Stakkels Whisky!

 

Jeg skal hilse og sige, at det her, det er ikke sjovt!

Whisky måtte have krave på i går aftes, fordi han var ved at slikke sit eksem i lysken tyndt, og jeg var virkelig meget bekymret, for det var tydeligt, at det generede ham, og huden var så tynd, at man kunne forudse, at den ville blive blodig, og hvad så?

Han er i behandling for sin gærsvamp, og mens det er næsten forsvundet i nakken og på halsen, er det meget mørkt i lysken. Jeg vasker det med en special shampoo 2 x ugentlig, og det går fint, han er meget tålmodig. Men da jeg snakkede med dyrlægen til morgen efter en urolig nat, mente hun, at det netop godt kunne være den svampe- og bakteriedræbende shampoo, der gjorde huden tør og kløende.

Men hvad skulle jeg gøre i går aftes? Jo, jeg havde som noget af det første i behandlingen fået en kløestillende salve til at smøre i nakken, og den fandt jeg frem og smurte med i lysken. Men den ville han jo hurtigt kunne slikke af. Og jeg turde ikke løbe an på, at jeg hørte ham slikke i nat, når jeg sov. Han er meget diskret!

Så jeg måtte finde den store krave frem, som han brugte, da han blev kastreret for 5 år siden, jeg vidste heldigvis, hvor den var. Så den blev vasket af, og da vi var kommet op i soveværelset, fik han den på, så den ikke generede ham op ad trappen. Han er altså utroligt tålmodig! Så han fandt sig i det.

Men det blev en urolig nat, for han skramlede omkring og stødte ind i alt muligt, når han ville flytte sig, og han peb jo også ganske, ganske stille. Ja, men det var da synd for ham. Men det endte med, at han faldt til ro tæt ved mig, han kan lige ligge mellem min seng og væggen, og der følte han sig åbenbart mest tryg.

Han har ikke haft kraven på hele dagen, og jeg tror, han slipper i nat, for han slikker sig ikke mere, så salven hjælper åbenbart.

Nu håber jeg, at det hjælper med den vask, men jeg skal fortsætte med den shampoo 1½ måned.

Det er godt, det ikke var i går!

Skrækkeligt forkølet, sprutter og hoster – ondt i alle led! Sådan har jeg det i dag. Jeg kunne godt mærke, der var noget undervejs i går, men det var da godt, det først brød ud i nat og ikke i går, hvor jeg underviste i Vejerslev.

Og det var bestemt ikke, fordi, der var koldt. Tværtimod var der dejlig varme på i forsamlingshuset, som HANNE bruger til sine kurser.

Så jeg må tage en slapper i dag, hygge mig i sofakrogen med – strikketøjet eller japansk foldeteknik?

Gærsvamp!

Den gode eller den dårlige nyhed?

Whisky var hos dyrlægen for at få taget tråde ud, og det gik igen så fint. Når bare jeg drejer hans snor et par gange om snuden, og jeg holder om ham og beroliger ham, så er han pacificeret, og så forholder han sig rolig, mens den søde dyrlæge gør, hvad hun skal.

Det gode er, at prøverne viser, det sorte udslæt skyldes en gærsvamp. Jeg så nogle billeder i en bog – du alt forbarmende, det kan blive slemt! Det er hans heldigvis ikke. Det er begrænset til nogle partier i nakken, på halsen og i lysken. Og det er allerede lidt afbleget. Til gengæld er han begyndt at klø lidt på det ene i nakken.

Det dårlige er, at sådan en gærsvamp er en sekundær lidelse, der altid skyldes noget andet! Og dette “andet” skal man så finde ud af, hvad er. Det er sandsynligvis en form for allergi, uvis overfor hvad?

Så nu får han en salve for at han ikke skal klø hul i nakken. Samt en specialshampoo, som de angrebne steder skal vaskes med 2 gange om ugen. “Kan du vaske ham?” spurgte dyrlæge. Ja, ja, jeg vasker ham i brusenichen, det gør jeg normalt ikke så tit, men det er ikke noget problem. (Hun synes nok, han er stor for mig!)

Når så udslettet forhåbentligt er væk, kan vi prøve os frem med foderet, måske skal han på et special foder i 2 måneder. I den tid må han så slet ikke spise andet, heller ikke godbidder! Som dyrlægen sagde: “Det er ofte værst for ejeren!”

Ja, og dyrt! Men sådan er det jo. Jeg skulle jo nok helt fra starten have tegnet en sygeforsikring, det er jo ikke første gang, han koster i dyrlægeregninger.

Jeg er nu nok af den overbevisning, at det var det, jeg dryppede ham med for flåter og lopper, han reagerede på, for jeg har ikke ændret på hans foder.

Men i hvert fald kan jeg slappe af nu, for lidt urolig har jeg da været. Og børnene har også fulgt med i “sygehistorien”.

At klare sig selv

Det lyder godt nok skørt – også i mine egne ører – men der er stadig, nu næsten 1 år efter at Søren døde – ting, jeg skal lære at udføre selv, fordi jeg aldrig har prøvet det før. Praktiske ting. Ikke bare at skifte til vinterdæk – det vil jeg overhovedet ikke prøve på – eller flytte havemøbler ud / ind, det må børnene hjælpe mig med.

Men noget så banalt som, at der pludselig sprang 2 el-pærer i de 2 pendler i køkken/alrummet henover bordene, næsten samtidig med at neonrøret i lampen henover køkkenvasken også gik sig en tur.

Jeg har selvfølgelig skiftet el-pærer før, men Søren havde et lager af den slags, og der var nu ikke nogen, der passede. Og så opdagede jeg, at de pærer, vi hidtil har brugt, fås ikke mere, og de har også andre betegnelser, når man skal købe erstatninger.

Det lykkedes med hjælp fra en flink ekspedient, da jeg havde taget de gamle med, men hvor føler man sig i grunden dum og hjælpeløs! I den retning har jeg været meget forkælet.

PUH HA – der er nogle ting…

..der er er hårde for mig. I dag har vi pap- og papirindsamling i byen, og fordi jeg missede den sidste gang, havde jeg temmelig meget. Jeg har altid bidraget og synes, det er en god ting, at spejderne kan få lidt ud af det, samtidig med at papiret bliver genbrugt. Faktisk var jeg for mange år siden selv arkitekten bag en aftale mellem de forskellige ungdomskorps, så vi kunne skiftes om det og ikke gå hinanden i bedene, og i alle de mange år, jeg var leder i DDS-gruppen, organiserede jeg vores indsamling 2 gange om året.

Så selvfølgelig gemmer jeg aviser, blade og pap (undtagen papkasser, der passer i størrelsen til at sende tæpper!). Men det er godt, jeg har den lille sækkevogn, Søren fik i gave til en rund fødselsdag af en god veninde. For ellers ville jeg ikke kunne slæbe det ud til gaden. Men nu står der en stak papkasser med indhold. De får godt vejr til det i dag, det kan ellers være surt, hvis det regner eller sner – det har jeg prøvet!

Venter på resultat

Jeg har været til dyrlæge med Whisky her til morgen, for at få kigget på nogle meget mørke plamager, han har fået i huden flere steder. Først var det på halsen, hvor dyrlægen og jeg regnede med, at det var pga det, jeg drypper ham med mod flåter. Men nu har det bredt sig, så han har mørke, næsten sorte områder i lysken og andre steder, så det skal der jo kigges på. Han er ikke generet af det, klør sig ikke, og der er ikke sår.

Han vil godt hoppe op på hæve/sænke-bordet, men bliver utryg, når han skal lægge sig ned og vende om på siden eller ryggen, så han var rasende! Den meget søde dyrlæge havde spurgt, om der skulle mundkurv på, men det er ikke nødvendigt, når bare jeg holder hans snor rundt om snuden og så holder hans hoved. Det glemte jeg bare i første omgang, så han nåede at sætte tænderne i min arm! Men snoren omkring snuden, så var han rolig! Og så snakker  jeg med ham og nusser ham – åh, han kigger mig dybt i øjnene, og jeg kan se, at han leder efter min beroligelse, men så ligger han også stille, så hun kan tage prøver og skrab, han er så dygtig! Han får også ros!

Så nu må vi se, hvad prøverne viser, det kan være, det er helt uskadeligt og hormonelt.

Tyveri og overtrædelser af copyright

Det dukker af og til op i forskellige fora, om man kan/må overtræde copyright på opskrifter. Mon ikke alle engang imellem har copieret en opskrift til en veninde, selv om det faktisk er forbudt. Men som bekendt vil jeg ikke sende nogen kopi af noget, jeg har vist på Kludekoner.dk eller her på bloggen, hvorimod jeg gerne fortæller, hvor man kan købe opskriften.

Nu er der nogen på Webstrik som jeg er medlem af, der har gjort opmærksom på en opskrift på hæklede, filtede futter, der er sat til salg her, men som simpelthen er tyvstjålet på en anden blog, hvor man kan købe opskriften Ravelry (kan kun ses, hvis man er med på Ravelry). Ikke nok med at opskriften er stjålet og bliver udgivet for at være blogejerens egen, billederne er også stjålet – det er simpekthen samme billeder! Den er også sat til salg på Trendsales, men der bliver den nok fjernet, for der er flere, der har anmeldt det.

Sådan noget er da bare for frækt!

Pyh ha, der har været fart på!

Der er nogle dage…

Ja, dette har været en dag, hvor det er gået slag i slag, og det er såmænd ikke, fordi jeg har haft travlt eller “ligget vandret i luften”, for jeg var da i strikkecafé i 2½ time i eftermiddag, og det var både hyggeligt og afslappet.

Men når der sker noget hele dagen, så mangler jeg et pusterum for mig selv!

Min bank havde foreslået mig at kigge på mine forsikringer, så der var jeg til møde i formiddags. Det varede meget længere, end jeg havde troet, og det var altså ikke kun forsikringer, vi snakkede om! Forsikringsmanden var så tydeligt og uforfalsket nordjyde (og vi boede i Nordjylland 6 år), det spottede jeg selvfølgelig straks, han er humoristisk, og det kan jeg jo godt lide, og så viste det sig (hvordan kommer man til at snakke om det, når det skal handle om forsikringer?), at han er aktiv spejder, og vi havde mindst én fælles ven, og da han skulle vide, hvilken hund, jeg har at forsikre, så var vi næsten i familie, for han har også en elsket schæferhund.

Nå men det var altsammen meget godt – vi fik også gennemgået mine forsikringer, og så må vi se, om der skal ændres noget. Der var i hvert fald mindst én alvorlig fejl i min bilforsikring, og måske noget mere. Men jeg er jo så heldig, at jeg har 2 forsikringskyndige i familien, så nu kan de få lov at vurdere, om der skal ændres noget.

Jeg kunne lige nå at give Whisky hans formiddagstur, inden jeg kunne slappe af i strikkecaféen, hvor 3 af os planlagde afrejse til Strikkefestival i weekenden.

Og så lå der en opgave til mig, da jeg kom hjem, for de flotte puttetæpper, som bliver sat på auktion til fordel for Julemærkefonden, er ved at blive hængt op i forretningen raun i Lyngby, og der var gået koks i det, så jeg måtte til at udarbejde en liste med billeder og de rette navne, så det kan blive korrekt. Det tog lidt tid, det er selvfølgelig noget pjat, at jeg gør så meget ud af det, men jeg vil gerne aflevere ordentligt.

Men nu har Whisky og jeg spist frikadeller, det er længe siden, jeg har lavet det til mig selv, men engang imellem skal man lave god mad, selv om man er alene! Så nu kalder sofaen og strikketøjet eller måske sytøjet? Det bliver vist begge dele – dog én ting ad gangen, men aftenen er ung endnu! Og jeg har et par projekter af begge slags, der skal være færdige inden alt for længe.

Hvordan kan det være, man ikke vil have hjælp?

Jeg bliver lidt ked af det, når jeg hører, at nogen ikke vil have den hjælp, de kan få. Som den senile dame, hvis datter jeg sommetider snakker med. Datteren passer selv sin gamle mor, der er dement og ikke altid ved, hvad hun gør. Det er helt bestemt et prisværdigt arbejde af datteren, men et hårdt slid og indimellem meget strengt, både fysisk og psykisk. Hun kunne selvfølgelig få hjælp fra hjemmeplejen, men det vil mor’en ikke! Og når de har haft besøg af en visitator, der prøver at foreslå hjælp, har datteren “ballade” bagefter. Så hun tager selv slæbet og ubehagelighederne, der også omfatter urenlighed. Det er jo ikke nemt!

En anden, som har en meget syg far med samme sygdom, som Søren havde, kan ikke få sin mor til at modtage hjælp fra hjemmeplejen, hun vil selv og klarer selv det hele.

Så tænker jeg på, hvor glade vi var, både Søren og jeg og vore børn, for den hjælp vi fik fra de utroligt søde og omsorgsfulde sygeplejersker og hjemmehjælpere, som efterhånden kom dagligt her i huset. De passede Søren, hjalp ham med personlig hygiejne på en meget kærlig måde, som han værdsatte, snakkede med ham om alt muligt, også ting, som han ikke ville gøre mig ked af det med, fandt jeg ud af bagefter, og var bindeled til lægen. De gav sig tid, også til at snakke lidt med mig, det betød virkelig meget. Og hvis Søren en gang imellem ikke ville vaskes ret meget, så var det også i orden, de tog alle mulige hensyn. Deres hjælp gav jo også mig mere overskud til at gøre alt det andet, der naturligvis var at tage hånd om.

Og det var jo den hjælp, der gjorde det muligt at Søren kunne blive herhjemme, som han (og jeg!) gerne ville.

Det ville have været utroligt hårdt, også at tænke på bagefter, hvis jeg havde været for “stolt” til at tage imod den hjælp. Det er synd og uden mening, når man ikke vil modtage den hjælp, man bliver tilbudt.

Der er kun én, der dur!

Hvor er min stofsaks? Jeg kan ikke finde den, og det er den eneste, der dur, når jeg skal klippe i stof.

Jeg har flere udmærkede sakse! Til forskelligt formål, lige fra den store papirsaks over den gode alt-muligt-Fiskars og køkken-Fiskars, den lille Fiskars (som har fået den ene spids knækket af, da niecen brugte den som skruetrækker!) til den uundværlige lille fine broderisaks – ja, jeg har et par stykker mere. Og selvfølgelig rulleskæreren, som jeg bruger rigtig meget til at skære stof.

Men der er af og til stof, der skal klippes med en god stofsaks, og jeg har en rigtig dejlig Fiskars stofsaks, som jeg har haft, lige fra jeg begyndte at sy patchwork i 1996, og som jeg har hæget om og slebet. Den er aldrig blevet brugt til andet end stof, og børnene har forbud med at bruge den. Den har lilla håndtag, så den er nem at kende.

Og nu er den blevet væk!

Jeg måtte ud og købe en ny – det blev så et sæt, som var det bedste, isenkræmmeren kunne byde på. Den kan bruges, meeen det er ikke det samme! Så jeg kommer til at bestille en Fiskars stofsaks -og så dukker den gamle nok op?