God morgen til en smuk, men hundekold dag. Og til lykke og god fødselsdag til Birgith!
God morgen
Svar
Kategoriarkiv: Dagligdagen
Frisk luft..
..vil være en god idé lige nu!
Jeg har lavet kontorarbejde i formiddag, og nu over middag har jeg knoklet mit arbejdsbord på plads igen! Det bliver drejet, når jeg har overnattende gæster, som jeg havde forrige weekend, hvor den lille familie sov på sovesofaen. Men det er et større arbejde, både når det skal drejes den ene og den anden vej, og det er så det sidste, jeg har fået gjort nu. Så står bordet bedre for brug af både symaskine og skærebrædt. Men de kasser med stof, UFO’er, bagsidestof og mønstre, som står under bordet, skal jo flyttes først – og det er besværligt for mig.
Midt i det hele kom der en dame med 2 UFO’er til puttetæpper! Hun ville også gerne købe det nye mønster, og mønstrene lå på bordet, så jeg kunne heldigvis efterkomme hendes ønske!
Nu er jeg udmattet, men det hele er på plads, og så vil Diki og jeg have godt af vores eftermiddagstur.
Ahhrr!
Jeg rev et lillebitte hul i højre pegefinger på en skarp kant på en dokumentkasse, hvor alle puttetæppemønstrene ligger (skattekisten). Og det bare bløder og bløder, selv om det er så lille, at det næsten ikke kan ses.
Det dur jo ikke, når man syr eller strikker stort set dagen lang. Så da det ikke ville stoppe af sig selv, måtte jeg til at lede efter førstehjælpskassen!
Nu er der et minimalt plaster på, så kan jeg fortsætte!
Jeg syr stadig lukkekanter på – nærmest på samlebånd – en hel stak puttetæpper = UFO’er, andre har syet, og som Laila har quiltet på long-arm-maskinen.
Her er det, jeg blev færdig med i går. Syet af Birthe Christensen i kraftige gardinstoffer + denim, det er virkelig flot, og jeg havde heldigvis et kraftigt stof i samme farver til lukkekanten.
Trængsel
Det har været en helt usædvanligt travl dag i Tekstilværkstedet på Depotgården i dag. Vi sidder om et stort bord og syr eller strikker, og i dag kunne vi faktisk ikke være der alle sammen! Nogle kommer tidligt, andre senere, så det udlignede sig næsten. Der var så nogle, der “sandwichede” tæpper ved at andet bord, én, der quiltede på long-arm-maskinen, 2 der hjalp en tredje med at påbegynde arbejdet med en taske i sælskind – der er mange talenter til stede! – og senere 2, der satte et flot puttetæppe op på long-arm-maskinen, så der er klar til quiltning i morgen.
Vi fik også lige lavet en indsamling af blyanter, farver, stilehæfter mm samt penge til samme, til at sende med “Ingeniører uden grænser” til en landsby i Sierre Leone, som Tekstilværkstedet for nogle år siden syede skoletasker til. Det har pga Ebola-epidemien ikke været muligt i et par år at følge op på projektet, men nu bliver der sendt nogle kufferter derned igen.
Så det gled lige så stille, nogle gik og andre kom, og alle sad i trængsel!
Dejlig dag!
Nu kan jeg være her igen.
Jeg har fået ryddet op – sådan da – og rykket nogle kasser sammen, så her er til at være igen! Jeg må indrømme, at jeg bliver “rundtosset” og ked af det, når det hele hober sig op, og jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde, og hvordan der skal blive plads.
Jeg er ved at pakke en del UFO’er og blokke, der skal sendes til Sjælland, der skal jo vat og bagsidestoffer, der passer til, og ofte også noget til kanter, så Annalise kan montere og quilte nogle tæpper. Så jeg skal kunne komme til de kasser, hvor jeg opbevarer de forskellige ting.
Der kommer nogen og henter noget af det, men i mellemtiden skal jeg også selv kunne komme til. Det kan jeg nu.
Jeg har også været uden printer i et stykke tid. Jeg havde 2 gamle printere, hvoraf den ene stod af for nogle måneder siden, og den anden før jul. De er begge aå gamle, at de bare skulle ud, og nu har jeg så købt en ny, der også kan scanne, som den sidste af de gamle også kunne. Det er dejligt, at Christian, mit store barnebarn, kan hjælpe mig med at installere den. Det gjorde han i går.
Jeg skal også i gang med noget af det allermest spændende og hemmelige i Projekt Puttetæpper:
At tegne det nye mønster for 2016. Vi havde flere forslag oppe i styregruppen i november, og vi havde ikke svært ved at blive enige om det, som vi synes, egner sig bedst. Det skal kunne sys både i hånden og på maskine – der må ikke være spidser ud mod kanterne (så er de svære at montere) – det skal kunne sys af rester og alligevel se pænt ud, når det bliver syet sammen med de blokke, som andre har syet.
Det nye mønster opfylder alle de krav, og vi tror på, at det vil falde i smag. – og nej – jeg røber selvfølgelig ikke noget, før det udkommer i begyndelsen af februar. Vi skal lige have 2015-mønstrene hjem først – frist: 1. februar.
Det bliver spændende, hvor mange, der kommer i år!
Det var lige en overraskelse – af de gode!
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er nervøs for at gå i glat føre, og jeg havde luret, at det måske var isglat til morgen efter gårdsdagens snefald og tøvejr.
Men så var det bare tøvejr, og selv om der ligger sne, også på fortovene, så var det ikke frossent. Så det gik rigtig fint med vores morgentur, vi blev bare lidt våde om poterne/støvlerne.
Men jeg undrer mig over, at f.eks. et meget langt stykke af fortovet på et meget befærdet stykke overhovedet ikke har været ryddet og nu ligger med et frossent lag sne, der godt kan komme til at volde problemer, hvis det fryser igen. Der ligger en beboelse (tidligere gård), flere virksomheder, bl.a ejerens køreskole og hans kones frisørsalon, bag den mur, der delvis omkranser det hele. Kender han ikke sit erstatningsansvar, hvis nogen falder og brækker arme og ben?
Livsfarligt i mørket!
Jeg har lyst til at komme med et dybfølt hjertesuk!
Hvordan kan det være at der er SÅ mange “mørke” cyklister – børn som voksne – om morgenen i denne mørke tid? Jeg går hver morgen med Diki og undres og er faktisk meget nervøs for de usynlige cyklister i den livlige trafik omkring kl. 7.30-8.00. Der er heldigvis også mange med flot lys på både for og bag, men det gør måske de mørke endnu mere usynlige.
Det er børn på vej til 2 skoler i nabolaget og voksne. Nogle af dem kører endda i grupper på 2 – 3 stk. uden at tænke på, at de “oplyste” måske skulle køre yderst.
Jeg er både nervøs og meget vred! Tænker ikke bare på den, der kommer til skade, men også den bilist, der uskyldigt kommer til at køre på en mørk cyklist!
Der også – og det skal med – forældre, der følges med deres børn i fin, oplyst stil, jeg møder endda en mor, der på sit trehjulede handicapkøretøj følger tæt bag ved sit barn.
Men hvor er der mange uden lys, der kører mellem de mange biler på en ikke særligt bred vej, hvor der også er chikaner, som de skal uden- eller indenom .
Hvad tænker I på, forældre?
Rigtig god gammeldaws mad..
..har vi fået i aften til den månedlige fællesspisning i beboelsen. Klar (hjemmelavet) suppe med boller og suppekød med kartofler og peberrodsovs – dejligt
Og så havde Maja lavet æblekage til kaffen i stedet for småkager, det var lækkert!
Det er en knaldgod idé med den fællesspisning, som er helt frivillig, men langt de fleste deltager, og vi stor-hygger! Man kan gå hjem, når man har spist, eller man kan blive siddende et par timer eller mere og sludre og have det sjovt. Vi synger også et par sange eller 3 fra Højskolesangbogen, det er også rart.
Det er jo en senior-andelsboligforening, så man skal være over 50 for at kunne købe et af de 18 huse. Men vi er meget spredt i alder, lige fra 50 til 92, og det er fint!
Og nu hørte vi lige i aften, at det eneste hus, der har været til salg, nu er solgt, det er spændende, hvordan den beboer falder til?
Frisk luft
Efter tøjvask, som blev hængt det ud i det gode vejr, og efter at have pillet mine fejlsyninger op og syet sammen igen hele formiddagen, gik Diki og jeg en lang tur “på opdagelse” i Erritsø, på steder, som vi aldrig har været før. Faktisk var der et tidspunkt, hvor jeg ikke var helt sikker på, hvor vi var 😉 ! Min stedsans har aldrig været den bedste! Men i dag var den god nok, og vi fandt hjem igen!
Det er lidt sjovt med Diki, for man kan tydeligt se, når det er ukendt terræn, vi går i. Så har han mere travlt end sædvanligt med at snuse rundt og give sig god tid til at undersøge alting – ikke mindst når det er i noget skovlignende, hvor der sikkert dufter af mange andre hunde!
Det var et godt afbræk, så nu skal de 5 rækker til sengetæppet, der blev syet om, stryges, så de kan sys sammen. Jeg er stadig ret begejstret!
Aldrig sket før..
..at jeg har sovet til kl 8.55! Så jeg må alligevel ikke have været så frisk, som jeg mente!
Men jeg forsømmer ikke noget med det, så det er OK, så er jeg da udhvilet efter den travle weekend.
Tænk engang en god hund, jeg har! Diki har ikke engang rykket for at komme ud – og normalt går vi tur mellem kl 7.30 og 8.00. Han var ikke spor utålmodig, hoppede bare op i min seng, som han plejer, når jeg går på badeværelset og hyggede sig i sengevarmen.
Men nu er dagen i gang, han har gjort, hvad han skulle, vaskemaskinen snurrer, og jeg kan tage det hele med ro.