..Diki og jeg! Ja, ja, vi er bare flyttet ovenpå i soveværelset, efter at jeg har sovet i gæsteværelset siden Dikis ankomst 29. maj!

Det var meget nemmere for mig, når han skulle ud og tisse om natten, at jeg sov hernede, og gæsteværelset har udmærkede senge, så det er gået fint.

Men nu har han ikke bedt om at komme ud ved 4-5 tiden den sidste uges tid. Så i går aftes gik jeg tilbage til min seng ovenpå, og selv om Diki var meget søgende i ca 10 minutter (gulvtæppet dufter helt sikkert også af forgangne hunde), lagde han sig pænt i sin lille fleece-seng i krogen ved siden af min seng og sov hele natten – også selv om JEG havde en urolig nat med kramper i benene og besøg på toilettet 3-4 gange.

Han var nemlig også alene hjemme en hel aften for første gang! Patchworkklubben Kludekonerne havde første sy-aften i den nye sæson, og boller, ost, kage og the sent på aftenen giver uro i kroppen, når jeg skal sove. Men det forstyrrede ikke Diki.

Han havde også klaret alene-hjemme situationen fint, og han bliver så glad, når jeg så kommer hjem – gøer ikke, men skal bare kæle og lege. Det er dejligt og en af de ting, man savner rigtig meget, når man ingen hund har!

Alle hvalpe er legesyge – også Diki! Han kan lege med alt muligt og finder selv nye muligheder: en toiletrulle er lynhurtigt snuppet og bortført med papiret flagrende bagefter! En gren, han har fundet i haven kan pludselig befinde sig i alrummet med skidt og møg, en bold, der er blevet væk, finder han under et skab, så jeg må ned og kravle for at få den ud!

I morges så jeg ham fare af sted med et eller andet, jeg ikke kunne identificere? Men jeg kan altid se på hans fart, at det er noget, han synes er meget spændende og ikke nødvendigvis “tilladt”! Det var et nøgle restegarn, og jeg aner ikke, hvor han har fundet det, det er sikkert faldet ud af et skab eller en skuffe, uden jeg har opdaget det. Rest fra et sjal.

Det var ubeskriveligt sjovt! Han fik sig viklet fuldstændig ind i det, ..

..fik bundet det om hele kroppen og fødderne, så jeg måtte befri ham (så ved han godt, hvem han skal have hjælp af!), og senere fik han også trukket det udenom stole- og bordben! Han skal nok få lov at få det igen, men jeg måtte gemme det væk, mens han skulle være alene hjemme, da jeg skulle op og klippes.

I går kom Emma på besøg for at lege med ham. Emma er 5 år og elsker ham! Hun skal altid have “møs”, og det gir han hende gerne.

De har begge stor fornøjelse af at lege med Dikis “puslespil”, hvor Emma gemmer foderkugler under de omvendte kopper. Det er han rigtig god til..

..og han er så ivrig, at Emma har sit store besvær med at holde ham væk, mens hun lægger nye guffer under kopperne – til sidst satte hun sig på nogle af dem, mens hun holdt på andre! Og de morer sig begge 2 højlydt!

..at lægge sit strikketøj i en højde, så det ikke frister en lille nysgerrig hundehvalp!

Mit strikketøj lå på sofabordet, hvor Diki ikke før har taget noget, og jeg troede ikke, han kunne nå! Men jeg blev klogere!

Der var så stille i stuen, men jeg troede, at han var ude. Det havde han også været – med strikketøjet, for der sad små visne blade mellem garnet, det halve af maskerne var trukket af, og sådan så det ud!

Og han vidste, at han var på gale veje! For lige snå snart han så mig, pilede han af sted med det hele efter sig.

Han blev fanget ind og strikketøjet befriet, og så prøvede jeg at være pædagogisk, så selv om jeg havde sagt NEJ, så han ikke kunne være i tvivl, så lavede jeg en byttehandel og gav ham en klo, som han elsker at gnave i, og den blev han også glad for.

MEN! et øjeblik efter, mens jeg prøvede at filtre tråden ud, snuppede han det igen og FLØJ af sted – altså det ville jeg gerne have taget et billede af, men det nåede jeg selvfølgelig ikke.

Nu bliver strikketøjet lagt et sikkert sted, når jeg lægger det fra mig.

Lyspunkt? han havde ikke knækket pindene, som er af ædeltræ og ret dyre!

Nej, jeg tænker ikke på skybrud eller andre ubehageligheder – 7-9-13  er vi foreløbig forskånet for voldsomheder her, men andre dele af landet er oversvømmet – nej, jeg tænker helt bogstaveligt på drikkevand.

Frisk drikkevand til min hund, tak! Hvordan kan det være, at mine hunde altid helst vil have vand direkte fra hanen?

Toby, cocker spanielen, som var vores første hund (1979 – 1994) hoppede selv op i badekarret og sad og ventede på, at nogen kom og lukkede op for hanen.

Det behøvede labradoren og de 2 schæfere, som fulgte efter ham, ikke, de kunne stå ved siden af badekarret og drikke, bare vi lukkede op for vandhanen eller allerbedst for håndbruseren.

Ham den lille terrorist Diki drikker meget gerne vand fra fuglebadet ved terrassen, og af den grund holder jeg det helt rent og fylder vand i fra en vandkande. Det har han fundet ud af, og han synes, det er mægtig spændende, når jeg kommer med vandkanden, så holder han hovedet delvis under vandstrålen og drikker – samtidig med at han ryster på hovedet fordi det ikke kan undgås, at han får vand i hovedet.

Nu er det mindsandten kommet så vidt, at jeg ikke kan få lov at vande mine stueplanter, uden at han står og hyler, fordi han altså har ret til at drikke, når jeg vander med den kande!

Han skal ikke terrorisere mig – den bandit! Men jeg kan jo ikke lade være med at grine! Og så er det, jeg ønsker, at jeg kunne tage billeder samtidig – jeg må øve mig!

Lige for en ordens skyld: han har en fin, dyr vandskål – altid med rent vand, men det er ikke så interessant.

Altså der troede jeg, at jeg var blevet tosset! Jeg oplever ofte, at jeg leder efter en eller anden ting, som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt. Jeg finder det altid.

Men nu til aften var jeg virkelig mystificeret. Jeg havde strøget toppen til ugletæppet lige før spisetid, og efter aftensmaden (Diki fik en dampet rødspættefilet sammen med sit tørfoder, det ku’ han godt lide), fandt jeg vat og bagsidestof frem – men hvor var den nystrøgne top? Havde jeg lagt den væk, da jeg skulle spise? Jeg kunne ikke finde den.

Og så gik der pludselig en prås op for mig! Den lille bandit havde lige kunne nå en flig – det var for fristende – og havde fået den hevet ned fra bordet og var stukket af med den, sikkert mens jeg lavede mad med ryggen til – så den lå ude på terrassen!

Han elsker at “stjæle” en eller anden ting, min sandal, en toiletrulle – alt muligt, og så piler han ud af terrassedøren!

Nå, der var tørt derude, så den skulle bare stryges lidt mere.

En hvalp sover meget, og en Tibbe-hvalp sover i de sjoveste stillinger

 Diki sover i den lille grå kurv af fleece, som “mor’en” til en af hans søskende har syet. Når han har været ude kl 5, er han meget vågen, så mens jeg går i seng igen, spiser han morgenmad, leger med legetøjet og kan godt finde på at slæbe den grå kurv ind i alrummet, og så falder han som regel i søvn igen. Når vi har været ude at gå den lille luftetur ved 7-tiden, og jeg spiser morgenmad, falder han lige pludselig i søvn igen og tager en lur på 1 times tid el. mere. Og nu har han fundet ud af, at babysækkestolen er dejlig at ligge i.

 Men jeg kender ikke andre, der som en tibbe kan sove i de sjoveste stillinger, denne er meget typisk! Prøv at se forpoterne, som hænger helt afslappet foran brystet.

Og så er vi friske til formiddagsturen, hvor han traver lystigt af sted og kun kommer i karambolage med mine fødder engang imellem! Så hyler han, så man skulle tro, han var ved at blive kørt over!