Kategoriarkiv: Dagligdagen

Copyright – er det noget, man skal respektere?

Posted on by
19

Jeg får ofte forespørgsler vedr. patchworkting el. strik, der er på min hjemmeside, som måske er Danmarks mest omfattende patchwork-galleri på nettet (med 500 – 700 besøg pr dag), men som kun er en hobby.

Jeg bliver også ofte forvekslet med HANNE’s patchworkbutik, så jeg bliver ringet op med bestilling på et eller andet. Det kan jeg sagtens forstå, og den misforståelse bliver rettet med et smil.

Men når jeg får “bestillinger” på mønstre af ting, som er vist på hjemmesiden/galleriet, så er jeg jo nødt til at henvise til, at mønstrene er købt i en butik, hvilket jeg også skriver i teksten ved billedet, hvis jeg kender oprindelsen. Hvis det er ting, syet af andre end mig selv eller dem, jeg syr sammen med, ved jeg jo ikke altid, hvor det kommer fra. Og det fortæller jeg så. Jeg mener ikke, jeg har nogen forpligtelse til at opstøve oplysninger for vildt fremmede.

Og hvis det tydeligt fremgår af teksten ved et billede, som f.eks. dette:

Tekst ved billede: 

Ketty har syet den søde og sjove vin-ko, som har en hemmelighed: yveret giver adgang til en 3 liters vinpose fra en “pap-vin”! Mønsteret er norsk og kan fås her.  Maskinsyet. Februar 2010

…så kan jeg ikke forstå, at man prøver at bestille det hos mig, eller, når jeg forsøger at forklare sammenhængen, insisterer med et spørgsmål om, hvor man kan få det (ja, der står “få” i mailen) og andre mønstre.

Så bliver jeg, som et et hjælpsomt menneske, det vil mange vide, irriteret!

Selvfølgelig hjælper vi hinanden, og hvis vi syr sammen, kan vi da også godt tage en kopi af et mønster, men jeg tager altså ikke brødet ud af munden på de forretningsdrivende, som vi skal være glade for, at vi har, og kopierer et mønster, som sælges i en butik, til vildtfremmede.

Jeg fik en spydig undskyldning! Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om afsenderens arbejdsgiver (det er nemlig en arbejds-mailadresse til et stort firma) kender sin ansatte og ved, hvad arbejdstiden bliver brugt til? Nu er jeg ikke rar, det ved jeg godt, men jeg synes, det er uartigt! Én ting er at man tager fejl og “tror” jeg handler med mønstre/patchwork. En anden ting er, at man efter en forklaring følger op og nærmest insisterer.

Godt jeg har en sækkevogn!

Posted on by
5

Så er der sendt en kæmpepakke til Lyngby, indeholdende 10 smukke “puttetæpper” – ja, ja, lidt store puttetæpper – som vil blive udstillet hos RAUN i Lyngby, indtil de kommer på auktion den 18. november.

De både fylder og vejer godt til, sådan 10 tæpper. Og der er jo bare mig til at pakke og slæbe. Men det lykkedes. Tæpperne blev lagt pænt sammen, 3-4 stykker i hver plastikpose og så ned i en stor flyttekasse. En venlig sjæl havde fortalt mig, at vores store populære genbrugsforretning har masser af flyttekasser til en 5’er stykke, og ganske rigtigt. De kunne alle være i en af de største, og den blev tapet rigtig godt til. Jeg havde også lavet nogle fine skilte til hvert tæppe, med navn på både tæppet og patchworkeren, samt lidt forklaring.

Men jeg var glad for, at Søren engang fik en lille sækkevogn i fødselsdagsgave, for ellers havde jeg vist aldrig fået den ud i bilen og fra bilen ind på postkontoret (jeg stoppede sækkevognen i bilen for at have den til hjælp! grin bare)

Og så kom det spændende: vejede den for meget? Jeg kunne ikke veje den herhjemme, men det kunne postekspedienten, som vist troede, at den vejede mere end 20 kg. Det gjorde den ikke: 16 kg, så jeg skulle ikke hjem og pakke om.

Så nu er jeg lettet og har fået det projekt ud af hovedet, forstået på den måde, at nu behøver jeg ikke at bekymre mig mere om det, men kan bare vente spændt på, hvad de tæpper kan indbringe til Julemærkefonden! Jeg håber, at folk kan se, hvor smukke de er og hvilket stort arbejde, der er lagt i dem!

Åbent hus på Søndergården

Posted on by
1

Så har jeg gjort lidt demonstrationsmateriale klar til at vise på Søndergården torsdag, når der er Åbent Hus fra 9.30 – 12.00.

I år er det ikke æsker, det har jeg nu vist de seneste år, og der er ikke så meget interesse for det, så vi er blevet enige om, at denne gang er det japansk foldeteknik og nogle eksempler på, hvad det kan bruges til: tæpper og tasker i forskellige udgaver.

Jeg har også leveret modeller til at vise, hvad man kan lave i strikkecaféen, sammen med andre. Det er altid spændende at se, hvilke nye modeller, der bliver præsenteret.

Der er jo et stort udvalg af aktiviteter, og der er en dejlig atmosfære. Man kan spille kort, både bridge (ja nu savner jeg så Søren igen, det var ham, der startede det op og stod for det i mange år), l’hombre og whist. Der er glasfusing, ølbrygning, sløjd, madlavning, seniordans, læderarbejde, forskelligt håndarbejde osv osv. Der er en rejseklub, der tager på spændende rejser tl “Langbortistan”, og der er Højskoledage – men der foregår tilmeldingen en særskilt dag, for der så lang kø, når man skal melde sig til, at det kan ikke foregå samtidig med det andet. Folk kommer flere timer før og stiller sig i kø – eller (tsk-tsk): forsøger at snyde sig udenom køen – det er utroligt! Men det er selvfølgelig godt, at det er populært.

Bortset fra rejser, EDB og højskole er alt gratis, og man skal hverken melde til eller fra, bare betale for kaffe og brød. Men byrådet er godt nok ved at beslutte sig for brugerbetaling, og det er der selvfølgelig nogen, der er utilfredse med. Nu ved vi ikke, hvad beløbet bliver, men måske 200 kr pr halvår, og så kan man deltage i alle de aktiviteter, man har lyst til, det kan da ikke slå bunden ud af nogens økonomi?

Afskåret

Posted on by
4

Der kom gang i hjemmesiden engang i nat, men jeg har selv været afskåret fra både hjemmeside, blog og alt andet – kort sagt internetforbindelsen har været “nede” i Brædstrup siden midnat. Det er OGSÅ træls, skal jeg hilse og sige, men jeg vidste jo ikke, om det bare var mig? Så jeg ringede til Dansk Kabel TV for at gøre opmærksom på det og få hjælp. “Velkommen – du er nummer (pause) 14 i køen!”

Nå men da jeg prøvede igen senere, havde de sat en tlf.svarer på: “Der er problemer i Brædstrup – vi arbejder på at løse det!” Det er så OK!

Men jeg synes, I skal se en anden form for “afskåret” – nemlig de Gladiolus, jeg plukkede i søndags sammen med datteren. de står bare så flot! Og se så, hvor fint de passer sammen med det flotte tæppe, jeg “låner” indtil på lørdag, hvor det skal med på Træf i Skærbæk:

 

Det er et privilegium, jeg nyder – at gå og kigge på de smukke puttetæpper nogle dage, inden de skal af sted.

ADVARSEL: ulækre billeder

Posted on by
4

Så nu fik jeg ram på dem! Jeg vidste godt, at jeg havde “dræbersnegle” – det har vi haft i mange år, og vi har altid jagtet dem med forskellige midler – men jeg vidste ikke, at der var så mange! De gemmer sig jo, de skarn.

Jeg plejer at gå med min blomstersprøjte fyldt med vand + 3-dobbelt salmiakspiritus, samt en lille skovl, så jeg skovler dem ud i jord, før jeg sprøjter dem, ellers kommer der gule pletter på græsplænen (jeg gør stadig som Søren har dikteret!)

Men jeg har opdaget: – at de næsten har spist en Klematis – at de havde kurs mod en anden af samme slags – at der var mange omkring de store Hosta – og at de var godt i gang med at æde kartoffeltoppene!

Så nu fandt jeg sneglegiften frem i går og strøede tæt mange steder (de blå korn). Og samtidig med regnvejret, som lokker sneglene frem, har det givet resultat!

Jeg kan altså ikke lide de slimede kryb – Addr! Og nu ligger de så i massevis, halvdøde og drukner i regnpytterne. Jeg har ikke spor medlidenhed!

Enkelte steder var der stadig nogle, som ikke havde været i giften, de fik lige et skvæt med sprøjten!

Det er ikke løgn, at vi har samlet i 10.000-vis, det slår vist ikke engang til, Søren var i TV et par gange det første år, hvor han demonstrerede, hvordan han slog dem ihjel, det år talte han dem, der var over 16.000! Dengang var det med benzin el. salt, men saltet holdt han op med, da han så virkningerne på de grønne områder året efter, hvor der var brune kanter langs skolestien og andre steder. Så fik han rådet med salmiakspiritus+vand, som vi har brugt siden kombineret med sneglegift. Det omdannes til gødning, og det er effektivt!

Det er som med mange andre ting, som Søren plejer at ordne: jeg får et sug i maven og en lille klump i halsen, når jeg finder hans store gummihandsker og hans bøtter med sneglegift frem! Men så tænker jeg på, at han ville jo ikke kunne gøre det, så syg han var. Og så ville det have været synd for ham.

Totalt ansvarsløst!

Posted on by
2

Da jeg i aftes sad i det skønne vejr på min terrasse, som vender mod vest, lød der er 2 frygtelige brag ovre fra omfartsvejen, som løber på den anden side af et grønt område udenfor min have, og et læhegn, der er så bredt og højt efter 30 år, at vi kalder det “skoven”.

Jeg blev meget forskrækket og sad og lyttede efter, om der fulgte andre lyde end bragene og den høje klirren af noget, der gik i stykker. Lidt efter kom der nogle slæbelyde, og jeg besluttede at gå derover. Så Whisky og jeg gik direkte igennem “skoven”, der nærmest er vildnis og svært gennemtrængelig det sidste stykke ud mod landevejen.

Der så forfærdeligt ud! Landevejen var dækket af plexiglas- og flamingostumper, små og store stykker hvidt metal – og resterne af et køleskab! Der stod 2 biler kørt ud i rabatten, og der stod 4 mænd, som helt tydeligt ikke var kommet noget til – gudskelov for det – det kunne være gået MEGET værre.

De fortalte, at køleskabet var røget af en trailer efter en bil, som bare var kørt videre! Det kan jo godt være, at de ikke har opdaget det – altså!!! men på et eller andet tidspunkt må de da se, at køleskabet er væk.

Den ene bil, som selv havde en stor lukket trailer spændt bagefter, var kommet kørende, da føreren pludselig så et køleskab komme kurende i fuld fart lige imod ham! Han kunne ikke nå at undvige helt, netop fordi han selv kørte med trailer, han var bange for at komme i slinger, så hans forparti var slemt molestreret. Nu havde han ringet til politiet og afventede deres ankomst, de ville også sørge for oprydning. Men han var klar over, at den bil, der havde ansvaret – også forsikringsmæssigt – var væk, og han havde ikke nået at bemærke bilen, som han passerede FØR køleskabet!

En 3. bil med 2 unge mennesker, som holdt lidt derfra, havde åbenbart også ramt en eller anden større del, for deres bundkar var beskadiget.

Det var meget betænkeligt, at der kørte en hel del biler med god fart, som først i sidste øjeblik opdagede, at de skulle sætte farten ned på den let kurvede vej og køre udenom det værste og dermed udsatte sig for kollision med modgående. Whisky og jeg gik derfra langs vejkanten i stedet for igennem skoven for at advare, så jeg vinkede og pegede til de modgående biler. Jeg kunne så se bagud, at der kom en politibil, som holdt med blåt blink ved ulykkesstedet, så jeg håber, at der ikke skete mere.

Men det sidder stadig i mig: HVOR ER DET ANSVARSLØST, at man ikke spænder sådan et køleskab ordentligt fast – at man ikke holder øje med det eller er ligeglad og bare kører videre / ikke kommer tilbage og påtager sig sit ansvar!!!

Solbær og havevandring

Posted on by
3

22 glas solbærsyltetøj blev det til! Af ialt 12 kg 800 gram solbær, som jeg plukkede og syltede op til weekenden. Derudover plukkede naboen 3 kg, og der er stadig rigtig mange tilbage, men dem kan der blive kogt saft af, de må godt sidde lidt længere, der er mange ikke helt modne.

Af skønhederne i haven er flere Klematis nu rigtig fine.

Denne ved indkørslen er utroligt smuk og rigtblomstrende i år. Og så har nogle af mine orkidéer her på kontoret sneget sig ind i billedet også!

På terrassen klatrer den lilla Klematis meget højt op i kirsebærtræet, som jeg fik havemanden til at beskære kraftigt, så der er kommet luft.

Og i baghaven er det lykkedes mig at lave et naturligt stativ til en Klematis, som har brugt en stor Atlas Ceder til at kravle op af, indtil den blev fældet for et par år siden. Den har enkelte blomster højt oppe, og masser af knopper.

Og se nu bare den hvide Akapantus, hvor kæmpestor og flot den står! Men det skarpe øje kan se, at krukken er bundet sammen med en grøn pakke-elastik! Akapantus’en skulle nok have været delt, som Søren plejede at gøre engang imellem, og nu havde den sprængt krukken!

Bemærk figentræet ved siden af. jeg troede, den var gået helt ud i den hårde vinter, men pludselig kom der et lille skud, og det ser ud til, at den kommer fint. Den havde vi med hjem fra Bornholm for 4 år siden, og den gav de første modne frugter sidste sommer. Det bliver der ikke i år, men jeg er glad for, at den har overlevet.

Klovn!

Posted on by
4

Ja, det er mig selv, der er klovnen! Det kunne være gået meget værre, men jeg skvattede på et fortov, da jeg gik formiddagstur med Whisky, jeg ved faktisk ikke, hvad det var, jeg snublede over, måske en flise, der ragede lidt op. Fliserne i denne by har aldrig været i orden!

Der skete ikke rigtig noget, andet end et par hudafskrabninger på et knæ og en albue, men jeg nåede at blive forskrækket, idet jeg faldt. For 2½ år siden faldt jeg lige på ansigtet og smadrede brillerne og måtte sys for en slem, dyb flænge over næsen, hvor brilleryggen havde skåret sig ind. Det fløj lige gennem hovedet på mig: ikke igen! så jeg nåede at dreje hovedet og holde det oppe. Whisky stod helt upåvirket, mens jeg sundede mig og mærkede efter, om der var noget, der gjorde ondt.

Og så blev jeg så glad, da der straks kom et par håndværkere til, de smed bilerne og kom styrtende til hjælp! Ja, tak, jeg ville gerne have hjælp til at komme på benene, men så kunne jeg mærke, at der ikke var andet end skrammerne. De kunne da vaskes!

Men puh ha, man bliver forskrækket og lidt sur på sig selv, for hvad pokker faldt jeg over? Men jeg har heldigvis stærke knogler – det ved jeg fra en folkeundersøgelse for knogleskørhed.

Gentagelse af kendte mønstre

Posted on by
15

Når jeg har strikket eller syet noget i et mønster, jeg blir rigtig glad for, kan jeg godt lide at strikke el. sy det igen – igen!

Det er det samme med bøger og film – jeg elsker at læse en rigtig god bog igen, måske efter nogle år, og måske igen efter yderligere nogle år!

Som nogle måske husker, strikkede jeg sidste år denne lille vest i vendestrik og regnbuefarver til Christina, men desværre var hendes mor kommet til at vaske den for varmt i maskinen her i foråret, så den fik en ny ejer, og Christina må selvfølgelig have en ny.

Hold da op, hvor det går stærkt – jeg kan nærmest ikke slippe strikketøjet, så dejligt er det at komme til at strikke den model igen! Garnet er dejligt at strikke af, modellen er sjov, fordi der hele tiden sker noget, og så er det jo bare retstrik derudaf!

Faktisk har jeg længe haft lyst til at strikke en trøje mere til mig selv som denne:

i mere dæmpede regnbuefarver, og jeg har også garnet liggende klar. Men måske er der én, der skal have den samme trøje, før jeg strikker min egen: den ene svigerdatter har ønsket sig en varm trøje, så måske vil hun have samme model? – i de farver, hun bryder sig om.

Jeg slog egentlig op til vesten, fordi jeg skal have et let strikketøj med i bussen på fredag, hvor jeg har meldt mig på en tur til Amalienborg for at se kronprinsparrets nyrenoverede bolig. Men det går nærmest så stærkt, at jeg er færdig inden?

Jeg strikkede også denne og denne .

Fakta: Mønster på Vest/cardigan i vendestrik fra Katrinelund

Garn: Kauni, ensfarvet + multifarvet effektgarn

Gem

Det lykkedes – men hvor svært skal det være?

Posted on by
7

Det lykkedes at få alle blokkene i batikstof syet sammen, men det gik ikke stille for sig! Gang på gang på gang…kørte nålen fast, lavede “rya” og knækkede tråden, og det var med bulder og brag HVER gang. Jeg blir simpelthen så forskrækket hver gang, fordi det lyder så voldsomt, og jeg skynder mig at trække fingrene til mig, selv om der altså ikke sker noget med mig – heller ikke fingrene.

Jeg gad vide, hvad der er galt, men tilsyneladende er det, når jeg syr i batikstoffer, også selv om jeg syr med Schmetz quiltenål og syr lige så forsigtigt! Det går godt et stykke tid, og så pludselig -av-av-av, så er den gal igen.

Nå men nu er toppen syet sammen og jeg skal til at sy kanter på, og kantstoffet er ikke batikstof, så nu er jeg spændt på, om det går bedre? Jeg tror, jeg vil prøve at skifte til en anden tråd, og se, om det kan hjælpe?

Men ellers ser det da meget godt ud, ikk’ ?