Kirsebær

Det varer ikke længe, før det hele drysser ned som sne – så det er med at nyde det.

Det gør humlebierne også, det surrer helt vildt imellem blomsterne.

Flere og flere af de gammeldags aurikler dukker op under rhododendronerne (som lader vente på sig – det er for koldt om natten).

Spørgsmålet er, om det også er for koldt at cykle uden overtøj? Men Mads suser rundt og nyder sin nye og højere cykel..

..mens Marie og Emma fint kan styre deres dejlige “Basse”. Det er så skønt at have fået børn i nabolaget igen.

Lang weekend

Det er en utroligt lang weekend, eller hvad man nu skal kalde det, især når man ikke skal noget særligt. Jeg tror, det allerede føltes som lørdag i torsdags, fordi jeg var på besøg hos sønnefamilien, der havde ferie. Så var det IKKE søndag dagen efter, selv om det var helligdag! Altså det er ikke til at finde ud af. Og først i går var det lørdag. Man skulle ikke tro, det havde nogen særlig betydning for en pensionist, men der ligger nok alligevel et eller andet i baghovedet om at have “fri” eller ej!

Jeg har fået en bestilling på endnu et hønsestrik-tæppe , og supplerede lige beholdningen af bomuldsgarn i stærke farver op, inden jeg gik i gang. Katrinelund har rester af det lækre Safran på tilbud i skønne farver. Det er perfekt til dette brug.

Og så tog Whisky og jeg den helt store soignering! Han fælder meget lige nu og blev striglet grundigt, der blev til endnu en opfyldning af nettet med hundehår til fuglene – der bliver plukket flittigt af det! Han vil gerne strigles, og der er ingen tvivl om, at han har det godt med at blive befriet for de løse totter. Men når piggene på striglen går for tæt på, markerer han med løftet overlæbe og blottede tænder, at nu skal jeg stoppe! Det gør jeg ikke, han skal selvfølgelig finde sig i, hvad jeg gør – og det går også uden vold fra nogen af siderne! Søren plejer at holde ham, når jeg kommer til halen. Men det klarer vi også selv nu. Det er tydeligt, at vi er kommet meget tættere på hinanden, Whisky og jeg, nu hvor der kun er os 2. Han skal ikke høre efter el. indrette sig efter 2 forskellige mennesker – det er ham og mig. Og vi kommunikerer faktisk rigtig godt, det griner jeg tit af! Vi “snakker” sammen 🙂

Bagefter er han så fin og bliver rost meget!

Så kommer det værste: ørerne, som skal renses. Især det ene kan der være lidt snask i. Og det kan han ikke lide! Men jeg har fundet ud af, at hvis jeg lægger en rem om snuden og holder fast, så er han pacificeret og forholder sig roligt! Han kunne såmænd sagtens vride sig fri, men det gør han ikke. Hvis jeg ikke gør det, prøver han at snappe efter mig, og det har vi det jo ikke godt med nogen af os!

Så ørerne blev i fred og ro dryppet med ørerens, nulret og tørret grundigt efter med renseservietter og vatpinde. Det gik fint!

Når han ser sådan på mig, så smelter jeg – ligesom Ebbe, der siger: “Er han ikke smuk?” Jo, det er han minsandten. Jeg håber stadig, at Ebbe kommer og besøger os, inden han selv får sin egen hund!

Når det hele er overstået, så er Whisky i form til at skælde ud på solsorte el. andre hunde, eller hvad han nu kan se!

Lyserødt og lysegrønt

Den lyserøde sky ser man straks man kommer ned ad vejen, hvor jeg bor for enden, med et dejligt grønt friareal på den ene side

– den fine lysegrønne kulisse, som fællesarealet danner, nyder vi godt af hele året.

– de træer, som for 30 år siden blev plantet langs “vores” vej, springer også ud nu og er med til at fremhæve de buske, vi selv har i hver vore haver. Tænk, der er faktisk nogle på vejen, som forsøgte at få dem alle fældet for nogle år siden. Søren fik projektet standset, før de nåede ned til os, og de kom til at genplante længere oppe ad vejen, for det står i beplantningsplanen for området, at der skal være levende hegn på den ene side, bøgehæk og løvtræer langs vejen! Han var ikke at spøge med i sådan nogle sager!

– jeg ved godt, jeg er fræk, når jeg tager sådan nogle billeder i modlys – jeg er overhovedet ikke inde i reglerne for fotografering! Men det ser da godt ud! Troldnøddebusken ved siden af den japanske kirsebær er også blevet utroligt høj og springer ud nu.

Haven har også sine hemmeligheder:

Jeg kan ikke bruge den lange stige for tiden, for i carporten, hvor den hænger, har en solsort rede med æg! Og selv om jeg parkerer (det er bilens tag forneden i billedet) og lader døren stå åben, mens jeg bærer ind, eller bagklappen står åben for Whisky, så flytter den sig ikke. Jeg kan kigge den lige ind i øjnene, når jeg står ind og ud af bilen, vi kender hinanden!

– og ovenover køkkenvinduet er der ved at blive bygget en rede mere på den hylde, Søren satte op for en del år siden til det samme. Han ville nemlig ikke have dem i carporten. Men jeg nænner jo ikke at rive den ned. Jeg krydser bare fingre for, at der ikke er en kat, der opdager den!

Improviseret hygge med varme hveder

Vi har altid i vores familie hygget os med te og varme hveder med pålæg i stedet for aftensmad Bededagsaften, og der var da nogen, der havde bekymret sig for, hvordan det ville være for mig at være alene i aften.

Men så kom der lige en invitation i eftermiddags, hvor svigerdatteren ringede og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at køre en tur ned til dem, for nu havde sønnen købt ind til masser af hveder med masser af pålæg fra den rigtige slagter!

Jo tak, det var en hurtig beslutning, og så trillede vi af sted, Whisky og jeg. Og vi har rigtig hygget os, han hyler af glæde, når vi triller ind ad deres indkørsel, så sker der jo også lidt for ham! Det var en dejlig eftermiddag og aften. Jeg elsker det improviserede!

Klar til forår og sommer med god hjælp

Så kan det godt blive forår og sommer, jeg er klar! Med god hjælp fra ældste søn og svigerdatter.

De brugte en fridag, hvor vi sammen ville køre til Sørens gravsted og plante lidt nyt, som vi aftalte, da hans urne blev sat ned i december.

Kirkegården har holdt det pænt og plantet stedmoderblomster, og jeg har selv sat lidt minipåskeliljer og hyacinthløg, som stod pænt. Men der skulle jo plantes lidt nye Rhododendron’er, som var Sørens hobby, og som der altid har været før. De var bare blevet for store, én står her i haven, hvortil Søren sammen med sønnen flyttede den for 2 år siden, og én blev fjernet for at give plads til stenen. (Den fandt vi på et sløjfet gravsted lige bagved!)

Vi kørte først ud til Rhododendronhaven i Hammer, hvor Søren har købt mange af slagsen gennem årene. Det er et utroligt dejligt sted, hvor det er fantastisk at gå i den tilhørende park, når vi kommer lidt længere hen på foråret.

Og så får man god hjælp til at finde det rigtige. Vi købte 3 lave azalea og 1 lav, men lidt større rhododendron. Samt en STOR sæk spagnum, for sønnen har lært af sin far, at der skal meget spagnum til, og jeg vidste fra de små planter, jeg har plantet, at jorden er stenhård!

Rhododendronen blev plantet i hjørnet bagved Sørens sten, hvor den vil vokse sig højere i løbet af et par år. Og de 3 lave azaleaer blev plantet imellem de 2 sten og på hver side. Det så rigtig pænt ud.

Hvert hul blev fyldt godt op med masser af spagnum, og svigerdatteren og jeg gik med mange, mange kander vand (der var 3 at skiftes med), som blev hældt ned og æltet godt rundt, før planten blev sat derned. Sønnen sagde: “han ville rotere, hvis han kunne – så meget spagnum, vi bruger, for han ville sige, at det var alt for meget!” Men det skulle jo gøres godt!

Jeg havde også gravet en kugle-primula op i haven herhjemme, som Søren selv har avlet, den kunne jeg allernådigst få lov til at plante, for det skal jo se ordentligt ud!

Og 2 små stærk-rosa forårslyng fik også lov at komme i jorden, men så heller ikke mere!

Til slut blev al rallet revet pænt og det hele blev vandet og skyllet fint! Så jeg må snart derop igen og vande.

Det var øsende regnvejr, så vi blev noget våde, heldigvis havde sønnen skiftetøj med, og vi andre havde regnjakker.

Og for at det nu ikke skulle være løgn, så fortsatte de 2 med at arbejde, da vi var kommet her hjem. For de skiftede lige hjulene på min bil, fejede blade på alle terrasser og satte havemøbler frem for mig! Det er dejligt med hjælpsomme børn!

Koldt og varmt

BRRR! Det er koldt til morgen, det har også frosset 2,5 minusgrader i nat, og der er is på fuglenes bad

Men Whisky og jeg sørger for, at de kan fore deres reder lunt:

Dette underlige lodne “dyr” er nemlig Whiskys afstriglede pels, som de små fugle elsker! Jeg gemmer den i årets løb og hænger den ud i et net. Det er allerede 2. opfyldning i dette forår, og der bliver plukket flittigt af det.

Jeg har rengøringsvikar i dag, den faste, der kommer hver 14. dag, er strandet i Tyrkiet! Ja, der sidder jo mange rundt om, og det spiller ind på flere, end man tænker sig. Så er det rart, at det er et hjemmeservicefirma, jeg har, de sørger for en vikar. Hun er hundeangst for hunde, siger hun, men hun tog det fint, da hun opdagede, at Whisky bare er nysgerrig og legesyg, selv om han virker voldsom, når der kommer nogen – især nye mennesker.

I går mødte vi Sørens faste hjælper det sidste halve år, hvor hun kom her daglig, hvis hun ikke havde fridag, og sikke en gensynsglæde fra begge sider! Han husker sine venner, og hun har selv haft Schæfer og er meget glad for Whisky, det kan han jo godt mærke.

Kludekoner.dk er "nede"

Jeg ved ikke, hvad der går galt, men nu er Kludekoner.dk – min hjemmeside og patchworkgalleri – igen nede! Der vises et ganske misvisende billede, som får det til at se ud , som om det er mig, der ikke har kreeret en website, det ved alle, som bruger den, er noget vrøvl! ØV!

Jeg kan heller ikke modtage mails siden kl 16.00 i går.

Min webmaster forbereder et skift til en anden server. Jeg kan kun beklage!

Færdig!

Det blev rigtig smukt og lækkert, det puttetæppe, jeg selv har monteret. Der er en ret tyk vat indeni, noget som vi har fået foræret, det vil helt sikkert blive nydt af det barn på et julemærkehjem, som får det.

Der er brugt mange fine rester i blokkene, som er syet af mange forskellige, der har sendt dem til mig, og hvor jeg tog mig den frihed at tage nogle fra i disse farver med mørke hjørner.

Og jeg har lige fået et godt tilbud: jeg kan få noget af mit affald kørt på genbrugspladsen af min unge nabokone, som tager med for alle os 3 enlige piger! Hvor er det dejligt, at vi kan hjælpe hinanden, vores mandlige naboer behøver jo ikke altid at holde for – selv om de er flinke til at hjælpe!

Hurtig handel

Jeg kom lige pludselig til at handle i formiddags! Jeg er jo klar over, at jeg skal se at komme af med nogle af Sørens ting, som ingen af os har interesse i. Noget forærer jeg væk, og det havde jeg også tænkt at gøre med de meldekasser og kortmapper, som jeg ikke selv kommer til at bruge.

Jeg ved, at jeg ikke kommer til at spille bridge igen – det er mange år siden, jeg stoppede – og det kunne være, hans elskede senior klub kunne bruge dem?

Men så mødte jeg en af hans bridgeveninder, som han har lært op, og hun sagde, at jeg kunne da måske sælge dem? Det havde jeg ikke tænkt på, men hun var interesseret, for hun skulle netop bruge flere end dem, hun havde. Hun fortalte mig, at det er Sørens fortjeneste, at hun dels har lært at spille bridge, dels har fået så mange nye venner, som hun spiller med privat.

Jamen det kunne da ikke være bedre, så hun kom og  så, hvad jeg havde, og vi kunne godt blive enige om en pris, så det var fint. Så ringede hun senere og spurgte, om jeg også ville af med et af hans spilleborde? Søren efterlyste for nogle år siden brugte spilleborde igennem “Opslagstavlen” i DR   og fik så mange henvendelser, at han kunne forsyne både sig selv og andre. Og selv om han har foræret søn og svigerdatter 2 gode borde, så havde han stadig 2 gode og 1 vakkelvornt! Så nu har jeg solgt 1 af de gode, og så spørger jeg lige børnene, om de vil have flere. Hurtig handel – det kan jeg godt lide!

Dygtig og træt!

Han er træt! Og dygtig! Og han har fået meget ros.

Vi har gået vores formiddagstur ned til søen og var heldige at møde “Perle”, den ruhårede gravhund, som Whisky er gode venner med, og Perles “mor”, som gerne vil gå sammen og snakke. Hun lokkede mig med helt ned langs søen, og så fik hun helt dårlig samvittighed, for der var mere sne og mere glat, end hun troede, så hun var pludselig bange for, at jeg skulle falde! Men det gik heldigvis uden problemer.

Nede på engen og langs med søen kan Whisky løbe løs, og han elsker at finde store pinde at lege med. Perle er i lang snor, men ikke løs, og engang imellem mobber Whisky hende! Ikke i dag – han havde alt for travlt med at undersøge alt det, der er dukket op efter den smeltede sne. Han vovede sig også lidt ud på den is, der stadig dækker søen, men kom pænt, da jeg kaldte, jeg er ikke sikker på, om den kan holde.

Men så var der åbenbart et eller andet, der indbød til at rulle sig i! Han plejer ellers at rulle sig i sneen, men det var det ikke i dag, skal jeg love for. Så jeg vidste godt, at jeg ikke kunne nøjes med at tørre ham grundigt i et gammelt håndklæde, når vi kom hjem.

Det vidste Whisky helt klart også, for da vi gik ind, styrede han helt af sig selv imod døren til badeværelse! Det er ikke ret tit, han kommer i bad, og jeg vil ikke sige, at han elsker det, han nærmest finder sig i det! Men i dag gik han selv ind i brusenichen og ventede tålmodigt, mens jeg tog overtøj, støvler og tøj af, så jeg havde bare ben. Og han stod lige så pænt og lod sig overbruse og tørre med store håndklæder – det sidste elsker han!

Så nu er han træt, meget træt, af tur, Perle, alle indtrykkene, leg osv og endelig badet. Han er altså dejlig! (Og smuk siger Ebbe!)