Diki og jeg har fået pakke i dag! En pakke fra Anne-Marie og hendes mor, Inga, indeholdende 10 par dejlige sokker til børnene på Fjordmark ..
..og puttet ind imellem: en lille tyggepind til Diki, som han selv fik lov at finde – det, synes han er sjovt!
Vi har gennem lang tid været plaget af rotter i haverne bag vores rækkehuse, og rottefængeren har været her flere gange og lagt gift ud i kasser – sidste gang en ny slags, da det andet åbenbart ikke havde effekt.
Diki er helt klar over, at der er nogle uønskede væsener, og han gør og snuser meget omkring de hjørner, hvor vi kan se, at der bliver gravet.
Da jeg lige nu var ude med nogle patchwork-ufoer, der lugtede lidt af røg og derfor skulle luftes, opdagede jeg, at han snusede ved en lille forhøjning i granit-stenene under tøjsnoren.
Og se, hvad jeg fandt, da jeg skrabede stenene til side:
Diki “begraver” somme tider sine tyggeben eller kødben, dvs han skraber jord hen over dem. Og det var lige hvad han havde gjort med stenene! Der er ikke bidt i den, så jeg håber, at han ikke har taget skade! Giften kan han ikke komme til, men den har rotten, der ser ung ud, heldigvis spist af.
Dyygtiig Diki!
Diki har fået sin fødselsdagsgave – en bonus politistav, som han selv pakkede op fra kassen med hundefoder fra Oliver’s.
Nu har han fulgt mig fra stuen ind til arbejdsværelset, hvor han har lagt sig i sin nye fine kurv, hæklet af Susan.
Faktisk har han en kurv i hvert værelse: den gamle sækkestol, som jeg ikke nænner at gemme væk (endnu) i stuen, ved terrassedøren, en dejlig blød, polstret seng i soveværelset og så denne nye kurv i arbejdsværelset, og han elsker dem alle 3!
Dejlige, søde, frække, sjove Diki har 4 års fødselsdag i dag!
Det er vist kun andre hundeejere – og måske kun enlige hundeejere – der kan forestille sig, hvor meget jeg holder af den lille sorte charmetrold! Jeg er SÅ taknemmelig for, at netop han blev min hund!
Han er i høj grad en “énmands-hund”! Ikke at han ikke kan lide andre mennesker, men der ingen tvivl om, hvem han er knyttet til, og det er, som det skal være. Han er en lille smule reserveret overfor fremmede, også fremmede hunde, som han dog gerne vil hilse på, lidt tilbageholdende, indtil han kender dem.
Men han er også meget glad for min familie, og som det fremgår af ovenstående billede, taget i dag på Christians 19 års fødselsdag, elsker han at være sammen med familien!
I dag på hans fødselsdag skal hans mor bare være sammen med ham uden udflugter! Det kan han godt li’, selv om han er utroligt god til at være alene hjemme!
..så har Diki et godt sted at være hos Christina.
Han har sin seng i hendes værelse, og ligesom her hjemme, hopper han op i den varme seng, når hun går på badeværelset om morgenen. Hun har lige sendt mig billedet, som hun tog søndag morgen. Han er SÅ nuser!
Hvor er han? Nu skal jeg ikke lige vække ham!…..øhhh
Altså: Diki er på besøg hos Christina og familien, han er her ikke! Men jeg kan bare ikke ryste ham ud af mit hoved, for han er her jo altid. Han følger mig fra stuen til arbejdsværelset og omvendt – han sidder og venter, når jeg spiser – han sover i soveværelset – eller i sin kurv ved siden af mig, mens jeg arbejder.
Men nu er han her ikke – og jeg savner ham – altså!
Jeg skal til Viborg i morgen til patchwork-dag, og jeg skal køre så tidligt og være væk så længe, at det ville være synd, hvis han skulle være alene hjemme, hvilket han ellers er dygtig til. Så det nemmeste for alle parter var, at jeg allerede først på aftenen fulgte ham over til familien med hans pik-pak: snor, seng, mad, legetøj og godbidder. Han har det godt der, og Christina elsker at være hundesitter. Så nu skal jeg gøre mig færdig og pakke sytøj, “show-and-tell”-tæpper mm sammen, så det er klar til at komme ud af døren.
Bare det nu ikke sner for meget – så bliver jeg hjemme.
Diki blev klippet forleden, og han er bare så lækker og sød med den “bamseklipning”. Og man kan se hans kønne øjne!
Denne gang er han ikke “flov” over at miste pels, som han har været de første gange, han er lige så glad og fræk som sædvanligt!
…der både har været med hos frisøren (min) + på familiebesøg + hos hundefrisøren og er blevet klippet så fint –
så er det den gamle sækkepude, der er bedst at slappe af i! Og ikke den nye, fine hæklede kurv! Han får lov!
Posten kom med en stor pakke til Diki, som han straks var klar over var hans!
Hans opdrætter-mor Susan har hæklet en flot ny kurv til ham, og det var sjovt at se ham være med til at pakke den ud!
Der var lagt en dejlig stor “guffer” i kurven,
..den kunne han selvfølgelig lugte og gik straks i gang med den!
Jeg fik lige lov at låne gufferen, så han kunne få tid til at kigge op! Kurven passer perfekt til ham, og noget af det grå garn er her fra mit “lager”, så det er ekstra dejligt!
Kurven er “testet” grundigt af både hans mor Lukla og lillesøster Sarpa, inden den blev sendt, så den skulle snuses godt igennem.
Nu er den på plads i arbejdsværelset, der hvor hans gamle, alt for lille sækkepude stod, og han har accepteret den med det samme og putter sig hyggeligt i den!
Jeg er meget glad for, at han er glad for den! Mens jeg skriver, har han lagt sig godt til rette til middagssøvn – lige nu!
Susan hækler sådanne hundekurve (også til katte) efter mål. Hun modtager gerne garn i alle farver undtagen sort, og hun sælger dem til ubeskåret indtægt for KAT-CENTRE i Nepal, der tager sig af herreløse hunde.
Dikis kurv er nr 26, hun har lavet!
Den lever i bedste velgående, selv om der blev lagt en kasse med gift ud til den for 3 uger siden!
En stor fed rotte – ikke noget at tage fejl af – mine naboer har ellers ment, at det måtte være en mosegris med de bunker grus, den graver op. Rottemanden fra kommunen var nu ikke i tvivl!
Det ærgerlige er, at nogle af naboerne ikke vil undlade at fodre fugle, som ellers er det råd, jeg fik af rottebekæmperen. Og får den mad nok, gider den vel ikke at spise giften?
PUH HA! Den løb lige uden for terrassedøren, og den så ikke engang ud til at være det mindste nervøs.
Diki så den ikke, men så er det den, han ser engang imellem, hvor han bliver meget ophidset!
Til gengæld er vores Superbrugsen åbnet igen i dag, så de regner med, at den er væk – bare de ikke forregner sig!