Jeg skulle have været på udflugt i dag med Besøgsvennerne og Netværket i Ældresagen, en dejlig tur iflg. programmet med både noget at besøge og noget at putte indenbords.

Men jeg er blevet hjemme. For Whiskys angreb af svamp er forværret, og i går aftes slikkede han sig så kraftigt under maven, at det ikke så rart ud. Så jeg gav ham et bad med den bakterie- og svampedræbende shampoo – han er utroligt samarbejdsvillig mht at blive vasket i brusenichen – og han er da også meget mere rolig nu. Men jeg ville ikke lade ham være alene hjemme, så nu hygger vi os sammen, så kan jeg holde øje med ham, mens jeg syr.

Jeg tænker på, om det er svømmeturene i søen, hans hud ikke kan tåle? Der er i hvert fald et eller andet, han er allergisk overfor.

Endelig!! – har Whisky taget den indhegnede have i besiddelse – og bruger den!

Han har altid elsket at slange sig på græs og gør det tit, når vi går tur forbi engen ved søen. Men siden jeg fik hegn om en stor del af haven, er han ikke gået derud selv.

Endelig i går, da jeg sad og læste på terrassen, så jeg ham ligge helt afslappet. Der er ingen tvivl om, at det var, fordi jeg også var ude, men jeg har en mistanke om, at det også skyldes hegnet. Jeg har altid skulle holde øje med, om han stak af, f.eks. når han kunne høre naboens børn, som her…

…hvor han pludselig vågner op. Men han forsøger ikke at forcere hegnet, han er helt klar over, at det er der, så han nøjes med…

…at snuse lidt rundt. Og så endte han med at lægge sig på sin forgængers yndlingsplads under en bestemt busk. Jeg er lidt spændt på, om det også bliver en favoritplads for ham. Men han vil også gerne ligge i skyggen under bordet, jeg sidder ved. Jeg sidder altid i halvskygge eller under en gammel, hullet parasol (jeg ønsker mig en ny til min fødselsdag, “unger”), fordi jeg har svært ved at tåle sol.

Men jeg er glad for, at Whisky nu går ud og ind og rundt i haven, og så iøvrigt stadig respekterer den gamle regel om, at når vi har gået tur, så går han ikke ind uden at få tørret poter, så han giver lige et lille “piv” fra sig på dørtrinnet, så jeg kan komme og tørre ham med et gammelt håndklæde! Dygtig Hund!

Jeg var virkelig oppe i det røde felt, da jeg forsøgte at få nogle ryttere til at forstå, at de hverken måtte ride på skolestien eller på “skovstien”.

Vi har en asfalteret skolesti ned til søkvarteret, hvor jeg går hver dag med Whisky, og der er skilt i begge ender med knallertkørsel og ridning forbudt. Men vi er et par hundeluftere, der har lagt mærke til, at der er begyndt at færdes ryttere her i foråret.

Vi kan tydeligt se spor – både klove og store bunker hestepærer – inde i den lille, bløde sti, der munder ud i skolestien, og som går gennem “skoven” = læbæltet over mod landevejen. Den er slet ikke beregnet til de hårde hestehove og bliver hurtigt pløjet op, og iøvrigt er der altså også kun adgang til den fra den forbudte skolesti!

Jeg har engang tidligere kontaktet et par ryttere på gale veje, men så bagefter, at de ignorerede min henstilling.

Denne gang blev jeg rigtig gal og råbte efter 2 kvindelige – voksne – ryttere, som fuldstændig ignorerede mig, og da jeg blev ved at råbe, fik jeg “fingeren”!

Der var én der sagde til mig bagefter, at jeg skulle have sluppet Whisky, så hestene ville blive forskrækkede. Det kunne jeg ikke drømme om – det er jo ikke hestenes skyld, og jeg vil heller ikke risikere, at min hund bliver sparket.

Men fra første gang vidste jeg, hvor de kommer fra, så jeg ringede til det sted, hvor hestene er opstaldede og brokkede mig. Den venlige og forstående dame gav mig fuldstændig ret, hun sagde klart, at heste er sidestillede med motorkøretøjer og ikke må færdes på en skolesti, men hun kunne kun love mig at skrive det på deres tavle og så snakke med de aktuelle 2 kvinder, for det er ikke en rideskole, så hun har ingen myndighed over dem. Men hun forstår det heller ikke, for de har virkelig mange gode muligheder for at ride på naturstien, der går lige forbi gården.

Så nu håber jeg, det hjælper. Vi er flere, der har snakket med kommunen, men de er kede af at sætte alt for mange skilte op. De har dog lukket den “låge”/sluse, der skal dæmpe cyklisternes fart inden tunnelen, men den kantede de da bare hestene igennem. Jeg forstår slet ikke, at de tør trække hestene igennem den lavloftede tunnel, hvor lydene runger. Igennem den tunnel går og kører mange børn på cykel og dagplejemødre med fyldte barnevogne + børn ved siden! Hvad vil der ske, når de møder 2 store heste?

Men jeg forstår heller ikke, at alle vi andre skal finde os i at vade i de store bunker hestepærer, som bare bliver liggende! Der skal nok blive råbt op, hvis hundeluftere ikke samler op – men hestenes efterladenskaber, dem behøver man ikke fjerne!