Kvinder kan stadig kæmpe! På en Grundlovsdag.

Det kan stadig lade sig gøre, at kvinder kæmper for en sag, der kommer os ved, og som vi ønsker retfærdighed for.

I en strikke gruppe på Facebook har jeg blandet mig i debatten sammen med MANGE andre, fordi vi vil støtter en garnforhandler, der er blevet pålagt fra det en gros firma, hun køber et bestemt garn hos, at hun skal sætte sine priser op på det pågældende garn. Fordi hun sælger garnet billigere end andre webbutikker, som har beklaget sig.

Hun er harmdirrende, hun vil selv bestemme sine priser, som hun selv finder rimelige og har en passende fortjeneste på. Men nej – hvis hun ikke sætter dem op, vil de ikke sende hende mere garn!

Se nu er vi jo oplyste kvinder i vor tid! Så det der – det hedder karteldannelse og er forbudt ved lov!

Og i stedet for at blive ved at bekræfte hinanden i, hvor uretfærdigt og ulovligt, den behandling af forhandlerne er, så er der en stribe af os, der skriver næsten enslydende mails til firmaet og påpeger ulovligheden.

Og nu modtager vi så enslydende svarmails, hvor firmaet fortæller, at:

“…dikterer ikke og har aldrig dikteret priser til sine forhandlere. Alle videresælgere for … produkter har rettighed for at danne deres udsalgspris selv.”

Så må vi håbe, at det holder! For forhandleren har faktisk på skrift, at de har påbudt en prisforhøjelse for kun 1 uge siden.

Vi venter spændt og ser, hvad der sker.

Snakkemaskine og skræmmebilleder!

Hold da kæft! (undskyld) – hvor er jeg træt af at høre på den snakkemaskine! Gentagelser – gentagelser – gentagelser – intet konkret, ingen svar på spørgsmål, kun det samme og det samme, fremsagt i hurtigt, selvsikkert tempo som sædvanligt!

Det er nøjagtig som da hun forsikrede: “Der kommer en god løsning i morgen” – “Der kommer en god løsning i morgen – “der…..”

Eller “Jeg kan slå Anders Fogh”

Nu er melodien igen og igen “Kristian Thulesen Dahls dagpengereform!” – “Kristian T…”

Og forsikringer om, at hun har reddet alle de, der ville være faldet ud af dagpengesystemet, skabt af Kristian T…..!!!

Hun har lært nogle få sætninger udenad, som hun gentager og gentager, og hun siger intet udover kritik og bagtalelser af “de andre”.

Kan hun virkelig igen snyde tilhørerne?

Jeg har ikke specielt grund til at forsvare hverken Kristian Thulesen Dahl eller andre, men dette her er ikke politik, kun påstande, som overhovedet ikke er underbygget af noget som helst, man kan holde sig til.

Har vi oplevet det før?

Hvor dybt kan man synke!

Det blev opdaget i dag, at den flotte udstilling på Gothersgade (det gamle Føtex) har været udsat for indbrud i løbet af weekenden.

Der er stjålet forskellige ting, som medlemmer af Depotgården har fremstillet og – måske naivt? – udstillet for at vise, hvor meget spændende, vi laver på Depotgården.

Det er ikke gjort op, hvad og hvor meget, der mangler, men indbrudet er der ingen tvivl om, en dør er brudt op og der mangler flere ting.

Tror man, at man kan sælge unikke, håndfremstillede ting? Meget genkendelige!

Det er hjerteløst og dybt forargeligt, at man ikke kan vise sin stolthed over sine håndarbejder, malerier, smykker osv.

Fy for pokker!

 

Det fik koldsveden frem!

Det er sådan,  ulykker sker i trafikken: Uopmærksomhed!

På vej til Brugsen stod Diki og jeg stille ved fodgængerovergangen i rundkørslen og ventede på en stor personbil. Den stoppede og holdt stille, og så gik vi ud – MEN i samme øjeblik, som jeg var et skridt ude i fodgængerfeltet og Diki 2 skridt, kørte bilen frem! Det var tæt på, og selv om den kørte stille og roligt, var den alligevel så tæt på, at Diki var meget tæt på det ene forhjul! Jeg hev i snoren, og chaufføren stod på bremsen, så bilen stoppede få cm fra os. Vi blev vist lige chokerede, både hun og jeg, hun løftede armene og jeg råbte: du holdt stille!!

Hun havde haft sin fokus på nogle drenge, der var på vej på cykler rundt i rundkørslen og havde slet ikke set mig, selv om jeg stod 1 meter fra hende!

Da jeg kom over på Brugsens P-plads, var hun ved at parkere og stod ud og gav mig en undskyldning. Ganske rigtigt – som jeg havde gættet, havde hun holdt øje med drengene for at se, om de skulle dreje af eller kørte rundt og dermed på tværs af hende, og derfor havde hun ikke set mig. Men hun var ganske klar over sin fejl, og hun var ked af det!

Jeg plejer at have øjenkontakt i sådan en situation, det glemmer jeg ikke en anden gang.

PUH HA! Det fik virkelige koldsveden frem, og jeg rystede lidt i knæene på vej hjem. Jeg var simpelthen nødt til at skifte bluse og drikke et glas juice, det er min diabetes, der rør på sig i sådan en situation på tom mave.

Hostesaft eller årgangsvin?

pectyl

Man skulle tro, det var årgangsvin – prisen taget i betragtning! Men det er hostesaft til 183,- kr for 300 ml – er det ikke vildt?

I mange år har vi haft en flaske stående, fordi både Søren og jeg havde tendens til at få en slem hoste, når vi blev forkølet. Den flaske, der nu er tom har sikkert for længst overskredet udløbsdatoen, for det er en meget større flaske, 500 ml tror jeg, og etiketten er så gammel, at man ikke kan læse den – Hmm!

Vi har nemlig aldrig overdrevet brugen at denne gode, stærke hostesaft. Men da jeg nu næsten har brugt den op, og der ikke er noget andet, der hjælper på hosten, som især er slem om natten, så fik jeg recept på en ny flaske. Men jeg fik da nærmest et chok, da jeg hentede den.

183,- kr – det er godt, at den nok også kan vare nogle år!

Læs indlægssedlen!

Siden engang i sommer har jeg haft muskelsmerter i mine overarme. “Du strikker for meget!” siger el. tænker både jeg selv og andre. Min massør har ikke kunne få bugt med det, som hun har med knuderne i nakken og skuldrene. Det er særlig slemt om natten, jeg har rigtig ondt og har svært ved at finde hvile, selv om jeg har en rigtig god seng.

Jeg var overbevist om, at det var gigt og havde overvejet, om jeg kunne få en henvisning til varmtvandssvømning.

Men så kom jeg til at snakke med yngstesønnen om det forleden. Han får en pille for kolesterol – og ja – det gør jeg så også – siden i sommer!

Han har i modsætning til mig læst indlægssedlen, og han ved, at jeg døjer med kramper i benene om natten (gennem mange år), så han syntes, jeg skulle snakke med lægen om det. Pludselig gik der et lys op for mig: Muskelsmerterne i overarmene begyndte efter, at jeg begyndte med de piller!

Så da jeg var til diabeteskontrol i dag hos sygeplejersken, spurgte jeg, om der kunne være en forbindelse – og det kunne der bestemt! Så jeg skal straks have en anden pille. Der er nogen, der ikke kan tåle “Simvastatin”, som rigtig mange får, det gjorde Søren også i flere år, så jeg tænkte ikke over, at der kunne være noget galt med den.

Jeg må indrømme, jeg er lidt sur over, at der ikke er nogen i sundhedsvæsenet, der har pippet det mindste om dette problem. Jeg ved godt, at jeg skulle have læst indlægssedlen, men jeg passer jo kontrollen hos lægen, og jeg har været på diabeteskursus.

Når jeg nu læser indlægssedlen, så bliver jeg faktisk lidt forkrækket over, hvad den pille kan forårsage. Men mens der tidligere ikke var noget alternativ, har det bare været sådan. Nu er der kommet andre midler, så jeg vil håbe, at jeg ikke har taget varig skade! 😉

Kreativ aften i Kolding

Det er nogle kreative, friske piger i Kolding, der syr puttetæpper til børn på julemærkehjem! Og det var et festligt besøg, jeg var på hos dem i går aftes, hvor de pakkede de store tasker og kasser med stof ud, som Projekt Puttetæpper har modtaget.

kolding 1

Det hele var væltet ud på de store borde i de dejlige lokaler, de har til rådighed i KUC

kolding 6

Og så handlede det om at stykke sammen til tæpper, de havde lyst til at sy..

kolding 2

..med de muligheder, de kunne se – også UFO’er var imellem alt det, som en gavmild patchworker igennem 30 år havde doneret!

kolding 4

kolding 5

kolding 8

I det andet lokale blev der limet – de 3 lag: top, mellemfor og bagside – før quiltning. Det er en kæmpe fordel, når man kan hjælpe hinanden og har store borde til rådighed samt kan lufte ud.

kolding 12

Prøv at se det spændende “Golf-tæppe” – håndsyet!

kolding 11

kolding 14

Der var ikke meget tilbage til at pakke ind i skabet, da alle havde forsynet sig – og så var det tid til at studere færdige tæpper, der skal afleveres. Nogle af dem skal bruges til en udstilling først, til et arrangement i forbindelse med at rejse penge til et 5. julemærkehjem, der skal ligge i Kolding!

kolding 15

Det er simpelthen sådan en fornøjelse at besøge Kolding tæppetanterne, hvor veteranen Yrsa er super aktiv stadigvæk:

kolding 13 yrsa

Yrsa har siden 2008 syet 50 puttetæpper til børn på julemærkehjem! Og de er alle flotte og perfekt syede! Og nu er hun så med til at hjælpe de nye i gruppen og trives i den mindre gruppe på 17 tæppetanter, trods sit hørehandicap.

God, dejlig morgen!

morgen21. november – det bliver vist en flot dag i dag! Allerede, da vi gik morgentur ved 7.30-tiden, var det klart og lyst.

morgen 2

Og 1 time senere kan man skimte solen, og flaget er hejst, fordi der er én her i Byhaven, der har fødselsdag!

21. november 1971, for 43 år siden, lukkede Danmark ellers til pga voldsom snestorm, hvor folk blev indkvarteret rundt hos vildtfremmede mennesker, og der skete mange ting, som man stadig husker. F.eks. fødsel under dramatiske omstændighederne, hvor en ambulance med en fødekone og jordemoderen kun kunne komme til hospitalet fra en gård ved Fåborg med først én, så 2 sneplove foran. Så til lykke med de 43 år til Louise! Og til min nabo!

Selskabsstrik

Sådan en hygge-middag i Fælleshuset har jeg altid strikketøjet med i tasken, og helst noget, jeg ikke skal kigge så meget på eller tælle! Det har folk, der kender mig, vænnet sig til, også mine naboer gennem det sidste år. Så når vi er færdige med at spise (og i går var jeg én af dem, der som “værter” tog af bordet, satte kaffekopper på osv), og får kaffe og småkager, så hiver jeg strikketøjet op. Det er meget forskelligt, hvor mange og hvor længe, vi bliver siddende, nogle går tidligt hjem, men nogle af os kan sagtens snakke til ved 23-tiden. Der er måske et par glas vin mere i flasken, og der er masser at snakke om.

I går var nyheden, at et af husene netop er solgt – det er dejligt. Beboeren kom på plejehjem for nogle måneder siden efter en hjerneblødning, og nu kommer der så en ny, det er jo altid spændende. Der har været 6 huse til salg, siden jeg flyttede ind for 1 år siden, og nu er der kun 1 ledigt.

Den nyeste nabo var med for første gang i går, og hun hyggede sig rigtig godt.

moebius

Så jeg kom et godt stykke mere på Möebius’en (denne farve er mere rigtig end den i går). “Nå hvad strikker du nu?” – ja, det var ikke så nemt at forklare, hvad en Möebius er! At wiren på den 120 cm lange rundpind går 2 gange rundt, at der ikke er en ret- eller vrangside, at det automatisk drejer sig, og at man strikke ud fra midten på ringen og ikke i én retning.

Men det er lækkert garn at strikke med, og nu “kører” det bare.

Fordi man er advokat…

…er man ikke nødvendigvis en god dirigent! (Det mente han ellers selv – ja virkelig!)

Det var efter min mening ikke mindst advokat-dirigentens skyld, at generalforsamlingen i Dansk Patchwork Forening i går blev helt unødvendig langtrukken! Spørgsmål til ændringer af vedtægterne uden den helt store betydning fik alt for stor vægt med alt for mange og lange indlæg fra få personer, og et forslag om anderledes finansiering af lokalgruppemøder, som er en livsnerve i foreningen, gik også over gevind!

Men det blev da helt grotesk, da dirigenten godkendte et forslag fra en stemmetæller om, at når der kunne stemmes på 3 ud af 6 kandidater til bestyrelsen, så skulle man bruge 3 stemmesedler i stedet for op til 3 navne på samme stemmeseddel! Det var der heldigvis deltagere, der protesterede imod – ellers kunne man jo i realiteten stemme 3 gange på samme kandidat! Det er da uhyrligt!

Nu, alt det betød, at jeg først var hjemme kl. 21.05! Og så forlod jeg som mange andre endda generalforsamlingen før den var slut.

Det var godt, at der ikke sad en lille hund og ventede på mig – han er i trygge, søde hænder begge dage hos Christina og keder sig ikke!

Nu går der løs igen i dag i Puttetæppeboden på Træf, jeg glæder mig lige så meget i dag!