Morgenvask

Sommetider, hvis Dikis afføring er blød, hænger den fast i den lange pels bagtil. Der er kun én ting at gøre: bruseren! Det skete i morges, hvor vi havde gået vores tidlige tur, hvor han kun tissede, men han får altid lov at inspicere haven, når vi kommer tilbage, og da var han længe om at komme ind – og det viste sig at være, fordi han forsøgte at gøre sig selv ren!

Så op i badekarret med ham, og så kunne han lige så godt få det bad, han alligevel skulle have haft senere i dag.

Han er blevet god til at affinde sig med badet, men han “græder” ynkeligt imens! Og så syntes jeg lige, jeg havde fortjent min morgenmad, før vi gik i gang med føntørreren og børsten, så han blev kun frotteret. Og så faldt han i søvn, dybt nede i den store sækkepude, omgivet af alle bamserne.

130409 vasket og fønnet

Men nu er han fønnet, børstet og friseret – og meget lækker!

130409 vasket og fønnet 2

Jeg kan mærke, at han er ved at være voksen (i pelsen i hvert fald), for der er ikke ret mange filteknuder, og det er nemt at børste ham igennem. Føntørreren nyder han!

130409 vasket og fønnet 3

Så – nu er det nok!

Kender I det?..

..at skulle læse en bog færdig, fordi den skal afleveres på biblioteket – og så ikke synes, den er særligt god – eller måske snarere: at den irriterer én, men alligevel vil man gerne kende slutningen?

Jeg vil ikke fortælle, hvad det er for en bog, men nu er den læst uden at snyde og afleveret!

Det har irriteret mig de sidste dage, fordi jeg syntes, jeg brugte for meget tid på den bog, uden at jeg rigtig kunne lide den. Heldigvis strikker jeg samtidig med, at jeg læser, så lidt fornuftigt har jeg da lavet! 😉 !

Nu skal jeg skære stof og sy!

Sommertid? – næh..

..men så er vi bare kommet lidt tidligt op! Jeg var overbevist om, at det var denne søndag, sommertiden starter, så jeg tænkte, vi hellere måtte vænne os til at komme tidligt op.

Det gør så ikke noget, når det er så flot (men hundeholdt) vejr, og Diki skulle helt tydeligt ud og tisse, han havde ikke tid til at vente på, jeg kom i tøjet. Så er det godt, jeg kan lukke ham ud i haven, og nu har vi så gået vores morgentur i sneen i “skoven” her tæt ved.

Så vi venter til Påskedag med sommertiden og søndagsflagning!

Så gik den ikke længere..

..efter at være kommet igennem den lange vinter uden uheld og uden snepigge under støvlerne mere end ganske få gange – så skete det på en “forårsmorgen”! På den ellers sneryddede sti, hvor vi går vores morgentur (“skolestien”) lå jeg der lige så lang (kort) jeg er! Fødderne smuttede på det forræderiske tynde lag sne over ren is – og bang uden mindste varsel lå jeg på ryggen! Instinktivt holdt jeg hovedet højt, så jeg ikke knaldede nakken ned i asfalten, det kunne have givet sol og måne og stjerner – men der er ikke sket noget. Kun lidt ondt øverst i ryggen fra lænden og op, det vil nok kunne mærkes i nogle dage, har jeg på fornemmelsen.

Men jeg kunne selv komme op, og der er i hvert fald ingen skader sket – kun min sårede stolthed 🙂

Det er godt nok irriterende! Nu har jeg hele vinteren gået forsigtigt, gået ud i rabatten, hvis der så glat ud, undgået at gå ned ad bakke på stien, hvis det så lumsk ud osv, og så netop, når man glæder sig over, at de har været tidligt ude og skrabet stien – BANG – så ligger man der.

Jeg klarer mig, og det gjorde jeg også i går aftes, da jeg kørte hjem fra en skøn aften i Vitus Bering Quilterne med den fantastiske billedkunstner Bodil Gardner (det kommer der mere om senere), hvor det var begyndt at sne MEGET, så det var et vejr, jeg normalt ikke ville køre ud i! Jeg havde heldigvis en passager med, som ikke var nervøs, men glad for mit liste-tempo! Så stille og roligt trillede vi hjem til Brædstrup, en vej jeg er fortrolig med, så jeg kender hvert lille sving. Det var godt, for der var godt nok ikke meget sigtbarhed, og striberne på vejen var helt væk! Heldigvis listede alle andre biler også både modgående og alle dem, jeg havde bag mig! Det er godt at have én, der holder samme tempo til at ligge bagved, det kender jeg også godt – i går var det så mig, der satte farten. Og hjem kom vi i god behold.

 

Jeg fryser – hvad så?

..så var jeg nødt til at gøre noget ved det – udover det varme sjal om skuldrene.

brød

Så jeg bagte nogle gode grovbrød, det giver varmen fra ovnen, og jeg elsker nybagt brød!

Mens det bagte, gik Diki og jeg en lille tur, det frister ikke, men han skal jo ud at gå – ja, det var da lige før, at han fløj! Den lille hund kunne blæsten lige få fat i, så det var godt, jeg var i den anden ende af snoren. Han så spøjs ud – det har han ikke prøvet før: Pelsen blev pisket, og fortovet var spejlglat af sne, der var slebet til is!

Og nu begynder det så småt at sne. Gad vide, hvor meget?

Papirlommetørklæder..

..er spændende legetøj! – synes Diki, som kan splitte et lommetørklæde til atomer, efter at han først har stjålet pakken på sofabordet og fisket et ud! Og han kommer fint og viser mig pakken, hvorefter jeg finder alle stumperne på gulvet! Og så kan jeg jo ikke lade være med at grine, selv om hele hovedet koger og næsen dryppe fuldstændig ukontrollabelt!

Sådan var det i går, og det er ikke meget bedre i dag, jeg skal passe på, at jeg ikke drypper på Dikis pels, på sytøjet, ned på tallerkenen..

Det gør også ondt i alle led, men det er “kun” en forkølelse, så det tar den tid, det tar!

ØV!

Himlen til forskel..

…mellem at komme hjem til et tomt hus og så at komme hjem til en ustyrligt glad lille hund, der bare danser og hopper rundt om mig af glæde, indtil vi ender i sofaen, hvor han bliver nusset og kløet på ryggen. Diki er så sød og god til at være alene hjemme, og han har aldrig nogensinde lavet noget galt, mens han er alene.

Og så er det da lykken at se hans glæde, når jeg kommer hjem efter et par timer eller 3, som i dag, hvor jeg har været i strikkecafé.

Lad de små betale!

Jeg havde nok mine anelser ud fra, hvad jeg har læst og hørt i pressen om den “røde” regerings reformer – men jeg havde svært ved at tro, at det kunne passe!

Men jo, det gør det: som folkepensionist får jeg nu 1.000 kr mindre (efter skat!) om måneden! Tro det eller lad være! 12.000 kr om året. Det er også en slags penge, ikke mindst for en pensionist.

Det er ca. det samme, som jeg betaler for fjernvarme pr år! Hvad skal jeg så skrue ned for?

Samtidig er tilskudet til hjemmeservice faldet bort for pensionister. Jeg bor i et stort hus (som jeg åbenbart ikke kan sælge) og kan ikke holde det uden hjælp. Jeg ber ikke kommunen om hjælp, jeg betaler selv, men har hidtil været glad for et tilskud på ca. 1/3. Det er faldet væk nu. Jeg vil ikke gro til i skidt, så jeg betaler foreløbig selv det fulde beløb, så må jeg se, om jeg får det til at række, ellers må jeg skære ned på de 2 x 2 timer om måneden.

Men dels synes jeg, at jeg som pensionist bliver hårdt ramt af de reformer, som regeringen indfører for at spare – er det virkelig rimeligt, at vi “små” pensionister skal betale regningen? (Jeg kunne godt nævne nogle områder, hvor der ikke spares) – dels er det da vanvittigt at ramme et område, hvor det givetvis vil koste arbejdspladser for ufaglærte.

Der er så meget, sådanne pensionister som jeg ikke forstår! På Aktivitetscenteret, hvor jeg syr og strikker 2 gange om ugen, er der nogle brugere, der ikke selv kan befordre sig pga fysiske skavanker, og derfor er bevilget taxa-kørsel 1 el. 2 gange om ugen til aktiviteter. Fint!
Men – når 2 brugere på samme aktivitet med samme tidspunkt og med bopæl i samme ende af byen, bliver hentet, så foregår kørslen á 2 gange! De gør selv opmærksom på, at de kan køre med den samme bil – men nej! det kan ikke lade sig gøre, for chaufføren har kun 1 navn på sin seddel. Og 10 minutter efter kommer han så igen for at hente den anden!!! Det er ikke chaufføren, der ikke kan finde ud af det, og det er ikke fordi han vil have betaling 2 gange – nej det er “systemet”, der ikke kan finde ud af det og først sender ham besked, efter at han har afleveret den første passager. Og så kommer de taxaer oftest meget langt væk fra vores lille by, Region Midtjylland er jo geografisk stor, så den kan f.eks. komme fra Holstebro for at køre en tur på 5 minutter indenfor vores bygrænse.

Det er da vildt! Og hvad mon det så koster?

For nu at forebygge forsvar for reformerne: ja, jeg er så heldig at modtage anden form for pension, opsparet gennem jobs, men den har jeg altså selv været med til at spare op til, og det er åbenbart derfor, jeg nu får mindre i folkepension. Men det er sørme ikke de store beløb – unge mennesker ville dø af grin, hvis de vidste, hvor lidt man får – det kan ikke sammenlignes med de meget omtalte kontanthjælpsmodtageres indtægt. Vi er bare så nemme at skære ned på! Jeg plejer ikke at være negativ – men jeg synes, det er for galt!

Dårlige drømme

ØV! Jeg har sovet meget uroligt i nat – ved ikke hvorfor – og hvor er det irriterende, når man vågner ca hveranden time! Jeg kunne huske de åndssvage drømme, men har glemt det meste nu.

Den første gang havde jeg det, som om jeg i en uendelighed ledte efter et toilet, men kun fandt nogle helt usandsynlige og meget ulækre muligheder. Søren var også med i drømmen – syg og dårlig. Endelig vågnede jeg så meget, at jeg blev klar over, at jeg skulle tisse, men jeg havde på fornemmelse, at det havde jeg skullet længe!

Jeg elsker min seng – og jeg ville så gerne sove uforstyrret, selv om jeg ikke sover særligt længe.

5 minutters konsultation = virus-bronkitis

Nå men det var da altid noget: det er “kun” en banal virus-bronkitis,som min læge konstaterede efter 5 minutters konsultation! Fint, så skal det bare have sin tid med varme, rigeligt at drikke og Pectyl hostesaft til natten.

Den der bronkitis var jeg næsten klar over, for det piver, når jeg trækker vejret, men det er fint nok at have fået lyttet på lungerne.

Det var heldigt, at jeg fik en tid, for hold da op, der var trængsel i venteværelset.