..så der bliver ikke blogget i dag!
Jeg har over 85 billeder at redigere fra Vitus Bering Quilternes skønne udflugt til Thy og Fårup i dag, men den hoste, jeg har pådraget mig for et par dage siden, trætter mig, så det må vente til i morgen.
Jeg drømte en drøm, som jeg ofte drømte som barn – det er godt nok mange år siden – fuldstændig livagtigt, og meget svær at vågne op fra.
Jeg var sengevæder, indtil jeg var 7-8 år gammel, og i drømmen går jeg på toilettet, sidder på toilettet og tisser – og vågner ved at sengen er våd.
Jeg havde ikke tisset i sengen, men drømmen var den samme, og jeg var lidt ked af det, da jeg vristede mig fri og vågnede.
Jeg blev straffet for at tisse i sengen, det blev min yngste lillesøster ikke, hun var 9 år yngre og havde samme problem – da var mine forældre blevet klogere, heldigvis.
Til gengæld oplevede jeg på spejderlejre, hvor jeg var ung assistent, da min søster blev spejder, at når jeg spurgte, om der var andre end hende, der skulle tages op, inden jeg gik til køjs, så kom der flere forsigtige fingre op. Hvorfor havde forældrene ikke sagt noget om det?
Det samme har jeg oplevet mange gange i de ca. 40 år, jeg var spejderleder. Engang var det et par tvillingedrenge, hvor moderen mente, at den ene ikke kunne blive spejder, fordi han ikke kunne ligge tør. Jamen, det er da ikke noget problem, for min egen søn har samme problem, så kan de sove ved siden af hinanden, og jeg kan tage dem begge op. Moderen blev meget forlegen og fortalte undrende til andre, at jeg slet ikke var flov over min søn!
De andre spejdere vidste godt, at de skulle ikke drille, når der kom et par soveposer op at tørre.
Vi prøvede mange forskellige hjælpemidler til vores søn, men det endte med, at han, som de fleste, voksede sig fra problemet.
Mit problem blev løst, da mine forældre fik en ny “ung pige i huset” – en 14-årig, der kom fra et børnehjem, hvor problemet ikke var ukendt. Hun sagde til mine forældre, at det kunne hun godt hjælpe med, og så satte hun 2 træbyggeklodser under hvert ben i fodenden på min seng, så den blev hævet. Det hjalp. Efter noget tid tog hun de 2 klodser værk og til sidst de sidste 2, og så var jeg kureret.
Mærkeligt, at den drøm pludselig dukker op igen efter så mange år!
Så røg der lige 23 tæpper af sted til Kildemose!
2 store flyttekasser propfulde af dejlige puttetæpper. Det var tungt at pakke og slæbe, men dejligt at få dem sendt mod deres mål. Vi har fundet ud af at sende dem med GLS som fragt i stedet for med det dyre Postdanmark! Der er et indleveringssted i en kiosk her, hvor man kan aflevere hver dag, det er jo fint.
Når det er så mange på én gang, er det fordi vi samler sammen på de tæpper, der bliver afleveret til én af os i styregruppen. Bente har lige afleveret til Hobro. Det sparer fragt, når vi samler sammen, og i mellemtiden har nogle af dem været udstillet forskellige steder. Men nu kommer de frem til børnene, som får et tæppe, den dag, de rejser fra julemærkehjemmet.
..kan have en stor betydning!
Tænk bare på P-pillen (jeg har engang læst en meget morsom bog om, hvilke forskellige betydninger, den lille pille kunne få), eller antabus-pillen. Begge kan få en stor betydning for folks liv.
Den førstnævnte fandtes ikke, da jeg var helt ung, så der var jo stor usikkerhed, og mange fik alt for mange børn. Senere ville jeg ikke have den, fordi jeg hørte om for mange kvinder, der fik blodpropper eller andre dårligdomme pga den pille. Min svigermor spurgte bekymret, om jeg tog P-piller, for hun havde på sygehuset, hvor hun arbejdede, set en ung kvinde dø fra flere små børn pga en blodprop, som man mente skyldtes P-pillen. Den pille er jo nu udviklet, så den ikke gør skade.
Antabus-pillen hjælper mange, der har den sygdom, som alkoholisme er, jeg har selv oplevet en nærstående, som ikke ville hjælpes, men som formentlig kunne have levet stadigvæk, hvis den hjælp blev modtaget.
Jeg har ikke brug for nogle af de 2 små piller!!! 🙂 Men jeg har prøvet en anden lille pille, som tilsyneladende hjælper mig med et stort problem: mine frygtelige natlige kramper i benene. Jeg har nu 4 aftner lidt før sengetid taget en lille Kinin-pille – og tænk, jeg har ikke haft krampe – og jeg har sovet godt!! (lige bortset fra, at jeg skal op og tisse midt på natten). I efterhånden mange år er det blevet værre og værre med de kramper om natten, det kan være fødderne, skinnebenet, læggene og allerværst: indersiden af låret, det gør så ondt, så det ikke kan beskrives.
Hvis det virkelig viser sig at holde, så er det fantastisk. Der har været nætter på det sidste, hvor jeg må ud af sengen HVER time! Det er jo ikke til at holde ud. Så jeg krydser fingre for, at kinin-pillen forsat holder – kombineret med strækøvelser og venepumpeøvelser, som ikke hjalp alene.
…på kirkegården. Jeg er klar over, at det er mine skriblerier fra vores unge dage i Grønland, der rumsterer i mit hoved, og selv om jeg ville have syet hele dagen, så var jeg så rastløs, at jeg “var nødt til” at køre turen. Der er lidt langt, så jeg kommer der ikke så tit, og det var længe siden.
Jeg kunne glæde mig over, at det så pænt ud, og jeg havde gravet en klump Dorothealiljer op og taget med i en blå krukke. Men jeg kunne igen konstatere, at det er ikke her, Søren “er” – men herhjemme og i mit hoved.
Men nu har sjælen ro, og jeg kan slappe af.
Nåh, ja, så kørte jeg lige omkring Vejerslev for at købe noget af HANNE’s lækre, bløde vat, og opdagede, at fuglen ikke var hjemme – hun var på kursus, det skarn! (Jeg er ikke spor misundelig). Og HANNE’s mor passede butikken. Så det var hyggeligt at hilse på hende, og butikken var så fin og ryddelig! Så enten har HANNE ryddet op, før Mor skulle komme, eller Mor har ryddet op, når hun nu var der?
Jeg fik også stemt på grydelapperne, men jeg glemte at tage billede. Det kan man så gå ind og se hos HANNE’s selv! Hvor er de flotte!
Når man glemmer at bladre kalenderen frem dagen før, kan det gå galt! Jeg fik en lidt turbulent morgen, fordi jeg havde glemt at kigge i kalenderen for i dag.
Da jeg kom hjem fra den tidlige, lille luftetur med Whisky (før morgenmaden) og var ved at hente hans morgenmad i udhudet, hørte jeg en bil i indkørslen – ??? – jeg ventede ikke nogen.
Men det var min fodplejer, som er begyndt at køre ud til sine kunder, da hun ikke har klinik mere, og hun var i gang med at hente sit grej ud af bilen. Øhh, var det ikke i næste uge? Vi har måtte ændre den aftalte tid 2 gange, og det var så godt nok i dag kl 8.30 hun skulle komme, men den var smuttet for mig.
Det skete der jo så heller ikke spor ved, jeg var bare nødt til at spise morgenmad, mens hun ordnede mine fødder! Det tager 1½ time, så jeg ville være blevet utilpas, hvis jeg var på tom mave.
Så nu har jeg fine fødder igen, det er simpelthen så dejligt. Jeg har nogle elendige fødder med nedsunken forfod på dem begge og uundværlige indlæg, og så er det dejligt, når neglene er ordnet, den hårde hud bliver slebet ned, og de grimme ar på undersiden bliver behandlet med “gift”. Men det giver en rodet start på dagen, så det bliver en lidt skæv dag!
..og jeg begyndte at føle mig sikker til bens – også uden pigsåler. I dag har jeg kun haft dem på i morges tidlig, da vi gik i skoven. Men på formiddagsturen nåede jeg lige at mærke panikken, da den ene fod smuttede under mig på en flad rest af en klat is. Jeg nåede heldigvis at genvinde balancen, men jeg kan stadig mærke følelsen af, at jeg ville være gået lige direkte bagover, hvis jeg var faldet. Og så tænker man bagefter, at “nu er du vist også for pivet og nervøs” – men faktisk var der en 10-15 år yngre bekendt af mig, der netop ville nyde, at vi nu kan gå tur igen – og så faldt hun og brækkede lårbenet! Uheldigvis på et sted, hvor der ikke lige kommer folk forbi, så hun havde mavet sig tilbage til sin bil og havde en meget lav legemstemperatur, før hun blev fundet.
Uha, det kan gå hurtigt, hvis man først er uheldig. Min egen læge faldt på sin gårdsplads og brækkede 2 ribben! Man kan bare krydse fingre!
Så kom jeg i gang med fugletællingen – der var nu ikke mange i dag. Man deltager her på OBS natur hvis man har lyst.
Jeg kom til at tænke på, at det var det, der sidste år fik mig til at skifte plads ved spisebordet! Søren og jeg havde altid faste pladser, sådan er det vel bare, men min plads var med ryggen til terrassevinduet. Og da jeg så begyndte på fugletællingen, flyttede jeg over på den anden side af bordet med fin udsigt over haven og terrassen. En lille ting, men alligevel en ændring i forbindelse med at meget blev anderledes i min tilværelse.
Jeg har listen liggende på spisebordet, så kan jeg notere i dagens løb.
..fra ny sne og frost til regn og tø! Det gør en utrolig forskel her, hvor jeg bor. Den nye sne i morges lå forræderisk over det tykke is-lag, så for første gang siden Nytår gled jeg lidt nogle steder – trods pigsåler – fordi jeg ikke kunne se isen under sneen. Det gik dog godt, men Whisky gled også flere gange, og jeg kan se på ham, at det kan han ikke lide.
Da vi gik formiddagstur, gik det bedre, og det var dejligt solskin. Og til aften havde det regnet, så gaderne oppe i byen var fine og sorte. Men så kom jeg hjem til “et andet land” her i vores ende af byen – det er virkelig som om det er et andet land! Der ligger stadig tyk is og lidt sne, men det var vådt, så vi gik godt nok. Jeg kom til at lægge mærke til, at jeg skridtede ud på en anden måde, end jeg har gjort længe.
Jeg hørte, da jeg var til patchwork i eftermiddags, om en anden hund, der i kådhed stormede af sted – og kom helt galt af sted, da den skred på isen: den måtte opereres, fordi den sprængte ledbånd med mere, og den måtte vente et par dage, fordi dyrlægen havde travlt med skader på andre dyr!
Så det er godt, at Whisky og jeg holder igen på hinanden!
Jeg besøger min besøgsven mandag eftermiddag, men igen i dag viste det sig, at hun var optaget af andre ting – det er godt for hende, og vi kan jo skære stof til blokke til et puttetæppe en anden dag. Hun er ved at sy sit andet puttetæppe og er meget glad for, at jeg kan hjælpe hende. Syningen klarer hun selv, hun er både meget dygtig og omhyggelig – 91 år gammel!
Men så fik jeg nogle uventede timer, som jeg brugte til at læse og strikke, med bogen på mit “book-seat” (det er altså genialt!). Jeg er temmelig opslugt af den bog, jeg er ved at læse: Jussi Adler Olsens “Kvinden i buret”. Det er den første bog, jeg læser, af hans, og i starten syntes jeg ikke om den, men den har fanget mig!
Og så får jeg strikket en hel masse på min “Rundstykke”-sweater!