Miljøvenlig og god gaveidé

karklud

Jeg er hoppet med på vognen om selv at strikke karklude i stedet for at bruge de “plastic”-éngangsklude, som ellers er så praktiske, men som flyver rundt i luft og vand til skade for os alle sammen!

Så nu strikker jeg nogle festlige karklude i bomuldsgarn – det er også en sød lille gaveidé.

Og så er det sådan noget strikketøj, der er godt at have i hænderne, når man læser avis 😉

Livsfarligt i mørket!

Jeg har lyst til at komme med et dybfølt hjertesuk!

Hvordan kan det være at der er SÅ mange “mørke” cyklister – børn som voksne – om morgenen i denne mørke tid? Jeg går hver morgen med Diki og undres og er faktisk meget nervøs for de usynlige cyklister i den livlige trafik omkring kl. 7.30-8.00. Der er heldigvis også mange med flot lys på både for og bag, men det gør måske de mørke endnu mere usynlige.

Det er børn på vej til 2 skoler i nabolaget og voksne. Nogle af dem kører endda i grupper på 2 – 3 stk. uden at tænke på, at de “oplyste” måske skulle køre yderst.

Jeg er både nervøs og meget vred! Tænker ikke bare på den, der kommer til skade, men også den bilist, der uskyldigt kommer til at køre på en mørk cyklist!

Der også – og det skal med – forældre, der følges med deres børn i fin, oplyst stil, jeg møder endda en mor, der på sit trehjulede handicapkøretøj følger tæt bag ved sit barn.

Men hvor er der mange uden lys, der kører mellem de mange biler på en ikke særligt bred vej, hvor der også er chikaner, som de skal uden- eller indenom .

Hvad tænker I på, forældre?

Hvis det var let, kunne man jo bede en anden om det!..

..sagde statsministeren, da han redegjorde for sine planer for at håndtere situationen efter folkeafstemningen.

Let – det bliver det ikke, det er vist ingen i tvivl om! Men hatten af for hans måde at håndtere det på, for det er selvfølgelig en kæmpe skuffelse.

Puh ha! Det bliver ikke let at komme videre, hverken på hjemmefronten eller ude i EU, hvor han nu skal forsøge dels at forklare danskernes NEJ – dels skal forsøge at finde nye veje.

Jeg er skuffet!

Det var godt, jeg kunne bruge aftenen på at sy en lukkekant på et puttetæppe, mens jeg fulgte med.

Borgerpligten opfyldt!

Så fik vi stemt – Diki og jeg – jeg kunne godt have brugt en ekstra stemme – men den kan han jo ikke hjælpe mig med! Han var dog med inde i stemmeboksen, det har jeg set andre gøre, så det ku’ vi også, så slipper jeg for at have ham til at stå udenfor!

Ja, gid det også lykkes for Danmark – ikke at komme til at stå udenfor!

Jeg fatter det stadigvæk ikke: at vi risikerer at komme til at stå udenfor og uden medbestemmelse i så vigtige spørgsmål som dem, vi stemmer om i dag.

Jyllands-Posten har nogle meget gode artikler i dag – dem kunne jeg godt have tænkt mig, at man kunne have læst for bare nogle dage siden. Bl.a. punkt for punkt, hvad de 22 retsakter samt spørgsmålet om Europol handler om, på et sprog man kan forstå!

Jeg stadig fatter ikke, at nejsigerne gerne vil være med i EU, men frasiger sig indflydelse og gavn af disse punkter?

Jeg håber på et JA, jeg har fået så mange tilkendegivelser fra kendte og ukendte, der er enig med mig, men bare ikke “råber op!”.

For en gangs skyld…

…vil jeg skrive noget politisk herinde. Det gør jeg sjældent, for selv om dem, der kender mig, nok også kender mit politiske sindelag, så blander jeg mig ikke så meget mere.

Men jeg er så rystet! Og meget ked af det. Jeg hører meningsmålingerne, og jeg ser TV – og jeg forstår det ikke!

Vi er så lille et land, at vi vil få store problemer med at undvære den støtte, vi kan få i forhold til andre lande i EU.

Og jeg er fuldstændig overbevist om, at de større lande vil mene, at vi ligger, som vi har redt, hvis vi “melder os ud” af de forskellige retsinstanser, som et stort flertal af vore politikere nu har vurderet, at vi kunne knytte os til ved egne valg.

Jeg er også vred! Jeg er vred på de ja-politikere, som ikke har været gode nok til at forklare os, hvad det drejer sig om, og hvorfor vi skal sige ja.

Og jeg er vred på de blåøjede, naive politikere, som bilder os alt muligt ind om, hvad vi “bare” kan gøre bagefter.

Jeg fatter det ikke!

Ja-politikerne mente vel, at den ged var barberet, og det behøvede de ikke bruge så mange ressourcer på! Og Nej-politikerne bruger til gengæld uanede midler og uvederhæftige skræmme-historier (og siger, at det er omvendt!).

Jeg forstår godt tvivlerne. De bliver næsten hjernevaskede i øjeblikket. Men selv om mange af os lider af en eller anden form for politiker-lede (også jeg), så har vi altså selv valgt det flertal, som anbefaler os at vælge JA, og jeg tror, de ved, hvad de snakker om!

Jeg håber endnu! Jeg håber, at danskerne vil vågne op og indse, at modellen er god for os, ellers er jeg alvorligt bange for, at det ser meget sort ud. For den med, at vi bare kan gøre det om – den tror jeg ikke på – og resten af EU vil da være ligeglade med, hvad vi har rodet os ud i.

En heldig (advent)stjerne?

Dobbelt-heldig er vist, hvad jeg er i dag. Dikis morgentur bliver nogle søndage slået sammen med en tur til bageren efter morgenrundstykker. I dag var det Brugsens kiosk, fordi klokken var lidt over 8, hvor de åbner.

Så benyttede jeg lejligheden til at spørge efter min lille, bløde ruskindspung, som jeg kan have i lommen med lidt penge, hvis jeg køber et par ting i forbindelse med gåture. Den kunne jeg ikke finde herhjemme, og jeg mente, det var der, jeg havde brugt den sidst – og HURRA – den havde de mellem andre glemte sager. Der er aldrig ret mange penge i og heller ingen kort, bortset fra medlemskortet, men den er så fin at have i lommen. Det var dejligt!

Da jeg gik ud af Brugsen stoppede jeg ved den store udstilling / tombola mm, som “Hjælp børn i Rumænien” har lige indenfor døren (allerede nu fra kl 8), og kom med en lille bemærkening om, at nu havde jeg fået min pung igen, så kunne jeg jo støtte dem.

“Nej er det din pung?”, sagde manden “den har jeg fundet! Det var da dejligt!”

Han havde fundet den på gulvet mellem dem og kiosken, så jeg har nok ramt forkert, da jeg ville lade den dumpe ned i nettet.

Konen fortalte, at hun havde fået stjålet sin pung fornylig, og da den blev fundet, var den tom. Det var min ikke, og selv om det var under 100 kr, der var i den, er det dejligt med ærlige mennesker, det kunne vi godt blive enige om!

Så købte jeg 5 numre i deres tombola og fik 1 ekstra! Og sørme, om ikke jeg vandt 1 glas hjemmelavet blommemarmelade!

De fortalte, at sidst de samlede ind, hvor jeg og mange andre købte madvarer til børn i Rumænien, havde “vi” været så flinke, at de kunne sende 3 tons madvarer af sted! Mens man i Kolding havde modtaget 300 kg! Dejligt med entusiastiske, hjælpsomme mennesker.

Det bliver en god dag i dag! Første søndag i Advent.

Træk for vinduerne..

..fik jeg “besked” på i dag i en samtale med et familiemedlem. Jah, det er jo nok meget fornuftigt nu i den mørke tid, og jeg har også gjort det om aftenen de 2 første vintre, jeg har boet her. Men jeg har ikke gjort det endnu, selv om det godt nok er meget mørkt udenfor, og jeg ikke ville lægge mærke til, om nogen kigger ind ad vinduerne. Jeg føler mig lidt “indelukket” med gardinerne trukket ned.

Men det, jeg fik fortalt i dag, rystede mig godt nok lidt! Et familiemedlem på 89 år, som bor alene i et temmelig stort hus i et villakvarter, har haft indbrud, mens han var hjemme og sad og så TV i en stue i den ene ende af huset, mens indbruddet skete i soveværelset i den anden ende, uden at han bemærkede noget, før han ville gå i seng. En dør fra haven ind til soveværelset var brudt op med et brækjern, og der var stjålet, hvad der var af værdi, dvs smykker.

Man kan mene, det var heldigt, at han ikke hørte noget og gik derind, for så kunne han have fået en i hovedet med brækjernet!

Der er noget, der tyder på, at tyven har udforsket hans gøren og laden og derfor har undladt at bevæge sig længere ind i huset, hvor andre værdier befandt sig (det gør de ikke mere!).

Men han har aldrig tænkt over, at han skulle trække gardinerne for vinduerne – måske fordi huset ligger lidt højt i forhold til gaden – til gengæld tilgængeligt fra havesiden, hvilket han ikke har tænkt på.

Nu er jeg lidt heldig i den henseende, for jeg bor i et rækkehus, hvor man i givet fald skulle igennem andres haver, og der er både hække og hundehegn at passere bag huset. Men nu tager jeg også det gode råd til mig (det stammer fra en politi-kvinde) og trækker gardinerne ned ud til gaden.

Og så har vi i øvrigt fået Nabohjælp.

Men hvor er det dog synd for en gammel mand at opleve den slags, som efterfølgende godt kan give nervøsitet eller angst!

Gift ved første blik

Jeg har lige set “Gift ved første blik” på DR, og da de 4 deltagere i dette afsnit blev præsenteret, lagde jeg selvfølgelig mærke til, hvor de kommer fra, og blev interesseret, da jeg så, at den ene kommer fra Brædstrup – mon det var nogen, jeg kendte?

Da han så kom på skærmen, var der ikke umiddelbart noget, der virkede bekendt, men han er selvfølgelig også yngre end mine børn.

Da han så viste det, hus, han bor i og er ved at sætte i stand, og fortalte, at det havde været hans barndomshjem, og man så landevejen, der fører forbi – så var der lige en klokke, der ringede.

For jeg kender godt hans forældre, hans far og jeg havde samme arbejdsplads, ham har jeg kendt i mange år. Og vi købte juletræ og pyntegrønt til jul hos dem. Og så kunne jeg også godt genkende begge forældres træk i hans ansigt.

Senere så jeg dem også blandt gæsterne, så den var jo god nok. Det må jeg følge med i!

Alle 4 unge deltagere i dette tossede eksperiment virkede i øvrigt meget sympatiske, og umiddelbart har de nok en chance for at finde hinanden på længere sigt!

Et meget vigtigt lille kort

Endelig kom det – i sidste øjeblik – det lille lyserøde kort med et næsten uigenkendeligt billede

kørekort

Hvorfor skal det være så grimt, billedet på et kørekort? Det er ikke fordi, det skal være forskønnende, men det er jo nærmest forvrænget!

Jeg undrer mig – og jeg ved, at jeg ikke er den eneste – over, at det skal tage 3 måneder fra man får lægeerklæring, får lavet papir og taget billede, før man får resultatet. I mellemtiden kører man med et stk. papir, der kaldes et foreløbigt kørekort, som gælder i 3 mdr., og i den tid kan man f.eks. ikke køre udenfor Danmarks grænser!

Til sammenligning bestod mit barnebarn køreprøven næsten samtidig med, at jeg pga min alder skulle have nyt kørekort, og han fik sit lille kort efter et par uger.

Er det ikke alders diskrimination – eller ???

I øvrigt synes jeg, det er i orden, at man skal have det fornyet, når man når en vis alder, det er helt bestemt ikke alle ældre (måske heller ikke yngre ?), der kører forsvarligt, det kender jeg mange eksempler på. Dog er det også godt, at man har ændret reglerne, så aldersgrænserne er udskudt. Jeg er desværre bare født på et tidspunkt, hvor jeg kommer i klemme i flere forskellige ændringer af aldersgrænser.

Selv om det ikke har noget med dette at gøre, så har jeg flere gange konstateret, at jeg er født få uger for sent i forhold til diverse folkeundersøgelser, f.eks. for brystkræft, så jeg ikke bliver tilbudt disse, fordi skæringsdatoen ligger et par uger før min fødselsdag!

Ligeledes i forhold til ændringer for, hvornår jeg kunne få folkepension, eller rettere skulle som afløsning for efterløn, sådan jeg at skulle gå på folkepension som 65-årig og dermed gik ned i “løn” 2 år før andre efterlønnere. Det er så igen ændret til 67 år! (så vidt jeg ved 😉 ).

Nå, jeg håber, at jeg klarer mig!