Jeg elsker det puslespil

Jeg elsker det puslespil, når jeg har syet blokkene til et tæppe og skal til at arrangere, hvordan de skal ligge i forhold til hinanden!

Der skal jo ikke være 2 ens eller næsten ens ved siden af hinanden, og det skal på en eller anden måde “gå op”! Det skal nok blive godt. Stoffet til hjørner og kanter, som jeg hentede i Vejerslev i går, passer rigtig godt til, så nu går det lige pludselig stærkt – hvis altså maskinen vil, for den kan altså ikke lide batikstoffer, heller ikke selv om jeg bruger quiltenål el. jeansnål, som jeg blev rådet til. Og jeg har renset maskinhuset mange gange, men bliver alligevel nødt til at tråde om igen og igen, når den laver “rya”.

 Jeg bliver nødt til at bringe den til eftersyn, men jeg kan jo ikke undvære den! Jeg har en mistanke om, at det er undertrådsspændingen, der er noget galt med, men det skal jeg ikke selv have rørt ved.

Jeg er glad for, at jeg kan lave noget indendørs med dør/vindue åbent, så vinden udenfor kan give noget luft. For jeg kan slet ikke være ude i den varme ret længe ad gangen. Whisky-turen til søen i formiddags var så varm, at jeg måtte tage køligt brusebad, da vi kom hjem. Whisky fik lov at bade ekstra længe i søen sammen med “Perle”, som vi mødte på vejen derned. De elsker at svømme – Whisky svømmer ud efter pinde, jeg kaster så langt, jeg kan, og Perle, som er i lang snor, svømmer på det lave vand og undersøger søens udkanter. I dag fandt hun en gummistøvle i den bløde søbund! Der er nok et barn, der har siddet fast og ikke kunne hale støvlen op.

Et stort myggestik

Vi måtte lige en lille tur op til min flinke læge, for Christina havde blandt mange myggestik fået ét på siden af det ene knæ, der hævede meget op og blev varmt og ubehageligt.

Der var heldigvis ikke noget unormalt, det kan dog godt tage nogle dage, før det fortager sig. Men så fik hun og Ebbe en lille hyggelig snak med lægen, som har kendt deres forældre, så han skulle lige have rede på, hvem der var hvem!

Sådan er det jo i en lille by, hvor de fleste kender hinanden, og i vores tilfælde har både Christinas far og jeg kendt lægen som spejderforælder. Og Ebbes mor tog plejeorlov og var med til at passe Søren de sidste dage, hvor lægen kom flere gange. Så er det lidt hyggeligt at mødes i en mindre alvorlig anledning.

Mine første kartofler

 

Lige om et lille øjeblik skal jeg spise mine første kartofler af egen avl!!! Dyrket i en grøn sæk med “låge”, så man kan lukke op og fiske de kartofler ud, som er store nok. De største er ca 4 cm lange, de mindste 1 cm, men jeg er sikker på, at de smager himmelsk, og jeg kunne nulre skindet af med de bare fingre under vandhanen!

Jeg skal ikke have noget til! Men jordbær bagefter. Er det ikke lækkert!

Varmt

Øj, det er varmt! Jeg opdagede, at roserne, som står langs indkørslen og som jeg er meget stolt af, havde fået en smule bladlus. Så frem med den store vandslange og sprederpistolen, så de kunne få den helt store overbrusning. Jeg håber, det hjælper.

Den vandspreder kan Whisky ikke lide!

Jeg skal jo ikke beklage mig over varmen, det er da dejligt for alle de – incl. alle skolebørnene – der har ferie nu! Vi andre kan jo sagtens med ferie hele året!

Flæskesteg på mange måder

Kan man spise flæskesteg en hel uge? – nåh knap en uge da! Ja, det kan man godt, for når det nu er jeg ved ikke hvor længe siden, jeg har fået en god flæskesteg, og der kun er mig (og en lille smule hunden) til at spise det, så må man jo variere det: med brun sovs og rødkål, med salat, med kartoffelsalat af nye kartofler, med agurkesalat, med rugbrød… det smager godt altsammen. Og så behøver jeg ikke ret meget madlavning de dage, for det er jo næsten klar i køleskabet.

Jeg har ikke noget imod det, og så er det vel i orden.

Skønheder

Når jeg har “fri” fra mit ½-tids kustodejob på Løndal (benene kan ikke klare at stå mere end 4 timer), skal jeg jo også se alle udstillernes stande. Nogle nåede jeg lørdag, hvor det var så dejligt vejr, sammen med naboen, som var kørende med mig og brugte min arbejdstid til at nyde det hele. Først i går så jeg den lille udestue med orkidéer, som man kunne købe. Jeg er jo vild med orkidéer, og jeg fik her mulighed for at købe både potter, barkflis og orkidégødning, så jeg kan plante nogle af mine om i de rigtige klare potter.

De er simpelthen så smukke, og jeg købte da også en enkelt til fornyelse i vindueskarmen:

nemlig den højeste til venstre med rosaplettede blomster. De har alle fået vand og gødning i dag, også dem, der nu er ved at skyde, men som endnu ikke er kommet ind fra nursing-rummet.

Jeg købte også en rose, som skal plantes i en krukke på terrassen, hvor jeg i forvejen har 2 opstammede roser, som trives fint, nu på 11. år, og som står ude om vinteren, blot trukket lidt ind i læ under altanen.

Denne rose har den mest fantastiske sarte lyslilla farve, og så dufter den helt utroligt! Jeg er bange for, at det kølige vejr er lovlig hårdt, så jeg klippede de 3 udsprungne roser af og tog dem ind, så jeg kan nyde duften! Nærmest en anelse citrusagtig, men sandelig også rosenduft. Kan man forestille dig det?

Og så fik denne potteplante lov at komme ned i stuen, efter at den har stået siden sidste sommer oppe i Sørens stue, hvor den et par gange om ugen er blevet overbruset, og nu har den fået blomster! Jeg er bare så stolt! Første gang, den skød, blev det kun til nye blade, men nu er der 3 flotte blomster, der vokser. Den hedder “Medinilla”, og jeg havde aldrig set den, før jeg fik den i fødselsdagsgave sidste sommer. Den beholder blomsterne i månedsvis, men jeg vidste jo ikke, om jeg kunne holde liv i den og får den til at blomstre igen. Så det er da lidt spændende!

På pinseferie med uro i sjælen!

Nu skilter jeg jo ikke her på bloggen, når jeg rejser hjemmefra – heller ikke, da Whisky og jeg tog på pinseferie i Blåvand hos kusinerne i deres dejlige stråtækte sommerhus. Og jeg tager forskellige forholdsregler herhjemme og på bloggen!

Men da jeg havde pakket bilen med sengetøj, bagage og hund og kørte herfra, holdt der en bil på hjørnet næsten overfor, fuldstændig umotiveret og med 2 mænd, der bare sad i bilen og lavede ingenting! Hvad gjorde de der for enden af en lukket vej? De kunne nemt have set, at jeg pakkede til ferie! Uroen sad i mig, og jeg vendte først om og snakkede med en af naboerne, som også syntes, det var mærkeligt. De skulle nok holde øje med huset og sætte en bil i carporten. Men alligevel kørte det i hovedet hele vejen til Blaavand. Jeg så et ryddet og gennemrodet hus for mig! Hvorfor har jeg nu ikke fået installeret alarm som andre af naboerne?

Først da jeg havde ringet til en anden nabo, der havde nøgle til huset og ville gå herover nogle ekstra gange, faldt jeg til ro, og da hun ikke ringede i løbet af Pinsen, holdt jeg op med de grimme tanker!

Hvad skulle man gøre uden gode naboer!

Det blev en kold Pinse – i hvert fald ved vestkysten. Det sædvanlige turistmylder i Blaavand trængte sig mere i butikkerne, som holder åbent alle dage, end på gaderne, hvor der plejer at være afslappet spadseren og masser af mennesker på de udendørs caféer.

Selvfølgelig tog vi også vores sædvanlige shoppingtur – det hører med – og jeg fik købt 2 par gode sko, men husets lune stue lokkede mere!

Det lykkedes jo for mig at få det batiktæppe færdigt, som jeg havde lovet Alice at sy – her fotograferet i blæsevejr på deres terrasse, og hun blev meget glad for det. Alice er en høj pige, så selv om det er et slumretæppe, er det over 2 meter langt.

Der er en meget smuk batik på bagsiden også, den passer bare perfekt til tæppet.

Heldigvis er kusinerne glade for Whisky og han for dem – han hyler af glæde, når vi drejer om hjørnet til deres hus! Og han får meget hurtigt ejerfornemmelser – han er jo en hyrdehund!

Han løber løs på grunden, der er plantet til som naturgrund med kuperet terræn, lægger sig i lyngen og stikker ikke af, men gør behørigt af forbipasserende!

Og i stuen har han også fundet en fast plads, hvor han kan holde øje med fugle og mennesker!

Vi var også på besøg hos en veninde, der syr patchwork, hvor jeg tog flere billeder af ting, hun havde syet, siden jeg var der sidst, men også af dette smukke tæppe i japansk foldeteknik med hør og blå japanske stoffer, som jeg har set før, men som har fået en ny og meget flot plads i stuen. Et lille minus er dog, at man ikke kan se kimonoerne på bagsiden!

!

Jeg faldt pladask for denne flotte store kat, der er dørstopper i entréen. Den har en lys og en mørk side og er ca. ½ meter høj.

Og da vi så kom hjem i dag, så var solsorteungerne fløjet fra reden, og jeg tror, det er gået “naturligt” til, for der ikke tegn på, at en kat eller skade har været der. Nu er det så ét kuld tilbage et andet sted i haven. Og så det svineri, som det første kuld har afleveret i carporten – men jeg havde jo accepteret deres tilstedeværelse!

Upopulær hund

Laila skriver i en kommentar, at jeg har en hund, der tilbeder mig! Ja, ja, det tror jeg såmænd også, han gør, men han var godt nok upopulær i går eftermiddags, da vi havde været ude at gå og jeg lod ham gå løs i haven, mens jeg ordnede nogle udendørs ting.

Ikke fordi han gjorde noget særligt, men han demonstrerede bare, at han selv bestemmer, om han vil komme eller ej. Så først gik han en tur over i naboens have, og ignorerede mig, når jeg kaldte. Når jeg nærmede mig, stod han i lege-stilling klar til at stikke af, så jeg opgav og gik hjem. Så fulgte han selvfølgelig efter lige så langsomt – det viste jeg godt, han ville, og igen kaldte jeg på ham. Så lagde han sig ude i køkkenhaven, klar til at stikke af – helt tydeligt i drillehumør. Da jeg så demonstrativt gik ind og bestemt lukkede døren, blev han først liggende, det må han jo også godt, jeg kan bare ikke stole på, at han bliver i haven. Og så kom han jo luskende, helt tydeligt slukøret og klar over, at han havde været ulydig. Og hvad gør en hundeejer så? Ja, jeg gav ham en kærlig velkomst og en lille “samtale”, men jeg skældte ikke ud. Det skal man jo ikke, når han faktisk kommer af sig selv. Jeg kunne godt mærke, han var lettet!

Det er det, jeg siger: vi kommunikerer!

Nu springer Rhododendroner'ne ud

I dag er det ½ år siden, at Søren døde! Og i dag springer den første af hans Rhododendron ud. Senere end sidste år, prøv selv at se billeder fra 8. maj 2009 , hvor der var rigtig mange smukke blomster! Det har været – og er jo også meget koldere i år. Men de skal nok komme, bare frosten nu vil give slip, så de ikke falder alt for hurtigt igen.

½ år! På en måde er det ikke til at forstå, at der er gået ½ år, og på den anden side er der også sket meget, både i mig og udenom mig. Jeg er faldet til ro, har fundet mig selv og min hverdag, jeg har købt “ny” bil, hvem skulle have troet det – jeg har sat huset til salg. Nå ja, det haster ikke, og der har heller ikke været nogen interesserede, men det gør ikke noget, det var det med at tage beslutningen.