Kom an snevejr!

Nu kan sneen bare komme an! Jeg kørte tidligt op i byen og købte ind til husstanden, dvs det var nu mest til fuglene i haven, for jeg har fryseren fuld, og masser af foder til Whisky. Men mine æbler fra vores “pluk-selv-tur” i efteråret er brugt nu, så jeg måtte have nye forsyninger, det havde REMA heldigvis et godt tilbud på. 1½ kg til 9 kr, så der kom en 3-4 poser med hjem.

Og hos bageren købte jeg en stor pose daggammelt brød til 10 kr. Jeg køber altid mit eget brød først, hvor er man fjollet, men det skal ikke se ud, som om jeg ikke vil betale prisen for mit brød! Nå, men 4 store brød for 10 kr, så er der til et par dage til fuglene!

I Foderstoffen købte jeg en hel sæk vildtfuglefrø samt vejede en stor pose nødder af. Jeg har stadig solsikkefrø og rosiner på lager.

Frisk varmt vand kom der også ud, så nu myldrer det derude, samtidig med at sneen vælter ned og det fyger, så jeg kan nære mig for at køre i strikkecafé i eftermiddag! Jeg kan godt strikke eller sy herhjemme.

Whisky og jeg nåede også at gå vores formiddagstur, inden det rigtig tog fat. Og vi var ved postkassen og postede breve med bestilte puttetæpper-mønstre-2010. Og med de varme strømper til Frederik, som jeg blev færdig med i går:

Det er store fødder sådan en 13-årig har! Jeg har strikket dem i 6-trådet Kaffe Fassett garn “Design line”. Der gik 120 gram til.

Så nu kan vi slappe af med god samvittighed! Og blive inden døre, det kan vi lige klare. Og så tælle fuglene til www.obsnatur.dk

Hovsa, nu kom postbudet til døren, helt sneet til, det er frisk! Og han kom med 7 kuverter med puttetæppeblokke! Nogle af dem tykke, så der er mange i. Ja, så kan jeg kigge på dem og sortere dem op i mine bunker! Jeg kommer vist aldrig til at kede mig!

Mors nye dyt!

 Puh ha! Jeg har haft kriller i maven i nat! Jeg har aldrig før købt en bil – men det har jeg så nu, og spørg lige, om jeg er stolt!

Det ser ud til, at Whisky også godt kan lide den!

..og han har god plads til at sidde op. Der kommer et hundegitter op til bagsæderne, der bliver nyt fot ham, men det er mest sikkert for os begge.

Den nye ejer er klar!

Varme hoveder til skitur

Det er så dejligt at vi blandt vore nærmeste naboer fik en lille familie med 3 søde børn sidste efterår. Vi har ellers allesammen i denne ende af vejen boet her imellem 20 og 30 år, og der var ikke nogen børn mere. De er meget hurtigt blevet fortrolige med os, og de blev også glade for de puttetæpper, jeg syede til dem.

Nabo Jette fik den idé, at vi skulle strikke huer til dem, når de skal på skiferie sammen med deres mor og venner i Norge. Jette er jo blevet glad for at strikke, så hun har strikket hue-røret til Maria i pelsfleece, som vi købte under Marknos store udsalg. Det er bare 36 masker på rundpind, rundt og rundt, til vi syntes, det var langt nok!

Til Mads og Emma har jeg strikket elefanthuer, efter at jeg havde efterlyst opskrifter på Webstrik og bl.a. fik denne balaclava. Den er rigtig god og nem at strikke, også selv om jeg ikke strikker ret meget efter engelske opskrifter. Materialet er rester fra lageret, noget dejligt flerfarvet rødt uldgarn fra Schoeller und Stahl, og en blå ECCO Zitron. Ca. 150 gram til hver. Jeg var noget spændt på, om der var nok af den røde, men der var ca 2 meter garn tilbage, så det gik! Jeg lavede den lidt mindre end Mads’s, som er strikket efter opskriften, og det ser ud til, at de passer.

Både børnene og deres mor blev glade!

De venter på mig

Sikke en solopgang, der var i morges:

Og da vi kom ned, Whisky og jeg, sad solsorterne og ventede på mig

Så måtte jeg lige have nogle æbler ud til dem

..og brød og varmt vand

Da vi havde gået vores lille morgentur, og det var blevet lidt lysere, sad de rundt i buskene

Jeg deltager i fugleoptællingen på www.obsnatur.dk og så er det lidt sjovt, når der kommer nogle andre end de sædvanlige. I forgårs kom der en stor flok kvækerfinker, forleden var det en masse sjaggere, og i dag kom der 7-8 halemejser, der godt kunne lide fedtkuglerne i pilekræmmerhuset.

Alle billederne er taget igennem vinduet, så de er ikke rigtig gode, men man kan godt se dem.

Familieweekend

Det er pragtfuldt med sådan en afslappet familieweekend med børn og børnebørn. Ikke nødvendigvis med fest eller i nogen anledning (det med at købe bil var ikke planlagt!) Både Whisky og jeg nød rigtigt at være sammen med ældstesønnen og hans familie, og Whisky slappede af. Han kan ellers nogle gange være anspændt og “noizy” – et udtryk Ole fra Vancouver brugte om ham allerede, da han var hvalp! Og det er irriterende for alle parter, når han piver og gøer! Men denne gang var han meget dejlig og lod sig kæle med , lege og fodre. Og han ELSKER jo børnene.

Sønnen grillede en culottesteg på Webergrillen på terrassen lørdag aften, det så drabeligt ud, da gnisterne føg i det iskolde blæsevejr, men det smagte pragtfuldt.

Og efter vi havde været på biljagt og -indkøb søndag, var fætter Frederik kommet på besøg, og så lavede svigerdatteren en skøn biksemad af resterne fra stegen, inden Whisky og jeg kørte hjem i snefygning – det var knap så sjovt, men vi var jo blevet forsinket i forhold til min plan, af biljagten!

De bliver store, de drenge, mine ældste børnebørn, nu kan de selv cykle på besøg hos hinanden tværs igennem byen, også selv om sneen er blevet spejlblank og farlig!

Og tænk engang: da jeg kom hjem, var der tændt stearinlys i mine små udendørs lanterner! Det er altså nogle dejlig naboer, jeg har, de holder øje med mit hus, når jeg ikke er hjemme, sætter en bil over i min carport, og tænder nu også udendørs hyggelys! Jeg gør, hvad jeg kan med tænd-og-sluk-ure, radioen kørende osv, og normalt siger jeg jo, at jeg har den bedste tyveriforsikring i Whisky! Men sommetider er han jo med mig, og så er det rart at have et godt naboskab!

Det var ikke meningen, men nu har jeg gjort det!

Jeg har købt en bil! Ja, jeg har jo en bil, som vi købte i fællesskab som et rigtig godt tilbud for nogle år siden, og som vi har været glade for, og som jeg har været brugeren af siden Søren blev syg. Men dels har der været nogle dyre reparationer det sidste år, dels – og vigtigst – har jeg problemer med at komme ind og især ud af den lave Citroën Xantia, så jeg har længe snakket om at købe en anden. Men hvilken og hvor meget har jeg råd til?

Det er næsten uvirkeligt, at jeg har vovet mig ud i sådan et køb. Og så er det hverken en ny bil eller en særlig dyr bil, meen det er jo noget af en investering på et område, hvor det ikke plejer at være mig, der har den afgørende beslutning. Søren ville nok være noget overrasket, måske endda rystet!

Nå, sønnen og jeg gik på nettet og surfede mellem forskellige muligheder, så vi havde gjort os nogle tanker, inden vi i dag besøgte flere forskellige bilforhandlere. Jeg havde 3 ufravigelige krav: Bilen skulle ikke være for stor, den skulle være så høj, at jeg uden besvær kan stige ind og ud af den, og der skulle være et åbent bagagerum med god plads til Whisky! Han er såmænd ikke forvænt, for den forrige bil havde et lukket bagagerum, og den nuværende har en meget skrå bagrude, så højden, når han sidder op, er ikke optimal, men det er han jo vant til.

Der var flere muligheder, men denne opfyldte alle kravene:

En Ford Fusion! Har aldrig hørt om den model før!

Det var jo ikke meningen, at jeg lige skulle købe min nye bil i dag, vi skulle bare orientere os og tænke lidt over det – se nogle flere, før jeg bestemte mig, men især sædet, der kan hæves/sænkes, så det passer til mig, gjorde udslaget – og så det store bagagerum, hvor der ikke er nogen “karm” at skulle løfte bagage/varer op over, og som Whisky kan hoppe lige op i uden besvær, hvor han har god plads og kan sidde oprejst pga højden og den næsten lodrette bagdør/vindue.

Jeg tror ikke, jeg finder noget, der passer mig bedre, og prisen incl. modregning af den gamle bil + et hundegitter installeret passer til det, jeg har budgetteret med, så nu har jeg handlet og snart vil den holde herude i carporten! Champagnefarvet metallakeret! Ikke at det gør noget udslag, men det kan jeg faktisk godt lide.

Jeg skal lige vænne mig til tanken om at jeg har indgået sådan en handel!

Hyggeligt at hjælpe hinanden!

Det er blevet et rigtig flot stort tørklæde, naboen med lidt hjælp fra mig har strikket til datteren. Det er strikket i Manos Silk Blend fra Katrinelund, det simepelthen så lækkert og blødt! Der er ikke noget mønster, det er bare dobbelt perlestrik, 2 ret 2 vrang, på pinde 6, men det håndfarvede garn giver sådan et smukt spil!

Og det er laaangt, der er brugt ca 350 gram.

Og nu fortsætter vi samarbejdet! Sådan et par alene-piger, som vi er blevet med et par års mellemrum, vil jo gerne hjælpe hinanden, og jeg kan bl.a. hjælpe med strikketøjet, når nu naboen gerne vil og ikke har strikket ret meget før. Det skal være enkle mønstre, og man skal kunne se, det bliver til noget! Vi har et fælles projekt nu, hvor vi i fællesskab er ved at strikke skihuer til de 3 søde, fælles nabobørn, som skal på skiferie med deres mor. Mon ikke, det vil lykkes?

Og så skal jeg også hjælpe datteren med at strikke tørklæder, jeg har fået garn hjem til hende fra Markno’s fantastiske ophørsudsalg, og vi har lagt vilde planer om både det ene og det andet tørklæde, moderen er godt nok spændt på, hvordan det går – ja men ellers må hun jo strikke det færdigt, ikk’?

Flittige hænder

Strikkecafé den ene dag – patchwork den anden dag, begge dele på vores fantastiske aktivitetscenter Søndergården. Nu er julen ovre, så er det dejligt at mødes igen, og kreativiteten blomstrer!

Der hygges og sys stort og småt..

der er store borde til at samle tæpperne..

..der vises nye ting frem, her en lille sytaske

og nogle nye dækkeservietter i et yndlingsmønster..

.. idéer til, hvad der skal sys af disse smukke stoffer?

.. de sidste sting sættes i et lille tæppe – og så skal det vises frem og fotograferes (fast procedure!)

Det er simpelthen en eftermiddag, jeg nødigt undværer!

Medicinpriser

Jeg blev rystet i dag, da jeg var på apoteket. Det er længe siden, jeg har været der. Jeg kom der ellers flere gange om ugen for at hente diverse medicin til Søren, men da var det heldigvis gratis, fordi han var terminal patient de sidste 7 måneder.

Men jeg fejler jo ikke noget særligt, jeg får øjendråber for grøn stær (som jeg ikke mærker noget til, når bare jeg drypper, som jeg skal), og så har jeg en meget almindelig lidelse med mavesyre i spiserøret, som jeg får en lille pille for hver dag. Dem var jeg løbet tør for, og jeg har krydset den magiske dato for tilskud, så jeg er begyndt forfra på at “spare op” til at få tilskud – jeg kan ikke huske beløbsgrænsen. Men i hvert fald var der NUL tilskud i dag. 28 piller = 290,50 kr!! Det er altså utroligt!

Hvis man sammenligner medicinpriser med alt muligt andet, så er det uhyrligt!

Ud på isen

Dejlig formiddagstur i strålende sol og ikke koldere, end at det er til at holde ud med varmt tøj og ulden hue!

I dag gik turen for første gang ud på den tilfrosne sø, hvor man rigtig kunne se, at der har været megen aktivitet i weekenden af ski og slæder.

Vi var heldige at møde en af Whiskys hundevenner, “Perle”, der har fået overtøj på i kulden! Det kan hun godt li’, siger hendes “Mor”, der fortalte, hvordan Perle elsker at prøve tøj!

Vi mødes ret tit, når vi går tur om formiddagen, og Perle har lært at sætte Whisky på plads med et arrigt bjæf, hvis han bliver for voldsom..

..så kan de godt stå og skælde hinanden ud, men de mener ikke noget alvorligt med det. (Se halerne!)

De elsker begge 2 sneen, og Whisky får lov at løbe løs, så han rigtig kan snuse og vælte sig i den fine sne. Men da vi kom ned på isen, var jeg nødt til at gi’ ham snor på, for han kunne simpelthen ikke forstå det med den is, hvor han plejer at kunne svømme, og når han bliver usikker, bliver han urolig og springer op ad mig og tager fat i mit ærme. Jeg har fundet ud af, at det er, når han er usikker, og så skal jeg tage styringen! Når han så får snor på, så er der ikke noget i vejen. Nok er han hyrdehund og vil gerne passe på mig, men i ukendte situationer skal jeg tage over!

Da vi kom hjem, benyttede jeg det gode vejr til at strigle ham, det trængte han til, og han vil gerne. Men vi må snakke om det! For der er nogle steder, hvor det åbenbart gør ondt, når jeg tager fat, og så snerrer han af mig og viser tænder! Men med tålmodighed, masser af ros og lidt skældud, når han snerrer, så får vi et flot resultat, som han også har det godt med.

Så nu er han træt!

Og har lagt sig ved mine fødder!