemmets pædagoger, der bestemmer det.
Der er slet ingen tvivl om, at mange børn har problemer med sig selv og omverdenen – grundene er mange forskellige. Og nogle historier, som vi hører indimellem, kan man godt knibe en tåre over!
Og derfor er det også en stor glæde, når man kan gøre lidt godt for de børn, som vi gør med tæpperne – og nu har gjort i 19 år! Der er slet ikke nogen tvivl om, at børnene er meget glade for deres tæpper, og at de betyder noget for dem som et godt minde om gode 10 uger!
Da jeg i går udstillede nogle tæpper, som vakte stor opmærksomhed, blev jeg flere gange spurgt om prisen på puttetæpperne. Og jeg fik et forslag, om vi ikke kunne sælge tæpperne og dermed hjælpe til driften? Men det ville være noget helt andet.
For det første er det svært at få en rimelig pris for et patchworktæppe – i hvert fald i DK – for det andet er det jo glæden ved at glæde et barn med en så stor, personlig og usædvanlig gave, der driver lysten til at sy tæpperne (udover lysten til at sy)! Sådan tror jeg, vi alle har det!
Hvis du vil vide mere, kan du gå ind på Julemærkefondens hjemmeside.
Besøg af rottefængeren – igen-igen!
Jeg har ikke tal mere på, hvor mange gange en af de kommunale rottefængere har været på besøg her indenfor de sidste 2 måneder. Men det er vist 5. eller 6. gang.
Nu er de gået over til en anden slags gift, så må vi håbe, det hjælper, for det er meget tydeligt, hvordan de graver gange under vore terrasser og er så frække, at der nu er et stort hul op midt i et bed inde hos den ene af mine naboer. Der er også store bunker sand gravet op, men rottefængeren fortalte, at der kan være en hel trillebør fuld at grus gravet op!
Vi er ikke glade, for nu skal vi jo snart kunne sidde ude og have døren åben til stuen, og det har vi bestemt ikke lyst til, som det er nu! Men de er utroligt flinke og kommer meget hurtigt, når jeg skriver en besked til dem, på alles vegne.
Kan vi dog aldrig slippe..
..for disse svindlere, der tror, at vi hopper på sådan noget bavl! Jeg er ikke og har aldrig været kunde i Nordea bank, så jeg er sådan set bedøvende ligeglad med at de har blokeret mit kort!
Kære kunde,
Vi har registreret usædvanlige aktiviteter på din Nordea bank betalingskort og dit betalingskort er blevet midlertidigt blokeret.
Brug derfor nedenstående link for at gå videre og få adgang til din Nordea-bank betalingskort:
(XXXXXX)
Når dine oplysninger er blevet verificeret og bekræftet, vil du få adgang til din betalingskort.
Nordea Bank er dedikeret til at give dig maksimal sikkerhed og tilfredshed.
Tak fordi du valgte Nordea bank.
Med venlig hilsen
© 2016 Nordea
ØV – ØV – nu så jeg rotten!
Den lever i bedste velgående, selv om der blev lagt en kasse med gift ud til den for 3 uger siden!
En stor fed rotte – ikke noget at tage fejl af – mine naboer har ellers ment, at det måtte være en mosegris med de bunker grus, den graver op. Rottemanden fra kommunen var nu ikke i tvivl!
Det ærgerlige er, at nogle af naboerne ikke vil undlade at fodre fugle, som ellers er det råd, jeg fik af rottebekæmperen. Og får den mad nok, gider den vel ikke at spise giften?
PUH HA! Den løb lige uden for terrassedøren, og den så ikke engang ud til at være det mindste nervøs.
Diki så den ikke, men så er det den, han ser engang imellem, hvor han bliver meget ophidset!
Til gengæld er vores Superbrugsen åbnet igen i dag, så de regner med, at den er væk – bare de ikke forregner sig!
Stor pakke stømper…
Miljøvenlige karklude!
Jeg har aldrig strikket karklude – vel egentlig syntes, at man kunne bruge sine strikkelyster til noget bedre!
Men nu er der så meget snak om alt det skidt, der udledes i vores vandmiljø, og jeg kan da godt se, at de nemme éngangs karklude (som jeg ligesom mange andre bruger mere end én gang) ikke er så gode for miljøet, når de udskiller fine plastikpartikler i luften og i vandet.
Og jeg har også set billeder af søde, strikkede karklude – så det blev lige det, jeg afprøvede mine nye, luksuriøse strikkepinde på 😉
Når nr. 2 er færdig, skal de lægges i blød og vaskes, så de får sugeevne – men jeg tror da, de bliver gode. De tager ikke lang tid at strikke, så det er måske også en lille gaveidé?
Og så får jeg brugt nogle rester 😉