Der var fuldmåne og lette skyer på himlen, da jeg gik i seng i går aftes. Jeg var “nødt til” at forsøge at fotografere det flotte syn fra altanen. Her med blitz, hvor lidt af træerne ses.
Her uden blitz – fantastisk syn!
Ja, selvfølgelig kan du det, hvis du har en hund.
Jeg tænker tit på, at det er utroligt, som Whisky afkoder mit kropssprog. Ikke bare, når jeg tager sko på, eller når jeg tager en taske eller kuffert frem. Jeg skal passe meget på med at tage kufferten frem for tidligt, for han er helt syg for at finde ud af, om han skal med? Og hvis jeg siger “nej du skal ikke med”, så bliver han slukøret, men håber alligevel.
Jeg har masser af eksempler på, at han er helt klar over, hvad der skal ske.
Men i dag var det ham, der uden ord eller lyde fortalte mig, at der var noget, han ville. Jeg tror, han kedede sig, men det var ikke tid for aftentur endnu. Så pludselig stod han med rejste ører, hovedet på skrå og helt stille med hele kroppen vendt ind mod et hjørne af sofaen.
Hvad nu? Han sagde ikke en lyd. Jamen jeg måtte jo rejse mig og se, hvad der var. Og inde under sofaen lå hans terning, som han kan rulle rundt, så der triller godbidder ud af den. Han kiggede ikke derind, men jeg var ikke i tvivl om, at der var noget der, han ville.
Han har ikke leget med den terning i måske ½ år, men måske har den energiske rengøringsmand fået skubbet til den, så den blev mere synlig? Så selvfølgelig blev den fisket frem og fik mere fyld i, så han kunne more sig lidt med den.
Man kan sagtens kalde det lydløs kommunikation og forståelse mellem hund og ejer.
Efter mange måneder uden nattekramper i benene fik jeg lige en påmindelse om, at jeg ikke skal glemme at tage mine 2 små kininpiller inden sengetid.
Det kom igen fra kl ca 03, på skift læg-kramper, skinnebenskramper, kramper i fødderne og den værste af dem alle: krampe i inderlåret. Og det blev ved i flere timer – så de piller skal jeg ikke glemme igen. Jeg er stadig lidt groggy efter dårlig søvn. ÆV!
Ja, det er Whisky, der synes det – for i “Aftenshowet”, som bl.a. handler om lyde, f.eks. en lyd som får os til at tænke på noget specielt, lød der pludselig en umiskendelig klokke: “HJEM-IS”!, og Whisky glammede straks glad og forventningsfuld og kunne ikke forstå, at vi ikke skulle ud til bilen. HJEM-IS bilen har nemlig godbidder, som han får! Vi køber nu ikke is hver gang (det gjorde Søren, han elskede is!), men man kan jo håbe, ikke?
Hvor er min dag blevet af?
Jo, ferielukningen på Søndergåden er slut, så jeg har været til strikkecafé
Det passede meget godt med, at jeg kunne starte på “Prinsesjalet” i meget lækker organic merino + tussah-silke – UHM!
Og jeg fik hældt Drottningsylt af 5,6 kg blåbær og hindbær på glas.
Jeg fik også plukket nogle flere blåbær, det er lykkedes mig at skærme buskene nogenlunde af med net, så bærrene ikke allesammen bliver spist af fuglene! Og der er mange, mange flere endnu, der ikke er modne.
Til frokost spiste jeg en skålfuld müsli + blåbær med skummetmælk, det var lige, hvad jeg havde, men nu har jeg købt grovvalsede havregryn, mere müsli og ylette, så kan jeg variere lidt.
Jeg fik også pakket og sendt en stor pakke med 2 puttetæpper, vat og bagsider, som vil blive quiltet af Quiltefant, som nu er tilbage fra ferie.
Og så fik jeg hilsen fra Japan via Brother, der har sendt alle de quilts derud, som vi fik syet for nogle måneder siden.
De er meget glade for tæpperne…
..som kommer fra forskellige lande.
I dagens løb er trykket i mine ører lettet, og noget af hørelsen er vendt tilbage, så det går OK nu.
Så godt, at jeg fik energi til at plukke godt 5 kg bær: hindbær / ribs / solbær, som jeg er ved at sylte til “Alliancesyltetøj” nu.
Jeg har masser af bær i haven, og tilsyneladende (kryds fingrene og bank under bordet) er solsorterne ikke så tørstige og sultne som sidste år. De har kun taget beskedent af ribsene, og det må de gerne!
Ja, sådan fornemmes det nærmest, hvor hørelsen så småt vender tilbage. Puh ha, det har været barsk, især det ene øre har haft det rigtig slemt med trykken og smerter, så jeg har sovet rigtig dårligt i nat og måtte op for tage et par Panodiler. Det er ikke helt godt endnu, men nu kan jeg da håbe, at det letter! Det er langt at se frem til, at jeg først kan komme til en ørelæge den 31. august! Jeg skal både til rund fødselsdag og til DPF’s Træf inden da, og jeg har svært ved at kommunikere. Ikke nok med at jeg har svært ved at høre – det føles også som om min egen tale går indad i hovedet på mig! Sådan er det måske at være døv?
ØV! Jeg er måske utålmodig, men jeg fejler jo ellers aldrig noget, måske er det derfor.
..ja, det var hvad jeg måtte gøre – klamre mig til en stol og en håndvask, da jeg fik skyllet ørerne hos min læge! Han var helt klar over det og gav mig en hånd, da jeg skulle over og sidde i en anden stol bagefter for at sunde mig, mens han forsøgte at ringe til øre- næse- halslægen om at få en tid tidligere end 31. august, som var den tid, jeg har fået. Men det kunne ikke lade sig gøre, så nu må jeg affinde mig med at vente, det kan jeg så også bedre, når de 2 store propper er skyllet ud. Der er ikke noget at sige til, at jeg har haft svært ved at høre, for de var store!
Det er utroligt, at det kan være så ubehageligt at få skyllet ører, der var én, der fortalte mig, at hun nærmest syntes, det var dejligt! Heldigvis har min læge prøvet det selv, og han var ikke i tvivl om, at det var slemt. Det gør meget ondt og så snurrer det hele rundt på en meget ubehagelig måde. Jeg vidste det jo godt, for jeg har prøvet det før, så jeg var simpelthen bange – det gør det jo ikke bedre.
Men når vandet nu fordamper/forsvinder, regner jeg med at kunne høre igen!
Frederik har været meget tålmodig, jeg måtte jo bede ham gentage hele tiden, det var især slemt, når vi kørte bil, for det højre øre, som vender over mod ham, var jeg helt døv på. Og så snakker de jo så hurtigt, de unge mennesker.
Nu er han rejst hjem igen med rutebil og tog, han har selv fundet sin rejseplan på nettet, og han var tidligt oppe i morges og havde pakket før morgenmaden! Han ville være i god tid. Han skulle hjem til sin avis-rute, men vi har haft nogle vældig hyggelige dage, og hans besøg hos veninden i går gik også godt. De skal ses igen til Grøn Koncert, så har han det at se frem til!
Her har Whisky ligget troligt siden kl 7.30, tålmodigt afventende, at vores feriebarn vågner og står op!
Frederik kom i går på nogle dages ferie, og Whisky er helt klar over, hvor han ligger og snuer! Siden kl. 5 i morges har han pebet ynkeligt for at komme ned til gæsteværelset, men jeg lukker dørene, indtil jeg selv står op. Men efter morgenturen har han ligget der! Hyrdehund!
Det var fint, at jeg fik en hurtig tid hos min læge her til morgen, så han kunne give mig et tjek for min hæshed igennem lang tid og se, om der var forbindelse med de “propper”, jeg har haft i begge ører de sidste dage. Det er rigtig irriterende, for det virker som jeg har et par dyner, lyden skal trænge igennem!
Det viste sig dog, som jeg havde forventet, at være ørevoks i mine ret snævre øregange. Han ville gerne have skyllet dem, men det får jeg det så dårligt af, at det hele snurrer rundt. Min forrige læge gjorde det, når det var nødvendigt, og den sidste gang måtte jeg have Søren med for at holde mig i hånden! (og jeg skal hilse og sige, at jeg ikke er pivet). Så det overlader han til øre- næse- hals-lægen, som han henviste mig til for en undersøgelse af, hvad den langvarige hæshed kommer af.
Men han gav mig et grundigt tjek for evt. struma og lyttede på hjerte og lunger, som var helt fint, så det er rart nok at vide.
Nu håber jeg, at det ikke tager så mange dage, før jeg kan komme til, og indtil da må jeg sige “Hva’behar?”, når jeg ikke kan høre, hvad man siger til mig!
Mine stadig lidt “sølle” hindbærbuske, hvoraf mange blev vandet ihjel sidste år, bærer fine hindbær nu. Desværre var der nogle, der døde helt, og nogle er mærkeligt små i forhold til, hvad de plejer, men de bærer mange bær. Og så er der da heldigvis også nogle “normale”, som står lidt væk fra den andre. I hvert fald er der mange bær lige nu, og jeg plukkede et par spandfulde i går aftes, som nu er frosset ned for at vente på at blåbærrene bliver modne. De skal jo syltes sammen til “Drottningsylt”, som er yndlingssyltetøjet her i familien! Og der kommer mange blåbær, hvis jeg kan ha’ dem i fred for solsortene, som spiste de fleste sidste år, hvilket de aldrig har gjort før. Så jeg holder skarpt øje med, om de starter på det cirkus igen, for så må jeg se, om jeg kan få net over dem i tide i år.
Og solbærbuskene bugner simpelthen! Jeg kan slet ikke bruge dem alle, så yngstesønnen og svigerdatteren plukkede af dem + ribs og kogte saft: ren “Ribena”! I formiddags havde jeg inviteret Bente til at komme og plukke en spandfuld også, så hun har til den formiddags-smoothy, som hun laver hver dag med masser af forskellige bær. Jeg hjalp hende, mens vi fik en hyggelig snak – med lidt besvær, for jeg har stadig propper i ørerne og hører rigtig dårligt! Jeg bliver nok nødt til at tage til ørelæge, for jeg tør ikke få dem skyllet hos egen læge, det bliver jeg så dårlig af, at jeg er ved at besvime.
Da jeg gik tur med Whisky, så jeg, at de vilde kirsebær langs stien også er ved at være modne, de smager bare så godt, små, helt sorte og søde! Mine fingre var mørkerøde, men de smager fantastisk.