AV – Diki kom til at bide mig! Det ku’ han ikke gøre for, det skete, mens vi legede en leg, vi leger som regel hver dag. Han kommer med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, og så styrter han lykkeligt af sted for at “fange” det – og kommer med det igen, sommetider ryster han det voldsomt, hvis det f.eks. er en af hans bamser. Men det kan også være en bold, og denne gang var det et tyggeben, som han stak i hånden på mig, så jeg kunne kaste det. Men da han kom igen med det, var han så ivrig, at han bed i det samtidig med, at jeg tog imod det, og – åh for pokker! – så bed han i min tommelfinger, og ikke bare det, men tommelfingerneglen! Han bed helt igennem neglen, så det blødte! Og for susen, hvor gør det ondt! Han blev meget forskrækket, da jeg råbte højt – det var synd, for han vidste jo ikke, at han havde bidt i mig!

Jeg har trøstet ham, så han ved, vi er gode venner, og jeg har vasket fingeren og neglen godt med sæbe. Men det gør stadig ondt, og jeg gætter på, at neglen bliver sort?

Mon jeg kan strikke? Jeg er jo ved at strikke julegaver.

Det varede heldigvis kun en nat, før Diki var den sædvanlige frække, glade Tibbe igen!

Han var godt nok sølle i går aftes, vidste ikke, om han ville være ude eller inde, i min seng eller hans egen, selv midt på natten ville han pludselig ud!

Men til morgen var han helt som han plejer, han var ikke engang ked af at få luft i måsen, som han ellers ikke kan lide, når han lige er klippet og hele tiden sætter sig ned, når vi går tur. I morges kl 7.30 var vi ude i næsten-frost uden spor problemer.

Så Mor’en er også glad igen! Og jeg synes jo, han er så sød og fin med den korte pels – lidt mere grå efterhånden, kun den flotte hale er helt sort nu, hvor han er 6½ år gammel.

Min skat!!!

I går kom der en dejlig pakke til Diki fra Anne-Marie, hvis hun ikke kan tåle den slags “kødben”:

Diki ELSKER at pakke pakker op!

Og han var ikke længe om at gå i gang med den første!

Jeg er så glad for, at min lille Diki er sådan en rolig og fredelig hund og god til at “snakke” med andre hunde, både store og små.

Så det var virkelig et chok, da han i eftermiddag, da vi gik tur, blev overfaldet af en ung labrador-tæve, som vi har mødt før uden problemer. Tæven lå i en åben dør til det hus, den bor i, og vi gik bare forbi – Diki i snor som altid – da den pludselig fløj ud af huset, tværs over den lille vej og i “flæsket” på Diki! Knurrende og meget truende væltede den Diki rundt på jorden, og Diki skreg!

Jeg blev meget forskrækket og forsøgte at genne den væk og råbte på ejerne, der kom løbende ud af huset. De fik den også til at gå ind, men den unge mand, som kom først ville absolut ikke høre på, hvad der var sket, for: “den er god som dagen er lang og kan absolut ikke finde på den slags!”

Ja, så ved jeg da ikke lige, hvad det var, der foregik! Han og hans mor, som kom til, nåede jo ikke at se andet, end at deres hund for ud af den åbne dør. Den unge mand blev vred på mig, men gik så ind med hunden. Mor’en var ked af det og spurgte ind til, om Diki var kommet noget til?

Det er han ikke, så vidt jeg kan se og mærke, men vi har begge 2 fået en forskrækkelse, og jeg fortalte hende også, at han nok har fået en forskrækkelse i forhold til hans fredelige omgang med alle mulige hunde, og at jeg var vred over at blive beskyldt af sønnen for at lyve!

Puh ha, det sidder i mig endnu, kan jeg mærke!

Diki fik en rigtig sød hilsen i går fra sin opdrætter!

Jeg var hele dagen til patchwork-sy-sammen i Viborg (og Diki gik tur med naboen), og så havde jeg aftalr at Susan, Dikis opdrætter skulle møde mig, så hun kunne få en stor pose dejligt KAUNI garn, som jeg har erkendt, at jeg ikke får strikket af.

Susan havde en lille pakke, som jeg skulle have med hjem til Diki, den fik han selv lov at pakke ud !

Susan laver de dejligste hæklede hundekurve, som hun sælger, og hver en krone går til KAT-center i Nepal, som tager sig af gadehunde. Det vil jeg gerne støtte!

Susan havde en lille pakke, som jeg skulle have med hjem til Diki, den fik han selv lov at pakke ud !

Diki har også en af de kurve og er meget glad for den!

Jeg havde faktisk tænkt på at lægge Dikis sækkepude væk, for han brugte den aldrig mere. Jeg har oprindeligt syet den til, når børnebørnene kom på besøg – men det er jo mange år siden – og den blev Dikis, da han flyttede ind 8 uger gammel for 6 år siden.

Men se nu bare! Da han kom nyklippet hjem i går, fandt han sin sækkepude igen og lå i den hele aftenen! Den har nok været for varm, da han havde “stor pels”, og måske frøs han lidt – og så er det jo godt, at man kan vælge! Han har flere forskellige dejlige kurve, tæpper og sofaer!