Lidt skræmmende?

En af syveninderne på Depotgården havde købt en pakke “Bali-Pops” og googlede på sin telefon efter inspiration til hvilket mønster, hun ville sy. Og pludselig sagde hun: “Det ligner da godt nok mig?”

Ja, men det var det også, det var et billede, som vi straks kunne genkende som et, jeg har taget af hende med det næsten færdige tæppe. Og det så ud til, at det lå på en anden blog, sammen med andre tæpper syet med Bali Pops (en pakke balistof-strimler).

Der er også copyright/ophavsret på billeder, lagt på en blog eller hjemmeside. Så jeg kontaktede indehaveren af pågældende blog, for at høre, hvordan det kunne være, at hun brugte mit billede?

Det viser sig nu, at billedet slet ikke ligger på hendes blog, hun har aldrig set det før, men det er Google, der finder billeder med et bestemt “nøgleord”, og de kommer så til at ligge sammen med andre, i dette tilfælde sammen med en side fra hendes blog, hvor hun viser balistoffer.

Det skal man måske lige tænke lidt mere over, for så kan ens billeder jo ligge og flyde mange forskellige steder? Uanset at der er copyright. Det, synes jeg, er forkert!

“Ferien” slut – så begynder normal-ugen

Det er ligesom skolebørnene – nu er ferien slut og hverdagen begynder. Sikke noget sludder – ferie har jeg jo hele tiden! Men der har været lukket på Depotgården i 6 uger, så det har føltes som “ferie”, selv om det er helt frivilligt at komme derind, som regel 2 gange om ugen for mit vedkommende.

Men kalenderen ser i det hele taget helt anderledes ud fra i dag af, hvor der er mange forskellige ting skrevet ind – dejligt!

Jeg får flere besøg af tæppetanter, som kommer med tæpper, fordi de ikke selv kommer til TRÆF i Roskilde i år, eller som kommer for at få del i de materialer, vi kan tilbyde – det er lige med at holde styr på det.

Og så fik jeg lynhurtigt solgt quilte-BOM’en, det var igen en succes.

Det er hygsomt alt sammen.

Forkert start på dagen..

..uden min morgenavis! Det er første gang, det er sket her, hvor jeg bor nu, tidligere skete det jævnligt – så jævnligt, at jeg fik nogle kuponer til at købe en ny avis for, når det var aktuelt. Det var irriterende!

Her kommer avisen – Jyllands Posten – engang midt om natten, og som sagt er det første gan i nu snart 2 år, at den ikke ligger i postkassen, når jeg kommer tilbage fra morgenturen med Diki, så jeg kan give mig god tid til at læse den, mens jeg spiser morgenmad.

Så nu blev det Søndagsavisen og Lokalavisen, der fik en grundig gennemgang – men det er ikke det samme!

Stille og roligt…

…så går det bedre i dag.

Jeg sov 5 timer i ét stræk i nat – det er gode tegn! Og så et par timer oveni.

Jeg har syet nogle timer i dag, og det går meget godt. Men jeg er blevet forkølet, så næsen løber!

Jeg ville have strøget alt det Sødahl-stof, men der er simpelthen for meget, og det er nemt at glatte ud med hånden, så kan de, der vil sy af det, selv stryge 😉 Der er utroligt meget, og det er pæne farver, der er gode at sætte sammen, så jeg tror, der kan blive flere gode puttetæpper ud af det.

Dejligt!

Det haver så nyligen regnet..

..men der var lige en pause – så vi kunne trave en tur i fred og ro – det lykkedes i tørvejr!

Men hold da op, som det har rusket i træer og buske, der ligge nedfaldne kviste overalt, selv på små veje. Der er en meget høj gren på en rose i min forhave, der har lagt sig ned. Men den var tilsyneladende ikke brækket, så jeg har lige stivet den af med en kraftig pind – sådan en til at holde hundehegn oprejst – så må vi se, om den kan reddes, den har nemlig mange knopper.

Nu kan vi fortsætte med hyggelige indendørs regnvejrs sysler – Diki har puttet sig i sin sækkepude, og jeg har gang i sytøj, + en kop kaffe – det eneste tidspunkt, jeg drikke kaffe – lige om lidt.

Gode naboer

Det er dejligt med gode naboer, (også) her hvor jeg bor nu. Vi er alle ældre (nogen mere end andre), og vi hjælper og holder øje med hinanden.

En af dem, som ved, at jeg er fortrolig med PC, kom lige og bad mig hjælpe med at finde et udenbys tlf.nr., som hun ikke havde fået fat på. En datter til en anden nabo kunne ikke ringe sin mor op, og da hun er alderspræsident her, over 90 år, var hun lidt urolig. Moren har nok glemt at lægge røret ordentligt på, men er set på vej ud at handle, så der skulle ringes tilbage.

Tilfældigvis kender jeg pgl. pårørende, så KRAK kunne hjælpe med nr.

Jeg kan så bare konstatere det betryggende i, at vi kan og vil hjælpe, og holder øje med naboerne, uden at vi overrender hinanden.

Jeg kan høre – II

Jeg bliver næsten forskrækket, når jeg f.eks. trækker ud i toilettet, eller når jeg starter el-tandbørsten, så høje lydene er!

Det er ikke så underligt, at jeg syntes, jeg havde svært ved at følge en samtale, eller altid skulle sige: hva’behar!

Så det er dejligt.

Men Diki er stadig ikke livet op efter klipningen, han er lidt i chok, tror jeg!
Sjovt – i morges, da vi mødte Nico, som er en lille sort pekingeser med lidt hvidt på brystet, fuldstændig som Diki, var Nico også blevet klippet! Og han var også lidt flov! Han var så flot klippet med et rundt hoved, busket, flot hale og ellers kort, han er under 1 år gammel og en rigtig lille springfyr, som vi møder tit. Det var næsten samme historie, hans “mor” troede også, at hun børstede i bund, men frisøren havde vist hende den filtede underuld, så der var ikke andet at gøre end at klippe ham helt kort. Nu har hun fået andre redskaber, og i den varme går det jo nok. Nico havde sovet udendørs de sidste nætter, før han blev klippet.

Nu tager Diki sin sædvanlige formiddagslur, og så må jeg lege lidt med ham, så han får sit humør tilbage.

Hørte jeg SÅ dårligt?

Ja, det gjorde jeg – det var ikke forkert, at jeg kaldte det “dyner for ørerne”. Men nu har jeg fået dem begge suget hos øre-lægen, ligesom jeg gjorde for et år siden, og det var tiltrængt, sagde han.

For et år siden var han bange for, at det var “benedder” (som den ene af mine søstre blev opereret for som barn), men på øre-afdelingen på Vejle Sygehus blev det heldigvis afkræftet.

Men jeg kan (må) ikke selv rense for ørevoks, og i forbindelse med vand ved bad danner det store propper, som jeg har haft den sidste uge – eller mere, det har bare været rigtig slemt den sidste uges tid.

Jeg må ikke få dem skyllet, som jeg tidligere har fået hos egen læge med meget stor ubehag til følge, jeg var ved at besvime hver gang (jeg besvimer aldrig), så det specialisten kan med moderne suge-udstyr, det virker med det samme.

Vi blev enige om, at jeg skal have en tid 1 gang om året, og det fik jeg så med det samme.

Da jeg kom ud i bilen og satte nøglen i, gik radioen i gang, og så fik jeg ellers skruet ned! Og da jeg kørte hjem, kunne jeg pludselig høre blinklyset, det har jeg ikke kunne i et par uger, og mine børnebørn har sagt til mig: “Blinklyset, Farmor!”, når det ikke selv slog fra.

Så det har da været helt galt, men det vidste jeg også godt, så det er dejligt at kunne høre igen! Selv tasterne her på tastaturet hører jeg nu! Jeg havde ikke tænkt over, at de ikke “sagde noget” – men sådan må det have været, for nu kan jeg pludselig høre, når jeg skriver 😉

Hårdt – men godt!

Nu blev Diki endelig klippet, uha, det trængte han til, også mere end jeg var klar over.

før klip

Jeg troede, at jeg var igennem den store pels, og det har kostet hårdt og flere gange børstning og frisering.

Men jeg blev belært om noget andet! For den var så filtet i bunden, at det var lige før, han var blevet barberet helt ned. Men heldigvis forbarmede vores søde hundefrisør sig og klippede ham, vaskede, maskinklippede og klippede igen…

føntørre

…med føntørring indimellem.

Og han blev klippet meget kort, så han er helt filterfri nu.

efter klip

Ska’ vi så komme hjem, Mor?

så fin

Nu er han virkelig lækker, og når der er gået et par dage, har det lagt sig, så bliver han rigtig fin!

Nu har vi aftalt tid til næste klipning til oktober, så det ikke går så galt igen!

Jeg er meget lettet og glad – og det er jeg sikker på, at Diki også er! Flot arbejde (selv om frisøren ikke er helt tilfreds!)

1 kg pels

Og her ligger 1 kilo pels! Det ligner en hel hund!

Skybrud????? Ikke her.

Hvor blev den lovede regn af? Det var ikke meget, der kom i går aftes, og til morgen var fliserne ikke engang våde. Så det kan ikke have været ret meget, der blev til os.

Men nu er luften i det mindste lidt mere frisk, og det blæser lidt, så det virkede helt dejligt på morgenturen.

Og sidst på dagen skal Diki klippes – det bliver DEJLIGT for ham – og for mig, for hans pels filtrer i denne her fugtige varme.